Bøger om Astronomi

Returret indtil 28/2 2021Københavns Universitets Skriv- og rejse kalender år 2021 Lige siden oprettelsen i 1479 har det været pålagt Københavns Universitet at udgive en almanak - og det har universitetet levet op til lige siden. Med sine godt 500 år på bagen regnes Almanakken for at være den ældste publikation i Danmark, der stadig udgives hvert år. Igen i år indeholder denne ”Schweizer kniv” på bogform et væld af faste oplysninger om bl.a.: Astronomi, farvandsafmærkninger og højvandstabel, stjernekort, mål og vægt, jagttabel plus et væld af andre nyttige standard oplysninger. Og så indeholder Almanakken naturligvis Danmarks nok mest detaljerede kalender med bl.a. dagens navn. solen og planeternes op- og nedgangstider samt deklination, månedens middeltemperatur og månens faser. Udover det faste stof indeholder årets udgivelse også en række artikler, der hver især beskriver forskningsprojekter fra forskellige af universitetets forskningsområder.

Børneroman for de 7-12-årige, der inviterer børn og voksne ind i videnskabens fantastiske verden. Mød nogle af de største videnskabsfolk i historien, og hør om, hvordan vi fandt ud af, at verden og universet ser ud, som den gør Fra bagsiden: Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge – måske den værste uge i Williams liv.Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.Gertrude Kiel (f. 1983), kulturhistoriker. Har tidligere udgivet Lagkageulykken samt den filosofiske børnekrimi Tidsjagten.

Returret indtil 28/2 2022Københavns Universitets Skriv- og rejse kalender år 2022 Lige siden oprettelsen i 1479 har det været pålagt Københavns Universitet at udgive en almanak - og det har universitetet levet op til lige siden. Med sine godt 500 år på bagen regnes Almanakken for at være den ældste publikation i Danmark, der stadig udgives hvert år. Igen i år indeholder denne ”Schweizer kniv” på bogform et væld af faste oplysninger om bl.a.: Astronomi, farvandsafmærkninger og højvandstabel, stjernekort, mål og vægt, jagttabel plus et væld af andre nyttige standard oplysninger. Og så indeholder Almanakken naturligvis Danmarks nok mest detaljerede kalender med bl.a. dagens navn. solen og planeternes op- og nedgangstider samt deklination, månedens middeltemperatur og månens faser. Udover det faste stof indeholder årets udgivelse også en række artikler, der hver især beskriver forskningsprojekter fra forskellige af universitetets forskningsområder.

Returret indtil 28/2 2024Københavns Universitets Skriv- og rejse kalender år 2024 Lige siden oprettelsen i 1479 har det været pålagt Københavns Universitet at udgive en almanak - og det har universitetet levet op til lige siden. Med sine godt 500 år på bagen regnes Almanakken for at være den ældste publikation i Danmark, der stadig udgives hvert år. Igen i år indeholder denne ”Schweizer kniv” på bogform et væld af faste oplysninger om bl.a.: Astronomi, farvandsafmærkninger og højvandstabel, stjernekort, mål og vægt, plus et væld af andre nyttige standard oplysninger. Og så indeholder Almanakken naturligvis Danmarks nok mest detaljerede kalender med bl.a. dagens navn. solen og planeternes op- og nedgangstider samt deklination, månedens middeltemperatur og månens faser. Udover det faste stof indeholder årets udgivelse også en række artikler, der hver især beskriver forskningsprojekter fra forskellige af universitetets forskningsområder.

”Den blå med fuglen” – hele Danmarks Naturkalender: 304 sider med 365 blomstrende, kvidrende, kvækkende doser dansk natur, og rigt illustrerede artikler af danske forskere og naturvejledere.I år myldrer Naturlommekalenderens 365 dagstekster igen af sommerfugle, blomster, guldsmede, spurve, ugler, harekillinger, tunfisk og kronhjorte.Årets artiklerI år har vi fået Morten Elmeros, som står bag rødlistevurderingerne, til at skrive om skovmår og husmår. De er begge rødlistede som ”Næsten truet”, og de er sky og overvejende nataktive, så du har muligvis aldrig mødt dem. Skovmåren er af og til ude i dagtimerne, men der skal lidt held til at se den, for den holder mest til i de større skove og naturområder, og bestandene er forholdsvis små og spredte. Husmåren trives også i naturområderne, men den har også fundet sig til rette i kulturlandskabet og i forstæder og sommerhusområder, hvor den lever tæt på os og endda kan finde på at flytte ind i vore bygninger. Selv om husmåren i høj grad har formået at tilpasse sig forandringer i landskabet, er bestanden i dag i tilbagegang. Morten Elmeros fortæller om de to arter – om levesteder, adfærd, føde, udfordringer – og artiklen er selvfølgelig fuld af gode billeder af de to helt eminente musejægere.I en tid, hvor de dårlige nyheder om Danmarks havmiljø nærmest står i kø, er det en glæde at kunne bringe en artikel om Øresund, hvor den marine biodiversitet er helt i top. Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet fortæller om de særligt gunstige forhold, som gør sig gældende i det smalle sund mellem Danmark og Sverige. Her har det i 90 år været forbudt at fiske med bundtrawl, og bl.a. derfor er havbunden uforstyrret og ekstremt artsrig. Hertil kommer, at sundets strømforhold er helt specielle. Der er to modsatrettede strømme: det tunge saltholdige vand ved bunden og det mere brakke vand øverst, og mellem dem dannes et springlag med enorm vækst af planteplankton til gavn for hele fødekæden. Helt inde fra kysten kan man se de kæmpestore tunfisk springe op over havoverfladen i august-september-oktober, vandsøjlen vrimler af fisk, og dybt nede på hestemuslingebankerne findes hundredvis af forskellige bunddyrsarter pr. kvadratmeter. Det kan ikke undre, at der arbejdes på at gøre Øresund til en af Danmarks første marine naturnationalparker.Hvordan giver man næste generation den bedste start – og helst et stykke væk? Det har planterne talrige strategier for. Nogle bruger vind- eller vandspredning og andre slynger selv frøene afsted. Dyr og fugle hyres ind til opgaven – nogle i en ”noget for noget”-madordning, hvorimod andre får frø med som blinde passagerer i pelsen eller trådt op i foden. Nogle planter lader smagen afskrække uønskede frøspredere. Andre frister med en lille lækkerbid på frøet, som myrer slet ikke kan stå for, men bare MÅ have med hjem. Sidstnævnte strategi har åbenbart mange fordele, for myrespredning er blevet udviklet igen og igen (omkring 100 gange), uafhængigt af hinanden, i frøplanternes historie! Det er Lene Sanderhoff, som fortæller om alle hjørner af frøspredningens kunst.Teamet fra Statens Naturhistoriske Museum præsenterer den nye side Fuglerejsen.dk, hvor forskningsresultater gøres tilgængelige i en form, så alle kan få mere viden om fuglenes træk og bevægelser.Jesper Johannes Madsen og hans kolleger fra Ringmærkningsadministrationen har igen samlet en række gode genfundshistorier – i år bl.a. om slørugle, lomvie og stor præstekrave ... og så har storken Findus overrasket igen! Denne gang ved at flyve vestover på vej hjem til Danmark, så han nu har været hele vejen rundt! Læs mere, se kortet og få et link til, hvor du kan følge Findus og de andre GPS-mærkede storke hele året.Husk, at du kan hjælpe forskerne med viden om fuglene. Hvis du ser en ringmærket fugl, så aflæs ringen og giv Ringmærkningsadministrationen besked om dit fund. Måske kommer ”din” fugls historie med i Naturlommekalenderen.Alle artikler er rigt illustrerede.KalenderenNaturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedstekst og en tegning. Herefter følger en oversigtskalender for hele måneden, månedens stjernekort med ledsagende tekst af Lars Petersen, samt vejrhistorikken for de seneste 5 år i den pågældende måned, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard. Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.ALT DET ANDET DU FÅR MED I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr eller finder et skadet pindsvin.Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre. Naturlommekalenderen 2024Lille, praktisk format – lige til at have med i lommen.Kalenderen er i solid indbinding, så den kan tåle at komme med ud, og den er forsynet med læsebånd.Illustreret. 304 sider.Naturlommekalenderen 2024 udkommer d. 11. december

Astrofotografering er en helt særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og ikke mindst en masse af teknisk snilde. 'Himlen set fra Jorden' samler de bedste af astrofotograf Jakob Arthur Andersens fotografier og viser os, hvor utroligt og endeløst fascinerende universet er. Fotografierne er taget af den mørke nattehimmel over os, men de viser os alt det, der ikke kan ses med det blotte øje. 'Himlen set fra Jorden' præsenterer detaljerede fotografier af månen, solen, mælkevejen, stjernetåger og fjerne galakser og lader læseren drømme sig væk til de fjerneste afkroge af universet. Bogen indledes af et essay af astrofysiker og stjerneforsker professor Anja C. Andersen, der også har skrevet bogens tematekster, der gør os klogere på, hvad det er vi ser på fotografierne.

Returret indtil 28/2 2023Københavns Universitets Skriv- og rejse kalender år 2023 Lige siden oprettelsen i 1479 har det været pålagt Københavns Universitet at udgive en almanak - og det har universitetet levet op til lige siden. Med sine godt 500 år på bagen regnes Almanakken for at være den ældste publikation i Danmark, der stadig udgives hvert år. Igen i år indeholder denne ”Schweizer kniv” på bogform et væld af faste oplysninger om bl.a.: Astronomi, farvandsafmærkninger og højvandstabel, stjernekort, mål og vægt, plus et væld af andre nyttige standard oplysninger. Og så indeholder Almanakken naturligvis Danmarks nok mest detaljerede kalender med bl.a. dagens navn. solen og planeternes op- og nedgangstider samt deklination, månedens middeltemperatur og månens faser. Udover det faste stof indeholder årets udgivelse også en række artikler, der hver især beskriver forskningsprojekter fra forskellige af universitetets forskningsområder.

Verdens første science fiction-roman er skrevet af Johannes Kepler som et vovet forsvar for det heliocentriske verdensbillede. Romanen tager sin begyndelse på Hven med et møde med Tycho Brahe, der lærer hovedpersonen dansk og astronomi. Romanen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.I 1593 tog den tyske videnskabsmand Johannes Kepler de første notater til en teori om en månefærd, som han kom til at arbejde på resten af livet, men aldrig blev færdig med. Tekstens egentlige formål er at argumentere for det heliocentriske verdensbillede, der i samtiden stadig var kontroversielt, og tilbagevise den gængse indvending mod Kopernikus: Jorden kan umuligt dreje rundt om Solen, for det mærker vi ikke noget til. Kepler svarer, at eventuelle månebeboere opfatter deres planet som ubevægelig på samme måde, som vi opfatter Jorden, men det betyder ikke, at den også er ubevægelig.Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.«Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker. Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Denne bog belyser Danmarkshistoriens vigtigste personopgør: konflikten mellem Christian IV og Tycho Brahe. Det har altid været en gåde, hvad der fik astronomen til at forlade Danmark og hvad der forårsagede hans pludselige død i Prag. Svaret ligger gemt i gamle bøger og vil her blive fremlagt. Med udgangspunkt i den høje kviksølvkoncentration, som specialister har påvist i skæg og hår fra graven, redegøres der for den skjulte sammenhæng mellem forekomsten af det giftige tungmetal, den afdødes ærkefjende Mercurius, planeten Merkur, gudernes budbringer, hermetismens grundlægger og mordet på en sagnkonge. Ifølge eget udsagn blev Hamlets far forgivet med en helvedessaft, der jager gennem kroppens porte og gyder, som var den kviksølv. Øresundskrigen var et renæssancedrama med kosmologiske dimensioner, for i snæver bane omkring den unge solkonge kredsede der en ånd med uovertruffen kunstnerisk begavelse.

“Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

PLANETEN VULKAN har i astronomiske kredse været anset for udelukkende at være hypotetisk de seneste godt 100 år, uanset der har været observationer af planeten siden midten af 1700-tallet. Esoterisk tradition har tilmed længe fastholdt, at der findes en planet tæt omkring Solen, kaldet Vulkan, og at den har en astrologisk betydning. Hermed udgives for første gang en dansk monografi om denne planet, indeholdende en samling tekster om emnet til studiebrug.

Sten og stjerner er den første, større danske fremstilling om arkæoastronomi, som er én af arkæologiens mest fascinerende discipliner. Arkæoastronomien beskæftiger sig, som navnet antyder, med tidligere tiders forestillinger og praksis vedrørende himlen – især i forhistorisk tid. Den baserer sig bl.a. på den antagelse, at mange af forhistoriens anlæg, såsom stenrækker og storstensgrave, blev orienteret mod himmellegemers særlige op- og nedgange – f.eks. Solens op- og nedgange ved solhverv. Opmærksomheden er også rettet mod særlige oldtidsgenstande og den billedverden, der er overleveret os i form af helleristninger og indridsede billeder på redskaber m.m. Sten og stjerner indledes med en beskrivelse af arkæoastronomiens historie, principper og arbejdsmetoder. I resten af bogen præsenteres en perlerække af oldtidsanlæg og andre vigtige fund – først og fremmest europæiske, også en række danske, med afstikkere til Ægypten og USA. Læseren vil bl.a. møde Stonehenge i Sydengland, den irske jættestue Newgrange, Himmelskiven fra Nebra i Tyskland, Solvognen fra Danmark og de imponerende storstensanlæg, Anta’erne, på Den Iberiske Halvø. Bogen rummer over 100 illustrationer, heraf mange gundplaner megalitanlæg med mulige astronomiske sigtelinjer indtegnet.

“Danmark, hvad har jeg dig gjort, at bort du så grumt mig støder? Hvad kan dog gå mere galt?”Efter 20 frugtbare år på øen Hven i Øresund, hvor mange af de observationer, den moderne astronomihviler på, blev nedfældet, forlod Danmarks betydeligste astronom og videnskabsmand, Tycho Brahe, i 1599 sit fædreland for at finde arbejdsro under sydligere himmelstrøg. Men kunne den arrogante og temperamentsfulde danske videnskabsmand igen finde ro til at fortsætte sine banebrydende beregninger af himmelrummet?Anders Worm fortæller den fascinerende historie om en kontroversiel, genial, insisterende og hårdt arbejdende videnskabsmand, fra Uranienborg (også kendt som Uraniborg) på Hven til sit endeligt i Prag.Tycho Brahe leverede et betydeligt bidrag til den internationale astronomi og står i dag som en af Danmarks allerstørste videnskabsfolk. Men hanslivshistorie viser, at resultaterne også kom medpersonlige omkostninger.

Claus Clausen cand.scient. og Ph.D i astrofysik og kulturenes anvendelse af astronomi. Han har deltaget i 9 internationale konferencer, hvor temaet var arkæoastronomi med fokus på netop kulturenes anvendelse af astronomi. Desuden har Claus Clausen skrevet 10 videnskabelige og 15 populærvidenskabelige artikler om emnet bl.a. i tidsskrifterne Aktuel Astronomi og Aktuel Naturvidenskab. Claus Clausen har desuden undervist i astronomi på Tycho Brahe Planetarium og for Folkeuniversitetet mange steder i Danmark. Claus Clausen arbejder fortsat med orientering og placering af de danske megalitter (storstensgrave). Megalitternes orientering er meget ensartet fra egn til egen, men deres indbyrdes placering er meget forskellig. Hvorfor det er sådan, er endnu en gåde, som forfatteren håberat kunne løse inden for de kommende år.

Hvor gammel er Solen? Er det rart at få sol-stik? Og hvor er der sol hele natten? Det kan du læse om her i bogen.Du kan også læse om mørke i Grønland og om at få stærke knogler af sol.Og du kan lære, hvordan du laver ild med en lup.

* Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f.Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”. * Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række  årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start. * Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet. * Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.

Flot og spændende bog, om, hvordan Mars blev til, om solsystemet, om rumforskning, marslandinger, fremtiden på Mars og meget mere.Har der nogensinde været liv på Mars? Og kommer der en dag til at bo mennesker deroppe?Læs om hvordan Mars opstod og om den klippefulde røde planet, solsystemets højeste bjerg. Find desuden ud af, hvordan huse på Mars kunne se ud, og undersøg, om du ville kunne flyve til Mars?Bogen begynder med en side med korte forklaringer på vigtig viden om rummet.Desuden viden om Mars generelt, fx beliggenhed, klima, geologi og Mars sammenlignet med Jorden. Om Mars' historie og opståen, måner, vulkanudbrud med mere.Et afsnit om nutiden og om den viden, vi har fået om Mars gennem rumforskning. Marslandingen i foråret 2021 er med.Til sidst er der et kapitel om fremtiden og om de overvejelser, man har gjort sig om en fremtidig kolonisering af Mars.Bagest i bogen er der en ordforklaring og et stikordsregister.Bogen er gennemillustreret med grafik, tegninger og fotos.

Et udvalg af viden og gode råd og historier, om mangt og meget, som forfatteren har fundet interessant, har fortalt sine børnebørn og egne børn og en del uskyldige, men da de næppe har hørt rigtig efter er her chancen for at genfinde oplysningerne.

This is a book about architecture and astronomy and it combines disciplines from both fields. Astronomic objects can provide inspiration for architecture, and the science of construction and perspective in architecture can describe the processes that take place in the Universe.

Astronomen Thomas Bugge (1740-1815) blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet i 1777. Han så det som en vigtig opgave at modernisere observatoriet på toppen af Rundetårn, og derfor foretog han en studietur gennem Tyskland og Holland til England for ved selvsyn at sætte sig ind i, hvordan man der studerede astronomi og byggede instrumenter. Han førte dagbog under hele sin rejse, og heri nedskrev han, hvad han så, hvem han mødte, og hvilke bøger og instrumenter han købte. Den er desuden fuld af skitser og tegninger, som gør den til en vigtig historisk kilde.Dokumentet befandt sig på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor Kurt Møller Pedersen i 1969 fandt det og udarbejdede en foreløbig transskription. Nu fyrre år senere er denne dagbog tilgængelig, og er foruden Bugges originale tegninger forsynet med portrætter af videnskabsmænd og instrumentmagere og billeder af bygninger og instrumenter, hvoraf mange stadigvæk findes på museer. Denne rigt illustrerede og kommenterede udgave af Bugges rejsedagbog vil være interessant for enhver, der interesserer sig for videnskabernes og teknologiens historie i det 18. århundrede.