Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Har du prøvet at forstuve foden på en vandretur og ærgre dig over, du ikke havde sportstape og to Iprener med i tasken? Eller fået noget i øjet, du ikke kunne fjerne?Skader kan opstå når som helst, også selv om du er velforberedt og i god form. Nogle skader som knoglebrud eller hjertestop er alvorlige, og liv eller førlighed kan afhænge af hurtig og kompetent behandling. Andre skader som hudafskrabninger eller forstuvninger er mindre alvorlige, men de er besværlige og smertefulde og kan sætte en stopper for din tur. Fællesnævneren for alle skader er dog, at jo hurtigere de bliver behandlet, jo hurtigere kommer du dig.Mange af os har et førstehjælpssæt liggende, uden at vi egentlig ved, hvad det indeholder, eller hvornår og hvordan vi skal bruge det. Der er hjælp at hente i denne bog, hvor både almindelige og alvorlige skader bliver gennemgået med fokus på skader og behandling i naturen. Du får også råd og vejledning til at sammensætte dit eget førstehjælpssæt tilpasset netop dine behov.Bogen er rigt illustreret og indeholder QR-koder direkte til små videoklip, som fx viser dig, hvordan du udfører hjerte-lunge-redning, undersøger en person for livstruende skader eller taper en forstuvet ankel op. Med bogen følger også et aktionskort, som er dit miniskadesleksikon, trykt på vejrbestandigt papir og lige til at tage med på tur, så du altid har behandlingerne lige ved hånden.Om forfatterJulie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Hun driver hjemmesiden friluftsrollinger.E-bogen er lavet i fixed format
Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst. Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod. Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne. Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik. Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset. Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med. Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere. Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet. Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
"Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.
Dette er den første bog om spejlneuroner som grundlaget for følelsesmæssig intelligens.Hvorfor kan vi intuitivt forstå hinanden, spontant føle, hvad andre føler og gøre os en forestilling om, hvad andre tænker? Forklaringen på disse fænomener ligger i spejlneuronerne.Spejlneuronerne er grundlaget for empati, for umiddelbare instinktive følelser og for evnen til at elske. Men de skal trænes lige fra fødslen, og de har betydelige konsekvenser for alle livets områder.Joachim Bauer, f. 1951, er specialist i intern medicin, psykiater og faglæge ved universitetsklinikken i Freiburg. Siden 1992 professor i psykoneuroimmunologi. Modtog i 1996 den anerkendte Organon-forskningspris.
Fra jord til bord: Lav dine egne planter helt fra bunden!Så dine frø og kerner gør det nemt at lave dine egne planter helt fra bunden. Det kræver kun nogle frø eller kerner, en lille smule udstyr og lidt plads – og du kan gøre det indendøre året rundt. Det er alletiders projekt for enhver, der har lyst til at begynde at dyrke i lille skala, og det er også en glimrende måde at lære børn noget om planter, og hvordan de gror.Lær fx om, hvordan du gør dine appelsinkerner, daddelsten og jordnødder til stueplanter og dyrker figen- og chiliplanter, så de giver frugt. Kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante.Derfor: Før du smider dine kerner i skraldespanden, så tænk på, at du kan få noget nyttigt ud af dem i stedet – det eneste, du har brug for, er en urtepotte og en vindueskarm. Det er sjovt at genbruge dit køkkenaffald – og bæredygtigt!Udgivet af Samvirke i samarbejde med Haveselskabet
Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børnevenlige planter? Der findes flerårige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabede dig med at finde ud af.Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken.Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien!Om forfatterKristine Cazalis Fenger er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og har desuden Permakultur Design Certifikat. Hun driver virksomheden Blomst og Bønne, hvor hun dyrker blomster til snit, samt Verdens Mindste Planteskole, der sælger spiselige, flerårige planter i potter. Derudover er hun ansat som tekstforfatter for Landsforeningen Praktisk Økologi og projektet Vilde Rødder. Hun skriver om sit haveliv på Instagram under @frufengershave, hvor godt 8.000 havefolk læser med, og hun åbner årligt sin have for hundredvis af besøgende.E-bogen er lavet i fixed format
Alle kan dreje en kop, skål, tallerken, kande eller vase i keramik ved at følge en række enkle trin. Denne bog er en informativ og praktisk håndbog til nybegyndere, der har lyst til at prøve kræfter med leret og opleve glæden ved at skabe fine, brugbare ting i hånden.Drejebogen hjælper dig til succes med at dreje. Her er alt, hvad du skal vide om form og design, redskaber, lertyper, æltning, drejemetoder, afdrejning, signatur, tørreproces, glasering og brænding. De forskellige teknikker gennemgås, og alle trin i processen er visualiseret, så opskrifterne er nemme at gå til.Det ser let ud, men det tager tid og kræver teknik at blive god. Til gengæld er der ikke noget bedre end at dække op med service eller drikke kaffe af en kop, man selv har drejet. Med denne bog får du let teknikken på plads og kan nyde den meditative stemning, der er ved at dreje.Om forfatterneSus Borgbjerg er uddannet fra Danmarks Designskole og partner i JE;SU Graphic Design. Sus har arbejdet med grafisk design og været AD/grafiker på flere bøger og er blandt andet medforfatter og designer på strikkebogen Vrang. Se mere på www.jesu.dk.Susan Liebe er uddannet designer fra Danmarks Designskole i København og har siden arbejdet med keramisk formgivning, kopper til familien, skåle til hverdagen og hånd- og fodaftryk i ler til de små. Susan driver Liebe Shop og sælger i ind og udland. Se mere på www.liebeshop.dk.E-bogen er lavet i fixed format
"Praktisk katteopdræt" er en helt ny håndbog, som henvender sig til både kommende og let erfarne opdrættere af katte. Den forklarer processerne fra anskaffelse af udstillings- og avlskatte, udstilling, drægtighed og fødsel, til indretning af katteriet, genetik og avlsteknik, i et let forståeligt og ligefremt sprog.Hvis du overvejer at lade din kat få killinger, så er Praktisk katteopdræt bogen for dig, uanset om du planlægger et enkelt kuld eller et egentligt avlsprogram.
Alt for ofte bliver e-learning ikke til andet end spredt fægtning. Hvis det virkelig skal skabe forandringer, skal det digitale integreres i organisationens læringskultur, så nærvær, deltagelse og motivation ikke går tabt.Denne bog viser, hvordan effektiv digital læring kan erstatte traditionelle kurser. Den er oplagt som håndbog for undervisere, ledere og HR-konsulenter, der skal facilitere digital læring i offentlige og private organisationer.Bogens første del giver dig indblik i muligheder og barrierer i forbindelse med digital læring. Bogens anden del præsenterer konkrete metoder til, hvordan man kan designe et digitalt læringsforløb. Der sættes blandt andet fokus på:blended learningden digitale facilitatordigitalt læringsdesigne-læringvirtuel læringsocial læring på digitale platformenye tendenser
Bogen kan læses som en inspiration til at trække familie og venner med ud i naturen, ud til bålet hvor maden tilberedes i fællesskab. Den rummer en række lækre og utraditionnele opskrifter med forskellige tilberedningsmetoder, fra “portionsanretninger” bagt i saltdej over helstegt kylling til helstegt pattegris. Der er opskrifter på brød bagt i gryde og lækre desserter. Der er anvisning på, hvordan man laver en steg i en jordovn og en anvisning på, hvordan man for små midler kan lave sin egen pizzaovn. Bogen rummer også små beretninger fra besøg på bl.a. vikingemarkedet ved Moesgård og andre steder, hvor folk i fællesskab og med entusiasme laver mad over bål. Endelig får læseren også en indføring i kunsten at lave trækul og syde salt.
Selv om de fleste mener, at livsvilkårene generelt er blevet bedre, så føler mange mennesker sig oftere syge i dag end tidligere. Folk går mere til læge, og medicinforbruget er stort og stigende, selv om alle erfaringer viser, at 95 ud af 100 bliver raske af sig selv i løbet af 14 dage. Hverdagens stress og problemer bliver i mødet mellem behandler og patient betegnet som sygdom og behandlet herefter. Overfladiske symptombehandlinger beslaglægger alt for mange ressourcer og forhindrer, at man får afdækket de grundlæggende årsager. Alt for mange mennesker bliver i øvrigt syge af den behandling, de får. Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag. Det er både din egen og lægens opgave at finde frem til, hvad du i grunden fejler, og hvad den egentlige årsag er. Denne bog handler om, hvad der er vigtigt for dig, dit liv og de fællesskaber, du er en del af. Føler du dig syg, så søg efter årsagen. Lad være med at behandle dine symptomer, før du har fundet ud af, hvad grunden til dem er. Tænk over, om du opfylder dine grundlæggende behov for sund mad, kosttilskud, frisk luft, rent vand, motion, et godt fællesskab med andre, og føler at dit liv er meningsfuldt. Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent, Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ”Radiodoktoren”. På baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.
Safari i Afrika er en oplevelse, mange kun får én gang i livet. Det er derfor vigtigt, at oplevelsen bliver så god som overhovedet muligt. Safarihåndbogen giver dig de informationer, du har brug for, når rejsen skal planlægges. Den hjælper dig igennem alle de overvejelser, du bør gøre dig, inden du tager afsted. Er en pakkerejse en god løsning for dig? Hvornår skal du tage afsted? Hvilke områder skal du besøge? Hvad med børn og ældre? Hvordan undgår du ubehagelige overraskelser undervejs? Spørgsmålene er mange og Safarihåndbogen giver dig svarene. Samtidig forsyner den dig med et væld af uundværlige praktiske oplysninger om det at tage på safari.Målet med Safarihåndbogen er at gøre din safari 50 % bedre, end hvis du planlagde rejsen uden at læse den.Safarihåndbogen er desuden den første bog på dansk, der detaljeret beskriver, hvordan du, som naturfotograf, får det optimale ud af opholdet i den fantastiske afrikanske natur. Ikke alle safarirejsende er ambitiøse naturfotografer. Bogen giver derfor også en lang række tips til, hvordan du får de bedste billeder med hjem med et helt almindeligt kamera. Den danske naturfotograf Jakob Wandel har rejst og fotograferet vilde dyr i store dele af verden og han har flere gange været på safari i Afrika. I Safarihåndbogen giver han sine erfaringer videre, med det ønske at din safari bliver en oplevelse for livet.Rigtig god rejse!
En bog om nye innovative fletteteknikker indenfor rangleflet. Nemt og overskueligt step-by-step manual udført med billed -og tekst trin.
BANDLYST AF TEA PARTY BEVÆGELSEN I USA - NU ENDELIG PÅ DANSK !Med Anarkistiske ideer som at spise kage til aftensmad,samt at blive oppe hele natten, udfordrer REGLER SKAL BRYDESpå finurlig vis samfundets normer for socialt samvær.I farverige tegninger og med opfordringer som:Sig din mening! - og - Gør hvad du har lyst til!bringer bogen et friskt og tankevækkende indspark i børneopdragelsesdebatten.Det positive, enkle og handlingsorienterede sproger både sjovt og udfordrende,og gør denne bog til et ”must have” for børn i alle aldre ☺
Pædagogisk lederskabDe pædagogiske ledere har i mange år været kendt for at have både bredde og dybde i ledelse. De mestrer administrative, relationelle og faglige kompetencer i lederskabet.Teori U, mindfulness, skyggearbejde og feedback modeller bliver her præsenteret som redskaber til at arbejde med dit personlige lederskab og udvikling af den pædagogiske arbejdskultur og mindset.De strategiske redskaber kan bruges som de er eller være inspiration til målbevidsthed og klarhed på, hvad man vil med institutionen og hvordan.Teksterne har eksempler fra praksis, der følges op af forslag til øvelser og refleksioner samt procesredskaber til anerkendende ledelse og teamudvikling.Krestine Hartmann kender skole- og daginstitutionsområdet fra sit arbejde som pædagog, leder og proceskonsulent. Du kan læse mere på bloggen og artikler på www.krestinehartmann.dk
Salgets Virkelighed er din håndbog i alt, hvad du kommer ud for som sælger.Du få alle de værktøjer, der vil gøre gode ting for dig, dit salg og dine kunder.Det er den bog, forfatteren ville ønske, han havde haft, da han startede som sælger.I "Salgets Virkelighed" opdager du konkrete, sikre værktøjer og indsigter i, hvad du skal gøre for at sælge, som du aldrig har gjort før. Sælge og elske hvert øjeblik af det. Alt imens dine kunder sætter pris på, hvordan du gør det.Bogen kommer omkring alt, en sælger møder ude i virkeligheden. Den beskriver alt fra, hvordan du skal opleve dig selv som sælger, over hvordan kunder beslutter sig, til hvordan du spørger og lytter til dine kunder. Det hele serveret med en masse praktiske redskaber og eksempler ude frasalgets virkelighed.Efter du har læst bogen, er du mere sikker på dig selv i salgssituationer. Du har effektive metoder og værktøjer til, hvordan du hjælper dine kunder til at tage sunde beslutninger hurtigere. Du vil vide, hvordan du kommunikerer mest effektiv med dine kunder, og hvad du skal undgå at gøre.Salgets Virkelighed vil lede dig til nye (salgs)resultater og give dig uvurderlig viden om salg, kunder og dig selv som sælger.
Er arvestykket en formue værd? Hvor meget koster en fin gammel sølvramme? Kan det betale sig at sælge lige nu, eller er det bedre at vente? Er prisen på gamle glas på vej op? I ”Hvad er det værd?” er det prisen, der er i fokus, men bogen rummer også mange spændende og underholdende historier om gamle ting og deres historie.Bogen byder på et udvalg af populære antikviteter samt ting, som er ved at blive det: blomstermalerier, syborde, lommeure, keramik, hyacintglas, kommoder, sølv, Kellinghusen fajance og meget mere. Bagest findes en kort oversigt over stilarter, adresser på udvalgte antikvitetshandlere samt en liste over supplerende litteratur om de enkelte emner.Mariette Tiedemann er uddannet kunsthistoriker. Hendes interesse for antikviteter blev vakt, da hun begyndte at vise rundt i Davids Samling i København. Mariette Tiedemann har blandt andet arbejdet som freelanceskribent og redaktionel medarbejder ved vinavisen.dk. Hun har desuden skrevet flere artikler om antikviteter til magasinet Bo Bedre og har endvidere udgivet en lang række bøger om emnet.
Håndbogen giver et overblik over faget aftaleret. Den kan benyttes som opslagsværk til eksamen og opgaveløsning. Derudover er den perfekt, når man skal læse til eksamen, da den har alt relevant samlet et sted.
En glas-idebog mættet med indhold."Drys med Glas" er en inspirerende indføring i en ny og spændende teknik indenfor ovnformet glas.Kirstine Damgaard har udviklet på en teknik, som sætter alle i stand til at fremstille glasarbejder med flotte motiver i ovnformet glas, uden man behøver være god til at tegne. Med denne drysse/tegne-teknik præsenterer hun 52 forskellige glasarbejder fordelt på en bred vifte af fade, huse, møbler, glasbilleder og figurer.Forfatterens iderigdom udfolder sig over 108 sider på en ubesværet og lettilgængelig måde.Bogen er gennemillustreret og giver konkrete anvisninger på hvordan man selv kan fremstille lignende glasarbejder, vha. arbejdsbeskrivelser, skabeloner og tegninger.Hvis man vil udvikle sine færdigheder i at bruge drys på glas, er denne bog en rigtig god sparringspartner.
En kvalitetsbog omkring nye og nemme ting i pileflet som alle kan være med til. En god begynderbog.
En håndbog i serien for gør det selv maleren, denne gang om nye malemetoder og farvesammensætning.Læs også første bind: "Gamle malemetoder og farvelære"
Arbejdet i almen praksis er præget af et uselekteret patientmateriale og korte konsultationer. Som yngre læge kan det være rart at have en erfaren læge med i beslutningsprocessen. Det får man med Praktisk Praksis.Efter en udførlig introduktion til livet og arbejdet i almen praksis, starter opslagsdelen, alfabetisk inddelt efter de mest almindelige henvendelsesårsager. Hermed er det nemt og enkelt at finde det man søger.Ole Nordlands velkendte bog foreligger nu i en ny opdateret og gennemskrevet udgave af de praktiserende læger Morten Winthereik og Henrik Heerwagen. Praktisk praksis er et nyttigt værktøj til en hurtig briefing, før patienten kaldes ind.
Faktaspækket opslagsbog med viden, fakta og tal på mere end 200 forskellige dyrVelkommen i dyreriget. I denne opslagsbog kan du opleve en lang række spændende dyr fra hele verden og læse om deres levesteder, føde, og egenskaber og alt, hvad man kan ønske sig at vide om former og størrelser!Vidste du at en blåhval kan veje lige så meget som 33 elefanter? Eller at koalaer sover mere end 20 timer i døgnet? Eller at der er flere typer biller, end der er planter?Du kan i løbet af kort tid blive en virkelig dyreekspertBogen bugner af spændende fakta og oplysninger, som er helt utrolige. ALVERDENS DYR - DEN ULTIMATIVE HÅNDBOG er perfekt, hvis du vil hente hurtige informationer om masser af pattedyr, krybdyr, padder, fisk, fugle og hvirvelløse dyr.Knap 400 sider fuld af moderne, actionfyldte og farverige opslag.Målgruppe: 6+
Kystfiskeri er det mest lettilgængelige lystfiskeri, Danmark har at byde på, men det kan også være en udfordring at få has på dets mange variationer. "Kystfisker" indeholder bl.a. et helt afsnit om brændingsfiskeri og andre af Jens Ploug Hansens tips og tricks.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Ploug Hansen (1948-1998) var dansk forfatter, filmmager og fotograf. Hans navn er især velkendt blandt fiskere for hans mange fotos, bøger, artikler og film, der har formidlet fiskeritips til mange lystfiskere gennem årene. Han havde en fast plads i Politiken hver anden lørdag, og blandt hans bøger findes "Havfiskeri", "Regnbue og bækker", "På fisketur med Jens Ploug Hansen" og mange andre.
Ingen æg smager så godt som æg fra egne høns. Det ved enhver, der har haft en hønsegård. Men hvad indebærer det at have høns? "Høns for sjov" fortæller alt, hvad man skal vide, inden man beslutter sig for at få høns. Hvordan skal hønsehuset være indrettet? Hvad spiser høns? Hvilken type høns skal man anskaffe sig? Bogen fortæller også om hønsenes historie i naturen såvel som i fangenskab.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLone Andrup er født 1956 i Fredericia. Hun har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien og er uddannet cand.mag. i dramaturgi og italiensk. Lone Andrup har skrevet børnebøger og skuespil og debuterede i 1992 som romanforfatter.
90% af deltagerne i MØUS* (mødelederundersøgelse) mener, at de spilder deres tid på at deltage i møder, der ikke giver nok resultater. Et vanvittigt højt tal.Vil du ændre på det faktum, så er denne praktiske håndbog i mødeledelse uundværlig.Guuud, har vi møde i dag…? viser dig, hvordan du forbereder og eksekverer møder, så de går fra at være spild af tid til at være værdiskabende.Du kan ikke undgå at effektivisere dine møder, når du følger anvisningerne i bogen.Du får inspiration, metoder og øvelser – kort sagt input til, hvordan du:*forbereder dig – praktisk og personligt*øger din gennemslagskraft*involverer og aktiverer dine møde-/workshopdeltagere*driver mødet til alles (nej, de flestes) tilfredshed *evaluerer og uddrager læring *ændrer mødekulturenGuuud, har vi møde i dag…? indeholder også en 8-trins metode til at omlægge og forbedre en eksisterende –og måske dysfunktionel – mødekultur.Bogen er en schweizerkniv fuld af modeller, grafikker og tjeklister, som du dels kan lade dig inspirere af, dels anvende i praksis, når du skal forberede dig.*Bogens tal og anbefalinger stammer fra og understøttes af en mødelederundersøgelse (MØUS), som Helle Dyrby Høy og Therese Waltersdorff har foretaget. 409 respondenter bidrog til undersøgelsens resultater, som giver værdifuld indsigt i, hvor skoen trykker rundt om i danske virksomheder og organisationer.FÅES OGSÅ PÅ ENGELSK MED TITLEN OH, CRAP! IS THAT MEETING TODAY...?---Shafik Tawadros | Vice President | Submission and Labelling | NOVO NORDISK A/S:"En yderst relevant og brugbar værktøjskasse - i øjenhøjde, og i et sprog, der er til at forstå". ---Marie Mynster Mardahl | Head of People & Development and Internal Communication | ØRSTED A/S: "Helle og Therese har begået en praktisk, nemt anvendelig bog om mødeledelse, der indeholder en masse gode tips til at optimere vores mødekultur - og ikke mindst sikre bedre værdi i forhold til udbyttet af (de mange) møder.Bogen er fuld af gode pointer og indsigter, og jeg kan rigtig godt lide, at den også baserer sig på data.Især er jeg vild med det praktiske format, spiralryggen og det lækre layout, der sikrer, at det er en bog, der vil blive flittigt benyttet og ikke blot står og samler støv i bogreolen..." ---Martin Haugaard Petersen | Trade Marketingchef | Royal Unibrew "Her under Corona-tiden har jeg haft mulighed for at læse "Guuud, har vi møde i dag...?" - en håndbog i bevist mødeledelse. Bogen er dejligt inspirerende og et fantastisk opslagsværk til forbedringer i hverdagen. Jeg vil fremover dele bogen med mine kolleger, så mon ikke der er flere, der begynder at bruge modellerne. Godt håndværk! "OMTALT I DAGBLADET BØRSEN, JYLLANDS-POSTEN, TV2 NEWS&CO SAMT ERHVERV KØBENHAVN.
Denne håndbog er god som opslagsværk, til opgaveløsning og til eksamen. Den giver et hurtigt overblik over faget.
Håndbogen giver et hurtigt overblik over pensum i faget strafferet. Bogen kan benyttes som opslagsværk til opgaveløsning og eksamen.
Håndbogen giver et hurtigt og kort overblik over faget statsforfatningsret(menneskerettigheder) på jurastudiet. Den er særlig relevant til eksamen og kan benyttes som opslagsværk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.