Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forældres alkoholmisbrug har både en omfattende og ødelæggende virkning på børns udvikling og på et godt familieliv. Der bør derfor være langt højere fokus på, hvad det betyder for et menneske at vokse op i et alkoholikerhjem. I Danmark er der en meget stor gruppe voksne, der i denne sammenhæng mere eller mindre er blevet forbigået og glemt. Sundhedsstyrelsen antager, at i alt 510.000 personer i alderen 19 år og opefter er vokset op med mindst én forælder med et alkoholproblem, og det antages, at tallet er ca. 200.000 for børn under 18 år. Mennesker, der har oplevet en sådan opvækst, kæmper dagligt med at få tingene til at hænge sammen i deres voksenliv. De har ofte et lavt selvværd, problemer med at sætte grænser, følelsesmæssige overreaktioner, tendens til overbekymring, en høj grad af selvkritik, overansvarlighed over for andre og manglende selvomsorg m.m. De kommer hurtigt til kort i nære relationer, de oplever flere skilsmisser/brudte parforhold samt ringere kvalitet i par-, forældre- og familieforhold. Bogen ”Du er ikke alene” er en letlæst selvhjælpsbog, der gennem øvelser og grundige forklaringer sætter læseren i stand til at finde forståelse med sig selv, og til at forandre og frigøre sig fra følgerne af forældrenes alkoholmisbrug. Bogen er vejen til at blive et trygt, frit og selvsikkert menneske på trods af en fortid med alvorlige tab, traumer og svigt.
Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).
Mød forstadsfruen, pyntedukken, havgassen, fars pige, skrappedullen, den unge enke og sludrechatollet. Og måske en rigtig dame. EN RIGTIG DAME er 15 fortællinger om kvinder i alle aldre og på forskellige steder i livet. Små hverdagsdramaer om teenagere, fødsler, jalousi, sex, ægteskabsproblemer, demens, alkoholisme, svigerdøtre og -mødre, barnløshed, bristede drømme og den store kærlighed. Og et enkelt mord. Heidi Kølle Andersen (f. 1974) er cand.mag. i dansk og historie og har en master i ikt og læring. Siden 2002 har Heidi arbejdet i forlagsbranchen som redaktør, projektleder og redaktionschef. I 2018 debuterede hun med romanen Døden kommer med ål, og året efter fulgte debatbogen Parforhold – sammen hver for sig (2019).
Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.
- Hvad skal jeg gøre, når min mor ringer og er fuld? - Hvorfor bliver jeg ved med at tage mennesker med forskellige former for misbrug ind i mit liv? - Hvorfor fylder min far så meget – når han har været så fraværende i mit liv? Dette er bare nogle af de spørgsmål, der trænger sig på hos voksne børn af alkoholikere. For problemerne stopper ikke, når børnene flytter hjemmefra og skal til at opbygge deres eget liv. Tværtimod flytter de ofte med. Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger alt sin energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte egne behov og udvikling af sin egen personlighed. For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af sit misbrug og får det godt igen, men de har også selv brug for hjælp til at komme videre og forebygge problemer nu og senere i livet.I denne håndbog findes inspiration og vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre til at forstå og tackle de problemer, som en opvækst i en familie med alkoholproblemer kan føre med sig.
I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danske gennem resten af livet fra nu af.Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv.Mikael Rauno Lindholm er dansk og finlandssvensk journalist og har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Sammen med sin hustru Lisbeth Zornig udgør han desuden forfatterduoen Lindholm & Zornig, som har skrevet en lang række populære kriminalromaner.
En autentisk familiefortælling om alkoholmisbrug, arbejdsmani, utroskab og nedarvet svigt – og alt det andet, der besværliggør kampen for det lykkelige liv. Opfølger til 'Linneas bog' og andet bind af trilogien 'Vinter uden sne'.'Peters bog' er fortsættelsen til 'Linneas bog', der handler om Peters forældre og deres ægteskab, som kommer til at sætte dybe spor i sønnen. Da Peter træder ind i voksenlivet, er det med det erklærede mål at gøre det bedre end sin far. Han vil både overgå farens forretningsmæssige succes og menneskeligt være mere for sin familie. I modsætning til sin far vil han ikke brænde ud og dø af sit alkoholmisbrug som 42-årig.På sin fyrreårs fødselsdag står Peter på toppen af karrieren og fejrer sejren med sine nærmeste, men kort efter kollapser hans verden, og han må indse, at han igennem alle sine succeser har trukket et spor af ulykkelige mennesker efter sig. Hvordan endte han der, hvor han havde forsvoret aldrig at ende?'Peters bog' er historien om en mand, der forsøger at knokle sig til lykken. Om et menneskes brydekamp med kærlighed, familieliv og chefansvar – og med sig selv. Det er en historie om at gøre kometkarriere, men også om, hvad der sker, når kometen brænder ud, og det, der er tilbage, når man har ofret alt for jobbet.Mikael Lindholm, den ene halvdel af forfatterparret Lindholm & Zornig, har skrevet bogen baseret på sin egen familiehistorie.
En dør, der er forseglet og aldrig forsøgt åbnet, lirkes med største forsigtighed på klem. Ud af den lille sprække vælter råddenskab, vold, afmagt – og frem for alt: en altædende ensomhed. ”De var bundet sammen med kæder, og længst ude, hvor blikket næsten ikke kunne nå, så han omridset af en færge, som trak byens både væk fra havnen. Der var ingen bevægelse i det, og måske, tænkte han, er det her et maleri, som jeg på én eller anden måde er fanget i.” Jacob, blandt venner kaldet Frost, er en ung dreng, hvis drømme, illusioner og håb forsvinder. Tilbage er et liv i skyggen med tæsk og overfald. Lys, kærlighed og venner der aldrig svigter siver også ud af den lille sprække, men er det sandt, at kærlighed kan overvinde alt? Er det nok til at holde livet i gang? Gespenst er en roman om, hvordan livet ser ud de steder, hvor ingen kigger, dér hvor få har adgang, og dér hvor håbet siver hen, når det forsvinder.
Denne usædvanlige dagbog handler om 15 dybt alkoholiserede og fremmede mennesker, som tvunget af omstændighederne tilbringer fem uger sammen under en Minnesotabehandling. Nærmest indesneede ved jule- og nytårstid må de arbejde fysisk og psykisk hårdt for at få deres livslyst og tilværelse tilbage igen. Forfatteren er den eneste kvinde i gruppen, og hendes kuffert indeholder blot to badedragter, et badelagen og en skidragt. Den forsamlede gruppes fælles mål er at besejre sygdommen alkoholisme, men ´Hvor går det hvide hen, når sneen smelter´ er dog ikke en behandlingsbog. Selvom humoren ofte virker forløsende, er emnet alvorligt, da omkring 1 mio. danskere skønnes at være berørt af alkoholmisbrug i direkte som indirekte form. Alle navne er ændrede bortset fra forfatterens, som skrev denne bog, fordi hun bare ikke kunne lade være...
De to helt almindelige søskende Sara og Harald har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal. De to søskende gør alt hvad de kan for at skjule denne frygtelige familiehemmelighed for omverdenen. Og ikke mindst for politiet, som får flere og flere sager om folk, der forsvinder ud i den blå luft… “Det er bedst at læse historien, når man er alene, fordi man ellers kommer til at forstyrre sin sidemand, når man griner højt.” – Weekendavisen “… en utrolig morsom og grotesk historie om en helt almindelig familie med en meget ualmindelig far” – Troldspejlet, DR “Læs denne rablende vanvittige historie op eller giv den til selvlæsere af begge køn fra 11 år.” – Dansk BiblioteksCenter “Islandsk kannibalhistorie er en syret knaldperle. Thórarinn Leifsson har skrevet – og tegnet – en vild og klog historie om børns vilkår” – Steffen Larsen i Politiken “… rendyrket islandsk vanvid” – Bogvægten.dk “en god læseoplevelse med masser af snørkler, som læserens tanker kan fortsætte ud ad.” – Fortællingen.dk
Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.
I Når livet rammer følger vi de fem veninder, Anne, Helle, Malene, Julie og Pernille. Alle i 40’erne og med hver deres stærke historie og udfordringer i livet. I takt med at kvindernes problemer folder sig ud, får vi indblik i de stærke bånd og konflikter, der opstår i en venindegruppe, som har kendt hinanden igennem mange år.På en medrivende og nærværende måde får læseren indblik i, hvordan de hver især og sammen håndterer de problemer, de står over for, fra Malenes kamp for at komme ud af et psykisk voldeligt ægteskab over Julies utroskab, Helles kamp mod alkoholisme, Pernilles fremmedgørelse fra sin mand og tab af sin far til Annes accept af sin fortid og den mulighed, det giver for at hjælpe de andre.
Efter morens tidlige død er en kernefamilie i middelklassen på vej i opløsning. Den kendte og flamboyante advokatfar kaster en lang skygge, som romanens fortæller forsøger at finde en vej ud af, men er det muligt? Kan hun stå fast, mens faren og broren pendulerer ud ad hver deres selvdestruktive akse, eller har også hun en rem af grænseløsheden og galskaben i sig?Det bundløse handler om at findes i slægtskabets grænseløse rum, hvor ingen for alvor passer på hinanden. Om store egoer, flosset moral, alkoholisme og blomstrende mug.Det bundløse er en uafhængig fortsættelse af Jeg udånder spøgelser fra 2022 og udgør anden del i en trilogi om en dansk middelklassefamilies opløsning.Susanne Cordes, f. 1971, er freelance kulturjournalist og forfatter. Hun debuterede i 2022 med romanen Jeg udånder spøgelser.Anmelderne skrev om Jeg udånder spøgelser: "Det spirende liv og den snarlige død krydser hinanden på smuk og smertelig vis."**** BERLINGSKE"Medrivende, velskrevet og vedkommende fortælling, som jeg kun nødtvungent lagde fra mig." ****** BOGMARKEDET
Alkoholiker – når man kun kan leve uden at drikke er på én gang dybt personlig og samtidig helt alment menneskelig. Det er en personlig beretning om turen helt ned i bunden af flasken og rejsen tilbage til livet. Og en alment menneskelig beskrivelse af, og refleksion over, de mekanismer, der får nogle mennesker til at drikke, og af sammenholdet blandt ædru alkoholikere. Det er en både tragisk og morsom bog. Tragisk, fordi så mange mennesker bliver alkoholikere, og fordi livet på bunden af flasken er så hårdt og ofte nedværdigende. Og morsom, fordi forfatteren med overskud og ærlighed også fortæller om de absurde situationer, han og hans alkoholiker-venner har sat sig selv i.En bog til både opmuntring og eftertanke.
Romanen handler om livet på en opdigtet lilleputø. Mange pensionister har henlagt deres otium hertil. Det bliver til lidt for mange krobesøg. Idémanden Anders Hildebrandt ændrer pensionistlivet til et mere aktivt liv med gode værdier til følge: Erhvervslivet blomstrer.Temaer: alkoholisme/sexfixering/ud af misbruget til et konstruktivt liv. Ensomhed er det gennemgående tema. Hvem husker ikke Daniel Defoes roman om Robinson Crusoe, udgivet i 1719, der forliste på en øde Stillehavsø. Hans største problem var ikke mad, ly og læ, men ensomhed.Flere og flere ældre og nu også helt unge føler ensomhed. Det sidste er alarmerende! Ensomhed er vor tids største udfordring.
Anna Marie Aggerholm har flere års erfaring som rådgiver og terapeut inden for behandling af alkoholafhængighed. Derudover holder hun foredrag om egne erfaringer med at være alkoholiker og hvad sygdommen gør ved de pårørende.”Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle” giver et godt indblik i mekanismerne i alkoholafhængighed og konsekvenserne heraf. Gennem autentiske eksempler og nogle få enkle tests er det forfatterens mål, at bogen fremstår som en praktisk vejledning i, hvordan læseren kan omsætte den faktuelle viden til handling.Når du læser dette, er det sikkert, fordi du enten har en alkoholiker i din nærmeste omgangskreds, eller du mistænker nogen for at nyde mere alkohol, end godt er. Forhåbentlig vil bogen give dig mod og styrke til at hjælpe et andet menneske ud af et skadeligt alkoholforbrug, for det er ikke sikkert, at vedkommende selv tager initiativ til at søge behandling.Bogen er en revideret udgave af Anna Marie Aggerholms første bog, "Tag kampen op mod alkoholafhængighed", der udkom i 2010.
I det tidlige morgengry sniger Louis sig væk uden at vække sin kæreste. Han smider de vigtigste ting i en taske og stikker af fra efterskolen i retning mod København. Han har et mål. Måske. Sådan begynder de første timer af en weekend på slingrekurs, hvor Louis på alle mulige måder forsøger at undgå sit egentlig mål, mens han møder nye mennesker – og måske mest af alt sig selv, som han virkelig er.En natteblå ungdomsroman om identitet, seksualitet og om at kunne holde til virkelig meget, når blot de allervigtigste holder med én. Skrevet af Christine Lind Ditlevsen, kendt for den lige så hæsblæsende og hudløse ungdomsroman Fredag, lørdag, søndag.
Michelle er opvokset i Jehovas Vidner, hvor hun er døbt, men hun har også smagt på livet som et nu udstødt Jehovas Vidne. Og så har hun har oplevet, hvad det vil sige at være skilsmissebarn og have en mor, som var alkoholiker, noget der gav mange konflikter – og også en stor sorg, da Michelles mor tabte kampen mod cancer for få år siden.I El Diablo på flaske fortæller Michelle om, hvordan hun har følt, oplevet og forstået sin livsvirkelighed fra barnsben til hendes nu voksne leveår. I jagten på sig selv, sin egen identitet og levevej har hun måtte lære at forstå sin historie og forstå de mennesker, som har gjort hende ondt. Michelle ønsker ikke at pege fingre, men vise, at selv med et liv som hendes er det muligt at blive til et menneske, der er stolt af sig selv.I dag lever Michelle for at gøre en forskel for andre som specialpædagog – men også hver dag for at gøre en forskel for sig selv og hylde tanken om, at det altid er muligt at være en bedre version end dem, vi var i går.
Brudstykker af et livsstykke er en biografi, hvor livshistorien flettes ind i et følsomt mønster af refleksioner, minder, skyldfølelse og forsoning. Det er en erindringsroman, hvor forfatteren gennem sine minder maler et portræt af sin mor, ikke blot som hun husker hende, men også som hun ønsker, at hun skal huskes. På trods af og bag ved alt det svære. Og ved siden af barndom, dagligdag, livsperioder og sorg. Hun forsøger at forstå sin mor, og i den proces fortælles moderens livshistorie med en styrkefuld skrøbelighed og ærlighed, hvor forfatteren skriver om noget af det, de ikke har kunnet tale om. Forfatteren skriver med forsonende forståelse om den dybe sorg og skyldfølelse, som tyngede hendes mor. Hun skriver om en kvindelig Atlas, som tog alle menneskers sorger på sig, men som også have sin egen tunge byrde at bære på. Biografien bliver et perspektiv, en måde at forstå en del af sin egen livshistorie fra sin moders perspektiv. Gå bag om mennesket og se på det, der har formet det og forsøge at favne dets fejl. Den er forfatterens katharsis og kærlighedserklæring. Et dybfølt tak. Og ikke mindst, er den er et håb om, at andre vil kunne favne, elske, forstå og tilgive før det er for sent.
Hvis vi er et produkt af vores omgivelser, men samtidig vores egen lykkes smed, skal vi så beslutte os for, hvad vi vil smede, eller hvem og hvad vi vil omgåes?
Jill Liv Nielsen vandt som den første dansker realityprogrammet Big Brother i foråret 2001. Men ude i det virkelige liv stod det ikke skrevet i stjernerne, at Jill skulle ende som vinder, for hun er vokset op i en familie, hvor svigt og misbrug var en del af hverdagen. I "LIV – en fortælling om at lære at leve" giver hun et indblik i sin historie og fortæller, hvordan det med tiden er lykkedes hende at komme over vreden og nå frem til en hverdag fuld af lys og glæde.Jill Liv Nielsen (f. 1976) blev landskendt som den første vinder af realityprogrammet Big Brother i 2001. Efterfølgende har hun været vært på flere tv-programmer og arbejdet som lærer, alkoholbehandler og psykoterapeut.Jan Eriksen er uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist, redaktør og forfatter siden 1980’erne.
Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester. I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse ...
Scenen er Cannery Row i Monterey, Californien. Doc er gået i stå: indehaveren af Vestkystens Biologiske Laboratorium er vendt rastløs og desillusioneret hjem fra 2. verdenskrig. Hans videnskab ligger stille, han gider knap nok se til sine blæksprutter og klapperslanger.Men så beslutter Docs venner at tage affære. Dagdriverne fra Ungkarlehjemmet "Palace" og pigerne fra byens ikke helt almindelige bordel "The Bear Flag" slår sig sammen og skaffer Doc det mikroskop, der bringer hans forskning videre og tilmed skaffer ham en ung og herlig kone."En dejlig torsdag" er den uopslidelige historie om Doc, bordelmutter, købmanden og kumpanerne, der sværger til whiskymærket "Old Tennis Shoes".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohn Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.
"Jeg har naturligvis ikke altid drukket, det er endda ikke så længe siden, at jeg begyndte på det. Tidligere kunne jeg ikke fordrage spiritus; jeg drak højst et glas øl en gang imellem; jeg syntes, at vin havde en sur smag, og lugten af snaps gjorde mig syg. Men så kom der en tid, hvor det begyndte at gå mig dårligt."En menneskelig skæbne, grebet lige ud af livet og fortalt med drankerens egne ord, jævnt og gribende. Han fortæller om sit alkoholmisbrug fra start til slut, hvad det har gjort ved hans liv, ham selv og ikke mindst hans familie. Romanen er ved sin ukunstlede form, sin ægthed og menneskelighed folkelig kunst i ordets allerbedste betydning. Man ryster ikke indtrykket af sig. Personerne og deres skæbne lever i en, længe efter at man har læst bogen til ende."Drankeren" er en selvbiografisk roman, som Hans Fallada skrev, mens han sad i fængsel for mordforsøg på sin egen kone.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen tyske forfatter Hans Fallada (1893-1947) er særligt kendt for romanen "Lille mand, hvad nu?" (1932). Hans social-politiske romaner kredser om arbejderliv og småborgerlighed i storbylivet og er blevet oversat til flere sprog.
Martins nedtur er efterhånden total. Jobbet som journalist er han blevet fyret fra, ægteskabet er han selv skredet fra, og alkoholen bliver han mere og mere afhængig af. Men da han tilfældigvis møder Vera, hans ungdoms store kærlighed og en komplet modsætning til hans egen tiltagende kynisme, får han mod på at vende tilbage og vågne op til livet igen. Martin opdager imidlertid hurtigt, at vejen er lang, og destinationen er usikker."Slet dine spor" udkom første gang i 1956.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. Århundredes kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
Hun er midt i fyrrene og skuespiller. Med en stor karriere et lykkeligt liv og fine børn gode venner og styr på det meste. Men på trods af karrieremæssig succes og stjernestatus i mediernes verden også med en uklar og uformuleret drift mod forandring.Først er det selvfølgelig ægteskabet der trænger til et kritisk eftersyn: Er det ikke dér noget skal laves om? Er det ikke manden den er gal med? Hans bestandige sidespring deres udbrændte kærlighed - behandler han hende ikke bare usandsynligt dårligt? Romanen følger hende dag for dag i en turbulent uge. Den uge der går fra hun modtager beskeden om at hun skal hædres med en stor pris - til prisoverrækkelsen faktisk finder sted. En uge hvor hun tvinges til at revurdere det liv hun lever og har levet - og som ubønhørligt fører hende tilbage til sin barndoms ikke alt for rosenrøde verden. Ind til nu er hverken chick-lit eller bekendelseslitteratur. Først og fremmest er det en roman om erindringer. Hvorfor erindrer man hvornår erindrer man har man brug for det? Hvad bruger man sine erindringer til nu og her? Og husker man overhovedet fortiden som den virkelig var? Læs den og lyt til de sange der ledsager historien på den medfølgende CD indspillet og sunget af Tammi Øst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.