Bøger om Død

New Forest er en roman om lys og skove, familier og myter, kærlighed og dødMødre, søstre og døtreI romanen møder vi en pige, en kvinde i 30'erne og en ældre dame. Pigen er på efterårsferie med sin familie og beslutter sig for at gå tur alene i plantagen bag huset. Den unge kvinde rejser rundt i Europa, alt imens hun kæmper for at gøre sig fri af et forhold der længe har gjort hende til en slags zombie, en levende død. Hen imod slutningen af bogen rejser hun til New Forest i Sydengland for at genfinde det område hvor hun var på ferie som barn, et sted der i hendes bevidsthed er blevet et mytologisk sted. Den ældre kvinde mister sin mand, og hun låser sig inde i huset med liget. Sådan lever de to videre sammen der i huset hvor tiden ligesom kroppen opløses, og han på den måde - for hende og for os - pludselig er levende igen og syg igen, og vi er igen tilbage i en tid hvor de var en familie; hvor pigerne drak saftevand i køkkenet, og hvor de skoldede høns ude bag huset. De tre generationer af kvinder bliver gennem bogen til en slags familie, eller de bliver hinandens fortid og fremtid, hinandens mødre og søstre og døtre.Bogen beskriver passagerne i livet, tærskelerfaringer, der hvor noget er mellem formerne. Der hvor et menneske både er levende og dødt, hvor en erindring både er sandhed og løgn. Romanen insisterer på at det er i denne urolige sitren mellem stabile tilstande at livet er. Således udnytter romanen også genrens muligheder for at bevæge sig mellem fortælleformer, i en lyrisk ramme at veksle mellem dagbogsfragmenter og prosa.MyterneMan siger at historien skrives af sejrherrerne. Familien såvel som samfundet er en kampplads. Der kæmpes for retten til at definere fortiden og vælge det sprog og den fortælling som individets, familiens, kollektivets og samfundets erindringer skal fastholdes og fortælles i. Man forsøger på forskellige måder at enes om én fortælling. Med tiden bliver disse fortællinger myter, og de fremstår måske endda sande for os. Men hvordan bryder man ud af disse myter. Hvordan holder man sig i bevægelse som menneske, med andre ord: hvordan bevarer vi evnen til at frigøre os fra myterne. New Forest undersøger og nuancerer nogle af disse fortællinger og strukturer. Bogen - og dens kvinder - insisterer på at det er i opbruddet med de eksisterende myter og i skabelsen af nye fortællinger med flere perspektiver samt i udviklingen af nye sprog at vi får adgang til ny erkendelse. New Forest er en roman om denne kamp. Det er i den forstand en frigørelsesroman. En roman om at forlade noget man elsker, og noget man er - for på den måde at redde sig ud af et brændende hus i tide. En insisteren på at ville leve i en større, mere kompleks verden.NaturenNew Forest er samtidig en bog om naturen. En minutiøs beskrivelse af naturen omkring os og i os. Bogen er komponeret over døgnets bevægelse, mørke og lys og mørke igen. Den er en poetisk udgravning som når ned til andre lag i døgnet og i årstiderne - andre lag i erindringen end dem vi før har stirret os blinde på og indtil nu forstået os selv igennem. Ved at lade sansninger og tanker forbinde sig på nye måder fortælles der nye historier som vi kan finde os selv i for første gang. Den konkrete verden gennemtrænges af en indre, hemmelig virkelighed. Gennem den minutiøse og vedholdende beskrivelse af verdens og sindets mindste bevægelser opstår der en stille eksistentiel klang som løfter romanen til at være en stor fortælling om hvad det vil sige at være menneske.

Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø. Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død. Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre. "Som stjerner på himlen" er en hjerteskærende, rå og bund-ærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten. "Til alle fans af John Greens "En flænge i himlen.“ SCHOOL LIBRARY JOURNAL "Den tragiske rejse er romantisk og hjerteskærende. Læseren konfronteresmed mørke, glæde, kærlighedens muligheder. Og måske dens begrænsninger.“ PUBLISHER'S WEEKLY "Mange ungdomsbøger berører samme emne, men få gør det så forbilledligt.“ KIRKUS REVIEWS

Ida Marie Hedes Bedårende består af fire dele og handler omfamilien og det samfund, der omgiver den. Det handler om familiensfortid og fremtid. Om fødsel, småbørnsidyl og hverdagsliv. Om intimitet, hengivelser og misforståelser. Om sorg, nostalgi, opbrud og død. Omoverlevelse, forfald og undergang.I første del møder vi B i familielivet med partneren Q og i symbiosen med datteren Æ. I anden del finder vi ud af, at de døde er animerede iBs hjerne. I tredje del dør en far. I fjerde del er det endelig fredag.Vi ryger med B og Q ned under stuegulvet og vandrer gennemunderverdenen.Bedårende er en vandring gennem et døderum, som også er etkærlighedsrum. Det er umuligt at sige, hvor døden begynder ellerslutter, hvor livet begynder eller slutter. Billederne af døden eranimerede og rumlige. Kærlighedsbillederne romantiske, slidte ogautoerotiske. Det handler egentlig ikke om et endeligt. Bakterier borsom familier i vores kroppe, akkurat som vi bor i vores familier i enstørre omverden, vi ikke kender til fulde, men som vi oplever gennembilleder og fortællinger. Man kan trænge igennem alle kroppe, og allekroppe trænger sig på. Man kan trænge igennem alle familier, og allefamilier trænger sig på. Både barnet, liget og den elskede er bedårende. Når det gælder dem, vi elsker, har vi ingen fornemmelse for afstande.Om Ida Marie Hedes trilogi, En, To, Tre (Seancer, 2009, Det kemiske bryllup, 2013, og Inferno, 2014, samlet udgivelse 2016) skrev Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen: I Ida Marie Hedes psykedeliske og vitalistiske forfatterskab er mennesker ikke andet end “bunker af jord, eksplosioner af gas, fantastiskelandskaber af ribben, råd, tarme og maddiker i royale lilla farver.”Med (gen) udgivelsen tegner der sig et billede af et utroligkonsistent og kompromisløst forfatterskab … I stedet for at henholde sig til plot og psykologisk dybde bevæger hun sig i krydsfeltet mellemlitteratur og kunst, mellem tekst og performance, mellem æstetik ogviden(skab). På engelsk taler man for tiden meget om art writing ogtheory-fiction, og det er til en vis grad også, hvad der er tale om her.Med Bedårende både fortsætter og bryder Ida Marie Hede sinundersøgelse af, hvad litteratur er og kan. Farens død giverfortællingen en anden alvor, ikke kun den del, hvor døden indtræffer –dødens skygge er over alt. Og fortællingen bliver mere netop fortælling, end hvad vi før har set.

Natten og nattemørket har altid været forbundet med ondskab, død og sex. Det Gamle Testamente indledes ligefrem med fortællingen om, hvordan mørke blev adskilt fra lys, og hvordan nat blev adskilt fra dag, og denne opdeling har på afgørende punkter præget menneskers tankegang, fx i forestillingen om en Oplysningstid.Natten og dens livsverden er blevet den glemte halvdel af den menneskelige erfaring – på trods af, at menneskene helt frem til omkring 1900 tilbragte adskillige af deres vågne timer i hel- eller halvmørke.Pragtudgivelsen Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og helt frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum.Med historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl i spidsen fortæller bogens forfattere om, hvordan natten åbnede sig for et tætpakket mylder af liv præget af frigjortheden fra statens og kirkens overopsyn. Nattens lediggang blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys, og gjorde det muligt for mænd og kvinder at slå sig løs af indsnørede sociale konventioner og handle mere lystbetonet, drikke, ryge, elske og myrde i ly af mørket. Natten rummede sine helt egne værdier, myter, ritualer, fjendebilleder, heltefortællinger og artefakter, som man kommer nærmere ved i bogens kapitler at tage udgangspunkt i natlige begreber så som Døden, Djævelen, Nattesædet,Prostitutionen, Tyven og Søvnen.

En dejlig majmorgen findes en kvinde død på et stisystem nær Helsingør ung og køn, men frygteligt mishandlet. Hendes lig er tydeligvis bare smidt her uden at gøre noget forsøg på at skjule det, men hvor er hun blevet dræbt? Og hvem er hun? Nynne Quist fra drabsafdelingen finder hurtigt frem til et nærliggende boligkompleks, hvor der natten inde har været en stor fest. Her mødes hun af et fjendtligt miljø, hvor steroiderog præstationsfremmende stoffer ser ud til at være en del af hverdagen, og efter at have undersøgt stedet er hun ikke i tvivl: Her er foregået noget voldsomt i løbet af natten. Men hun er kun lige nået tilbage på politigården og i færd med at gennemgå de fundne spor med makkeren Fanny Salomon, da der indløber en besked: Der er fundet et nyt lig i samme område i Helsingør …

I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje kan man se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet. Skønhed, lys og håb.Trylleblik er en sanselig billedfortælling om en pige på flugt med sin familie. En evig gyldig, barsk men også håbefuld historie om et barns fantastiske evne til at blive ved med at tro på, at der findes god tog smukt i verden.Ane Bjørn (f. 1984) er forfatter og illustrator. Hun debuterede i 2015 med børnebogen Da natten blev væk og har siden bl.a. udgivet den grafiske fortælling Omvendt Sne og billedbogen Bjørnebarn. I Ane Bjørns bøger er illustrationerne et sprog, der kan give form tilalt dét, der for børn (og voksne) kan være svært at favne med ord. Samtidig har hendes historier altid en fod i barnets fantasi - det rum, hvor det fantastiske og det virkelige kan eksistere side om side, og hvor vi ikke altid med sikkerhed ved, hvor grænserne går.

Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Fallsroman Der er altid nogen at befri,skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følgernøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellemen ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, atKatrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling.Det er chokerende læsning. Ikke kun iportrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smuglesind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gøralt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen atbefri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvadKatrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren ogkæresten ... hun lyver over for sig selv.Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme ogselvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsensalvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen: ”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen. ”Nej”,siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange forat dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrolover, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.”Katrina er i konflikt med sig selv. Hun ergrundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne KirstineFall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt etrum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fraen krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbartog simpelt som at spise.Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, ogKatrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så deselvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikkehistorie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser.Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinaspsykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik ivrangforestillingen: Vi sidder samledeved frokosten. Jeg skal spise rejeost. Jeg tager en bid af knækbrødet, dervokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden påmine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejernefra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud …Derer altid nogen at befrier en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem– og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver somlæser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre sig.

Rainer Maria Rilke (1875-1926), tysksproget digter og oversætter, født i Prag. Rilke-brevene, der både er visdomslitteratur og litterær poetik, er siden deres posthume udgivelse i 1929 blevet læst vidt og bredt, men brevvekslingen har ikke tidligere været udgivet i sin helhed. Her foreligger den fulde korrespondance mellem Rainer Maria Rilke og Franz Xaver Kappus for første gang på dansk. I oversættelse ved Karsten Sand Iversen.

Denne bog om Brandsøs historie starter i istiden og slutter ved år 1900. Gennem beretninger skrevet i en let stil og med mange illustrationer føres læseren gennem øens historie. Der fortælles om flint og fortidsminder, gods og grevskab, bebyggelse og beboere, jord og jagt, mose og mågeæg, skov og skole, krig og kærlighed, pest og post, skatte og smuglere, færge og fæstere, stormflod og sømænd, død og drukning, kirke og kunst, alderdom og afvikling samt meget mere. Emnerne er mangfoldige, og via beretningerne kommer øens samlede historie til at fremstå som et hele.

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden til faraoernes land, hvor fabelagtige skatte lå begravet i tusinder af år. De fantastiske og næsten fotografiske illustrationer viser nogle af Det gamle Ægyptens mest storslåede skatte på nært hold. Fra Tutankhamons gyldne maske og den verdensberømte statue af Nefertiti til smukke malerier og brætspil. Find ud af, hvad de gamle ægyptere troede, der skete med mennesker efter døden, og hvorfor de begravede de døde med bøger fulde af magiske formularer. Se, hvordan man dækkede et bord for en prinsesse, og hvordan en kattemumie ser ud. Tag med på en rejse ind i fortiden, og oplev nogle af verdens vildeste skatte.Fra ca. 8 år.I samme serie: Den fantastiske bog om Det gamle Rom

Thorkild er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne sit liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.Om forfatteren:Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.

Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle. I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie. Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.

Wallace Price er ikke tilfreds. Overhovedet ikke. Han har lige fundet ud af, at han er død. Det er yderst ubelejligt, for han har noget meget vigtigt arbejde, der ikke kan vente. Og hvorfor er der ingen, der sørger over ham ved hans begravelse? Mens Wallace forsøger at forlige sig med tanken om sin egen død, går det langsomt op for ham, at han forsømte at leve livet, mens han havde muligheden. Men måske er døden kun begyndelsen?

Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

En nat ser man noget flyve på tværs af himlen over London. Måske et stjerneskud eller en meteor, som en astronomikyndig foreslår. Derfor sætter han med det samme ud for at undersøge genstanden, som viser sig at være noget helt andet. Noget, som ingen havde regnet med. En metalcylinder, hvorfra levende væsener strømmer ud og påbegynder deres mission: En invasion, der spreder død og ødelæggelse overalt.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlI samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Klodernes Kamp" af H.G. Wells indlæst af musikeren og biologen Johan Olsen.

Martina var en almindelig teenager i en hyggelig provinsby. Men efter få måneder i Svendborgs narkotika-miljø døde hun af en overdosis heroin, som vennen gav hende i halspulsåren. Sagen var omtalt i alle landets aviser. Men hvad var baggrunden? Hvordan kan sådan noget ske?Lilian Hoffmann, Martinas mor, fortæller om Martinas harmoniske barndom og ungdom. Da hun bliver 15 år, får hun smag for at gå i byen og forelsker sig i en fyr, der holder til i Svendborgs narko-miljø.Inden længe er Martinas forældre klar over, at hun er ude på et skråplan. Hun ryger hash, pjækker fra skole og er pludselig ligeglad med alle sine gamle interesser.Trods forældrenes ihærdige indsats lykkes det ikke at redde Martina. Den 14. maj 1991 dør hun i en snusket lejlighed.

Maskeblomstfamilien er et intenst og urovækkende kammerspil i tre akter med en ung dreng i den tvetydige hovedrolle. Den navnløse hovedperson vokser op i et hjem fuldt af hemmeligheder, fortielser og forstillelser. Faderen tager tidligt livet af sig, og moderen skammer sig i den grad over ægtefællens selvmord, at hun går i seng og bliver der. Herefter er hovedpersonen overladt til sit eget og en bitter tantes selskab. Hovedpersonen er et fysisk og psykisk læderet barn, der på en omvendt, selvhævdende måde gør sine beskadigelser til et adelsmærke. Han trodser den ’skam’-moral almindelige mennesker lever efter og bliver ved sine vrangvendte handlinger en ensom og dæmonisk figur i det borgerlige miljø, han færdes i."Ingen kan som Saabye Christensen formidle den uskyldstilstand som kaldes barndommen og derefter illustrere de lag af skuffelser og brudte illusioner, der kommer til at præge barnet for altid." – Dagbladet Lars Saabye Christensen (f. 1953) har siden sin debut i 1976 udgivet en lang række digt- og novellesamlinger, romaner og skuespil. Sit litterære gennembrud fik han med generationsromanen "Beatles" (1984, da. udgave 1986), som har klassikerstatus i Norge. Den stort anlagte roman "Halvbroderen" (2001, da. udgave 2002) vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002 og er udkommet i 25 lande. Med "Halvbroderen" og "Maskeblomstfamilien" (2003, da. udgave 2004) befæstede Lars Saabye Christensen sin position som en af Norges største nulevende forfattere.

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst."... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, *****"... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet"I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

Tour de chambre er en roman om venskab, forelskelse og død – og om begæret efter at skrive og skabe. Et begær, der har sin egen vilje. //Asta modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. Dengang boede de på samme kollegium, og August var kæreste med Astas bedste veninde Mai. Nu skriver Asta på en roman, men invitationen griber forstyrrende ind. Den får fortid og nutid til at flette sig ind i hinanden. Fester, længsler og vaklen vækkes til live, sammen med dét Asta aldrig har kunnet fortælle Mai. //Tine Høeg fik et gennembrud med Nye rejsende, som hun modtog Bogforums Debutantpris for. Bogen er solgt til udgivelse i England og Tyskland og sat op som monolog på Det Kongelige Teater.

Mys oldemor er død. My er ked af det, og det er resten af familien også, men de udtrykker det på forskellige måder. Til bisættelsen møder My fætter Hugo. Han er mest ked af, at hans hamster lige er død.   Døden er svær at forstå for os alle, men især for mindre børn. Farvel, olde gennemgår mange af de temaer, der knytter sig til døden, fra sorg til praktiske foranstaltninger. Ud over historien om My og hendes familie indeholder bogen også forslag til samtaleemner og forklaringer for at gøre alt det abstrakte og svære lidt lettere at tale om og håndtere.   Ina Victoria Haller er uddannet psykolog og har arbejdet med børn og unge. Hun er desuden forfatter til bl.a. bestselleren Den lille bog om store følelser og Min dag i børnehave. Lea Letén har illustreret et hav af børnebøger og gør det altid med varme og indlevelse. Fra ca. 4 år.

”Christina Hesselholdts – meget gerne livslange – føljeton om sit frisatte alter ego Camilla & Co er en sitrende fryd at læse,” skrev Weekendavisen i 2010. Nu er Camilla og resten af selskabet tilbage. De fem venners livslange venskaber sættes på en prøve. Camillas hest dør, så bryder computeren sammen, så dør hendes far. Der er en oplevelse af at leve i de sidste tider. Det gælder om at glædes, mens man endnu kan. Men der er sprækker mellem vennerne, som skændes over tidens altopslugende emner, især om køn og dyrevelfærd. Hvordan finder man fodfæste i en verden, hvor menneskers og dyrs lidelse skærer en i øjnene, samtidig med at de fem midaldrende venner oplever tab og smerte på det personlige plan? Spørgsmål om liv og død vælder op, båret på strømmen af de fem personers stemmer, i monolog, i dialog, i åben kamp og i forsøg på at finde tilbage til det, man engang holdt af ved hinanden. Selskabet (samleudgaven af de fire første anmelderroste Camilla-bøger) blev Christina Hesselholdts store gennembrud som dansk, nordisk og europæisk forfatter.

Er du også nysgerrig på, hvad der skete med Sofie og Dixie imellem Tidsrejsen 1 og 2? Få historien her.Sofie og Dixie er færdige med at rejse i tiden, og Dixie skal nu finde sin plads i Sofies liv og hverdag. Men hvordan er det overhovedet muligt at slå sig ned i nutidens Danmark, når man bare dukker op ud af det blå og hverken har forældre, pas eller et sted at bo.Efter et anonymt tip får kommunen færten af, at der er noget mystisk ved Dixie. Samtidig er han rastløs og keder sig, mens Sofie har travlt med skole og nye opfindelser. Sofie og Dixies forhold kommer under pres, og Sofie har brug for mod, held og ikke mindst sin nyligt afdøde farfars hjælp. Er det overhovedet muligt for Dixie at lægge fremtiden bag sig? Og vil det lykkes Sofie at give slip for at holde fast på dem hun elsker?Merlin P. Mann er forfatter og manuskriptforfatter. Han brød igennem med bestseller-serien Taynikma i 2005, som solgte over en halv million i 13 forskellige lande. Siden har han skrevet børnebøger, radiodrama og tv, senest om nordisk mytologi i animationsserien Høj, der kan ses på DR Ramasjang.

De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.