Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Anekdote

Her finder du spændende bøger om Anekdote. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens S. Holt
    148,95 - 188,95 kr.

    Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

  • af Kim Greiner
    248,95 kr.

    Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have- og byhistorie. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter, der findes overalt. Ni historiske have- og byvandringer er uden de store akademiske armbevægelser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive lidt klogere på.At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog.Bogens sidste afsnit, ”Guide til at blive guide”, giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring som guide, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, men det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne – også på skrift – er forbilledlig.Uddrag af bogenInde i gården står den skønne statue af En jægerinde fra 1890 af Vilhelm Bissen. Dagmar Hansen, der var kendt for sin sang ”Åh Dagmar Åh Dagmar, vil du være min, så vil jeg være din”, havde stået model. Jægerinden er meget yndefuld, så hun er en fryd for øjet.På sine lidt ældre dage havde Dagmar udviklet en noget større barm, end Jægerinden antyder. En historie fortæller, at en anmelder engang skrev om hendes sangmæssige præstation: ”Stemmen er ikke stor, men der bor dog en sangfugl i hendes bryst, og den bor kønt.”I samme gård er der en lille port til højre, og her findes et lille eventyr i form af en persisk have. Tæppemønsteret i haven er inspireret af Shan Abbas, der levede 1586-1625, og motivet er formet i lave klippede buksbomhække. Der er også opstammede roser og en anden yndig statue af en badende pige, der er ved at skylle sig på ryggen med en kande vand. Det er da mageløst, hvor megen skønhed der kan findes i kun en eneste gård.Om forfatterenKim Greiner er uddannet skov- og landskabsingeniør og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland kom han i 1990 ind i Landbohøjskolens Have som havemester. Siden 2015 har han på fuld tid været forfatter, foredragsholder, globetrotter, journalist og ikke mindst københavnerguide. Hans guidevirksomhed startede i Landbohøjskolens Have, men er igennem årene udvidet til ni forskellige historiske have- og byvandringer. Han er en erfaren herre i fortællekunsten og har efterhånden afholdt over 1.000 rundvisninger til stor glæde og fornøjelse for gæsterne. Desuden har han altid 25 forskellige billedforedrag på lager, som afholdes i forskellige foreninger.

  • - På motorcykel gennem Himalaya
    af Villads Kok Mortensen
    165,95 kr.

    Bogen her er en kærlighedserklæring i ord og billeder til motorcykeleventyr i verdens største bjergkæde, Himalaya. Bogen handler om at lade sig rive med af stemningen og rytmerne til farverige hinduistiske bryllupper, at bo hos lokale familier og tage til morgenbøn med monoton munkesang i antikke klostre i buddhistiske Ladhak. Og så handler den om at køre gennem himmelørkenen på en af verdens højest beliggende veje fra Leh til Manali på Det tibetanske Plateau, hvor kun støvet og vinden er ens rejsefæller. Bogen er en tour de force i Himalayas kultur, historie og mange religioner – krydret med personlige oplevelser og anekdoter.Om forfatterenVillads Kok Mortensen er født i Herlev i 1982 og uddannet retoriker fra Københavns Universitet. Som 25-årig tog han på sin første længere rejse på motorcykel. Siden da har han tilbagelagt tusindvis af kilometer på landevejene i Afrika, Asien og Syamerika og arrangeret adskillige motorcykelrejser. Han arbejder som foredragsholder, journalist og rejseleder.

  • af Charlotte Lytton Kejser
    138,95 - 181,95 kr.

    Charlotte Lytton Kejser er mor til realitystjernen Amalie Szigethy, og siden er hun selv blevet et kendt ansigt efter sin deltagelse i tv-programmet Amalies Verden. I Scenen er din fortæller Charlotte historien om sit liv både før og efter berømmelsen og om at være mor til Amalie. Vi får den ærlige historie om Charlottes opvækst og vilde ungdom, hendes liv som alenemor og ikke mindst beretningen om hendes farverige liv med Amalie. Som kendis lever man et offentligt liv, og det har sine omkostninger. Lotte fortæller om, hvordan det føles, når alle har en mening om én, uden at man kan svare igen. Det gælder i høj grad også kritik af den måde, man opdrager sit barn på. I denne bog får vi Charlottes egen version af historien samt detaljer fra hendes begivenhedsrige liv med alle de personlige anekdoter, som medierne ikke fortæller.Bogen er rigt illustreret med bl.a. sjældne billeder fra familiealbummet,

  • - En erindringskogebog
    af Gerd Secher
    198,95 kr.

    Pensioneret præst Gerd Secher, som i foråret udgav sin første bog om sine og ægtefællens rejser til femogfirs lande igennem femogtyve år, fortsætter med at øse af sine erindringer om steder og mennesker. Denne gang er scenen en kogebog med 175 opskrifter, som er krydret med farverige anekdoter fra nær og fjern. Da forfatteren blev frastjålet alle billeder fra rejserne, er der ingen originale fotografier af retterne fra de forskellige steder.Men der er heller ingen billeder i Frøken Jensens berømte kogebog, som alligevel stadigvæk bliver trykt i oplag efter oplag og ligger under juletræet til de unge. Og selv uden billeder kan man også let følge opskrifterne i denne bog, som præsenteres i en uhøjtidelig, konverserende prosa.Omslaget er sammensat af en kavalkade af billeder af forfatterens egne retter, nydt sammen med hendes nærmeste familie.Det er en anderledes kogebog, rettelig kaldet en erindringskogebog, som er meget forfriskende!Uddrag af bogenCaliforniske fiskekagerPå en tre dages togrejse fra Tijuana til Mexico City vandt jeg i kortspil med nogle pilgrimme og fik i præmie denne opskrift …AndekråserI Frankrig regnes de for en delikatesse, i Aarhus fodrer min niece hunden med dem …Syltede valnødderEt år, hvor vi overvintrede på Cypern, ankom vi lige ved den tid, hvor man overalt plukkede valnødder og syltede dem …Om forfatterenGerd Secher (f. 1937) er opvokset på en gård i Midtjylland. Rejste som 21-årig stormforelsket til Mexico for at gifte sig med en næsten ukendt mand. De gennemlevede i 25 år det meste af verden. Eventyret sluttede i 1981, hvorefter forfatteren kom til Danmark med sin datter, læste teologi, fik embedseksamen som 60-årig og blev præst. Hun har tidligere udgivet erindringsbogen Mellem blomster og pigtråd – Rejser gennem verden af i går.

  • - og andet fra skufferne
    af Søren Skov
    99,95 - 108,95 kr.

    I "En hverdag i klummer" har Søren Skov samlet, hvad han gennem årene har skrevet af klummer til lokalavisen, åndrigheder, erindringer og forsøg på skønlitteratur.

  • af Niels Simon Nielsen
    78,95 - 148,95 kr.

    48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet. Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur.

  • af Niels Simon Nielsen
    89,95 - 148,95 kr.

    Livet som sømand er noget helt særligt.Styrmand Niels Simon Nielsen har igennem et langt liv til søs samlet stoffet til denne bog og har et ganske særligt talent for at få øje på den gode historie og ikke mindst fortælle den. Her får læseren god underholdning og muligheden for at få et indblik i en helt særlig verden. Samtidig afspejler anekdoterne flere årtier i den danske handelsflåde og bliver dermed til den lille historieskrivning i øjenhøjde, som mange kolleger kan nikke genkendende til. Niels Simon Nielsen fortæller i en stribe anekdoter om episoder af alle slags til søs – lige fra de sjove og de grove til de tankevækkende, de pinlige og de ekstreme. Alle sammen episoder, der er kendetegnet ved at foregå i et tæt miljø. Man har kun det, man har, og dem, man er omgivet af – langt væk hjemmefra. Med sådan et udgangspunkt kan der ske lidt af hvert – og det gør der – velkommen ombord!

  • af Niels Simon Nielsen
    104,95 - 123,95 kr.

    40 anekdoter fra landet sender læseren på en lun og nostalgisk rejse til højdepunkter fra en opvækst på landet fra en generation eller to siden. Bogen er en lille perle spækket med finurlige historier oplevet og genfortalt fra drengens eller den unge mands perspektiv. Vi møder en livsform på landet og nogle typer, som denne her lille bog – gudskelov! – bevarer for eftertiden. Kom i godt humør med denne lille samling fortællinger om livet på landet, som det var engang for ikke så længe siden.

  • af Niels Simon Nielsen
    112,95 - 123,95 kr.

    Intet emne er for stort – eller småt – når skribenten tager fat på at udbrede sig om alt mellem himmel og jord. Med lune og ironisk distance bliver samfundets – og hverdagens – trivialiteter taget under kærlig behandling. Her er masser af underfundige refleksioner over rigets tilstand og verdens gang i al almindelighed. Aktuelle emner og politisk korrekthed i forskellige afskygninger – eller bare helt almindelig dobbeltmoral – bliver sat i perspektiv med masser af humor. Kursen er sat mod politisk korrekte ømme tæer i en serie små kærlige og ironiske portrætter af dagens Danmark tilsat personlige anekdoter. Glæd dig til førsteklasses underholdning med vid og bid!

  • af Gry Gasser
    97,95 - 148,95 kr.

    Værsgo, tag en bid! Tag en bid af livet. Måske endda en bid af historien. Bare tag en bid af denne bog. Bogen er et stamtræ over de små sjove anekdoter og episoder af en livshistorie, fortalt og genfortalt gennem generationer. Fra en helt almindelig tosset familie. Det er så sandt, som det er husket – og lærerigt er det også. Lytter du, når de gamle fortæller? Husker du deres historier? Jeg håber, du gør! Og jeg håber, du tager af bid af denne bog og tygger på den nu. Den smager af menneskelig forskellighed og livets uforudsigelighed. Synker du, så er det tilværelsen, der skal fordøjes. Resten kan du bare skylle ud i toilettet i morgen.

  • - Breve fra mit HøHotel
    af Lars Hans Pedersen & Cecilie Bergenser Madsen
    97,95 - 158,95 kr.

    Dette er historien om oplevelser i en mands liv, udformet som breve til venner og familie. Forfatteren fortæller om sin tid som værnepligtig og officer i flåden i Grønland; om rejser i årene som fiskeriinspektør for EF; om rideture i de belgiske skove; anekdoter fra høhotellet og meget mere.Brevene er skrevet med stor veloplagthed og humor om et spændende og begivenhedsrigt liv.De sidste breve er skrevet af datteren og indeholder essays fra hendes skoletid. Disse rummer megen lune om at stå op på en skolemorgen og at sejle jorden rundt i en sommerferie.Det er fornøjelig og interessant læsning med mange anekdoter fra to liv, levet i flere lande og forskellige kulturer igennem fire-fem årtier.Alle historier er sande.Lars Hans Pedersen (f. 1952) er uddannet skibsfører i handelsflåden. Reserveofficer i Søværnet. Bosat på Grønland i to et halvt år. Overstyrmand og fører af Fiskeriministeriets rednings- og fiskerikontrolskibe. Fiskeriinspektør ved Europakommissionen. Bosat i Bruxelles i 19 år. Certificeret ridelærer i Dansk Rideforbund. Guide ved Voer Kirke og kirkeværge i 12 år. Ejer af Flauenskjold Hestesport og HøHotel.

  • - Anekdoter fra mit liv
    af Jørgen Biegel
    112,95 - 158,95 kr.

    Jeg har i mange år fortalt anekdoter for vores børn og i andagter, jeg har holdt i folkekirkens børnearbejde. Under andagten var min metode at læse en bibeltekst, fortælle en anekdote og lade den understøtte formidlingen af den valgte bibeltekst. De fleste af anekdoterne udspringer af egne oplevelser gennem størstedelen af mit liv. Fortællingerne spænder fra anekdoter om leg som barn i Hirtshals over min medvirken til fremstilling af F16-fly-komponenter til afsked med nogle kære. Anekdoterne er tidsmæssigt ordnet kronologisk. De hænger ikke sammen hverken tids- eller emnemæssigt. De udgør ikke en selvbiografi. I stedet foretager jeg nogle nedslag i min livsfortælling. Gennem bogen kan min egen familie fastholde glimt af deres familiesaga. Nogle læsere kunne inspireres til selv at skrive en fragmenteret selvbiografi. Andre kunne få ideer til at belyse egne værdier med anekdoter fra eget liv.Uddrag af bogen Er du en kristen? Jeg kendte en pige, der hed Vivi. Vores forældre var nære venner. Vivi og jeg gik i samme skole, men ikke i samme klasse. Hun fortalte, at nogle piger fra hendes klasse flere gange drillede hende, fordi hun gik i kirke. En dag sagde de til hende i et frikvarter: ”Du går jo i kirke – er du kristen?” ”Ja, det er jeg!” svarede Vivi og fortsatte, ”men hvad er I? Er I hedninger?” Pigerne blev tilsyneladende overrumplede over modspørgsmålet. De svarede ikke, men gik. Om forfatteren Jørgen Biegel er født og opvokset i Hirtshals og uddannet ingeniør i Aalborg. Han arbejdede i 45 år som ingeniør i industrien, på Aalborg Universitet og i egen rådgivningsvirksomhed. Han er gift med Berit, og de har sammen fire voksne børn. Han har i mange år været leder i folkekirkens ungdomsarbejde.

  • af Elisabeth Lyneborg
    158,95 - 165,95 kr.

    Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.