Bøger om Glyptoteket

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Denne bog handler om Frederik Poulsen (1876–1950), der som det vidende og engagerede menneske, han var, bevægede sig ubesværet mellem videnskabens verden og det offentlige liv. I en serie artikler gennemgås hans liv som museumsmand, videnskabsmand, arkæolog, formidler og fortæller. Han blev i 1911 ansat på Glyptoteket for gennem omvisninger at gøre museet mere kendt i offentligheden. Han nåede langt med at kommunikere til et meget bredt publikum. Et endnu bredere publikum nåede han gennem foredragsrækker, populærvidenskabelige bøger og kronikker i dagspressen samt radioforedrag, men Frederik Poulsen havde også en kunstnerisk åre og var blandt andet forfatter til tre romaner og manuskripter til stumfilm. Artiklerne i bogen giver et tidshistorisk billede af en epoke, som dækker de to verdenskrige og den vigtige mellemkrigstid. Som klassisk filolog, arkæolog og direktør for Ny Carlsberg Glyptotek var hans hovedemne den klassiske oldtid, men hans interesser var vidtfavnende inden for historie, religion og samfundsforhold såvel i antikken som i samtiden. I bogen dokumenteres dette gennem de mange breve og udgivelser og med samtidige fotografier. Forfatterne er en kreds af antikforskere og bogen er disponeret efter temaerne: uddannelse, forskning herunder udgravning og hans øvrige virke. Der følges op på hans udgravningsvirksomhed (Birk, Myrup Kristensen, Barfoed & Handberg, Westergaard- Nielsen); hans forskning og museumsarbejde analyseres (Moltesen, Moltesen og Poulsen, Rathje); der er kommentarer til rejsebeskrivelser (Poulsen, Nielsen), til hans vidtrækkende netværk (Haastrup, Papanicoalou Christensen, Zahle, Whitling) og til hans formidlende forfatterskab og kronikker (Wriedt Sørensen, Carlsen, Bülow Clausen). Bogen er redigeret af de klassiske arkæologer, Mette Moltesen og Annette Rathje, som er af den mening, at Frederik Poulsen og hans virke ikke må ikke gå i glemmebogen, og at man kan hente stor viden at hente ved at dykke ned i hans forfatterskab, som denne antologi åbner op for. Han fremstår i dag som en sand intellektuel, der forstod at forene sin forståelse af kulturhistorien med sin egen tids aktuelle problemstillinger.

I bogen omtales 11 kunstværker, der har været på kant med lovgivningen.

Tag med på en lystvandring eller studietur til antikken i København og besøg museer, parker og bygninger, der synger af en efterklang af det gamle Grækenland og Rom