Bøger om Gammel

Engang var Leotas have et smukt sted, hvor blomsterne foldede sig ud og håbet var levende. Det var hendes fristed, hvor hun kunne pleje de dybe sår efter en ødelæggende krig, og det var hendes tilflugtssted, hvor hun knælede foran en kærlig Gud og bad for sine børn, som ikke kunne forstå hendes tavshed og den pris, hun betalte.Som 84 årig er Leota nu alene. Hendes elskede have er i ruiner. Alle hendes bestræbelser på at blive genforenet med sine voksne børn har været forgæves. Hun har kun tilbage at udtrykke sin desperation overfor sin Himmelske Far, hendes eneste ven. Men via uforudsigelige veje bringer Gud nu forandringer ind i hendes liv - den unge universitets studerende, som tror han har alle svarene og det barnebarn, som Leota aldrig havde turdet håbe på at møde.Kan så megen ulykke, forårsaget af mange års familie hemmeligheder, nå at blive vendt før hendes tid er forbi?

En varm roman om et usædvanligt venskab. Ethelt liv med historier. Den sidste af dem starter her ...Livet er kort -det ved den 17-årige Lenni kun alt for godt. Hun er indlagt på en afdeling forterminalt syge, men Lenni er slet ikke færdig med at leve. Hun har spørgsmål,der kræver svar, og historier, der stadig venter på at blive fortalt. På et kunstterapikursus arrangeret afhospitalet møder Lenni den 83-årige Margot, en lille dame i lilla pyjamas. Sammengår Lenni og Margot i gang med et kunstprojekt, der fortæller historien omderes tilsammen et hundrede år med nedslag i Margots lange liv og Lennis altfor korte liv. Et væld af historier om kærlighed og tab, ommisforståelser og tilgivelse, om mod og venskab, sorg og glæde. Historier derhar ført dem frem til der, hvor rejsen slutter. Til læsere af John Green, Jojo Moyes ogFredrik Backman. MARIANNE CRONIN er født i 1990. Hun har studeret engelsk ogcreative writing og har taget en ph.d. i lingvistik, hvor hun bl.a. undersøgtehumorens væsen. Hun havde en kort, hektisk karriere som underviser, indenhendes debutroman Lenni og Margots et hundrede år blev købt af detvelestimerede engelske forlag Doubleday. Filmrettighederne er også alleredesolgt til Hollywood. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Gamle hunde er fantastiske. Vores øjne og vores hjerter åbnes, når vi bor sammen med en gammel hund og passer den i dens sidste år. Gamle hunde kan lære os meget. Elli Radingers bog er fuld af praktiske råd, opløftende historier og videnskabelig ekspertise. Hun afslører en helt ny verden set med vores aldrende kæledyrs øjne. En varm, indsigtsfuld og åbenhjertig beretning om alt det, vores lodne venner kan lære os om livet, og hvordan hunde kan være en konstant kilde til visdom, trøst og kærlighed i deres alderdom. En fantastisk kompliment til menneskets bedste ven.

Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

Som barn syntes jeg altid, at ”gamle” mennesker var meget fascinerende. De var hyggelige, havde ikke så travlt, og for det meste havde de også god tid til at lege med en. De var så dejligt rolige og tilmed meget sjove i deres væremåde.Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer.Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige.

“Bedste havde lagt mærke til, at hendes øjne også var blevet mindre, så hun fik nye briller, men det hjalp ikke meget. Hun kunne ikke rigtigt få øje på sig selv i spejlet. Hvor er jeg mon blevet af? tænkte Bedste – og lo.” Bedste er en blomstrende smuk historie om at være så gammel, at alt bliver mindre på én (undtagen ørerne) og om det naturlige i at skulle sige farvel. Historien er skrevet af 90-årige Patricia Ryan og illustreret af hendes mangeårige (og mange år yngre) ven Anna Margrethe Kjærgaard.

Villaltas roman Lærlingen var Strega-nomineret i ’20; en stilfærdig, lyrisk stilsikker og stramt fortalt historie om to ganske usædvanlige hovedpersoner, de aldrende – eller faktisk temmelig gamle – Tilio og Fredi, der skifter vokslys i kirken, vasker gulve, arrangerer blomster og i pauserne drikker kaffe med vodka for at få varmen. Den ene er, trods sin høje alder, lærling hos den anden. En roman, der rummer et helt lands sjæl, fortalt med en historisk, social og dybt menneskelig diskurs. En historie om at være i en alder, forfattere ellers ikke ofte skriver om. Og ikke mindst en fortælling om lige til det sidste at være på sporet af ’hjertets glæde’.

De, der lever et langt liv, behøver jo ikke at slutte med at sygne hen. Det kunne jo også hænde, at nye tider gav nye muligheder, og med baggrund i erfaringerne i de mange forudgående år kunne der opstå en trang til at gå på de vilde vover. Med andre ord: Sæt en håndfuld aldrende, som tilfældigvis hører til samfundets mere privilegerede borgere, ind bag en høj ligusterhæk. Giv dem lidt held i sprøjten såsom et hoved, der ikke rammes af tidens største svøbe kaldet demens. Få dem til at åbne ørerne for ret tossede forslag, som kommer fra deres egen midte. Denne forfatter tror, at der er uudnyttede ressourcer blandt samfundets ældste, og når de har heldet med sig og ikke får for mange nedture, bliver der fest i gaden. Når de så tilmed er åbne for generationerne, der følger dem, begynder det først rigtigt at blive sjovt at være gammel. Uddrag af bogen Min bedste ven trak mig imidlertid med ind til en af damerne, som havde sit eget værelse i hovedbygningen. Hun diskede op med en rom og cola, og jeg fik det bedre og bedre. Min ven hviskede på et tidspunkt, at han havde givet hende alle sine sidste kontanter, og nu skulle jeg bare se verdens bedste show. Hun begyndte minsandten at lade stropperne på sin bh glide ned over skuldrene, og da jeg mumlede vagt i gevær til min ven, skubbede han mig bagover i sengen og bad mig holde kæft. Faktisk fortsatte hun med at pille ved sit tøj, og da Pedersen stak hovedet ind, var hun kun iført trusserne og drejede sig rundt med hænderne begravet i håret. Om forfatterenI en alder af vistnok 63 år begyndte denne forfatter at skrive bøger. Bedre sent end aldrig. En bog på 947 sider så dagens lys. Det var så skægt at skrive, at der ikke var nogen grund til at holde op. I skrivende stund ser bog nr. 16 dagens lys. Hvorfor ikke?