Bøger om Anoreksi

Når man lider af en spiseforstyrrelse, kan det føles, som om man er fanget i en labyrint. Man farer vild, vandrer i de samme spor igen og igen, og det kan virke helt umuligt at finde en vej ud. Men en labyrint er ikke bare noget man kan fare vild i, den kan også være et sted, hvor man får mulighed for at skærpe sine sanser og tænkning i forhold til at fastholde, at der er en vej ud – om end det kan tage tid. Man ved ikke præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse. Forfatterne arbejder med en forståelse af, at spiseforstyrrelser opstår på baggrund af personlige, familiemæssige og sociale faktorer men også ud fra en erkendelse af, at mennesker med spiseforstyrrelser ikke er ens, og derfor heller ikke altid skal behandles ens. Denne bog er tænkt som et arbejdsredskab, der kan hjælpe mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse på deres vej mod helbredelse. Hvert kapitel indeholder både teori og opgaver. Bogen kan bruges af den enkelte, men den kan også læses sammen med en pårørende, kontaktperson eller terapeut. "Når vi vil forstå mere, har vi brug for hjælp. Det får vi af denne bog." - fra bogens forord af Finn Skårderud

Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Fallsroman Der er altid nogen at befri,skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følgernøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellemen ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, atKatrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling. Det er chokerende læsning. Ikke kun iportrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smuglesind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gøralt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen atbefri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvadKatrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren ogkæresten ... hun lyver over for sig selv. Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme ogselvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsensalvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen: ”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen. ”Nej”,siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange forat dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrolover, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.” Katrina er i konflikt med sig selv. Hun ergrundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne KirstineFall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt etrum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fraen krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbartog simpelt som at spise. Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, ogKatrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så deselvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikkehistorie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser.Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinaspsykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik ivrangforestillingen: Vi sidder samledeved frokosten. Jeg skal spise rejeost. Jeg tager en bid af knækbrødet, dervokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden påmine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejernefra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud …Derer altid nogen at befrier en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem– og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver somlæser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.

Laure er 19 år og anorektiker. 175 centimeter. 36 kilo. Under et tremåneders hospitalsophold forsøger hun at forlige sig med de ekstra kilo, der er nødvendige for hendes overlevelse. Langsomt vænner Laure sig til trygheden på den lille hospitalsstue, der bliver rammen om hendes liv. Og efterhånden opstår en ny sult efter livet uden for murene. Dage uden sult er Delphine de Vigans debutroman, som med fordel kan læses som en forløber til den autofiktive, verdensomspændende succes Alt må vige for natten. Delphine de Vigan (f. 1966) fik sit litterære gennembrud med romanen Alt må vige for natten, der lå på bestsellerlisten i mere end et år og har solgt over 1 million eksemplarer. Efterfølgeren Baseret på en sand historie er solgt til udgivelse i 20 lande og har indbragt forfatteren den prestigefyldte franske Goncourt-pris. Dage uden sult, Delphine de Vigans debutroman, udkom oprindeligt under pseudonymet Lou Delvig.

”Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask!” fokuserer på: - At genopbygge ernæringstilstand og hele kroppen. - At omprogrammere neurale nervebaner, aflære selvbegrænsning, tvangstræning, anoreksi-genererede tanker og reaktioner i hjernen og erstatte dem med nye uden anoreksimønstrene. Ved at bruge erfaringerne fra sin egen helbredelse og fra andre, som hun har arbejdet med som coach, fører Tabitha Farrar dig igennem processen med at gennemføre din egen personlige helbredelse. Foruden utraditionelle idéer og koncepter leverer denne bog også et ”Værktøjssæt” til at hjælpe med den neurale omprogrammeringsproces samt handlingsbaserede idéer til at hjælpe dig med at spise uden begrænsninger.

"Efter en sanghed havde jeg længe søgt, men med anoreksiens løgn blev jeg mødt. Den førte mig ind i en blindgyde Jeg var yderst nem at snyde". I en fælde hvor kun stemmen styre, afmagt og frustration blev mit hyrer. Ledte mig på en vej som aldrig ender, mig selv slet ingen mere kender" ... Alle der har stået tæt på en spiseforstyrrelse ved, hvor vanvittig en hård kamp det er. Alle, der ikke har, får her muligheden for et unikt indblik i spiseforstyrrelsens karakter. Udover at levere et sjældent indblik i spiseforstyrrelsens univers, så er Karina med sin bog med til at bryde et tabu, og det har vi brug for. Jeg anbefaler bogen på det varmeste til studerende, professionelle, pårørende og de, der selv kæmper mod spiseforstyrrelsen. "Her er en enestående mulighed for at blive klogere på spiseforstyrrelser, der handler om (næsten) alt andet end mad og vægt. Ligesom vi som både professionelle og pårørende får adgang til, hvordan vi bedst støtter." Trine Oxvig Pårørende, initiativtager af Facebook gruppen: Pårørende mod spiseforstyrrelser. "Karina tager os med på en svær rejse, hvor vi så godt som går side om side med hende. Ud over ærligheden gør hun det med stor charme, og efterhånden som man får siderne vendt, vokser håbet. For Karina og for dem, som læser med. Hun giver os et levende bevis på, at vi hver især står med det afgørende træk til at ændre på vores liv. Selv når man kæmper den største kamp mod en selv. Respekt herfra!" Sys Christina Vestergaard, journalist.

Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi har op gennem det 20. århundrede og især inden for de sidste 50 år været et stigende problem i den vestlige verden. Problemet er særlig udbredt blandt unge kvinder, der står på tærsklen til voksenverdenen, og har store omkostninger af såvel psykologisk som fysisk karakter. I Frås og faste belyses spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt perspektiv. Det kliniske perspektiv omfatter spørgsmål som diagnostik, sygdomsforståelse og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet forstået og behandlet på mange måder, vil flere teoretiske tilgange og forskellige praksisformer som psykoterapi, kostbehandling, fysioterapi samt eksempler på integreret behandling blive gennemgået. Det kulturhistoriske perspektiv belyser spørgsmål som: Hvad er det for forhold i den vestlige kultur, der danner grobund for spiseforstyrrelser? Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne samfund? Hvordan omtales spiseforstyrrelser i medierne? Hvordan påvirker det almindelige unge, og hvordan har vores madvaner udviklet sig? Nyere forskning inden for sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, risikoadfærd, opfølgningsstudier m.m. samt instrumenter til vurdering af spiseforstyrrelser vil også blive inddraget.

Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor udvikler man en spiseforstyrrelse? Hvordan foregår behandlingen? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er tæt på et menneske med spiseforstyrrelse? Mange har prøvet at være utilfreds med deres krop, ændre på kosten eller dyrke mere motion for at tabe sig. Men for nogle bliver forholdet til mad, vægt og spisning forstyrret eller ligefrem skadeligt, hvilket tærer på både krop, sind og omgivelser. KORT & GODT OM SPISEFORSTYRRELSER giver viden om de forskellige former for spiseforstyrrelser, behandlingen, og hvordan man skelner den almindelige utilfredshed med krop, kost og motion fra det, der er tegn på en alvorlig lidelse. Man får viden om ernæringens vigtige rolle for at få det bedre, og hvordan man håndterer kulturens kropsidealer, f.eks. på sociale medier. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, behandlere og andre, der i deres arbejde er i kontakt med mennesker med spiseforstyrrelser. Den er også til pårørende og til dig, der har en spiseforstyrrelse. Om forfatterne: Birgitte Hartvig Schousboe, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Har arbejdet med spiseforstyrrelser i over 20 år og været leder af Rigshospitalets anoreksiklinik. Loa Clausen, autoriseret psykolog og seniorforsker. René Klinkby Støving, speciallæge i hormonsygdomme, overlæge og professor ved Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital. Lene Kiib Hecht, afsnitsleder og ledende klinisk diætist i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup.

Perfektionistiske børn og unge stiller alt for store krav til sig selv. Det får negative konsekvenser, og de bliver angste, handlingslammede og triste. Bogen følger tre børn, som på hver deres måde lever i en hverdag, der er blevet så besværlig, at den truer med at ødelægge alt for dem – venskaber, skolegang og fritidsliv. Vi er med, når børnene kaster sig over deres perfektionisme med udfordrende spørgsmål og eksperimenter. Perfektionismen insisterer på, at vejen til det gode liv går gennem det polerede udseende og de perfekte resultater. Bogen viser, hvor løgnagtig denne påstand er. Gennem udvalgte teknikker fra kognitiv adfærdsterapi tilbyder den børnene værktøjer til at komme ud af perfektionismens ødelæggende greb.Den er skrevet til børn og unge mellem 7 og 14 år. Ved at læse bogen sammen bliver både børn og voksne klogere på, hvad perfektionisme er, og gennem bogens øvelser lærer I at minimere angsten trin for trin.Jens Henrik Thomsen er psykolog med speciale i børn og unge med psykiske problemer. Han er forfatter til bøger om separationsangst, OCD, helbredsangst, socialfobi og enkeltfobier hos børn og unge.

Det dér og dét der er en roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten. Efter uddannelse som bibliotekar flytter hun til Aarhus, tilknyttes Center for Spiseforstyrrelser og gennemgår et langvarigt behandlingsforløb. Gennem samvær med forældrene oprulles hendes historie og barndom, forbudte tanker, ’ked af det-hed’ som ikke måtte italesættes, lærere, der ikke forstod hendes tanker. Superbegavet og altid foran, men samtidig uindpasselig og helt sin egen.

Hvad gør man, når naboen dør uden varsel, når kæresten finder en anden, og når man står tilbage med et hoved fyldt med tanker og en krop, der står i vejen for dem? For den unge kvinde i Om en hals bliver svaret at holde op med at spise og fokusere på alt, der kan måles og vejes. På kilo og meter, på skridt og stavelser. På alt det, der er til at stole på, og som hverken svigter eller forsvinder. Om en hals er en både voldsom og poetisk roman om at blive voksen og forsøge at finde en måde at være i verden på. Med livet som indsats. LOUISE JUHL DALSGAARD (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver såvel romaner og noveller som digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning.

Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker er skrevet af Josefine Kleis-Olsen. Den er skrevet fra et hudløst ærligt perspektiv, der i øjenhøjde skaber et troværdigt billede af et sygt menneskesind. Bogen beskriver, hvordan et utal af psykiske belastninger såsom mobning og overgreb kan påvirke et menneske. Den bryder tabuet om psykisk sygdom og skaber genkendelighed og håb for de syge og deres pårørende.Det var en konstant krig. Mit liv var en krig. Det lille forsvar, som jeg kaldte for mine tropper, var nedlagt. Fuldstændig sønderknust på slagmarken. Fjenden stod og kiggede på de faldne soldater, som var de døde fluer på en kogende varm sommerdag. Tilbage stod der et nøgent land. Et territorium klar til at blive erobret. Det var det, jeg var: klar til at blive erobret af fjenden. En fjende kendt som anoreksi, den mest usympatiske, løgnagtige og livsfarlige fjende, som jeg nogensinde har mødt.Lige som jeg troede, at jeg havde grebet om dæmonen, vendte den og drejede sig, så den blot blev endnu mere terroriserende. Endnu mere krigerisk. Jeg var træt, og jeg følte mig fuldstændig ødelagt indeni.

Fortællingen om Alberte og det stankelben, hun føler, at hun har siddende på skulderen, er en rammende og troværdig beretning om vejen ud af anoreksi.Alberte er teenager og indlagt med anoreksi. Vi følger hende på afdelingen og inviteres ind i hendes tanker og dialoger med Stankelbenet; hendes værste fjende, hvis formål er at holde Alberte fast i spiseforstyrrelsen med konstante opråb, der skal sikre, at hun ikke tager et gram på før næste ugentlige vejning. Alberte finder dog undervejs støtte i særligt sin kontaktperson Mona. Deres forhold er ikke gnidningsfrit, og efterhånden opdager Alberte, at også Mona – såvel som alle andre – sommetider kæmper med følelsen af ikke at være god nok.Henriette Kinch, født i 1985, er bosat i Silkeborg. Hun udkom i 2009 med dokumentarromanen Tynd og perfekt og har efterfølgende udgivet flere noveller og artikler. Henriette Kinch har selv haft anoreksi.Romanen om Alberte og Stankelbenet er også relevant læsning for dem, der ønsker indblik i, hvordan det kan føles at have anoreksi i en præstationskultur. Bogen kan ligeledes læses af behandlere eller anvendes som undervisningsmateriale.

Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

Genoptryk - udkommer 31. August Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet. Uddrag af bogenDa mor gik fra afdelingen på Bispebjerg Hospital og lod mig være tilbage, faldt min verden fuldstændig sammen. Jeg fik en følelse af, at jeg rent fysisk kunne mærke smerten i mit hjerte. Jeg var totalt alene, hvordan kunne hun efterlade mig der? Var det, fordi hun ikke elskede mig mere? Jeg prøvede at være stærk for hendes skyld, og jeg fandt ud af, at den værste form for smerte er at smile bare for at holde tårerne væk. I starten var det rart, at nogen tog over, og at jeg kunne tillade mig at spise, men da jeg ugen efter havde taget et halvt kg på, gik jeg i alarmberedskab; jeg fik panikangst. Om forfatteren Simone Dahl (f. 1998) bor på Bornholm og fik i en alder af 12 år diagnosticeret anoreksi. Hun har igennem sine teenageår kæmpet for at blive rask og bor i dag i egen lejlighed. Hun driver sin egen blog og derudover er hun foredragsholder hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Min bedste ven og værste fjende er hendes debutbog.

Lær at tackle spiseforstyrrelse, stress og pres.Det er med stor fornøjelse, at jeg præsenterer denne bog, som handler om vejen ud af spiseforstyrrelser. Denne bog er udformet med ønske om at hjælpe i kampen mod spiseforstyrrelser. Det er en selvhjælpsbog til dig, der kæmper med spiseforstyrrelser, til pårørende og alle der ønsker at hjælpe.Som forfatter har jeg selv oplevet en alvorlig spiseforstyrrelse, stress og pres. I denne bog giver jeg en ærlig og personlig beretning om min egen rejse og om, hvordan jeg formåede at komme ud på den anden side. Redskaberne i denne bog virker; det er en uundværlig guide for alle, der lider af spiseforstyrrelser.Bogen er fyldt med praktiske tips og værktøjer, der kan hjælpe med at forstå og overvinde disse lidelser. Spiseforstyrrelser er et stort problem i vores samfund, og mange mennesker kæmper for at finde vej ud af deres kaos. Jeg mener, at min bog kan give dem håb og en vej fremad. Med venlig hilsen,Psykoterapeut & forfatter Jasmine C Millard

Rachel er en 24-årig kvinde, som har skiftet jødedommen ud med kalorietælling som sin nye religion. Om dagen opretholder hun illusionen om kontrol gennem maniske ritualer. Om natten stavrer hun ingen steder hen på sin travemaskine. Da Rachel møder Miriam – en ung ortodoks jødisk kvinde, der sætter det som sin mission at fodre Rachel – fascineres og forelskes Rachel med det samme i hende. Hun fascineres af hendes krop, hendes tro og hendes familie – og relationen mellem de to kvinder starter en rejse i Rachel, som formes af spejle, mysticisme, mødre, mælk og honning.

Bank hjerte, bank er et sandt mesterværk skrevet af Signe Katrine Dinesen ♥️Som læser er du draget fra start til slut. Signes måde at skrive og formidle på er formidabelt – intet mindre.Signe har anoreksi – og autisme. Endelig en bog der beskriver kompleksiteten og samtidig logikken i, at vi skal se på samt hjælpe spiseforstyrrede på en anden måde, når der er tale om komorbiditet.Signe skulle forstå sin autisme, før hun kunne blive fri af anoreksien.Denne bog er virkelig et MUST READ, hvis du er behandler, pårørende eller selv kæmper med en spiseforstyrrelse (og evt har mistanke om, at spiseforstyrrelsen er der for at hjælpe dig med at håndtere din “anderledeshed”♥️).Noget af bagsideteksten:I Bank hjerte, bank følger vi Signe og oplever i tilbageblik hendes teenageår med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, sultestrejke, ensomhed, autisme og en familie, der er på sammenbruddets rand. Samtidig er det en bog om liv, vilje og ikke mindst håb, der får Signe til at rejse sig efter sit fald og finde lys i mørket. Bank hjerte, bank rammer ned i et stærkt stigende samfundsproblem. Mange unge rammes af psykisk sygdom og må kæmpe en hård kamp for et meningsfyldt liv. Dette er tilfældet for Signe, der i syv år kæmper med en livstruende spiseforstyrrelse, indtil en ny selvindsigt og stigende selverkendelse en dag åbner døren for hende.Signe Katrine Dinesen har skrevet en vigtig bog, der ikke kun sætter tanker i gang i forhold til psykisk sygdom, men også om at turde være sig selv. Det er en bog, der inviterer os til at tale højt om det svære, at rumme det vi finder anderledes og om at turde gå nye veje.Smuk, barsk og humoristisk fortalt.En bog alle kan lære af.

Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs hofterne.Stakkels små kettlebellbabyer, tænker fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune bagerposer.Vi legede gemmeleg med verden er en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen, hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til katastrofer, der er større end hende selv.

Anoreksi er en kamp, som ingen andre end dem, der er ramt, vil kunne forstå. Denne bog er en personlig fortælling, som tager dig med ind i det inderste og skildrer det, der formede en langvarig anoreksi. Om de mange ulige kampe, der blev udkæmpet for at tilfredsstille den. Om de mest forbudte tanker og handlinger, der omgav den. Det er en mors vidnesbyrd til sin søn. Om hendes far, der formede og fravalgte. Om en sygdom, der ødelagde en hel ungdom og næsten et helt liv. Om en facade, der opretholdtes, imens alt stod i flammer. Men bogen fortæller også, hvordan kampen kan vindes, selvom det i de mørkeste stunder virker håbløst. Om de afgørende valg og møder. En fortælling, der tjener til personlig bearbejdelse, men også samfundsoplysning, så andre kan finde inspiration til at søge eller hjælpe deres ramte mod lyset.

En spiseforstyrrelse er en kæmpe rustning, som du tager på for ikke at mærke dine følelser. Og det er vanvittigt, hvor godt det virker! Du flytter fokus fra alt det, du ikke kan holde ud at forholde dig til. Og efterhånden forsvinder det, der er inde i selve rustningen – dig! Tilbage er rustningen uden indhold, og hverken krop, følelser, identitet eller seksualitet mærkes. Men hvad ligger bag en spiseforstyrrelse? Hvorfor tager man en rustning på? Hvad er det, der er svært at forholde sig til af følelser, kropslig udvikling og oplevelser?Og bunder en spiseforstyrrelse i en forstyrrelse i seksualiteten, eller forstyrrer spiseforstyrrelsen seksualiteten? Er der en sammenhæng på nogen måde? Det dykker jeg ned i, når jeg i denne bog lader 15 modige og dejlige kvinder fortælle deres historie med spiseforstyrrelse men med en særlig twist på: seksualitet. Jeg kommer også ind på, hvad en sund seksualitet vil sige, samt hvordan man starter med at lære at være i sin krop.

Løb. Tæl kalorier. Gentag. Sofie er teenager og kæmper med at få styr på sin krop. Familielægen foreslår nye omgivelser, at Sofie kommer væk. Væk er en grafisk roman om at turde blive voksen og forbinde sig til andre mennesker. Den handler om naturen og det sansede som en udvidende, helende kraft. Og den handler om at mødes på tværs af generationer.

Bagsidetekst:Denne bog er blevet til, fordi jeg syntes, der manglede en bog om, hvordan det er at være forældre til et barn, der er ramt af anoreksi, og hvordan mødet med det offentlige behandlingssystem opleves. Denne bog er først og fremmest skrevet for at give de pårørende en stemme. Da min egen datter blev indlagt, kunne jeg godt have brugt sådan en bog til at spejle mig i. Bl.a. den altopslugende følelse af afmagt. I første omgang overfor anoreksiens væsen. Senere afmagten overfor behandlingen og et system, hvor vi ikke følte os set eller hørt. Denne bog indeholder historier fra de pårørende, indlæg fra fagpersoner og forskellige artikler, som tilsammen tegner et billede af, hvad anoreksi er for en tilstand, hvordan familien påvirkes, og hvordan behandlingen i børne- & ungdomspsykiatrien ser ud i dag.

Marie-Louise er flyttet fra Fyn og hele vejen over Storebælt til København. Alligevel synes hun at kunne høre sin fars stemme om natten, når hun ellers burde sove for at være frisk til at gå i gymnasiet og på arbejde.Efter en begravelse finder hun dagbogen frem fra det år, hun fyldte tolv og endnu boede i det hus, hendes mor stadig insisterer på at kalde for hendes hjem. I dagbogen gemmer sig fortællingen om hendes familieliv og en aggressiv spiseforstyrrelse, man måske ikke længere kan se, men som hun hver dag stadigvæk mærker. Marie-Louise begynder på det arbejde, det er at læse sig selv og finder sig uløseligt forbundet med alt det, hun troede, hun bare kunne skride fra.“Anoreksien var ikke noget, der ramte Marie-Louise udefra som en eller anden meteor eller fuglelort. Det var bare sådan, at den en dag valgte at vise sig. Den rejste sig i hende, fra hende, Marie-Louise har svært ved at forestille sig hvem, der vil være tilbage, hvis den skal ud af hende igen. Den formulering: Vores datter har fået anoreksi. Dette fået. Som om den ikke også er hende, hele tiden har været der, som noget ulmende, der bare har ventet på et uvejr at gøde sig i. Man kan da ikke bare sortere frit i det menneske, man er, kalde det, der er svært, for sygdom.”Malou Stålmann (f. 1992) er uddannet fra Forfatterstudiet ved Tromsø Kunstakademi. Hun er født og opvokset på østfyn og er i dag bosat i København. Sultne hjerter er hendes første roman.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvordan påvirker den ens liv og tanker? Hvordan finder man sig selv, når spiseforstyrrelsen har overtaget ens identitet? Hvad gør man, når alle ens håb og drømme for fremtiden på et splitsekund slukkes af en pandemi? Hvorfor vælger man at forblive syg frem for at tage kampen op? Hvorfor er det så forbandet svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens fængsel?Det får du svaret på i Hvorfor flyver jeg ikke? – Fanget af spiseforstyrrelsen, som er en personlig fortælling om et forbandet år 2020, hvor alt gik galt. Lige fra pandemi, afbrudte rejser, knuste drømme og et kæmpe tilbagefald ind i spiseforstyrrelsens mørke. Men det er også en fortælling om et ukueligt håb og troen på et bedre liv.

15-årige Simons største drøm er at blive verdens bedste fodboldspiller. Han vil være som Zlatan, men bedre. Da han får den eftertragtede plads på fodboldgymnasiet, er hans lykke gjort. Men noget går galt. Simon bliver mere og mere overbevist om, at han skal tabe sig for at blive rigtig god. Det, der begynder med et par kilo, udvikler sig til en kamp for livet.Niclas Christoffer er født i 1974 i Hurva, der ligger lidt uden for Eslöv i Skåne, hvor han også er vokset op. Han er uddannet filmmanuskriptforfatter og har gået på skuespilleruddannelsen på Teaterstudion i Stockholm. Når han ikke skriver, arbejder han som komiker, mest standup, men også som underviser. Tidligere har han været redaktør på og medvirkende i radioprogrammet Underlandet på svensk P3. Niclas har skrevet flere stærke ungdomsromaner om psykiske problemer. Som Zlatan men bedre er Niclas’ debutroman, som tager udgangspunkt i hans egne erfaringer med spiseforstyrrelser. Bogen fik meget opmærksomhed, da den udkom i Sverige og blev nomineret til Stora Ljudbokspriset.

Bog nr. 2 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år. Bog nr. 1 hedder "En anoreksipiges dagbog" og nr. 3 hedder "Ih, du Mille".

Bog nr. 1 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år. Bog nr. 2 hedder "Hvor ser du godt ud" og nr. 3 hedder "Ih, du Mille"

Det er ret vildt for mig at skrive denne bog. Jeg troede, at ”Resten skal nydes” blev min sidste bog om spiseforstyrrelser. Jeg stod SÅ godt på mine ben, da jeg skrev den bog. Jeg brugte alle de sætninger og øvelser, jeg selv havde fundet på, og jeg havde fundet MIT balancepunkt, som jeg vippede så fint omkring. Men det var ikke helt integreret i mig, kan jeg nu se. Jeg blev gravid, blev mor, forholdet blev taget til et nyt level, og samtidig havde jeg sat mig selv i en redder-rolle. Jeg følte mig ikke spiseforstyrret mere – jeg var jo ikke inde i den glasklokke mere! – men jeg følte mig tit fanget i mig selv. Jeg glemte simpelthen at holde fast i at gøre de ting, der hjælper mig. Jeg havde ikke lavet min værktøjskasse med de vigtigste redskaber, jeg skal huske! For jeg er en fed anorektiker, en brækfri bulimiker. Det tør jeg godt sige højt nu og stå ved. Jeg må have nogle holdepunkter og redskaber, fordi spiseforstyrrelsen har været så stor del af mit liv. Jeg vil gerne kunne det hele, være helt normal. Men det er jeg ikke. Jeg har brug for min egen værktøjskasse, så jeg altid kan svinge omkring MIT balancepunkt. Det er ikke et nederlag at erkende. Det er faktisk en kæmpe befrielse!! Jeg skal ikke KÆMPE hele tiden. Jeg skal LEVE! Hvis jeg føler, at jeg skal KÆMPE, så er der noget galt. Så er det fordi, jeg ikke lytter til mig selv og til mine behov, og fordi jeg ikke bruger min egen værktøjskasse.

Bog nr. 3 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år.Bog nr. 1 hedder "En anoreksipiges dagbog" og nr. 2 hedder "Hvor ser du godt ud!".