Bøger om Genforeningen

Kobberslottet I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I KOBBERSLOTTET følger vi den dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.   Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.  

Vejen til Warszawa I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa. VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.    

Gaden uden navn I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I GADEN UDEN NAVN bor Kassandra i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassan­dra af Gestapo overalt i Warszawa. GADEN UDEN NAVN er tredje bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. GRÆNSELAND fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast. POUL DUEDAHL er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bl.a. Forbrydelsens ansigt (2013), Ondskabens øjne (2016) og Velkommen på bagsiden (2018), der alle har været kåret som Årets Historiske Bog.

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

I 2020 er det 100 år siden, at afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. Op til afstemningen blev der agiteret på livet løs, ikke mindst ved hjælp af de plakater, som spiller hovedrollen i denne bog. Årene lige efter 1. verdenskrig var en kaotisk opbrudstid. Europa skulle finde en ny balance. Det afspejler sig blandt andet i de grænseændringer, der fandt sted i 1920-21. Nogle grænser blev flyttet efter diktat fra krigens sejrherrer, mens andre byggede på afstemninger, der tog hensyn til befolkningens sindelag og selvbestemmelsesret.I dag kan vi se, hvilke konsekvenser grænsernes fastlæggelse fik, og hvordan udviklingen blev i det lange løb. Men med plakaterne som indgang kommer vi tæt på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra en tid, hvor intet endnu var sikkert. Vi falder ned i en tidslomme, der bringer os ind på livet af datidens mennesker og deres verdenssyn.

Denne roman er baseret på ildsjælen H. P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Gennem sin indflydelse som redaktør, politiker og minister kæmpede han i mere end 30 år for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Ved hans side stod hans kone, Helene Hanssen, som havde sin styrke, hvor H. P. Hanssen havde sin svaghed. Sammen var de et enestående par. Pernille Juhl modtog Sprog- og kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderhyske skæbner på en levende måde.

Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

Bogen er bind 5 i serien "Skæbnestunder i Danmarkshistorien". Denne gang om perioden 1864-1920: Krigen i 1864, Socialismen kommer til Danmark: Louis Pio og socialdemokratiets fødsel, Septemberforliget 1899, Systemskiftet 1901, Sønderjyderne under 1. Verdenskrig, kvinderne får valgret 1915, salget af de vestindiske øer 1916, Påskekrisen og Genforeningen 1920

Bogen fortæller om forfatterens forhold til kongeslægten. Om det, der har gjort indtryk på ham i løbet af livet. Fra sine fynske barndomserindringer om, hvor centralt kong Christian X stod i befolkningens bevidsthed fra 1940-45. Om en særlig kilde til Christian X’s knælen under Genforeningen i 1920. Den forholder sig til egne og andres minder. Om kong Frederik IX, der udnævnte ham til præstegerningen. Om kongens markante tale til De Forenede Nationer i 1960. Den oplyser om, hvordan dronning Margrethe II blev folkevalgt til tronen ved grundlovsafstemningen i 1953. Bogen fortæller minder med kongerækken på Regensen. Det, som kong Christian IV byggede for 400 år siden. Bogen lægger vægt på fleres former for oplevelser med kongerækken. Det gælder – foruden de nævnte – ikke mindst reformationskongen Frederik II. Bogen gengiver samtaler med dronning Margrethe II – på Falster, på Lolland og i audiens på Christiansborg. Den påviser, at ikke alle i stat og kirke viser den respekt for dronningens ord, som disse fortjener.Uddrag af bogenDer bør indføres en mulighed for dronningen til at træde tilbage, som minder om de muligheder, der er lovfæstet for de fleste i den danske befolkning. Dronningens udtalte ord om at fremme ”FN’s idealer” efterlader det spørgsmål: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt i vores aktuelle udenrigspolitik? Når de pagter, som er underskrevet af Danmarks daværende ledere, må vi regne med, at de bliver overholdt. Dronningens ord i nytårstalen i 2018 om at ”kende forskel på rigtigt og forkert” efterlader også spørgsmålet: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt af regering og folketing i deres forhold til ”den evangelisk-lutherske folkekirke”? Grundloven fastslår, at regenten er ”ansvarsfri” – men det er de ledende i samfundet ikke.Så også i dette tilfælde må de øverst ansvarlige holdes ansvarlige, herunder landets biskopper.Om forfatteren Svend Aage Nielsen (f. 1938). Fynsk barndom og soldatertid. Klokker på Regensen. Cand.theol. 1966. Forfatter som 28-årig. Præst på Lolland 1966-2008. Stifter af Kennedy Selskabet og MÆND AF MOD PRISEN. Bor i Vedersø ved Vestkysten. Har senest udgivet Mennesker i alle lande, foren jer.

"Genforeningen" er Andreas Jensens fortælling om tiden fra han i 1889 bliver vandrelærer i Sønderjylland for at tage kampen op mod fortyskningen af de dansksindedes børn til glæden og euforien i Genforeningsdagene i sommeren 1920, hvor 'Kedde Kryds' kommer til Dybbøl og Broager og mødes af et begejstret folkeoptog. Men sammen med kongen kommer også en gammel bekendt til byen iklædt rød rideuniform. Bogen er også en kærlighedshistorie om mødet mellem gårdmandsdatteren, Karen, og den russiske krigsfange, Anton. Men Karen er allerede forlovet med Hans, som kæmper for tyskerne på Vestfronten, og måske er der også andre, som har planer for den lille Karen. "Genforeningen" fortæller historien om Sønderjyllands genforening med Danmark set fra Broagerland og er delvist baseret på lokalhistoriske beretning og kilder. "Genforeningen" er en lang novelle. Den kan bruges i forbindelse med historieundervisningen i udskoling og ungdomsuddannelse, hvor fortællingen kan være en trigger til at vække nysgerrighed på de historiske begivenheder. Novellen kan også bruges i danskundervisningen på ungdomsuddannelser, hvor den fx vil kunne læses perspektiverende til noveller som Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830) og Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen (1828).