Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Europa

Her finder du spændende bøger om Europa. Nedenfor er et flot udvalg af over 163.257 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Elly Griffiths
    118,94 kr.

    Kåret til årets krimi i The Times og vinder af den prestigefyldte Edgar Award for bedste kriminalroman.Clare Cassidy er vant til mord. I hvert fald i teorien. Hun underviser i litteratur og interesserer sig især for den gotiske roman og forfatteren R.M. Hollands skrækhistorier. En dag bliver en af Clares kollegaer fundet død, og ved siden af ofret finder politiet en lap papir med en sætning fra en af R.M. Hollands bøger. Clare frygter, at morderen kan være en, hun kender, og hun begynder at betro sig til sin dagbog. Men en dag opdager hun en mystisk besked i bogen, skrevet i en fremmed håndskrift: ”Hej Clare. Du kender mig ikke.” Pludselig minder begivenhederne i Clares eget liv mistænkeligt meget om plottet i en af hendes yndlingshistorier, og opdagelsen gør hende rædselsslagen. Kan hun mon nå at skrive slutningen om i tide?En spændingsfyldt krimi af forfatteren til de populære bøger om Ruth Galloway. Denne roman er første selvstændige bind i serien om kriminaloverbetjent Harbinder Kaur."Skrevet med Elly Griffiths' sædvanlige varme og lette hånd, men med en uhygge, der kryber under huden på en."SUNDAY EXPRESS"Gåsehudsfremkaldende … jeg elskede den!" LOUISE PENNY"Elly Griffiths’ personbeskrivelser er uforlignelige … Stærkest står dog hendes evne til at skrive et plot, der holder." BØGERNES LABYRINT

  • af Karl Ove Knausgård
    211,95 - 260,95 kr.

    Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

  • af Lars Mytting
    144,95 - 227,95 kr.

    TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.

  • - Historier og opskrifter
    af Thomas Harder & David Fischer
    144,95 - 269,95 kr.

    I Pastaens Italien tager Thomas Harder og David Fischer læseren med på en gastronomisk rejse fra Dolomitterne i nord til de solbeskinnede kyster i syd. Undervejs præsenterer de en lang række pastaopskrifter, som er knyttet til de forskellige egne eller byer og fortæller om, hvordan retterne og de forskellige pastatyper hænger sammen med Italiens mangfoldighed af landskaber, klimaer og religiøse og verdslige traditioner samt med den store historie om Italien og de mange lokale, men ikke af den grund små, historier, som landet er fuldt af. Pastaens Italien er en kogebog med smukt illustrerede opskrifter og kulturhistoriske tekster, der udforsker landets pastatradition. Harder og Fischer forklarer nogle af de besynderlige navne, som mange opskrifter er udstyret med og forsøger at spore oprindelsen af de kendte retter. De giver også gode råd og udtaler deres uforgribelige meninger om, hvordan man bør tilberede og spise pasta. Opdag hemmelighederne bag en god pastadej, perfekt al dente-kogning, lær de autentiske saucer at kende og udforsk variationerne af de mange pastaformer, der har beriget italienske middagsborde i århundreder. Buon appetito

  • af Niels Fredrik Dahl
    115,95 - 227,95 kr.

    Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.

  • af Édouard Louis
    115,95 - 189,95 kr.

    Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn.  "Monique flygter" er en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.

  • af James Price & Anette Price
    137,95 - 189,95 kr.

    Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.Om forfatteren:Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Hun driver i dag sit eget kommunikationsbureau. James Price, som mange af os kender fra ’’Spise med Price’’, er komponist, kapelmester og restauratør. James’ familie havde i næsten 20 år sommerhus i Gudhjem. Anette og James har begge en stor kærlighed til krimier, gastronomi og Bornholm.

  • af Maren Uthaug
    184,95 - 223,95 kr.

    ”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske. ”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også. “Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt. To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden og tager turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes, og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået, og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.

  • af Lars Kepler
    151,95 - 227,95 kr.

    "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."

  • af Benjamin Koppel
    202,95 - 259,95 kr.

    Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

  • af Morten Møller & Margrethe Vestager
    166,95 - 257,95 kr.

    I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.

  • af Katherine Diez
    177,95 - 288,95 kr.

    "Som barn var jeg rædselsslagen for at begå fejl. Siden forsvandt jeg ind i en drømmeverden, hvor intet måtte gøre ondt. Jeg ville gøre alt for kærlighed, hvor kaotisk den end var.Jeg begik fejl. Små og store fejl. Værst af alt gjorde jeg andres ord til mine. Det har jeg ikke gjort i denne bog. Det er mine ord, min historie, min vej tilbage til livet." – citat fra bogen

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    165,95 - 267,95 kr.

    Efter en personlig kamp med psykose og fødselsdepression kastes betjenten Laura tilbage i felten, da en grusom seriemorder hærger i lokalsamfundet. Laura er specialiseret inden for cyberkriminalitet og sammen med sin makker Jesper, må hun tage utraditionelle metoder i brug for hurtigst muligt at pågribe den skyldige. De bliver begge dybt involveret i sagen, hvor Laura konfronteres med sin egen mørke hemmelighed.Englemageren er en uhyggelig, brutal og intens psykologisk krimi af Inger Gammelgaard Madsen, baseret på filmen af samme navn efter idé af Julie R. ØlgaardInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er forfatter, uddannet grafisk designer og Danmarks ukronede krimidronning. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008, den første bog i hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre, og hendes forfatterskab er oversat til 12 sprog.

  • af Carole Matthews
    166,95 - 222,95 kr.

    KÆRLIGHED, VENSKAB OG OVERDÅDIGE KAGERFays største ønske er gået i opfyldelse, for hun har fundet sit livs kærlighed i Danny. Hun har ladt sin skønne havecafé bag sig, hvor hun plejede at bage fortryllende kager, og nu er det nyforelskede par flyttet ind på Dannys hyggelige husbåd, Drømmefangeren. Men Fay finder hurtigt ud af, at det ikke er så ligetil at bage lækre kager til søs.Da Fay modtager et foruroligende opkald, bliver hun nødt til at forlade Danny og rejse hjem til havecaféen og sine venner i de vante omgivelser. Og hun begynder at spekulere over, om hun nogensinde skulle være rejst fra det hele …Julen er lige om hjørnet, og Fay er fast besluttet på at forkæle sine venner. Men kan forholdet til Danny stå distancen? Og vil det lykkes hende at forene kærligheden til både havecaféen og Danny?Søde nætter under misteltenen er en roman om at give afkald og om at finde tilbage til sig selv. En roman om kærlighed, venskab og overdådige kager.”En vidunderlig og frydefuld roman.”KATIE FFORDE”Fuld af hjerte og humor.”MILLY JOHNSON

  • af Jens H. Petersen
    167,95 kr.

    Bogen til dig som er begynder udi at samle svampe.Svampeekspert Jens H. Petersen guider dig sikkert igennem de danske spisesvampe. Med masser af fotos og artsportrætter, lærer du at genkende spiselige svampe, og ikke mindst at genkende disses uspiselige dobbeltgængere. Og så giver Petersen et væld af gode tips til indsamling og tilberedning.

  • af Liza Marklund
    164,95 kr.

    Den store finale i Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtzon. En mørk og intens spændingsroman om relationer og identitet, hævn og forsoning. Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk. Med Jernblod afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel. Pressen skriver: »Vellykket slutspil. ... Det er en afsked med manér. Hvor andre skandinaviske krimiforfattere slingrer lidt rigeligt mellem friskbagte kanelboller og bestialitet, så er Marklund anderledes konsekvent.« - Weekendavisen » Uden tvivl en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund, vi har fået her. « ***** - Ekstra Bladet »Liza Marklund får læseren op i det røde felt. « **** - JydskeVestkysten »Marklund skriver vanligt underholdende.« **** - Alt for Damerne »En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur. « **** - Politiken

  • af Fredrik Backman
    147,95 kr.

    Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far!Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 222,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 269,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 222,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • af Stine Pilgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng.  Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR. 

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Jens H. Petersen & Thomas Læssøe
    695,95 kr.

    Nordeuropas svampe er med sine 1.717 sider det hidtil mest omfattende europæiske værk om svampe for den brede offentlighed. De to bind behandler over 2.800 svampearter med over 10.000 billeder og beskrivelser af de enkelte arter inkl. forvekslingsmuligheder.Med anden reviderede udgave føres værket ajour med den nyeste viden om svampenes navngivning og slægtskabsforhold. Værket er siden førsteudgivelsen blevet det nye europæiske standardværk om svampe.http://www.mycokey.com/Downloads/NordeuropasSvampeDKFolder.pdf

  • af Sara Blædel
    98,00 - 132,95 kr.

    Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...

  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Tommy Dybbro
    237,95 kr.

    Politikens store fuglebog er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Tommy Dybbro. Udgivet i 2019, dette mesterværk giver en dybtgående forståelse af fugleverdenen. Bogen er en del af det anerkendte Politikens Forlag, der er kendt for sine høj kvalitetsbøger. Dybbro tager læseren med på en unik rejse gennem fuglenes verden, deres adfærd, levesteder og meget mere. Denne bog er en must-have for enhver fugleentusiast eller naturinteresseret person. Tag et dyk ned i Tommy Dybbros fugleunivers med Politikens store fuglebog.

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    167,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    102,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af Meyers Madhus
    297,95 kr.

    Nu behøver du ikke længere trækkes med kedeligt, tørt og pap-agtigt brød, hvis du ønsker at undgå gluten i dit bagværk. De dygtige kokke i Meyers madhus har nemlig lavet den bagebog om glutenfri brød og kager, du altid har manglet.   Hemmeligheden bag et saftigt og velsmagende brød uden gluten er væde – masser af væde. Og når du bage med meget våde deje, er det en række vigtige tips og tricks, du skal kende. Dem får du i Meyers glutenfri bageskole, der byder på lækre og gennemarbejdede opskrifter på alle de typer af bagværk, du har brug for: Brød, boller, pandekager, vafler, madbrød, pizza, madtærter, tærter med bær, kanelsnegle, lagkager, cookies og masser af skærekager. Alt bagt helt uden gluten.   Claus Meyer er gastronomisk entreprenør og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.

  • af Maren Uthaug
    75,95 - 138,95 kr.

    Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

  • af Svend Brinkmann
    72,95 - 247,95 kr.

    Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.