Bøger om Fodfæste

Dit liv er blevet til en ørken. Intet gror omkring dig.Du trives ikke, og midt i ingenmandsland bryder uroen løs.Dit fodfæste forsvinder, og bekymringerne knuger dit bryst.Du vil søge. Du vil tabe. Du vil miste … Og en dag rejser solen sig på ny op over bjergene.Du vil vide, at et nyt land tages ind.”Endnu en overgang på min vej” vil den vise tænke – og med smerte huske, de der gav op.

Vi er i årene 406-408. Romerriget er ved at tabe fodfæste i Britannien efter 350 års kolonisering. Det samme er ved at ske i deres klientstat Gudernes Hjem på øen Fionia, som er et ellers fredeligt og velstående matriarkat ledet af præstinden Liv, og hvor romerne har oprettet et konsulat, der styres fra Londinium. Konsulen, Marcus Gracilis, tidligere befalingsmand i den britanniske hær, bliver imidlertid bortført af danerhøvdinge, som kræver en høj løsesum i guld for frigivelse af ham. På samme tid er konsulens barndomsven, skipper Gaius, løbet ind i vanskeligheder med fragtbåden Helena, der er bindeleddet mellem Londinium og Gudernes Hjem, og som ligger lastet på Thames-floden parat til afsejling til Fionia. Gaius oplever nogle dramatiske dage i Londinium, hvor alt synes kaos efter Ebucarums (York) fald og den romerske kejsers udmelding. Lykkes det Gaius at få sat sejlet og lettet anker? Og hvad med konsul Marcus Gracilis? Uddrag af bogen – Nej, Marius Florius, afviste Claudia hovent. – Den løsning dur ikke. Gruppen her er alle mine ledsagere. Den blinde legionær, som du lige har afvist, har frelst mig og mine to tjenestefolk. Vi er de eneste overlevende fra mit gods. Min mand og min søn er begge dræbt i kamp mod de angelsaksiske barbarer, som er ved at ødelægge civilisationen på grund af hærens uduelighed. Disse tre frivillige legionærer og to af deres venner, som nu er døde, jog disse jordens værste udskud på flugt, mens min ære blev mig frataget, og min ejendom gik op i flammer. Sådan er det overalt i Britannien, unge soldat, 400 års civilisation forsvinder i ild og rædsler og røg. Den unge befalingsmand vidste hverken ud eller ind. Bommen blev nu åbnet, så hele gruppen kunne komme videre. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (1936-2019) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Jørgen Lindgreen har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker.

En stor og stærk dreng kan også miste fodfæstet. Lige som livet er bedst, dukker en uoverstigelige hindring op, og det er kvinderne. De har ellers altid været ret nemme og betydet gode ting såsom mad, lommepenge og varme. Nu får de imidlertid helt andre ansigter. Nogle bliver klamme og tåbelige at se og høre på, andre er latterlige, og helt inderst inde kan en dreng indrømme, at adskillige piger er skræmmende. Han vil helst holde dem på armslængdeafstand, og samtidig vil han ulidelig gerne røre ved dem. Problemet synes kun at kunne løses ude i uvirkeligheden. Her sker der aldeles ustyrlig spændende ting, når en kvinde kommer på arenaen, og gang på gang kan en dreng klare en speget situation og samtidig have en eller flere piger tæt omkring sig. Derfor søger han ud i uvirkeligheden, så længe det varer. Livet bliver herefter lidt nemmere. Uddrag af bogen De tre mindre børn løb hujende videre ud mellem de faldefærdige skure, mens pigen stillede sig op ved brønden og trak en spand vand op i et snuptag. Det var ganske sikkert en pige, for da hun trak sin skjorte af, havde hun rigtige bryster inden under, og Skæveren blev helt tør i munden. Hun havde lige som han nogle groft vævede bukser på, men begyndte heldigvis ikke at trække dem ned og vise ting, der var endnu værre end brysterne. Hun slog med hænderne vand op i ansigtet, hen over brysterne og ind i armhulerne. Til sidst hældte hun en spand vand ned over sit hoved, tog skjorten på og fyldte igen karret med vand. Om forfatteren At være ung kan være sin sag. Forfatteren husker tiden, hvor drenge og piger roterede om hinanden og havde deres hyr med at få styr på tingene. Var der tale om frastødning? Var der tale om hjælpeløs tiltrækning? Hun kom da selv helskindet ud af moradset, men svært var det.