Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Her er en spændende sproglig, gastronomisk nyskabelse. Blomstersalater har fået deres helt egen betegnelse. De kaldes Fantasilater og er et indregistret varemærke. Fantasilater er smukke, overvældende, utrolige og velsmagende. Dyrk, pluk og design dit eget smagsunivers blandt over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter Forestil dig en tallerken fyldt med blomster – lige til at spise! Forfatteren Aiah Noack er indehaver af Naturplanteskolen, har arbejdet med havedesign, planter, produktudviklng og spiselige blomster i over 30 år. Hun er projektleder på Grennessminde – Det økologiske gartneri, som leverer spiselige blomster til bl.a. Noma. Fantasilater omtaler 108 blomster, der kan spises og smager godt. Blomsterne kan være søde, syrlige, bitre, med lakridssmag eller have mange andre smage. Alle blomsterne er almindelige haveplanter eller vilde planter. Og her gives opskrifter på en række små og store blomstersalater. Fantasilater består af en basissalat med dressing, ovenpå lægges de forskellige blomster, så det endelige resultat bliver så smukt, at man næsten ikke kan få sig selv til at spise den, men når først man har smagt salaten, kan man ikke holde op. Aiah Noack beskriver oplevelsen således: ”En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig. Hver mundfuld er fantastisk! "
Gennem sæsonerne følger vi blomsterbonde Rikke Lentz og hendes arbejde med at dyrke økologiske blomster ved den økologiske gård Mangholm i Nordsjælland. Vi følger, hvordan Rikke fremtryller magiske buketter af de første forårsblomster, som skyder op af den stadig kølige jord i maj, og videre gennem den frodige og gavmilde sommer med et sandt blomsterorgie, helt indtil sæsonen går på hæld i oktober. Bogen er til dig, der gerne vil lave en økologisk skærehave, men også til dig, der bare nyder at kigge på lækre billeder af smukke og betagende blomster. Emnerne er: - Hvordan du selv kan dyrke blomster efter økologiske principper. - Dyrkning af sommerblomster og stauder til overdådige buketter. - Frøsåning, spiring, brug af soilblocker, udplantning og høst. - Essentiel pleje af jorden for at få et frodigt udbytte. - Hvilke blomster der passer sammen i bedet – og i buketterne. - Guide til buketbinding og blomsteropsatser uden brug af plastikfyldt oasis. Rikkes budskab er, at vi skal passe bedre på jordens ressourcer og dyreliv, og vi skal handle lokalt med et minimum af transport og derved mindske vores CO2-aftryk. Især budskabet om at undgå kontakt med unødige giftstoffer er det direkte formål med at skrive en bog om økologisk blomsterdyrkning. Det er de små skridt i den rigtige retning mod en større bevidsthed om, hvad vi selv kan bidrage med for et sundere og grønnere miljø, så vi kan passe på naturen, alle insekterne, os selv og vores drikkevand. Om forfatterneRikke Lentz er selvlært økologisk blomsterbonde og har siden 2017 dyrket blomster fuldtid. Rikke er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt entreprenørskab, og hendes økologiske blomsterhave rummer derfor et socialt element og fun- gerer som samlingssted for dem, der er interesserede i at lære mere om blomsterdyrkning og mærke naturens helende kræfter på egen krop. Tina Brok Hansen er freelance fotograf og skribent og har fulgt Rikke Lentz gennem 3 år i hendes fascinerende blomstermarker. Gennem de seneste 6 år har Tina leve- ret adskillige artikler til danske magasiner med fokus på økologi og et bæredygtigt liv. Tina har endvidere fotograferet til flere kogebøger.
Med det "Nordiske køkken" er der i Skandinavien sket en ”opblomstring” af interessen for alle de vilde og dyrkede urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af blomster til pynt og i maden, og det smitter af på alle os andre. Spiselige blomster er pludselig blevet vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke blomster de kan bruge og til hvad, så de er sikre på ikke at tage nogle blomster, der ikke kan spises. I denne bog om spiselige blomster giver den erfarne have- og madskribent Anemette Olesen, der om nogen er dansk foregangskvinde med hensyn til at eksperimentere med havens og naturens frembringelser, sit bud på blomster, som kan plukkes og spises. Hun giver samtidig opskrifter og tips med på vejen. Nyt i 2. udgave er oplysninger fra Fødevareministeriet om de enkelte planters indholdsstoffer og deres spiselighed. Enkelte planter fra 1. udgaven er skiftet ud med nye.Kirsten Tind er mester for de meget smukke tegninger af blomsterne, der gør det let at genkende dem.
Denne 2. udgave af Storkenæb – bogen om Geranium er stærkt udvidet. Bogen omhandler nu over 550 sorter af storkenæb og er gennemillustreret med mere end 650 af forfatterens egne fotos. De ca. 25 plancher med blomster og blade giver et fint overblik over de mange arter og sorter, ligesom de er en fryd for øjet! Udover at være et opslagsværk er bogen også en underholdende havebog, idet den er krydret med baggrundshistorier, der tydeligt afspejler Birgittes vestjyske lune.Bogen henvender sig til hele det danske havefolk, begyndere såvel som mere ´hårdføre´! Tag i denne udgave af bogen med forfatteren til Det Kongelige Engelske Haveselskabs afprøvning af storkenæb, og læs også om en landmand på Orkneyøerne og de mange storkenæb, han har givet os. Indholdsfortegnelse: Familien og slægten ; Dyrkning og anvendelse ; Plancher med blade ; Storkenæb til stenbed ; Storkenæb og bier ; Arter og hybrider ; Opformering af storkenæb ; Besøg hos Coen Jansen ; Alan Bremner på Orkneyøerne ; RHS Trial of Hardy Geraniums ; Alfabetisk liste ; Andre geranier ; Litteraturliste ; Adresseliste ; Stikordsregister.
En krans i blomster og materialer fra naturen er et af de ældste blomster-kunsthåndværk. Du bruger den måske selv mest til jul på døren eller til adventskransen – eller når der skal lægges noget smukt på en grav hos dem, du mindes. Men kransen kan du lige så godt binde eller dekorere, når du skal dække bordet til gæsterne, når du vil have noget af den dejlige natur på som smykke i håret eller om håndleddet som armbånd, eller når du vil hænge noget smukt på væggen. Kransen er en form, som øjet kan lide at kigge på, og den symboliserer året, livet og det uendelige. I bogen Krans viser floristen Lars Jon 25 inspirerende og overraskende idéer til, hvordan du kan bruge kranse, når du dekorerer med blomster og naturens materialer. Det er ikke svært – i bogen lærer du enkle teknikker fx til at tørre og presse blomster samt til at binde og dekorere kranse. Og du lærer at få øje på alle de sjove og fine steder omkring os, der fortjener den smukkeste krans. Andet bind i Lars Jons triologi om de tre grundlæggende blomsterteknikker: Buket, Krans og Dekoration. Lars Jon er ejer af flere blomsterbutikker, og afholder workshops mm.
Sommeren stå for døren, og haven og skoven blomstrer på livet løs. De er smukke i naturen, de er smukke på bordet i vaser, men de kan i høj grad også spille en fin rolle på tallerkenen. Spiselige blomster giver os en helt ny måde at lave mad på – de præsenterer en ret på skønneste vis, og smagen har også sin del at byde på. Der er al mulig grund til at komme i gang med at plukke og eksperimentere. Den danske sommer bringer masser af blomster med sig, især i haven og i skoven. I restauranterne har de spiselige blomster i flere år været brugt til raffinere og forfine retterne med, og nu begynder de også at finde vej til køkkenerne derhjemme. Det er slet ikke kompliceret, og der er al mulig grund til at byde de smukke sommerblomster indenfor, især om sommeren hvor de er flottest og smager bedst. Bogen giver os grundlæggende viden om spiselige blomster – hvordan de ser ud, og hvor man kan plukke dem. Hertil kommer et væld af opskrifter og ideer til, hvordan man kan bruge blomsterne i alt fra kolde og varme retter til desserter. Blomster kan både være søde, sure og bitre, så der gives også anvisninger til, hvordan man vælger den rigtige blomst, som passer til den ret, man gerne vil lave. Spiselige blomster er til den nysgerrige, der gerne vil inspireres og berige sit køkken med nye oplevelser. Som elsker smuk mad og sætter pris på de nye spændende smage, som blomsterne kan bidrage med. Den gode nyhed er, at mange af os har dem lige uden for døren. Om forfatteren Sylvester Andersen har siden barnsben været med i køkkenet og kom meget naturligt i kokkelære som 16-årig. Med en sølvmedalje fra kokkeskolen rejste han i 2012 til USA for at arbejde på toprestauranter i New York og dernæst ligeså i Danmark. Sylvester har en stor passion for små, flotte detaljer i maden, især blomster og spæde urter.
Blomsterkunstneren Erik Bering har med humor og indlevelse skrevet om sit liv gennem syv årtier. Vi møder Nørrebrodrengen under hans opvækst sammen med sine søskende, hvor de sætter fut i Guldbergsgade med deres opfindsomme narrestreger. Vi følger den unge Bering, som målrettet søger sit virke i blomsternes verden og fortæller om sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vej til at blive kongelig hofleverandør. Vi ler med ham, når han udfordrer sine omgivelser med sit specielle lune, og vi græder med ham, når han mister mennesker, der har været med til at præge hans liv; og endelig giver han os indblik i livet som pensionist, opfyldt af minder og med tid til at reflektere over årene, der gik. Et liv med blomster og en smule ukrudt fortæller os også, hvor meget blomster kan betyde og udtrykke i et menneskes liv. Blomster til den udkårne, blomster til det sidste farvel og blomster til den lille dreng, der kun har 10 kroner og vil give en buket til sin mor. Om forfatteren ERIK BERING (f. 1944) et født i Aarhus, men voksede op på Nørrebro i København. Blomster blev hurtigt Eriks store lidenskab, fra han som 8-årig startede som blomsterbud. Han blev uddannet blomsterdekoratør som 20-årig, åbnede ”Bering House of Flowers” og blev siden udnævnt til kongelig hofleverandør. I dag har han trukket sig tilbage fra sit aktive erhvervsliv og har endelig fået tid til at skrive om sit livs mange oplevelser.
Slægten Phlox består af 67 arter, der er grundlaget for det enorme antal sorter af floks. De mange sorter gør, at vi kan have blomstrende floks i haven fra det tidlige forår til det sene efterår. I Phlox - bogen om floks til haven er der beskrevet over 600 floks, og bogen er gennemillustreret med mere end 750 af forfatterens egne fotos. En del af disse er smukt og overskueligt arrangeret på de over 20 plancher. Desuden er der instruktive afsnit om opformering og dyrkning af floks. Ud over at være et længe savnet opslagsværk er bogen også en underholdende havebog, idet den er skrevet med Birgittes sædvanlige sans for detaljen og den gode historie. Tag med forfatteren til flokshaver i England og Tyskland og på besøg hos tyske og hollandske floksforædlere.
Denne bog er skrevet til dig, som nyder at se på blomster og malerier - til dig, som selv har pensler og blyanter i hånden - til dig som higer efter ny inspiration og viden, som kan udvikle dit eget maleri.Mal med kunstner Christina Kjelsmark fra ArtAcademy.dk
Her er en letforståelig bog om praktisk biavl. Den hjælper dig gennem arbejdet i bigården og fortæller samtidig om biernes natur, og hvordan man som biavler bør indrette sig efter biernes præmisser.
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSER 13. bind i serien om Det Hemmelige Rige.Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Dronning Malice er tilbage, og nu har hun sluppet seks skurke fra Sofies eventyrbøger løs i Det Hemmelige Rige. Vil det lykkes Ella, Sofie og Jasmin at fange en fæl kæmpe og proppe ham ind i bogen igen, inden han ødelægger alle de magiske sukkersafttræer i Blomsterskoven? Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!Lix 25.3 (ml=8.1 lo=17.2)
Blomsterfeen Roselil bor sammen med sin veninde Silke Sommerfugl i Sommerlandet, hvor de passer blomsterne og leger sammen hver eneste dag. Men en dag bliver i dyllen brudt: En fæl stentrold fra Mørkebjergene flytter ind i Det Hvide Marmorpalads og forvandler alle, der kommer i nærheden af det, til sten. Noget må gøres – men hvad kan små feer, skovtrolde og elvere stille op imod en stor, farlig stentrold?"Roselil og hendes venner" er første bind i Josefine Ottesens klassiske serie om den lille fe Roselil. Bogen er smukt og stemningsfuldt genillustreret af Mårdøn Smet.Bagerst i bogen er der en mp3-cd med hele historien indlæst af forfatteren selv.
Den udsøgte kunst at lave papirblomster har eksisteret i århundreder og har sin oprindelse i Kina længe år før vores tidsregning. Denne smukke, fotoillustrerede bog indeholder tyve projekter i forskellige sværhedsgrader. Trin for trin-vejledninger og inspirerende billeder guider dig gennem processen fra start til slut. Du bliver opmærksom på naturens farver, strukturer og detaljerigdom, mens du lærer at skabe dine egne livagtige blomsterdekorationer.Sophie Longhurst driver den bæredygtige blomsterhandel Ginger & Flynn i North Yorkshire i England med fokus på økologisk dyrkede blomster fra England uden brug af plastic – og så skaber hun de smukkeste papirblomster.
En dag bliver det vinter i Sommerland, og da solen kommer igen, er den gamle fedronning død. Der skal vælges en ny, men da kåringen går i gang, er der pludselig to kandidater. Blomsterkrigen er i gang, og Roselil og Silke må atter prøve at redde Sommerlandet. Men det er slet ikke så let for en fe og en sommerfugl at være venner i en tid, hvor alle kun stoler på deres egen slags."Roselil og blomsterkrigen" er andet bind i Josefine Ottesens klassiske serie om den lille fe Roselil. Bogen er smukt og stemningsfuldt genillustreret af Mårdøn Smet.Bagerst i bogen er der en mp3-cd med hele historien indlæst af forfatteren selv.
»Der er mere magi i verden, end man umiddelbart skulle tro. Der er flere muligheder og mere skønhed, end vi aner, og bedst af alt er det lige ved vores fødder, underordnet hvor vi bor.«Persille IngerslevMagien finder vi i jord, planter og blomster. Blomster er mad for bestøvere, og det er der brug for. Uden insekter og bestøvere, ingen mad til os mennesker – men verdens insektbestand er reduceret med rundt regnet 80 % i løbet af de seneste 40 år, simpelthen fordi der ikke er nok blomster og dermed nektar til dem. Lad os ændre på det!Persille Ingerslev og fotograf Kira Dinesen fortæller i Gratis gardening om mere end 100 blomstersorter, du kan så i altankassen, baggården, højbedet eller haven – uden at det koster dig en krone.Persille Ingerslev er gendyrker og blomsterfan. De grønne planter har hjulpet hende ud af angst, depression og stress, og i dag lever hun af at videreformidle sin viden om gendyrk af grønsager og blomster. Følg Persille Ingerslev på Facebook: ‘Persilles Hjemmedyrk’.
Lige inden Sommerlandets årlige sol- og månefest slår en fæl drage fra Mørkebjergene sig ned midt på festpladsen. Er der mon flere drager på vej, og hvordan skal Roselil og hendes venner få dragen væk? Roselil og Silke ved, at venlighed ofte får det bedste frem i folk, men gælder det mon også stygge drager?Roselil og den lille drage er tredje bind i Josefine Ottesens klassiske serie om den lille fe Roselil. Bogen er smukt illustreret og stemningsfuldt genillustreret af Mårdøn Smet. Bagerst i bogen er der en mp3-cd med hele historien indlæst af forfatteren.
Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far, Alfekongen, og vagtfrøerne Kvæk og Kvak. Lilja er sorgløs og elsker at flyve omkring sammen med sine alfevenner.En dag møder Lilja moslingen Mossi – en lille, grønhåret jordling, der slet ikke kan ¬flyve. Til gengæld er Mossi modig og en god ven.Lilja får hurtigt brug for sit nye venskab, da alfedrengen Duni pludselig forsvinder. Måske er han blevet taget til fange af selveste Dyndkarlen?Glæd dig til at læse om den eventyrlige rejse for at få Duni tilbage.JOSEFINE OTTESEN (f. 1956) er uddannet skuespiller og arbejdede i mange år med børneteater. Teatrets fortælleglæde og fantasifulde universer har hun taget med sig i sine bøger. Ottesens højtelskede forfatterskab spænder bredt fra fantasy og historiske romaner til letlæsning og højtlæsning.
I den populære papbogs-serie 199 kan du i 199 TING I NATUREN finde alverdens spændende ting, som findes i naturen.De kraftige papsider kan klare mange timers søg-og-finde-leg efter fx. fugle, fisk, blomster, træer m.fl.Siderne er opdelt i emner: PLANTER OG BLOMSTER, INSEKTER OG KRIBLE-KRABLEDYR, FUGLE, TRÆER, SAVANNER, POLAR-CIRKLEN, SKOVEN, JUNGLEN osv.Andre titler i 199-serien:199 dinosaurer og andre forhistoriske dyr 199 store maskiner 199 ting på bondegården 199 ting på vejen 199 flag 199 smådyr
Carl er optaget af alle havens blomster. Blomsterne i Ewalds have. Silkepæon, lavendel og digitalis. Ewald er Carls nabo, han er gammel og ensom, og han husker ikke så godt. Derfor har han fået en babysæl af kommunen til at holde sig med selskab. Ewald er Carls eneste rigtige ven, men så en dag spørger Berkan fra klassen, om Carl vil følges hjem fra skole, men Carl synes bare, Berkan er irriterende, og løber fra ham. EN SÆL SOM VEN er skrevet af Sarah Lang Andersen og gennemillustreret i farver af Kathrina Skarðsá. Deres første fælles bog, 'Slimfjorden', vandt BLIXENPRISEN 2022 i kategorien Årets Børnebog. Begge udgivelser er støttet af Statens Kunstfond. Omtale af 'Slimfjorden': “… det er ganske genialt. Det er magisk, det er lidt uhyggeligt, det er bizart, det er præcis, som god børnelitteratur skal være.” Kathrine Pachniuk, Bibliotekat “Elias er malet på værelset, ved havet og ridende på ryggen af sin elg, så man ikke kan undgå at dele hans gåpåmod og engagement i naturen.” Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen “Et eventyr af allerhøjeste karat.” Mette Sofie Kirkedal, Bogoplevelsen “Bragende flot illustreret.” Steffen Larsen, Politiken “En spændende og anderledes billedroman til store børn. Miljø og klimatema blandet med fantasi og en eventyrlig stemning giver en vedkommende, aktuel og dejlig bog, der både kan læses højt og selvlæses. Kahrina Skarðsás magiske illustrationer understøtter stemningen meget smukt …” Julie Arndrup, Dansk BiblioteksCenter "Sarah Lang Andersen har skrevet et fremragende moderne, vedkommende eventyr … [med] gudesmukke illustrationer i klare farver … 'Slimfjorden' fortjener størst mulig udbredelse overalt, hvor nysgerrige børn færdes.” Søren Fanø, Bogbotten.dk “Det er en virkelig skøn børnebog!” Anne-Marie Mai, litteraturprofessor, DK4 Årstidens bøger “Illustrationerne er flotte og farverige og emmer af mystik og grøn natur.” Birte Strandby, Bogvægten.dk “Slimfjorden er 2021s mest syrede læseoplevelse for mit vedkommende, den er magisk, fantastisk og enestående … siderne vender sig af sig selv! Kathrina Skarðsás illustrationer er smukke og eventyrlige, præcis som Sarah Lang Andersens tekst.” Julie Ottosen, blogger samt børnebibliotekar på Kulturstationen Vanløse
En frisk start giver kærligheden en ny chance for at blomstre ...Da Jennie, en ung og dygtig blomsterbinder, får en praktikplads i en af Londons førende blomsterhandler, er det en unik mulighed for at lære endnu mere og dygtiggøre sig og skabe sit eget navn. Men da en velhavende kunde får hende fyret, må Jennie tage springet og forfølge sin drøm om at starte sin egen blomsterforretning.Jennie flytter ind i et højhus hos sin nye veninde Kat og møder her en gruppe stærke, inspirerende kvinder, som træder til, da hun får en opgave med et kæmpestort bryllup – en opgave, som skal genoprette hendes omdømme, og som vil være afgørende for hendes fremtidige karriere. Men det er svært at holde fokus, når James, en uimodståelig og charmerende læge, bliver ved med at distrahere hende.Kan Jennie med lidt hjælp fra sine nye venner jonglere med at redde sin karriere, støtte sine naboer, håndtere sin besværlige ekskæreste og overkomme årets bryllup?Og vil kærligheden blomstre for Jennie og James?
Dette eventyr blev til efter en spadseretur i Gjorslev Slotspark.Parken ved slottet har en hel del af de røde hestehovplanter, hvilket har inspireret mig til dette eventyr.Først blev eventyret skrevet, og derefter designede og lavede jeg ting og figurer.Alle ting anvendt til at skabe denne lille verden er lavet af genbrugte naturmaterialer som f.eks. filt, papir, stof, sten, metal osv. Selve denne proces tog næsten et år.Jeg forestillede mig, hvad de små væsner kunne gøre under de store blade.Da jeg stadigvæk selv elsker at få en karruseltur, skulle der da være en stor karrusel. Pixier kunne da heller ikke undvære gynger og senge, som blev lavet af blade og blomster. Det tog noget længere tid at skabe den store skovtrold, men det var en meget morsom og lærerig proces.Da alle eventyrfigurer og ting fra deres verden var færdige, tog vi sammen med den dygtige fotograf Natalie Dragsberg ud til slottets park. Eventyret blev iscenesat og fotograferet undervejs. Til sidst blev billeder og tekst sat på plads i bogen – og vupti – bogen er skabt, og nu har du den i hånden.Hav rigtig god fornøjelse i nissernes og pixiernes verden!
Bortset fra de tilfældige og uregelmæssige møder med sin bror, den verdensberømte detektiv Sherlock Holmes, er husholdersken mrs. Tupper det tætteste Enola Holmes kommer en familie. Og selvom mrs. Tupper er næsten døv og dårligt nok kan lave mad, er hun en kærkommen sjæl i Enolas liv, eftersom hun i den grad savner sin fraværende mors opmærksomhed. Da Enola til sin gru opdager, at den stakkels gamle husholderske er blevet kidnappet, er hun ganske vist chokeret, men også fast besluttet på at finde ud af grunden. Hendes nysgerrighed bliver for alvor vakt, da hun finder en krypteret meddelelse i en krinoline i mrs. Tuppers gennemrodede gemakker. Hvem har dog kunnet finde på at kidnappe mrs. Tupper? Og hvorfor leder alle spor til Florence Nightingale? Endnu en hård nød at knække for vores heltinde i dette spændende femte mysterium.
PAS PÅ . MAN HOLDER ØJE MED OS … … sådan lyder meddelelsen, som Enola Holmes opsnapper fra veninden lady Cecily, der bruger sin vifte som signalapparat. Cecily bliver holdt fanget, og Enola føler det som sin pligt at redde hende. Lykkes det ikke, vil Cecily blive tvunget ind i et ulykkeligt ægteskab! Enolas bror Sherlock er dog også sat på sagen, og hvis Enola allierer sig med ham, risikerer hun at sætte sin frihed over styr, men hvis hun ikke gør det, er Cecily fortabt!
Spændende og magisk eventyr i planternes rigeBlomster og planter har hovedrollerne i disse magiske og eventyrlige historier i NATSKYGGEBØRNENE. Mød bl.a. den søde, men lidt blåøjet BITTERSØD, den hidsige blomst PETUNIA eller BULME, der er en bulmeurt, der kan være meget hallucinerende.Historiernes flotte og særegne illustrationer er fulde af spændende detaljer med planter og lurende øjne alle vegne i skoven, som man kan bruge lang tid på at gå på opdagelse i.POSTYR I KARTOFFELBEDETDer stak en lille spire op af den våde jord. Men det var ikke en kartoffelspire. Eller en bittersød natskyggespire. Eller bulmeurtspire. Hvad i alverden var det?Hvad er det natskyggebørnene tvillingerne Datura og Brugman har fundet? Er det farligt? Og er det blevet væk?I samme serie:Natskyggebørnene: En bittersød dag"... snurrig og hjertevarm... Niveauet i illustrationerne er utroligt højt, og de er i sig selv værd at læse historierne for."– bornenesboger.dk om EN BITTERSØD DAG"
Enola Holmes er stadig på flugt fra sin bror, den verdensberømte detektiv, Sherlock Holmes. Efter endnu et lidt for tæt møde med ham indser Enola, at hun må opgive sin forklædning og finde en ny måde at holde sig skjult på. Men da Sherlocks højre hånd og bedste ven, dr. Watson, forsvinder sporløst, kan Enola ikke holde sig væk.Det er noget af en sensation, da dr. Watson forsvinder, og selv ikke Sherlock har den ringeste anelse om, hvor han befinder sig. At involvere sig kan blive katastrofalt for hende selv, men da Enola finder ud af, at en bizar buket med blomster, der alle symboliserer død, er blevet leveret til Watsons hjem, bliver hun alligevel fristet til at undersøge sagen nærmere.
I bogen kan du læse om forskellige typer af blomster og planter, som findes i den danske natur. Nogle er spiselige. Glæd dig over det og de mange gode smage. Andre kan ikke spises, så pas på, hvad du putter i munden. Bogen er en perfekt introduktion til børn, der gerne vil vide noget om planter og blomster, Læseren får ikke kun korte og informative fakta om planter, der findes på enge, vejkanter og marker, i skove og ved søer. Man får også denne viden serveret og illustreret via smukke tegninger udført af den meget dygtige svenske naturtegner Emma Jansson.
En dansk børnefagbog om biernes forunderlige verden. Har bier tre øjne i panden? Hvor ondt gør et bistik? Kan bier snakke sammen? Hvorfor lugter nogle blomster af bi-fodsved? Sammen med forfatterne, Beate Strandberg og Pernille Eskildsen og ledsaget af Kamilla Wichmanns skønne tegninger følger vi vilde biers korte og helt fantastiske liv. Du kommer med ind i deres reder. Du møder deres værste fjender, og du lærer at se forskel på bier, hvepse og svirrefluer.Beate Strandberg er seniorforsker ved Sektion for plante- og insektøkologi, Århus Universitet.Pernille Eskildsen er uddannet journalist og arbejder med tekst og PR. Kamilla Wichmann har har leveret tegninger til mange børnebøger og til Berlingske Tidende. Hun modtog ‘Det gyldne æble’ ved Illustrations Biennalen i Bratislava 2007 og var udvalgt til Bologna Children’s Book Fair 2015.
I denne nye udgave af Smuk Køkkenhave er der tilføjet en række private, smukke køkkenhaver, som kan inspirere til din egen køkkenhave. En køkkenhave kan designes så den både er til pryd og nytte, hvilket forfatterne selv har gjort i deres egen køkkenhave.Derudover tager landskabsarkitekterne Louise Risør og Jacob Fischer dig med på en haverejse til Europas kendte og mindre kendte haver, hvor køkkenhaven spiller hovedrollen. Med afsæt i de mange referencer har forfatterne designet ti konkrete forslag til, hvordan din køkkenhave er til pryd og nytte i en samlet komposition med resten af haven. Bogen "Smuk køkkenhave" er rigt illustreret med fotos og planer, som kan inspirere dig til at starte din egen køkkenhaverevolution.
Smuk og stemningsfuld billed-kogebog, der hver måned fremhæver en frugt eller grøntsag sammen med en lækker opskriftI Havegade nr. 10 i Blomsterby er det blevet forår, og alle har travlt med at dyrke masser af planter - i deres vindueskarme, på altanerne, på tagene og i køkkenhaverne..Skøn opskrifts-billedbog, hvor opskrifternes sværhedsgrad lægger op til, at børn og voksne går i køkkenet sammen.Velegnet til højtlæsning for 5+Smuk illustreret billedkogebog, der indbyder til gode snakke om årstider og dyrkning af frugt og grønt - også uden for Danmark. En virkelig smuk og spændende billedkogebog.LEKTØRUDTALELSENØvrige bøger i serien:Havegade nr. 10
Elskelige naturdetektiv-historier fra havens grønne gemmer for de små - i en billedbogstegneserie.Sam og Mimosa: Mysteriet om de røde brillerHvor er hr. Muldvarps fine røde briller dog blevet af?Det vil Sam og Mimosa finde ud af.Men det er ikke så let ...Bind i serien:Sam og Mimosa: BasilikumballadenSam og Mimosa: Mysteriet om de røde briller
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.