Bøger om Arktisk

Søkonge, Ravn, Polarlomvie, Fjeldrype, Sneugle, Mallemuk, Hvidsisken, Rødstrubet Lom, Ride, Thorshane, Lapværling, Svartbag, Kongeederfugl, Lille Kjove, Bramgås, Lunde, Alk, Snespurv, Havterne, Havlit, Jagtfalk, Havørn, Tejst, Hjejle, Sortgrå ryle & Toppet skallesluger. Fléttaðir fuglar norðurslóða 26 fléttaðir pappírsfuglar Haftyrðill, Hrafn, Stuttnefja, Rjúpa, Snæugla, Fýll, Hrímtittlingur, Lómur, Rita, Þorshani, Sportittlingur, Svartbakur, Æðarkóngur, Fjallkjói, Helsingi, Lundi, Álka, Snjótittlingur, Kría, Hávella, Fálki, Haförn, Teista, Heiðlóa, Sendlingur & Toppönd. Flættaðir norðurpólsfuglar 26 pappírsflættaðir fuglar Fulkubbi, Ravnur, Íslandslomvigi, Fjallarýpa, Snjóugla, Havhestur, Reyðskalli, Lómur, Rita, Sundgrælingur, Fjallasnjófuglur, Svartbakur, Æðukongur, Snældukjógvi, Brandgás, Lundi, Álka, Snjófuglur, Terna, Ógvella, Veiðifalkur, Havørn, Teisti, Lógv, Grágrælingur & Toppont. Issittup timmiai nuisat Timmissat 26-it pappiaqqamut nuisat Appaliarsuq, Tulugaq, Appa, Aqisseq, Uppik, Qaqulluk, Orpimmiutaq, Qarssaq, Taateraaq, Kajuaraq, Narsarmiutaq, Naajarluk, Miteq siorakitsoq, Papikkaaq, Nerlernaq, Qilanngaq, Apparluk, Qupaloraarsuk, Imeqqutaalaq, Alleq, Kissaviarsuk, Nattoralik, Serfaq, Anngilik, Saafaarsuk & Paaq. Om forfatteren Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen, og han har tidligere udgivet bøgene Jule Fugle Flet 1-4. Lars har en uddannelse i formidling og et langt professionelt virke inden for teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Han har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.

Thor styrter ned på Grønland under en overflyvning. Han overlever sammen med en stewardesse, og her begynder hans kamp for at overleve i det arktiske klima. En kamp, der tager en uventet drejning, da de støder på efterkommere af de sidste nordboere, 600 år efter de formodes at være uddøde. Uddrag af bogenSpidsen af den tynde kniv holdt hun ind i det lille bål, og da den glødede gult, stak hun den direkte i såret. Jeg var forberedt på, at hun ville brænde såret ud, men ikke på intensiteten af smerten. Jeg bed tænderne sammen og lænede mig tilbage og var væk et øjeblik. Da jeg slog øjnene op igen, så hun på mig og spurgte med et drilsk grin: ”Dånede du lige, som en ung pige?” ”Tys, kvinde – din mand er træt og forsøgte blot at få en lille lur!” ”Thor, Jeg tror lige, Loke tog magten over din mund – indrøm, du dånede!” ”Kvinde, Jeg tror lige, du forglemte dig, kom herover, og tag imod din straf!” ”Uuh – tror du, at du kan mande dig op til det, eller skal du have en ”lur” mere, hvis det gør ondt!” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Med denne bog, som med Adam – Det perfekte menneske, har han fået et historisk mysterie sat ind i en science fiction-ramme – Her er det: ”Hvor blev nordboerne af?” Og rammen er: ”Tænk nu, hvis de slet ikke var forsvundet fra Grønland, men havde fundet en måde at overleve på indlandsisen.” Det hele bundet sammen med spænding og humor. Dette er bind et af to om nordboerne i Tågebjerget.

Rigsvåbnet holder nu til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Indretningen er perfekt. Der dufter altid af frisklavet kaffe og nybagt brød.I det nærliggende terræn findes forskellige militære installationer, der igen er blevet saboteret af en fremmed magt. Overgrebene viser sig at have forbindelse til de nye transportruter, der er opstået gennem arktiske farvande.De forskellige europæiske landes kunstpoliti kæmper med stadigt mere effektivt organiserede tyverier, og en helt ny taskforce oprettes med hjemsted i Lyon.En grim kidnapningsaffære kommer lidt for tæt på Rigsvåbnet og kræver overblik og skrappe midler, før man under lettelse og taknemmelighed kan holde et brag af en fest på Farmen.

Fra tid til anden har der været forskellige udstillinger af grønlandsk kunst i Danmark. Kun i ringe grad har det ført til en forståelse og accept af noget ekstraordinært. Måske en introduktion af noget, der kvalificerer sig som verdenskunst, burde have fundet sted. Bodil Kålund har forsøgt og også Birthe Hagen og H C Petersen. Adskillige kunstnere har fundet inspiration i afrikansk kunst. Træskærerarbejde specielt, hvor helt enkelte snit har ført til an forståelse af noget universelt i den menneskelige fysiognomi. Matisse fik engang forevist portrætfotografier af inuitter. Det førte til at han lavede tuschtegninger af ansigter, hvor han fangede det alment menneskelige i få streger. Der ligger en inspirationskilde i grønlandsk kunst, som er uforløst udenfor Grønland, hvorimod inuitkunst er udbredt i hele Canada. Men i Grønland er grønlandsk kunst udbredt. I offentlige institutioner og kontorer er kunst og kunsthåndværk hyppigt forekommende. Også i private hjem er grønlandske værker almindelige, hvilket måske er et udslag af identitetsfølelse og national bevidsthed. Der er inspiration at hente i den grønlandske natur, den grønlandske befolkning og i den grønlandske kunst.

"Polardigte" er et poetisk aftryk af Grønland og eskimo-folket. Det er en hyldest til et folk, der gennem årtusinder med usædvanlig tilpasningsevne har kunnet overleve i en arktisk barsk og ubeboelig natur. Digtene forsøger at indfange eskimo-samfundets levevis og udfordringer, men er også en skildring af det moderne Grønland, hvor forhastede reformer sammen med samfundets fordanskning har medført store sociale problemer.