Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Beslutninger

Her finder du spændende bøger om Beslutninger. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Donor, mor og barn – min egen kernefamilie
    af Anne Nim Pedersen
    137,95 - 157,95 kr.

    At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. Bogen tager afsæt i beslutningen om at blive forælder selv og processen, der følger – med høj vægt på forfatterens tanker og oplevelser undervejs. For Anne Nim Pedersen var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var simpelt. Ville hun have børn eller ej? Det ville hun. Først ved sidste IVF-forsøg på Rigshospitalet – efter at have været tilknyttet fertilitetsklinikken i to et halvt år – stod hun i april 2016 som 38-årig med en positiv blodprøve. I 2017 er der 37 registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Bogen rejser nogle af de spørgsmål, der er forbundet med beslutningen om at blive forælder alene. Forfatteren berører de tanker og udfordringer, som mange kvinder, der vil have børn, i dag står med. Lykkes det? Hvad hvis det gør, og hvad hvis det ikke gør? Når graviditeten så endelig er en realitet, kommer spørgsmålene også. Bekymringen/angsten for livet alene med barn. At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn. Bogen er en personlig beretning tilsat fakta og interviews med læger, sygeplejersker, en familieadvokat og en psykolog. Kvinder der står i en situation, hvor de overvejer, om de skal kaste sig ud i en familieform som selvvalgt solomor, kan bruge bogen som et opslagsværk, og både familier, venner, kolleger og personer i sundhedsvæsenet kan få udbytte af at læse med. Om forfatterenAnne Nim Pedersen (født 1977) er uddannet journalist og arbejder med PR i TV2’s kommunikationsafdeling. Hun er adopteret fra Korea, enebarn og vokset op i Vejle. I januar 2014 trådte hun ind på Rigshospitalets fertilitetsklinik for første gang. I december 2016 blev hun mor til Anders Vincent. De bor sammen med katten Pernille i en lejlighed på Frederiksberg.

  • af Erik Platz
    187,95 - 194,95 kr.

    Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

  • - Adfærdsøkonomi som katalysator for vækst
    af Sally Khallash
    437,95 kr.

    Denne bog handler om at lære de strategier, der gør det lettere at træffe bedre beslutninger i organisationer. Med afsæt i beslutningsteori, internationale virksomheds-cases og strategisk problemløsning skærper bogen bevidstheden om vores kognitive biases påvirkning og peger på, hvordan du kan skabe store forbedringer i både strategi og eksekvering. Studier viser, at virksomheder, som arbejder systematisk med adfærdsøkonomi og beslutnings-teknik, øger deres performance med 500% - så har du råd til at lade være?Som leder træffer du hver dag et stort antal beslutninger, men når det går hurtigt, kan selv de bedste af os træffe ubevidst irrationelle beslutninger og i værste fald skade os selv, organisationen og forretningen. Det skyldes, at vi i en kompleks og krævende hverdag oftere er påvirket af vores mentale biases, altså de tommelfingerregler vi bruger til hurtigt at vurdere en situation, og som kan lede os til at tage mangelfulde eller irrationelle beslutninger.Om forfatterenSally Khallash er medstifter og partner i Behavioural Strategy Group. Hun har arbejdet med adfærdsøkonomi og beslutningsteori i en årrække, blandt andet som underviser på Harvard og CBS.Omtale”Det er så absolut en stærkt anbefalelsesværdig bog, som med garanti vil ændre den måde, læseren træffer beslutninger på. Men det er ikke uden omkostninger. For det er en bog, hvis stil og indhold stiller krav til læseren om fordybelse og koncentration. Men tiden er formentligt godt givet ud.”5 stjerner- anmeldt af Jesper Poulsen, Inside Business, 30. november 2017Omtale af 1. udgave: "At tage beslutninger på det rigtige tidspunkt er ikke nemt. Det har Sally Khallash og Brian Kassner Kristiansen skrevet en særdeles spændende bog om. Det er en af årets bedste ledelsesbøger på dansk, hvor de beskæftiger sig med det, en topchef skal bruge det meste af tiden på: At tage beslutninger."5/6 stjerner- anmeldt af Henrik Ørholst, Børsen, 8. september 2016IndholdsoversigtIntroduktion#1: Hvad er gode beslutninger#2: Hvad er beslutningsheuristikker?#3: Kill Your Darlings: Hvordan undgår du at hænge fast i dine antagelser?#4: Faktafælden: Hvordan sikrer I, at jeres beslutninger træffes på det rigtige grundlag?#5: Selvovervurdering: Hvordan bruger I selvtillid frugtbart i jeres beslutningsprocesser?#6: Tabsaversion: Hvordan håndterer I modvilje over for risikofyldte beslutninger?#7: Ledet af følelser: Hvordan balancerer I følelser med virkelighed i jeres beslutninger?#8: Vis jeres integritet: Hvordan sikrer I at jeres stærke etik afspejles i jeres beslutninger?#9: Opsamling: Hvordan bruger I adfærdsøkonomi i praksis?#10: Oversigt over bias og definitionerEn særlig takLitteraturStikordsregister

  • - En bog om lederskab i det 21. århundrede
    af Birger Hørning
    170,95 kr.

    Den bedste tid på jorden er snart forbi, og det sker ikke, fordi den udslettes af en meteor om 6 måneder og 10 dage, nej, vi gør det selv over lidt længere tid – måske.'Don't follow leaders watch parkin' meters', sang Dylan for længe siden. Han mente, at vi skulle holde op med at følge ledere, og i stedet selv tage fat om vores eget liv. Denne bog følger det spor. Sporet fører til en fortælling om en ny og anderledes ledelsesform, der kan virke i en kompleks og omskiftelig verden udfordret af klimakrisen og samtidig bekæmpe krisen. Den viser, hvordan ledelse udøvet af en person kan omdannes til en naturlig proces - et naturligt lederskab - mellem personer, som deler et fælles formål om at indfri egne og jordens behov. Processen opstår fordi, de har viljen til at løse de opgaver, de finder meningsfulde, og som de magter. Arbejdet indfries gennem 3 nøgleprocesser: iværksættende, muliggørende og operationelle, holdt sammen af udviklende evaluering, og planlagt i faserne motivation, symbolisme, udforskning og strategi/fornuft. De, som udfører opgaverne, udgør et naturligt fællesskab, som selv træffer beslutninger, der bygger på faglighed, tillid, intuition og skøn.

  • af Betina Grønbæk
    209,95 kr.

    I denne fortsættelse af trilogien Skyggerne fra fortiden er Pete tynget af sorgen efter det pludselige og uventede tab af hans elskede. Et tab, som har rystet Pete i hans grundvold og sat spørgsmålstegn ved deres fælles kærlighed og mangeårige venskab og desuden kastet en skygge over fremtiden. Med hjælp fra sin familie rejser han sig igen og finder modet til at fortsætte. Rammerne for hans tilværelse har imidlertid ændret sig markant og dermed også hans forestillinger for fremtiden. I trængslerne med at starte forfra og redefinere drømme og planer støves gamle bekendtskaber op, og nye tager deres begyndelse. I transformationen finder Pete sig mere end en gang trædende vande i de omvæltninger, livet byder ham, og han må søge indad og tage livsforandrendende beslutninger i sin søgen efter mening med tilværelsen og et nyt liv. Om forfatterenBetina Grønbæk er en forfatter, hvis fængslende skrivestil får læseren til at ville vide mere. Dette oplevede man i første del af trilogien Skyggerne fra fortiden, og det forsætter i anden del, Et nyt liv, som man har svært ved at lægge fra sig, når man først er begyndt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.