Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering
Der er altid nogen at befri af Johanne Kirstine Fall

Der er altid nogen at befri - Bog

Bag om Der er altid nogen at befri

Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Falls roman Der er altid nogen at befri, skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følger nøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellem en ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, at Katrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling. Det er chokerende læsning. Ikke kun i portrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smugles ind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på. Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gør alt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen at befri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvad Katrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren og kæresten ... hun lyver over for sig selv. Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme og selvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsens alvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen: ”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen. ”Nej”, siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange for at dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrol over, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.” Katrina er i konflikt med sig selv. Hun er grundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne Kirstine Fall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt et rum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fra en krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbart og simpelt som at spise. Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, og Katrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så de selvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikke historie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser. Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinas psykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik i vrangforestillingen: Vi sidder samlede ved frokosten. Jeg skal spise rejseost. Jeg tager en bid af knækbrødet, der vokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden på mine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejerne fra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud … Der er altid nogen at befri er en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem – og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver som læser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793128736
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 248
  • Udgivet:
  • 10. August 2017
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 130x205x22 mm.
  • Vægt:
  • 310 g.
  • 231,95 kr.
  • 39,95 kr.
Betal med Dankort på Tales.dkBetal med Visa eller Visa Electron på Tales.dkBetal med Mastercard på Tales.dkBetal med MobilePay på Tales.dk
  • 1-3 hverdage
  • 20. Oktober 2021
Eller spar samlet 30%
og få fri lytning og læsning oveni
  • 201,95 kr.
  • 39,95 kr.

Forudsætter Tales Premium (ingen binding)
14 dage gratis og kan opsiges når du vil.
Beskrivelse af Der er altid nogen at befri
Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Falls
roman Der er altid nogen at befri,
skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følger
nøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellem
en ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, at
Katrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling.

Det er chokerende læsning. Ikke kun i
portrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smugles
ind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.
Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gør
alt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen at
befri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvad
Katrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren og
kæresten ... hun lyver over for sig selv.

Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme og
selvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsens
alvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen:

”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen.

”Nej”,
siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange for
at dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrol
over, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.”

Katrina er i konflikt med sig selv. Hun er
grundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne Kirstine
Fall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt et
rum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fra
en krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbart
og simpelt som at spise.

Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, og
Katrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så de
selvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikke
historie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser.
Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinas
psykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik i
vrangforestillingen: Vi sidder samlede
ved frokosten. Jeg skal spise rejseost. Jeg tager en bid af knækbrødet, der
vokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden på
mine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejerne
fra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud …

Der
er altid nogen at befri
er en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem
– og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver som
læser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.
Brugerbedømmelser af Der er altid nogen at befri


Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.