Bøger om Filmatisering

En tidlig forårsmorgen vågner teenagepigen Shirin i et telt på øen Vorsø ved Horsens Fjord. Hendes storebror sover stadig. Hun står op, går ned til vandkanten og vasker sig i havvandet. Stranden er øde, og der er alt for stille. Deres far, Tami, ville vække dem tidligt, så de kunne fiske fra morgenstunden, men nu står solen allerede højt på himlen. Hun går hen til farens telt for at vække ham, men finder ham med halsen skåret over, badet i sit eget blod. Han er død.Shirin flygter fra øen og hen til den eneste familie, hun kender, automekanikeren Nima Ansari. Sydøstjyllands Politi får assistance fra drabsafdelingen i Københavntil at opklare mordet på Tami, der i sin tid kom til Danmark via Sandholmlejren, på flugt fra det iranske styre. Sagen lander på efterforskningsleder Petter Bohms bord. Petter føler sig stresset og glemsom og beder Liv om hjælp til at opklare sagen og finde Shirin og hendes bror, før morderen gør det. Fra Livs hjem i kælderlejligheden på Vesterbro forgrener sporene sig til både fortiden og nutiden og til baggårdens beboere, der gradvist må erkende, at tavsheden altid har en pris.

Med Mordene i Åre, har Viveca Sten givet os en ny dramatisk setting og et par fantastiske nye karakterer i efterforskerne Hanna og Daniel.Den anden bog i Viveca Stens nye serie, er en eminent opfølger til Offermageren, der lå #1 på krimi-bestsellerlistenDet er vinterferie i Åre. En frikirkelig sekt har fået et stærkt greb i de isolerede småbyer langs den norske grænse. Også i den unge kvinde Rebecka. Hun drømmer om at tjene Gud som trofast præstefrue, men bliver mere og mere isoleret, har ingen at betro sig til og begynder at frygte, at hun er i livsfare. Et mishandlet lig bliver fundet lige uden for byen. Offeret har ingen oplagte fjender, og politiet er på bar bund. Hanna Ahlander er stadig vikar ved Åre Politi, og håber på at blive fastansat, mens hendes kollega Daniel Lindskog forsøger at være både engageret familiefar og dedikeret efterforsker.Efterhånden som Hanna og Daniel kommer længere ned i sagen, graver de en mørk historie frem i en kompliceret efterforskning, som handler om overlevelse – for enhver pris. Om Offermageren:⭐️⭐️⭐️⭐️Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogens Liv⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Frk. West⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogbanden⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mit lille bibliotek⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bechs booksVIVECA STEN er er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun debuterede i 2008 med kriminalromanen Stille nu og har siden udgivet ni bøger i serien, der foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Hendes bøger er oversat til flere sprog, har solgt samlet seks millioner og filmatiseret som TV-serie. Skyggedalen er den anden bog i serien fra Åre, første bind Offermageren udkom i januar 2020.

Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

En livsbekræftende fortælling om, hvordan mennesker overlever, og hvordan kærlighed – i alle dets forklædninger – vinder. Duchess Day Radley er 13 år gammel og selverklæret lovløs. Regler og love er noget, der gælder for andre, ikke hende. Hun tænker kun på at beskytte sin lillebror, Robin, og deres mor, Star, en falleret, men ombejlet barsangerinde, der ikke kan tage vare på sig selv eller sine børn. Walk har aldrig forladt Cape Haven, den lille by på Californiens kyst, hvor han og Star voksede op. Han er sidenhen blevet politichef i byen, men fortidens synder plager ham stadig: Hans vidneforklaring var skyld i, at hans bedste ven, Vincent King, røg i spjældet for drabet på Stars lille­ søster, Sissy. Siden dengang har Walk forsøgt, det bedste han kunne, at tage sig af Star og senere hendes to børn. Nu – 30 år efter – har Vincent afsonet sin straf. Inden han røg i fængsel, var han og Star kærester, men ingen i Cape Haven glæder sig til gensynet udover Walk. Star er ude i tovene, mændene skraber på hendes dør som savlende, beskidte køtere. Og Duchess? Hun ruster sig til mødet med den møghund, der ødelagde hendes mors liv. Da katastrofen rammer, ligner det et deja-­vu, men intet er som dengang, det hele begyndte. Vi begynder med slutningen er en usædvanlig, gribende og nerve­pirrende roman i spændingsfeltet mellem en thriller, amerikansk noir, moderne western og socialrealistisk familie­ og lillebydrama fra Montana til Californien. Med en menneskelig dybde, humor og poesi, der gør den til sin helt egen, og som har ramt læsere verden over lige imellemgulvet. "En imponerende velplottet og velskrevet kriminalroman." ★★★★★ Jyllands-Posten "Sæsonens sandsynligvis mest rørende og hjertesmerteruskende roman er landet." ★★★★ Berlingske "Dette er et episk drama og et ægte mesterværk. Jeg vil blive overrasket, hvis jeg læser en bedre roman i år." Daily Mirror CHRIS WHITAKER er britisk forfatter, som fik sit gennembrud i 2016 med romanen Tall Oaks, der vandt CWA John Creasey New Blood Dagger Award. 'Vi begynder med slutningen' har i 2021 vundet The Gold Dagger Award og The Theakston’s Crime Novel of the Year.

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Det er foråret 1969, og den tidligere hennakunstner Lakshmi er nu leder af naturmedicinklinikken i den lille by Shimla i Himalayabjergene. Hendes unge ven Malik har afsluttet sin uddannelse og har netop mødt en ung kvinde ved navn Nimmi, da han rejser tilbage til Jaipur for at gå i lære i det kongelige palads, hvor man er ved at etablere en førsteklasses biograf. Malik opdager hurtigt, at der ikke er meget, som har ændret sig i hans barndoms lyserøde by. Magt og penge bevæger sig stadig frit blandt den velhavende klasse, og goder strømmer fra paladset, men kun så længe visse hemmeligheder forbliver begravet. Da biografens altan på tragisk vis kollapser på åbningsaftenen, placeres skylden, hvor det er belejligt. Malik har dog mistanke om, at der er tale om en mere alvorlig forbrydelse, og sætter sig for at afsløre sandheden. Som tidligere gadebarn har han lært altid at holde lav profil – en lektie, der vil komme ham til gode, når han skal forsøge at løse et net af løgne. En uafhængig efterfølger til Hennakunstneren, der udkom på dansk foråret 2022. Den springer ca. 10 år frem i tiden i forhold til afslutningen på Hennakunstneren. Trilogiens sidste bind forventes at udkomme på dansk i 2024. Pressen skriver: "Spændende og levende fortalt." 4 hjerter i Femina

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

"Familien Gyldenkål" hedder egentlig Iversen, men skifter navn, da de får nok af skattevæsen, pantefoged og arbejdsgivere. Ved hjælp af opfindsomme svindelnumre bliver familien under det nye navn snart velhavende og respektable borgere.\"Familien Gyldenkål\" er en del af den kendte og elskede serie om den muntre familie Gyldenkål, hvis motto er aldrig at betale for noget, og som derfor svindler sig til livets goder. Serien er filmatiseret.Poul-Henrik Trampe, 1944-1982, var oprindeligt journalist og debuterede i 1970 som forfatter. Stærkt inspireret af Sjöwall og Wahlöö skrev han en række kriminalromaner med politimanden Kurt Jørgensen som bærende figur. Trampe blev en uhyre produktiv forfatter og skrev ud over sine krimier og journalistik også revytekster, børne- og ungebøger og musiktekster. Også radio-/tv-spil mestrede han og var blandt andet ophavsmand til de populære, humoristiske film om Familien Gyldenkål. En årrække arbejdede han desuden med en række psykologisk funderede romaner om parforhold. Personligt kæmpede han med en bipolar lidelse, og i 1982 forsvandt han sporløst under en tur med Oslobåden. Hans lig drev senere i land i Kristiansand i Norge.