Bøger om Antikken

Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige. Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien. Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere. Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard,  forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.

Stephen Fry indfanger den græske mytologis vindunderlige historier og dens relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney. Historierne er dybt forankret i den vestlige kulturs DNA og tradition. I Stephen Frys hænder bliver fortællingerne om titanerne og guderne en underholdende og velfortalt indføring i krigsførelse, rivalisering, tilbedelse, erotik, kærlighed, livsvisdom, triumfer og tragedie. "I en tid præget af hastig glemsel og grov overfladiskhed er det en vigtig gestus, Fry gør med Mythos, der sigter efter at genfortælle de vigtigste græske myter, så alle er velkomne; det skal være en fornøjelse. Kan anbefales både til folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter." Weekendavisen "Mythos af Stephen Fry er en humoristisk og episk genfortælling af de græske myter ... Mythos var en fremragende læseoplevelse og i skrivende stund årets bedste. Så hvis du er til græske fortællinger, der kan lidt noget andet end Homers trivielle vers, så er Mythos et fint supplement til din samling." Titlen.dk, 5 af 5 stjerner. "En helt fantastisk genfortælling af den lidenskabelige og krigeriske græske mytologi. Stephen Frys store kærlighed til den græske mytologi er tydelig gennem hele bogen, og han sprog er velvalgt, humoristisk uden at dominere …" Lektør "Fornøjeligt uformel, og alligevel fuld af den litterære arv." The Guardian "Perfekt til det 21. århundrede." The Times "Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse." Litteraterne.com "Den græske mytologis væsen bliver vagt til live og genfortalt på charmerende og levende vis af Stephen Fry." Trolderier.dk, 5 af 5 stjerner "Alt i alt har Stephen Fry skrevet en fremragende bog ... Man behøver ikke at være historisk interesseret for at læse denne bog - den er bare underholdende, fascinerende og fængslende - så sæt i gang ..." Bogfidusen.dk, 6 af 6 stjerner

4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

En kulinarisk tidsrejse til det Romerske Imperium ca. år 36. Køkkenpersonalet er slaver, og pæne mennesker ligger ned og spiser! Men maden var dejlig og egner sig fint til moderne køkkener. Hvis man kan lide vietnamesisk eller marokkansk mad, vil man elske oldtidsmaden. I Latinsk Kogebog får man gennemprøvede, tilgængelige opskrifter på næsten 50 romerske retter, fra forretter over saucer og hovedretter til desserter. Retterne er alle forklaret og beskrevet, så man nemt kan lave dem selv. Samtidig får man de originale, latinske tekster, en indledning om den antikke madkultur og en ordbog over de særlige, latinske kokkeudtryk. Det romerske køkken har som andre store køkkentraditioner en særlig tone; fremmedartet, men delikat. Romerne brugte krydderurter og vin i maden på deres helt egen måde, og selv om de fleste af råvarerne er almindelige den dag i dag, ligner resultaterne ikke noget andet køkken.

Troja. Det mest eventyrlige kongerige i hele verden. Byen, der voksede frem og faldt, ikke én, men to gange. Det er Zeus, gudernes konge, der sætter krigen i gang, da han beder den trojanske prins Paris om at udpege den smukkeste gudinde af alle. Valget står mellem Afrodite, Hera og Athena. For at vinde bestikker Afrodite Paris og lover ham til gengæld verdens smukkeste kvinde, Helena. Der er bare ét problem: Helena er gift med den græske konge, Menelaos. Grækerne sender tusind skibe mod Troja, som de derpå belejrer i ti lange og meget blodige år. Den trojanske krig er forfærdelig og brutal med ofre på begge sider. Grækerne kan ikke besejre trojanerne – og scenen er sat for den ældste og mest storslåede af alle fortællinger, hvor frygtindgydende lidenskaber møder de ædleste idealer og mest nedrige listigheder. Stephen Fry er prisbelønnet komiker, skuespiller, programvært og filminstruktør. Han har været vært i over 180 episoder af det britiske underholdningsprogram QI og har indlæst samtlige Harry Potter-romaner som lydbøger. Han er forfatter til flere bøger, og hans genfortælling af de græske myter i MYTHOS, HELTE og nu TROJA er alle tre Sunday Times-bestellere.

Omsider foreligger nu klassisk filolog Søren Porsborgs nyoversættelse af Aristoteles´ etiske hovedskrift - til afløsning for Niels Møllers version fra 1936. Det er "Den Nikomacheiske Etik" (eller "Ethica Nokomachea"), der er tale om: midtens etik, hvor dyden og det gode fremmanes gennem en filosofisk sejlads mellem det ondes og overdrivelsernes Skylla og Karybdis. Som vor kulturs første egentlig etik er det et hovedværk af format, vi her på ny kan forbyde os i og måske hente inspiration fra til den stadige diskussion af værdier og mål - fx ved at genoptage Aristoteles´ tale om venskabet og hvad heraf følger. Søren Porsborg har tidligere oversat Aristoteles´ Om sjælen og er tilknyttet Polis Centeret ved Københavns Universitet. Etikken er i sin nye skikkelse forsynet med 10 friblade med originalarbejder af Torben Skov.

-

Brugen af nydelserne er bind 2 i det sore projekt om seksualitetens historie, som Michel Foucault lagde grunden til med Viljen til viden og nåede at følge op på med et bind 3, Omsorgen for sig selv. Mens man i Indien, Kina og Arabien tidligt indrettede sig med en´ars erotica´, en elskovskunst, har vi i Europa være meget optaget af en etik omkring det seksuelle, sekunderet af en ´scientia sexualis´, en seksualitetsvidenskad, der både vidste besked og gav anbefalinger om den rette - sunde, beherskede og ideale - brug af seksuelle nydelser.

"Republikaneren" er baseret på virkelige hændelser, nemlig verdenshistoriens mest omtalte politiske attentat: I Rom, år 44 før vor tidsregning, bliver diktatoren Julius Cæsar myrdet. En gruppe senatorer, ledt af Marcus Iunius Brutus, tager ansvaret forattentatet, men Cæsars næstkommanderende, Marcus Antonius, har sin egen dagsorden.Mens byens befolkning kryber sammen i frygt for den magtkamp, alle ved er på vej, bliver lægen Demetrios bedt om at obducere liget. Resultatet tyder ikke på, at Brutus og hans kumpaner er de skyldige. Men kan Demetrios nå at afsløre den rigtige morder tidsnok til at forhindre endnu en blodig borgerkrig? Og hvilken rolle spiller Cæsars arving og posthumt adopterede søn Octavian, den senere kejser Augustus?Lasse Holm står bestemt ikke tilbage for de store, internationale forbilleder, hverken hvad angår hæsblæsende handling eller minutiøs research. Med Demetrios og hans datter Philomela i centrum – og den berømte advokat og politiker Cicero som bifigur – fører bogen læseren tilbage til en tid, hvor politik var en voldelig metier, der ikke sjældent kostede sine udøvere livet.Trilogien udgør en tankevækkende parallel til vores moderne demokrati, der stadig slås med mange af de samme udfordringer som for 2000 år siden. Men først og fremmest er den en spændende historisk kriminalintrige, der efterlader sin læser klogere – både på de gamle romere, og på mennesker i det hele taget.

Historiskkrimi baseret på virkelige hændelser”Grækeren” er fortsættelsenaf Lasse Holms ”Romeren”, en storpolitisk thriller fra natikken, der beskriverden romerske republiks dødskamp og som udkom sidste forår til storeanmelderroser i de danske dagblade.Athen, år 63før vor tidsregning. Lægen Demetrios tilkaldes, da et drengelig bliver fundet iet af Piræus’ pakhuse. Snart er han rodet ind i en affære, der truer med atknuse både ham selv og hans familie. Og alle spor fører mod Rom, hvorfra han eridømt eksil på livstid.Om trilogiensførste del skrev pressen:“Lasse Holmskriver sig ganske mirakuløst ind blandt de ypperste.” Anne Knudsen,Weekendavisen“At forfatterenlader sin detektiv være græsk læge med en videnskabelig tilgang tilfølgeslutninger er blot en af bogens genistreger.” bog.nu”Grækeren”lanceres til Krimimessen i Horsens i slutningen af marts, hvor Lasse Holm viloptræde i selskab med Politikens Bo Tao Michaëlis og signerer eksemplarer.

Hvad er det ved Sapfo, som altid fortryller? Sapfo, som levede omkring 630 f.v.t. og var så stor en digter, at hun bliver kaldt den tiende muse. Sapfo, som sang om kærlighed, ikke krig. Sapfo, som sang om Afrodite, ritualer, erotik. Sapfo fra Lesbos, heraf ordet lesbisk. Gåden Sapfo. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og i krokodillemumier. Så meget er gået tabt, så meget er for længst forsvundet. Stoffet er helt bogstaveligt i stumper og stykker. Og alligevel føles Sapfo helt tæt på her og nu.SAPFO er digter Mette Moestrups og klassisk filolog Mette Christiansens gendigtning af Sapfos uafrystelige kærlighedspoesi. Fragmenterne bliver her til lyslevende poesi på dansk og gør det muligt at læse Sapfo som en samtidsdigter.

Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kærlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. årh. f.v.t., kejser Augustus’ tid. Måske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls værk. Ifølge den gængse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslægt med nære forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere. I SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER oversætter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at åbne veje for læsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kærlighedselegien til en særegen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt læseren ud i et vildnis af gætværk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og læsningerne en tilgang til de måder, man kunne - og ikke kunne - være kvinde på i et mandsdomineret samfund som det romerske.

Omsorgen for sig selv er bind 3 i det store projekt om seksualitetens historie, som Michel Foucault lagde grunden til med Viljen til viden og nåede at følge op på med et bind 3, Omsorgen for sig selv. Mens man i Indien, Kina og Arabien tidligt indrettede sig med en´ars erotica´, en elskovskunst, har vi i Europa være meget optaget af en etik omkring det seksuelle, sekunderet af en ´scientia sexualis´, en seksualitetsvidenskad, der både vidste besked og gav anbefalinger om den rette.

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.Tore Leifer, født 1964, er cand.mag. og arbejder til daglig som programmedarbejder og studievært i DR’s P1. Chr. Gorm Tortzen, født 1951, er cand.mag. og lektor emeritus i de klassiske fag på Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Begge har en række bogudgivelser bag sig og lang erfaring i at formidle kulturhistorie gennem deres virke.

HarperCollins is proud to present its incredible range of best-loved, essential classics.

"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid."Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

Følg drengen Kap, når han tilegner sig værdifuld viden om penge i sin stræben efter at købe den legetøjssoldat, han altid har ønsket sig - og på sin vej til at blive den rigeste dreng i antikkens Athen.Gennem Kaps spændende eventyr, hvor vi følger hans succeser og fiaskoer, lærer vi, hvordan man bliver økonomisk ansvarlig.Historien er løst baseret på den populære bog 'Den rigeste mand i Babylon', som havde til formål at formidle vigtig privatøkonomisk og livsmæssig viden til voksne.Den rigeste dreng i Athen giver de yngre læsere forståelse for lignende principper og idéer. Bogen lærer den næste generation om økonomisk ansvarlighed - noget, som de sjældent lærer i eller uden for skolen. Børnene kan tage disse vigtige lektioner med sig gennem barndommen og ind i voksenlivet.Giv dine børn et forspring i tilværelsen med fortællingen om Kap, som lærer at opnå mere, end han nogensinde havde drømt om.

Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.

ANDET OPLAG ER UDKOMMET / GARNHÆFTET OMSLAGSBOG MED FLAPPERSappho levede omkring 600 f.Kr. på den græske ø Lesbos og betragtes som en af verdenslitteraturens største lyriske digtere. Digtene er oversat af Rasmus Sevelsted, som også har skrevet en fyldig efterskrift. Bogen er rigt illustreret af Peter Brandes."Roser fra Piería" giver for første gang en lydhør dansk oversættelse af samtlige Sapphos digte og fragmenter. Heri åbner sig en verden af savn, længsel og begær, en verden hvor roser blomstrer, duggen flyder, månen og stjernerne lyser, og hvor glimtet i den elskedes øjne kan få én til at skælve og hendes latter få ilden til at løbe under huden. Men Sappho synger også om anden, mere fremmed verden: om Adonis’ død, Penthilidernes hus, om kanel, parfume og vævede hårbånd fra Sardis, og om bede til Hera og at ofre en hvid ged.Sapphos digte lader således det personlige komme til udtryk inden for en traditionel græsk poetisk kultur. Hendes fragmenter synes altid at befinde sig i denne spænding mellem det personlige og det fælles, det universelle og det specifikke. Det har derfor været oversætterens ønske at give en samlet og ligefrem gengivelse af hele den verden, Sappho beskriver, og at gøre denne verden så tilgængelig som muligt. Det gøres ved at oversætte til et dansk, der som Sapphos græske er præcist og personligt, men også ved at fastholde det fremmede ved hendes sange. Bogens fyldige efterskrift indsætter digtene i deres kulturelle og litterære kontekst på baggrund af den allernyeste forskning inden for området.Rasmus Sevelsted (f. 1984), oversætter og forsker, ph.d. i klassisk græsk og latin fra Københavns Universitet og i perioden 2017-2021forsker ved University of Cambridge. Fra sommeren 2021 ansat som postdoc ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har været medlem af redaktionskomitéen for "Platons Samlede Værker" og er forfatter til adskillige internationale videnskabelige artikler om forholdet mellem antik græsk poesi, kunst og filosofi.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han har illustreret en lang række bøger, bl.a. Homer, Sofokles, Aischylos, Ovid og Vergil. I 2013 modtog han Friederich-Hölderlin-Preis og i 1994 Eckersberg Medaillen.

Jeg havde tyfus – en sygdom, man engang kaldte »fængselsfeber« i Europa, fordi den så ofte brød ud i fængsler. I den forstand var det kun passende, at jeg var blevet smittet i Auschwitz-Birkenau, det ultimative fængsel. Men dér kaldte man det Judenfieber, jødefeber. Ens kropstemperatur stiger til op mod 41 grader, og man får en tør hoste – en hoste, jeg stadig døjer med i dag. Uden behandling kan dødeligheden ligge på hele 60 procent. Alt det vidste jeg ikke dengang. Jeg vidste heller ikke, at de rå løg, de gav mig at spise i stedet for medicin, overhovedet ikke hjalp mig. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg var skrækkeligt syg. Men viljen til at overleve holdt mig kørende og satte mig i stand til at kravle ud af køjesengen og stå ret sammen med de andre patienter, den dag Josef Mengele kom. Jeg havde selvfølgelig set ham mange gange før på rampen – denne høflige, pæne og ulasteligt klædte SS-officer, der så fangerne an, når de tumlede ud af godsvognene. En udstrakt finger i de kostbare, grå dådyrskindhandsker; andet var der ikke. En finger mod højre betød liv, mod venstre betød død. Det var den vej, min familie var gået. De var tabere i nazisternes grufulde lotteri.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Jesper Svenbros lille bog bygger på fire foredrag om læsningens historie. Hvordan læste de første europæere? Enkelt og elegant lykkes det forfatteren at fravriste tidlige arkaiske græske tekster og gravskrifter overraskende hemmeligheder om forholdet mellem skrift og læsning. Svenbro giver læseren lyst til at tilbringe resten af livet på et bibliotek. Jesper Svenbro er klassicist, bosat i Paris, medlem af det svenske akademi. Han har skrevet et banebrydende fransk værk om læsningens tidlige historie. Myrestier er hans forsøg på en popularisering af hovedværket. Bogen udkom i Sverige i 2009 og blev en stor succes.

Jødernes historie begrænses i dag ofte til forfølgelser, holocaustforbrydelserne og de politiske begivenheder i Mellemøsten. Denne bog ønsker at åbne for et mere facetteret og farverigere billede, hvortil især også hører den frugtbare udveksling med andre kulturer. Selv om jøderne altid har udgjort en lille minoritet, har de efterladt deres spor i talrige kulturer, har præget de store verdensreligioner og har udviklet deres egne livsverdener. Michael Brenner skildrer præcist og gennem rammende eksempler den mangefacetterede historie for en nation og en religion. Han tager læserne med på en verdensrejse fra den Nære Orient over den græske og romerske verden, det mauriske Spanien og Centraleuropa til Østeuropa, Israel og Amerika. Der opstår således et fascinerende panorama over en historie, som netop på grund af de mange brud og tvungne nye begyndelser gør indtryk gennem sin kontinuitet og troskab mod egne rødder.

Ved et drikkegilde i Athen i året 416 f.Kr. holder hver gæst en tale til Eros' (begærets) pris, og Platon er den ferme mikrofonholder, der fx lader Aristofanes fortælle om den 'kløvede Eros', der forklarer den erotiske tiltrækning mellem (oprindeligt) adskilte dele - soulmates. Og afrunder med Sokrates' store fortælling om den 'dobbelte Eros': kødets lyst og forening på den ene side og sjælens begær efter erkendelse og indsigt i de evige ideer - som i filosofi: filia/kærlighed til sofia/visdom. For den vestlige kultur et lige så vigtigt skrift som Bjergprædiken.

Græsk Kunst er først og fremmest en billedbog, der med sine ca. 350 illustrationer viser et stort udvalg af skulptur, arkitektur, vaser, kunsthåndværk, mønter m.v. fra den græske kunst. Kunsten opfattes her som en integreret del af den græske kultur, derfor inddrager bogen ligeledes en tekstdel om begivenheds- og kulturhistorie for at forklare og uddybe udviklingen i kunsten. Bogen indeholder ligeledes et perspektiverende afsnit om kunstens efterliv. Et afsnit der fremhæver en række karakteristiske værker fra de forskellige perioder, et afsnit om teknik samt et afsnit om den klassiske arkæologis historie. Endelig gennemgår bogen et afsnit med forslag til fremgangsmåde ved analyse af værkerne, en oversigt over de olympiske guder, en række grundplaner og bykort samt et leksikon. Bogen vægter den arkaiske og den klassiske periode, men også den minoisk-mykenske og den geometriske periode er grundigt belyst. Den hellenistiske periode får den betydelige vægt, som den kunst- og kulturhistorisk fortjener. Græsk Kunst henvender sig til undervisning i oldtidskundskab i gymnasiet og på HF, men kan også anvendes i andre fag så som historie, dansk og billedkunst, samt evt. indgå i tværfaglige forløb. Bogen kan desuden anvendes af almindeligt interesserede læsere på grund af bogens udstyr og opbygning. Bogen er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet.