Bøger om Aristoteles

"Kunsten at blive et ordentligt menneske" viser, hvordan du ved at lade dig lede af syv dyder og styre udenom syv laster bliver et ordentligt menneske og en god leder, som motiverer andre til samme stræben.Bogen er en introduktion til den etiske og eksistentielle tænkning hos især Aristoteles og Søren Kierkegaard. Samtidig er den en handlingens bog, der demonstrerer, hvordan dydsetikken udvikler vores etiske dømmekraft, værner os mod lastefuld og selvoptaget adfærd og forbinder os med andre – ikke bare i en organisatorisk sammenhæng, men også i det enkelte menneskes liv.Bogen henvender sig til ledere og studerende inden for ledelse og organisation, men kan læses af alle med interesse for etik og personlig dannelse.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

"Logisk set" indeholder en introduktion til en række grundbegreber og teknikker i logik og argumentationsteori. I bogen er der især fokus på aspekter, som er relevante inden for studierne af kommunikation, filosofi og videnskabsteori. Emnerne er i vid udstrækning præsenteret i et idéhistorisk og videnskabshistorisk perspektiv.

I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

Aristoteles er grundlæggeren af adskillige videnskaber. Han har skrevet om langt de fleste filosofiske og pædagogiske temaer. Denne bog gentænker den græske filosof Aristoteles’’ filosofiske værker i en nutidig pædagogisk ramme og giver på den baggrund bud på, hvorledes Aristoteles’ tanker fra antikkens Grækenland stadig har relevans i den moderne pædagogik.Kaj Struve bidrager i bogen med stor indsigt i Aristoteles ‘ omfattende arbejde og sætter det ind i en praktisk pædagogisk kontekst. Bogen indeholder 8 kapitler, som gennemgår, diskuterer og fortolker Aristoteles set i en praktisk pædagogisk kontekst med særligt fokus på pædagogikken i grundskolenBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem den teoretiske viden, metoder og praksis. Den henvender sig derfor til studerende, lærere, pædagoger og alle, der arbejder professionelt med mennesker.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

I Nobilitas præsenteres læseren for et politisk alternativ til de liberale frihedsværdier og det liberale demokrati, der i vor tid hyldes som de eneste normer og det eneste gangbare styresystem, som verden kan forlade sig på.Forfatteren dr. Alexander Jacob afslører – stik imod den gængse opfattelse – at Europa over de sidste 25 århundreder har baseret sig på aristokratiske og nationale værdier – og ikke demokratiske og kommunistiske. Det er de aristokratiske og nationale værdier, der har været grunden til den europæiske civilisations sociale og kulturelle fremdrift gennem tiden.Bogen begynder med en gennemgang af Platon og Aristoteles’ politiske filosofi; dernæst følger en gennemgang af renæssancens og barokkens filosoffer; så følger en gennemgang af de tyske idealister og de engelske og italienske nationalister. Bogen slutter med en gennemgang af den aristokratiske filosofis vilkår i det 19. og 20. århundrede, hvor den forvandles til en form for elitisme baseret på race.Således indeholder dette studie af den europæiske aristokratiske filosofi en undersøgelse af de filosofiske begrundelser for racisme og antisemitisme.Disse emner har været fuldstændigt ekskluderet fra al akademisk og politisk debat siden afslutningen af 2. Verdenskrig.Dette studie af den europæiske filosofi, som dr. Alexander Jacob her fremlægger, udgør et banebrydende forsøg på at forstå de stadigt skiftende politiske ideologier.

I denne bog argumenteres der for, at verden undertiden er selvmodsigende, og paradokser forekommer, hvorfor selvmodsigende udsagn i princippet kan være både sande og meningsfulde.Kontradiktionsprincippet, første gang formuleret af den græske filosof Aristoteles, gælder derfor ikke universelt, hvilket resultater indenfor den moderne fysik og selv matematikken bekræfter.

Dagens politiske debat dikteres på den ene side af økonomi, effektivisering og produktivitet, og på den anden side af negative følelser, af mistillid og frygt. I denne bipolære sump råber politikerne højt i blandt hverandre som i en børnehave: Se og hør mig! Medie-Megafonen er slået til, og det udbasunerede der danner grundlag for det politiske er ´mistilliden til den anden´, til borgeren, til naboen, til flygtningen og den ansatte ... til læreren, til dagplejemoderen, til lægen, til politimanden og sygeplejersken. Og den dominante jargon lyder, at borgeren ikke gør det godt nok, at dig og mig og vi to skal effektiviseres - særligt i den offentlige sektor, der den politiske magt er størst. Ingen gør noget tilfredsstillende, alle skal optimeres, i et menneskesyn der idémæssigt slægter på industrialiseringens fabrikshaller. Og tro mig, de var langt fra menneskevenlige. I dag skal den dydige borger producere: Således skal læreren under fortsatte nedskæringer producerer den fremtidige mønsterborger, produktivitetens soldat i samfundets nyttetjeneste, produktiviteten, der er blevet politikernes guldkalv og afgud; således skal lægen producere mest mulig folkesundhed, så dig og mig og vi to kan gå på arbejde og haste økonomiens hjul; således skal hjemmehjælperen producere mest mulig renhed, på målt tid og taksameter, så verdens materielle glans kan glinse blingbling og rekordrens. Det er kort sagt politikernes instrumentalisering af dig og mig og vi to, vort liv og levned. Og for at sikre dette sker som dikteret - i et menneskesyn af mistillid - har landets ledere og håndlangere indstiftet moderne tids slaveåg: det totalitære kontrolapparat, hvor dagplejemoderen skal dokumentere i stedet for at passe; hvor politimanden skal rapportere i stedet for at sikre gaden fred og orden; hvor lægen skal registrere medicinudskrivninger og journalisere i stedet for at helbrede; hvor læreren skal administrere og føre logbog frem for at undervise. Det kan være nyttigt for BNP, men ej for menneskers liv og levned. Det kan være rentabelt for DJØF, og syndikatets brødre gnidder i fnidder deres eksistentielt små hænder. Men det er uheldssvangert for GNH (Gross National Happiness), det lykkemål som det lignende lille kongerige Bhutan har sat som alternativ til BNP, fokuserende bæredygtighed og indbyggernes mentale vel. Summa siger jeg: Tiden fordrer et nyt parti, »Dansk Tillid«, og dets genskrevne eventyr er Danmark - i tillid til dig! ... Afsættet er etik, perspektivet 'det gode'.