Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Drukneulykke

Her finder du spændende bøger om Drukneulykke. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Elsebeth Gundersen Jensen
    148,95 - 195,95 kr.

    Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium. Uddrag af bogen ”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren. ”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget. William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn. ”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren. I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.

  • af Jane Harper
    119,95 - 206,95 kr.

    Et mord ripper op i gamle hemmeligheder i en øde kystby på Tasmanien Mesterlige Jane Harper er tilbage med en ny genial, psykologisk krimi.Alt ændrede sig med ét slag i Kieran Elliotts liv, da han som ung var skyld i en bådulykke. Konsekvenserne var ødelæggende, uoverskuelige. Siden har skylden plaget ham, og da han sammen med sin familie besøger sin barndomsby, vender den tilbage med fornyet kraft. En dag skyller et lig op på stranden. Politiet efterforsker det som mord. Og snart truer gamle hemmeligheder med at dukke op til overfladen. Et skibsvrag på havbunden, en forsvundet pige og svarene på nogle af alle ubesvarede spørgsmål, der har blæst i vinden i alt for mange år. I De overlevende demonstrerer Jane Harper på ny sin evne til at skabe plot og personer, der tager fusen på læseren, og placere handlingen et sted, der i sig selv bliver en karakter: klippekysten, stranden, de farlige grotter, den øde by, alt sammen uvægerligt kædet sammen med havet skønhed, farlighed og kraft. "Harpers nye superbe roman rummer alle de kvaliteter, der gør hende til sådan en fascinerende forfatter” Irish Times "Hun er uden tvivl en af de fineste krimiforfattere, der findes, en ny Jane Harper-roman er et højdepunkt i mit bogår. Hun har denne evne til at skrive scener, som er utrolig smukke, men samtidig gennemsyret af uhygge. Ren, ufiltreret rædsel."Chris Whitaker, forfatter til Vi begynder med slutningen JANE HARPER (f. 1980), prisvindende australsk forfatter, oprindelig født i Manchester, England, men har boet Down Under, siden hun var otte år. Fik sit gennembrud med Tørke (The Dry) fra 2015, som er blevet filmatiseret og har fået premiere i 2021, og vandt adskillige litterære priser, deriblandt den største britiske krimipris Gold Dagger i 2017. Jane Harpers bøger er udgivet i over 40 lande. Hun bor i Melbourne med sin mand, søn og datter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.