Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★
Saml urter og brug dem i køkkenet - hver dag. Dette er bogen, der med tip til at sylte, salte, henkoge, tørre, fermentere og meget mere giver konkrete ideer til, hvordan man bruger alt det, man kan samle ude i naturen, i sin daglige madlavning. Samler, kok og naturvejleder Thomas Laursen viser i sin nye bog, hvordan man salter, sylter, tørrer og fermenterer naturens spiselige vilde urter, svampe og bær, så man kan lave sit eget vilde forrådskammer. Med det har man altid noget, man kan tage ned fra hylden eller ud af køleskabet og bruge til at give maden masser af smag og et personligt touch. I sin første bog tog Thomas Laursen afsæt ude i naturen, hvor han vejledte i, hvilke vilde planter der voksede i de forskellige biotoper. I Vild mad i køkkenet er han rykket ind til køkkenbordet, hvor han bruger alt det gode fra naturen til at lave et væld af lækre ting og sager, man kan have glæde af hele året rundt. Bogen indeholder således også en masse enkle, lækre, let tilgængeligt retter, der alle er en blanding af købt, dyrket, avlet, samlet, fermenteret og saltet, og alle er sprængfyldt med god smag. Det er mad, der for eksempel kan minde én om den sommerdag, man plukkede de roser, hvis duft nu springer ud af flasken og kommer i salaten med hummer.
Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.
Bogen dækker Budapest og omegn, de historiske byer langs Donauknæet, badebyerne ved Balatonsøen, det nordvestlige Ungarns barokbyer tæt på Østrig, det nordlige Ungarn med Mátra-bjergene og vinområdet Tokaj samt Øst- og Sydungarn, der bl.a. er værd at opleve for pusztaen - den store slette der strækker sig mod Rumænien i øst og Serbien i syd. En række artikler går tæt på dagligdagens Ungarn og bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.
Det europæiske forår er et dystopisk billede af Europas fremtid. Vi følger fire mennesker i begyndelsen af et nyt årtusinde. Lolland er blevet opkøbt af et internationalt konsortium, og nu skal øen omdannes til et økologisk drømmeland, hvor rige mennesker kan nyde lokale råvarer og en smuk – og slet ikke så naturlig – natur. For at bevare idyllen i Europa sætter danskerne hårdt ind over for terror, og med militærets hjælp deporteres samtlige urostiftere og utilpassede med muslimsk baggrund til en containerby i Mozambique. Forfatteren eksperimenterer med grænserne for, hvad man kan tillade sig i kunstens navn og med etikkens sande væsen. Idealer, udnyttelse og realitet går hånd i hånd i denne tankevækkende roman, som tvinger læseren til at forholde sig til store dilemmaer, som trods deres fiktive afsæt slet ikke føles langt væk fra den verden, vi lever i.
Toscana skal nydes adagio. Langsomt. På den skyggefulde piazza i middelalderbyen. I drømmesengen på stranden. Under vinstokke, tunge af sangiovese-druer. Med simrende slowfood til et glas Chianti Classico. Pulsen går op i Firenze, kunstens skatkammer og modens mekka. Michelangelo og Botticelli giver åndenød. Modebutikkerne og markederne giver hjertebanken. Armani, Versace og Ferragamo. Parmaskinke, trøfler og delikate oste. Oplevelser synker ind over en stærk espresso på Caffè Rivoire. Mens solen langsomt går ned over Piazza della Signoria.
Bogen dækker Edinburgh og Sydlige Skotland, Glasgow og Centrale Skotland, Højlandet, Indre Hebrider samt Orkneyøerne. Vi giver indblik i dagligdagen i Skotland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.
Otte klassiske eventyr af H.C. Andersen indlæst af Jesper Klein.SnedronningenNissen hos spækhøkerenLille Claus og store ClausTommeliseFyrtøjetPrinsessen på ærtenSnemandenDen grimme ælling
Den unge Hans Castorp besøger i tiåret før 1. Verdenskrig sin fætter på et mondænt, schweizisk tuberkulose-sanatorium, og dette steds egenartede atmosfære er rammen om en række tids- og kulturhistoriske diskussioner.
Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag?GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige.GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk.Bogen er i stort format og rigt illustreret.
Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".
2. bind i den populære og tv-filmatiserede Outlander-serie, der kan ses på bl.a. Netflix. I tyve år har Claire Randall holdt på sine hemmeligheder. Men nu vender hun sammen med sin voksne datter tilbage til det skotske højlands tågeindhyllede bjerge, hvor hun planlægger at afsløre en sandhed, der er lige så ufattelig og fantastisk som de begivenheder, der ligger til grund for den. En sandhed om de mange mysterier, der omgiver en gammel stenkreds fra oldtiden. Om en kærlighed, der overvinder tidens skel. Og om James Fraser – en skotsk kriger og herremand, som engang trak den unge Claire ud af den sikkerhed, hun kendte fra sin egen tid, og hvirvlede hende ind i det attende århundredes mange farer. Claires tryllebindende rejse fortsætter og bringer hende til Frankrig, hvor hun involveres i intrigerne omkring det franske hof og den landsforviste Charles Edward Stuart, der drømmer om at generobre den skotske trone, og hun kastes ud i en desperat kamp for at redde både sit barn og den mand, hun elsker.
Med Liebhaverne forsætter Anne B. Ragde sin succesfulde Berlinerpoplerserie om Torunn, Erlend, Margido og alle de andre fra Neshovgården lidt uden for Trondheim. Torunn har valgt at slå rødder på den gamle slægtsgård og nyder arbejdet med at sætte sit eget præg på det hele - både indenfor og ude. De mange mindelser om fortidens dystre begivenheder skal manes i jorden. Gamle Tormod trives på Byneset plejehjem og nyder Torunns hyppige besøg og ikke mindst, når hendes hund Anna er med. Samtidig er Torunn blevet ansat hos Margido og hjælper ham med bedemandsforretningen og tjener på den måde til livets ophold. I København har Erlend og Krumme travlt med at gøre en gammel villa til en passende bolig for deres storfamilie. Men siden al balladen om, hvad der skulle ske med Neshov, da Torunns far døde, har der ikke været kontakt mellem den norske og den danske del af familie. Kan skårene klinkes? Pressen skriver: »Absolut læseværdig.« **** – Femina »Ragde har gjort det igen. Endnu en gang følger man spændt og overrasket med i familiens liv. Sproget flyder, og karaktererne står lyslevende for læseren. Femte bind er gribende.« – Bibliotekernes lektørudtalelse
Naturen i Danmark er et storværk om den natur, som danskerne i dag bruger og interesserer sig for mere end nogensinde tidligere. Emner som miljøspørgsmål, forurening, landbrugsinteresser og nationalparker har sat naturen på dagsordenen, og dette nye værk giver et enestående overblik vores geologiske, biologiske og landskabsmæssige grundlag og åbner øjnene for, hvor rig den danske natur er – og har været.
Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser, som er tilknyttet de enkelte øvelser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring stimuleres ved fysisk aktivitet, og barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. Bogen er en glimrende introduktion i yogaens forunderlige verden for de allermindste. Alle øvelser er smukt illustreret af Lea Letén, og nogle af dem kan også ses fremvist af børn på www.yogaremser.dk.Lotte Salling er forfatter til over 40 billedbøger for børn samt fagbøger til voksne med fokus på sproglig og kropslig inddragelse i læsningen. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og har i 25 år arbejdet med undervisning og sprogprojekter, hvor hun de senere år bl.a. har specialiseret sig i metoden dialogisk læsning. Emmamaria Vincentz er uddannet voksen- og børneyogalærer og er specialist i yoga for børn, unge og familier. Hun er pioner inden for børneyoga i Danmark og grundlægger af LilleYogahus.
En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske."Morgenstjernen" følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt "Min kamp" i 2013.
Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.
En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte". Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".
En rejse gennem cykelsportens største løb, dens historier og personligheder.Professionel cykling er lige så ond, løgnagtig, smuk og sand som livet selv, og derfor er den vores kærlighed værd. Den er meget mere end ”bare sport”. Den handler om historie, kultur, skæbner, kunst, national identitet og mytologier.Bogen fortæller en lang række historier om cykelsportens liv i ord og tegninger. Fra Bolognas hvælvede gader, gennem små bjerglandsbyer og over de mest legendariske bjergpas hele vejen til sæsonens afslutning ved Como-søen. Klassikerne, Giro d’Italia, Tour de France, Vuelta a Espana og VM er alle besøgt og berørt i anderledes og personlig bog om verdens hårdeste og smukkeste sport.
Bogen dækker Istrien, Kvarner-Bugten, Split, Dubrovnik og Dalmatien samt Zagreb, Slavonien og Baranja. Guiden giver indblik i livet i Kroatien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
"Danmarks flora efter voksested" er en ny fotografisk flora, der tager udgangspunkt i de vilde planters naturlige voksesteder. I bogens første del beskrives 11 plantesamfund.Efter beskrivelsen af hvert plantesamfund vises en oversigt over voksestedets 50 -100 mest karakteristiske planter. Væksttyperne urter, siv, græsser og halvgræsser, dværgbuske, træer og buske samt karsporeplanter er medtaget. Bogens anden del består af et mere traditionelt opslagsværk, hvor 475 arter er beskrevet. Også i disse artsbeskrivelser er der lagt meget vægt på at fortælle om de forskellige planters særlige tilpasningsstrategier. Desuden beskrives forvekslingsmuligheder grundigt, hvor det er relevant.
En klassiker om danske designmøbler, deres priser på auktion, markedstendenser og historie - gennemillustreret med mere end 400 suveræne fotos. Bogen er skrevet af de to største kapaciteter på området, og er uundværlig for enhver, der vil vide, hvad man skal betale for de danske møbelklassikere - eller hvilken pris, man kan opnå, hvis man selv vil sælge. Bogen indeholder tre dele: Alt om tendenserne på auktionsmarkedet for designmøbler - hvad går op og hvad går ned. Gennemgang af de 300 bedste danske designmøbler solgt på auktion gennem de seneste tre år - og det er det konkret solgte, designmøbel, der afbildes. I teksten til hvert møbel får vi præcis information om designer, år, materiale og den individuelle historie bag hvert møbel. Der er også noteres referencepriser på hammerslagspriser på det tilsvarende møbel på auktioner i udlandet. Hver designer har sit kapitel: Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Kaare Klint, Nanna Ditzel og mange flere. I et særskilt kapitel præsenteres den nye generation af danske designere og deres møbler, som f.eks.: Louise Campell og Kasper Salto. Historien om dansk møbeldesign fra 1930 til 1970 med perspektiver til i dag. En overskuelig designhistorie illustreret med samtidige billeder og fyldt med informationer for såvel den alment designinteresserede som for samleren.
Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske. I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati. Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.
Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden
En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.
‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing. I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.
10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet. Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter. Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo. Pressen skriver: »Selv hvis du ikke skal flytte dig to meter i din sommerferie, giver denne roman dig indsigt og eskapisme af den mest vidunderlige slags.« ****** – Femina »Jo, Ildefonso Falcones giver den for fuld skrue.« ***** – Fyens.dk »Og atter får vi de smukkeste, de grummeste og de mest fascinerende beskrivelser af livet i Barcelona […] Som debuten ’Havets Katedral’ er opfølgeren al den tid værd, det tager at læse den.« – Søndag
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.