Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det.Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.
Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.
Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre med nyt liv. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om friheden til at man hver især handler som man mener alle burde handle. Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005) og Vær nær (2013)
Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med En vill flukt av parfymer. Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begynte at skrive for alvor. GÅ er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider.Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.De danske anmeldere var begejstret:»Smittende ...«- Jyllands-Posten.»En fantastisk gave ...«- Fyens Stiftstidende.»En fantastisk roman ... en af årets udgivelser.«- Citadel»... noget af det mest inspirerende jeg har læst i lang tid.«- Skopet»Charmerende og tankevækkende.«- Politiken
’Enten-eller’ er ikke blot en klassiker inden for eksistentialistisk filosofi, men også et litterært værk man ikke kan komme udenom. Gennem sit smukke, finurlige og til tider drillende sprog peger Søren Kierkegaard på nogle helt essentielle aspekter af den menneskelige eksistens. Det er et værk, der både rummer humor og utrolig filosofisk tyngde. Eller som en af guldalderens største kulturpersonligheder, Johan Ludvig Heiberg’ formulerede det, så slog ’Enten-eller’ ned i ham som: "'Tankelyn, der pludselig opklare hele Sphærer af Tilværelsen'". ’Enten-eller’ er både et filosofisk og litterært mesterværk, og har siden sin udgivelse i 1843 været ét af de mest oversatte danske værker. "[...]'Enten-Eller' har fået klassikerstatus, fordi værket ikke blot var epokegørende ved sin fremkomst, men også siden har fået enorm betydning for blandt andet eksistentialismens udformning. Selvom bogen bestemt har litterære og filosofiske forbilleder hos blandt andre Heiberg, Sibbern og Poul Martin Møller – for nu blot at nævne nogle af de danske inspiratorer – så markerer bogen et nybrud, der gør det rimeligt at tale om tiden før og tiden efter 'Enten-Eller'." - Joakim Garff i Kristeligt Dagblad Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. "Enten-eller", "Begrebet angst" og "Frygt og bæven" er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.
Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation.Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen.Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi
Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.
Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”
Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.
Denne bog handler om historiens betydning. Den handler om opdagelsen af en glemt tekst fra middelalderen, hvor krop og kærlighed udtrykkes med religiøse billeder, og hvor vante forestillinger vendes op og ned. Bogen undersøger, hvordan den europæiske kulturs histories gemte og glemte tanker forstyrrer os, indtil de kommer op til overfladen. Den gør opmærksom på noget, vi måske har glemt – nemlig, at kristendommens opfattelse af kærlighed også rummer kroppen og det levede liv. Den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961) opdagede den hidtil ukendte tekst og brugte lang tid på at udforske den. Han var overbevist om, at fortidens viden rummer vigtige elementer for en dybere forståelse af os selv og vores aktuelle situation – indre som ydre. Vi kommer kun videre ved at indhente det glemte. Dette er en bog om Jungs fascinerende opdagelse, og hvad han mente at finde i den. Samtidig er bogen en grundig præsentation af Jungs forfatterskab, der ikke tidligere er set på dansk. Bogen er baseret på de originale kilder og rummer desuden en række uddrag og citater fra Jung, der aldrig tidligere har været oversat.
Et filosofisk hovedværk i det 20. århundrede. Om kernen i det at eksistere, hvor det vigtigste element er tiden. Om hvordan der i vores oplevelse af tiden er indbygget en fremtidighed, dvs. hvert nu peger mod sin egen fremtid
Du skal ville ét og stræbe efter dit ideal gennem hele livet for at kunne være autentisk og omstillingsarat, ellers taber du dig selv, både som menneske og leder. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards tanker opfordrer bogens forfatter dig til at stille dig selv syv spørgsmål: Har jeg et ideal - vil jeg ét i sandhed? Sætter mit ideal retningen for mit liv og ledelse? Lever jeg sådan, at jeg er mig mit ansvar bevidst? Taler jeg dagligt med min samvittighed? Er jeg et eksempel for andre? Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, jeg har? Er der noget, jeg angrer - ville jeg vælge en anden vej i dag? Bogen har karakter af et brev. Tag dig tid til at læse brevet som henvendt til netop dig. Og tid til at svare på de spørgsmål, det rejser, for på den måde at forme dit personlige lederskab.
Enhver Harry Potter-fan ved, at troldmandsverdenen ikke bare er fuld af magi, men også af filosofi. Alle syv bøger i serien tager livtag med tilværelsens store spørgsmål om liv og død, had og kærlighed, godt og ondt.Harry Potter og filosofien er skrevet af en række filosoffer, der alle elsker J.K. Rowlings univers. Bogen udforsker de filosofiske dilemmaer, der ligger bag bogserien, og den giver stof til eftertanke for selv de største fans.Bogen giver et nyt perspektiv på seriens karakterer, plot og temaer. Den hjælper os til bedre at forstå de store spørgsmål, der er på spil i fortællingen om Harry Potter – og som mennesket altid har beskæftiget sig med:Findes der en skæbne?Har vi en sjæl?Skal vi frygte døden?Er kærlighed den største magi af dem alle?Hvad er magt, og hvorfor begærer vi den?Træk i din kappe, sæt dig til rette i storsalen, tag en ordentlig slurk af Baruffios Hjerneeliksir og forbered dig på et filosofisk festmåltid. Det bliver en magisk oplevelse.
Måske kender du allerede landmanden fra den prisvindende dokumentar ”Så meget godt i vente”. Med denne bog får du lejlighed til at komme længere ind i denne pioners fascinerende tankeverden. Bogen er vokset frem af en lang række samtaler mellem Niels Stokholm og filosoffen Carsten Graff og indeholder også kapitler af kokkene Claus Meyer, Rasmus Kofoed fra Geranium og klimakokken Jesper Møller. Niels driver sit landbrug ud fra en særlig indsigt i jorden, dyrene og planterne og lever i overensstemmelse med dem. Udgangspunktet er en kærlighed til alt levende, og det kan både ses, mærkes og smages i de grøntsager og dyr, han fremelsker på gården Thorshøjgaard. Dette betyder blandt andet, at verdens bedste restaurant, Noma, og mange af de bedste danske kokke henter inspiration og råvarer hos Niels.Ifølge kokken Claus Meyer er Thorshøjgaard hjemstedet for Danmarks lykkeligste ko, og ifølge klimakokken Jesper Møller laver Niels verdens bedste mælk.”Menneskeheden er i puberteten. Vi er i oprør imod naturen, vil ikke samarbejde med den og i stedet spejder vi imod fjerne planeter, imens vi drømmer om at ytte væk hjemmefra.” Niels StokholmMere om Niels Stokholm www.landbruget-thorshoejgaard.dk www.facebook.com/nielsstokholmbog
Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.
I klassisk - og veludført - tegneserieform føres vi gennem den vestlige filosofis historie fra antikken til vor egen tid - senmoderniteten med eksistentialisme, strukturalisme, frankfurterskole og dekonstruktion. Fra start til slut overvåget af et postkolonialt og feministisk blik. Solgt i mere end 20.000 eksemplarer - og af alle danske anmeldere rost til skyerne.
For mere end 1500 år siden skrev en indisk vismand en serie aforismer eller ’sutras’ for at forklare yoga for sin samtid. Hverken før eller siden er det lykkedes noget værk i samme grad at kaste lys over yogaens mål, midler og kræfter, samt arten af den frigørelse, den skænker. Yoga Sutras er blevet yogaens grundbog. De oprindelige aforismer er ikke lette at forstå for et nutidigt publikum i den vestlige verden, men denne danske udgave er baseret på en engelsk oversættelse, som er den hidtil klareste og letforståelige gengivelse af Patanjalis tekst. Hertil har oversætterne, Swami Prabhavananda og Christopher Isherwood, tilføjet en række detaljerede kommentarer til Patanjalis koncentrerede tekst, som bygger bro mellem en østlig og en vestlig tankegang. Yoga Sutras er en uundværlig bog for det søgende menneske, der her vil finde discipliner og en vej, der fører den enkelte nærmere en direkte gudsoplevelse og får enhver strid om afvigende trosopfattelser til at høre op.
HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Denne kombination af spidsvinklet satire og stilmæssige gearskift, hvor der vireklgi børstes tænder i den udtryksmæssige gearkasse og files på genrekoblingen, er med til at gøre "HVad føler du lige nu?" til et opsamlingsværk af de virkelig gode. – Fyens⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Ærligt talt: Det er svært at forestille sig en anden nulevende dansk avistegner, der ville kunne præstere så mange træfsikre striber og tegninger på et enkelt årti. Ærligt talt: ”Hvad føler du lige nu?” er en fuldstændig essentiel samling. Køb den. Køb den lige nu. – Nummer 9❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Hvis man med et enkelt eksempel skulle demonstrere, hvad der gør avisillustrationen til et unikt udtryksmiddel i forhold til den rene tekst, grafik eller foto, ville det være oplagt at klaske denne bog på redaktørens hæve-sænke-bord. Det kan næsten ikke blive bedre. – Politiken* * *Endelig samles de bedste af den Pingpris-vindende Philip Ytournels tegninger fraomkring et årti på Politikens sider i denne store, flotte udgivelse – som samtidig giver et portræt af livet i Danmark i dette årtusind.Bogen medtager også skitser, private tegninger og tidlige illustrationer fra Euroman og andre sammenhænge.Vender man bogen på hovedet og starter fra den anden ende, får man hele Ytournels biografi af Søren Kierkegaard, som udgjorde et selvstændigt tillæg i Politiken i anledning af filosoffens 200 års fødselsdag (og som blev Pingpris-nomineret som årets bedste danske tegneserie).
Anthony De Mello er en af de sjældne kapaciteter, der får os til at åbne øjnene. Han påpeger klarsynet og præcist tilværelsens absurditeter og udstiller det sindsyge ræs, de fleste af os er en del af og tager for givet. Ifølge De Mello er der ingen, der kan vise os, hvordan vi skal leve, for det vil blot være en ny teknik, en ny programmering, men vi kan lære at iagttage os selv og på den måde bringe os ud af illusionernes fængsel, se klarere, se verden som den smukke symfoni, den altid har været.
For ca. 450 år siden gik Pieter Bruegel i gang med at male alle de fantastiske billeder, som vi kan blive ved med at kigge på og undre os over. Nogle af dem er lette at forstå. De illustrerer historier fra Biblen eller fortæller om bøndernes liv, men andre af billederne er mystiske, fyldt med symboler og mærkelige væsener, og Bruegel fortalte aldrig, hvad de handlede om. Derfor kan man digte sine egne historier, mens man kigger på dem, og det er netop, hvad Thomas Winding har gjort i denne bog.
Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.
Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.”– Poul Behrendt i Weekendavisen“SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende
Morgenrøde består af i alt 575 små og større tekststykker, hvori Nietzsche reflekterer videre over alt, kun alt for menneskeligt (der var titlen på hans foregående værk). Værkets fragmentariske karakter reflekterer i sig selv den gamle verdens opbrud til den frembrydende modernitet samtidig med at det udtrykker den erkendendes forsøg på at være loyal over for denne kompleksitet. Nietzsches ætsende analyser af vægtige problemstillinger og hans træffende iagttagelser såvel som den store integritet, der bærer dem, vil fortsat tale til læsere af i dag. Morgenrøde er det sidste af Nietzsches store værker, der hermed for første gang foreligger på dansk.Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844- 1900) var født i Tyskland (Sachsen) ud af en præsteslægt. Professor i klassisk filologi 1869-79. Nietzsche spænder i sin filosofi over en perspektivrig kritik af både kultur, religion, moral, kunst, sprog og erkendelse. Han er berømt eller berygtet for sine ord om, at “Gud er død"; men hans filosofi er samtidig et vedholdende forsøg på at afkode den deraf følgende nihilisme og på den anden side at skabe modværdier – måske nye, men da mere livskraftige illusioner. Hans mest kendte værk er Således talte Zarathustra. Ved sin filosofis talrige facetter, vide udblik og en inciterende formuleringskunst er Nietzsche forblevet en stadig levende og diskuteret inspirationskilde. Selv skulle han ikke opleve noget af al denne yndest: ved årsskiftet 1888-89 udsluktes hans bevidstheds lys, og han forblev lige til sin død formørket.
Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.
Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.
Curzio Malapartes essay om de italienske cykellegender, Fausto Coppi og Gino Bartali, er epicentret for litterær journalistik om cykelsport. Der er ikke den europæiske forfatter, som har beskæftiget sig med cykling, der ikke står i gæld til Malapartes hårde prosa om Italiens to campioni. Essayet er på samme tid en fortælling om overgangen fra det gamle til det nye Europa.
Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage. Denne gang er det ikke et oversigtsværk men et selvstændigt filosofisk værk, som spørger ind til hvad det sige at være menneske. I En lille bog om eksistensen - Jeg, Du, Det undersøger Ole Thyssen det mest selvfølgelige og surrealistisk: at mennesket eksisterer i en hverdag, fuld af små mirakler, som ingen kan forklare, og alle derfor glemmer. Hvordan er bevidstheden koblet til kroppen? Hvordan kan Jeg bevæge sin lillefinger? Hvordan kan Jeg se, hvad Du tænker? Første del er filosofisk og handler om eksistensens trekant mellem Jeg, Du og Det. Hver spids i trekanten afhænger af de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion, ophængt i intet. Selv om Jeg eksisterer i kraft af sig selv, er han kun mulig i kraft af Du og Det. Anden del er eksistentiel og handler om eksistensens medier: bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Som betingelse for at eksistere er de uundgåelige, uafviselige og ustandselige. Ingen kan komme bag dem eller ud af dem. I analysen af samfund undersøges den moderne livsform, som har markedet i centrum - ikke blot ét, men mange. I kraft af markedets tvang til vækst, konkurrence og individualitet kan Jeg vidne identitet ved at sammenligne sig med Du, samtidig med at markedets frihed underminerer alle forsøg på at skabe lighed. Om forfatteren Ole Thyssen (f.1944) er dr.phil. og indtil 2017 professor i filosofi ved CBS. I 2001 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond for et "forfatterskab af almen kulturel betydning".
Nærvær og eftertanke er en utidssvarende bog. Den handler nemlig om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion.Dorthe Jørgensen kritiserer tænkningens kår, men hun værner også om håbet ved at insistere på det nærvær og den eftertanke, der stadig findes. Bogen er udfærdiget med afsæt i forfatterens erfaringer som underviser og formidler. Hun har igennem 25 år eksperimenteret med undervisningsformer, der ansporer til fælles udforskning af spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Denne spørgen forstummer, når der bliver krævet ’faktura’ frem for ’forskning’.»Når man som underviser har tillid til sine studerende, og resultatet er gunstigt, skyldes det […] næppe kun spontan livsytring. I den situation har man nemlig ikke kun tillid til, at de ønsker at lære, men også tiltro til, at de vil foretage den mimesis, der er forudsætningen for at lære. Man har tiltro til, at de vil gøre, som man selv gør. Tilliden til de studerende er forbundet med en tiltro til, at såfremt man selv fokuserer på sagen, udviser lydhørhed og forholder sig konstruktivt, vil de gøre det samme. Man forlader sig på eksemplets magt.«Bogen henvender sig i analogi med flere af forfatterens tidligere bøger til en bred skare af læsere. Den har et pædagogisk sigte, men tager sideløbende en række dannelsesmæssige og uddannelsespolitiske spørgsmål op, og den tilfører dem nye filosofiske perspektiver.Dorthe Jørgensen (f. 1959) er filosof, idéhistoriker og teolog, debattør, forfatter og medlem af forlagets redaktionskomité. Dr.theol og dr.phil, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.