Bøger om Integration

Hvordan opdrager man sit barn, når man ikke har noget godt forbillede at kigge på fra sin egen barndom? Og hvordan gør man op med fortiden, hvis man ønsker et mere nært forhold til sine børn, end man har haft til sin egen far? FÆDRE er en universel fortælling om fædre og sønner, og den arv og de værdier, vi ønsker at give videre til vores børn – og til det større fællesskab . Bogen giver samtidig et indblik i den del af det stadig mere multietniske samfund, som er allermest privat og svært tilgængelig: forholdet til vores børn. Fortællingerne i bogen illustrerer forskellene i opdragelse mellem forskellige generationer og dermed også, hvilket fremtidens Danmark vi bevæger os hen imod. Fem markante fædre beretter i bogen om skilsmisser, arv, forbilleder, tilhørsforhold, død og udødeliggørelse i familien. Tilsammen tegner de et portræt af den første generation med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark. Som nogle af de første journalister, skuespillere, foreningsledere og markante debattører med minoritetsbaggrund herhjemme har de på hver deres måde betrådt nye veje og været frontløbere i samfundet. På ærlig og modig vis deler de historien om deres fædres rolle og betydning for, hvordan livet har formet sig for dem på godt og ondt – og deres egen tvivl og ønsker angående deres egne børn, som vokser op med markant andre forudsætninger, end de selv gjorde.

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration. Bogen udfolder først Alis egen historie: barndomsårene i Iran, senere skolestarten i Danmark, hvor de første tegn på en overbeskyttende integration viser sit ansigt. Bl.a. mente man, at Ali kunne have krigstraumer, på trods af at han aldrig havde oplevet decideret krig, og han blev derfor sendt til psykolog, som hurtigt kunne berolige myndighederne med, at han var sund og rask. I gymnasiet støder Ali for alvor på udfordringer, da han fra både venstreorienterede elever og fra andre indvandrere konfronteres med, at han har forrådt sine iranske rødder. I bogens anden del fortæller Ali Aminali om sine erfaringer som socialrådgiver i integrationssystemet. Gennem en række cases udfolder han de problematikker, han mener, at både indvandrere og det offentlige er lige gode om. Sidst i bogen kommer han med bud på, hvordan Danmark lykkes med at integrere det, han kalder potentielt ressourcestærke individer.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men det vil kræve et opgør med fundamentalismen, hvis udviklingen i de islamiske lande skal vendes. Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne på grund af imperialisme, racisme og de krige, vestlige lande har været involveret i.Sagt om bogen:”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.” Ayaan Hirsi Ali

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop. Danmark har siden 1980’erne ført en asylpolitik, der har forårsaget ændringer af både kultur og befolkningssammensætning, som er uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.I 1983 var der cirka 60.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark.I 2018 er der knap en halv million. Mange er aldeles velintegrerede, men en del er ikke, og debatter om kultur, religion, kriminalitet og økonomi fylder mere end nogensinde.Efter små 40 år er det på tide at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte som hidtil. Er den danske asylpolitik egentlig humanistisk og meningsfuld, og hvad betyder den for de lande,som flygtningene kommer fra?Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger og konflikter - og er det islam eller tonen, der er skaber dem? Hvad er omkostningerne for samfundet og velfærdsstaten, og hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges over de næste 30 år?Med afsæt i statistik, analyser, ghettobesøg og en række mulige fremtidsscenarier giver Mikkel Andersson og Niels Jespersen deres svar og argumenterer for, at det ikke er muligt at løse de konstant voksende integrationsproblemer uden en radikal ændring af dansk asylpolitik.

Mohammad Ali Husseini kunne hverken læse, skrive eller forstå mekanismerne i det samfund, han tilfældigt var havnet i, da han kom til Danmark som flygtning i 2003. Han valgte at møde udfordringen og lærte sig alle de færdigheder, det kræver at blive en respekteret dansk borger. Han tilpassede sig i en sådan grad, at han i sidste ende afsvor sig sin muslimske tro og skiftede sit muslimske navn ud med Alex Dam. 14. november 2014 Jeg var ikke i tvivl. Hvis mit livsprojekt skulle lykkes, var jeg nødt til at tage det sidste skridt, selv om det var drastisk. Indtil nu havde jeg forceret alle forhindringer: Fattigdom, analfabetisme, fornedrelse, udvisning, sprogforbistringer, sygdom… Jeg var næsten nået op på niveau med den gennemsnitlige dansker, men også kun næsten. Der var stadig en knast. Jeg tændte computeren og gik ind på borger.dk. Jeg tastede ”navneændring” i søgefeltet og gik i gang med at lede efter min nye identitet i listen over tilgængelige for- og efternavne.

Multikulturalisme ses af mange som progressiv og venstreorienteret, og kritikken af den betragtes som reaktionær og racistisk. Denne bog udfordrer denne tankegang og viser – fra et venstrefløjsperspektiv – hvordan den moderne mangfoldighedstankegang tværtimod undergraver fornuft, frihed, lighed og individuel selvbestemmelse. Ved at have et særligt fokus på sær-identiteter og indføre grupperettigheder på bekostning af universel politisk frihed, borgerrettigheder, upartiske institutioner og lighed mellem kønnene er den på kollisionskurs med demokratiets grundværdier. Multikulturalisme er derfor i virkeligheden en konservativ og antimoderne ideologi. I denne bog beskriver den svenske universitetsforsker Göran Adamson, hvordan Sveriges regering i 2000 af ideologiske grunde påtvang svenske universiteter en ny ”mangfoldighedspolitik”. Med universiteterne som eksempel påviser forfatteren, hvordan multikulturalisme i dag er blevet en statsbærende ideologi i Sverige, og han leverer en knivskarp analyse af de problemer, det skaber. Adamsons bog er en nøgle til forståelse af ikke bare dagens Sverige men de stigende problemer, andre europæiske lande oplever med at rumme og inkludere deres nye borgere, fordi man ikke tør gøre op med multikulturalismen. Göran Adamson er lektor i sociologi og har en PhD fra London School of Economics and Political Science, LSE. Han er en førende venstrefløjskritiker af multikulturalismen, og hans kommende bog, Masochistisk nationalisme – multikulturelt selvhad og forgabelsen i det eksotiske, fremdrager paralleller mellem klassisk nationalisme og multikulturalisme.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter. Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

Bogen Venligboerne – historien om en bevægelse fortæller historien om Venligboerne og den eksplosion af venlighed, der bredte sig via sociale medier og ud i lokalsamfundene. En venlighed, der manifesterer sig på mange måder: I venskaber på kryds og tværs. I debatten om flygtninge og medmenneskelighed. Og i håndfaste projekter som etablering af en fælles kolonihave i Skive, juridisk bistand i København, en møbelcentral i Ballerup og lektiehjælp i Hobro.I bogen beskrives Venligbo-bevægelsen helt fra den spædestart henover sommeren 2015, hvor flygtninge vandrede på danske motorveje, og til i dag. Bogen rummer desuden en række interviews med centrale personer i bevægelsen samt foto-dokumentation af mange af de projekter rundt omkring i hele Danmark, som engagerede Venligboere har etableret.Udgivelsen er støttet af Økumenisk Fond

The bestseller in IT architecture. If you want to understand IT architecture, this book is for you. It covers many different areas, from strategy to business, technology, and software architecture. Are you working as an IT architect, student, developer, CTO, project manager, or IT professional? If so, this book will help you understand how IT architecture can help address the complexity in a modern organization. It will give you a deeper understanding of the concepts, methods, tools, models, organizations, and frameworks involved. It also covers the social and human aspects of working as an IT architect. Enterprise Architecture, The EA function, Strategy, Organization... Business Architecture, Understanding the business, Modeling, Practical advice… Solution Architecture, Integration, Infrastructure, Security…Software Architecture, Quality attributes, Agility and Lean, DevOps, cloud, AI…… and a lot more. Daniel Akenine is a physicist, technologist, writer, and former neuroscientist. He works as a National Technology Officer for Microsoft, specializing in the impact technology has on society. In 2015 he was appointed to IASA Fellow and ranked as one of the top IT-architects worldwide. He is a member of ISO’s international expert group for cloud standards, co-founder of two technology companies and holds patent applications in Europe and the United States in applied cryptography. Daniel is one of ten advisors to the Swedish Minister of Digitalization and a fiction writer with the latest novel 11 grams of truth about privacy and power in our modern society.

Finn Søeborgs milde menneskelige humor møder Hans Scherfigs skarpe sociale satire i Flemming Jensens nye roman.Kongen af Malmø er noget så sjældent som en politisk-satirisk kærlighedsroman. Det hele foregår i et fiktivt dansk kongehus, hvor kongen ligger for døden. Kronprinsen er klar til at tage over, men Prinsen af Danmark har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde – oven i købet af anden trosretning. Han nægter at benytte sig af sine royale privilegier og insisterer på at følge den lovgivning, der gælder for resten af befolkningen. Dermed kan de to unge ikke få familiesammenføring, og konsekvensen kan blive, at det danske kongehus må flytte til Malmø.I denne politiske farce og royale romance optræder både en konge i respirator, en arabisk ambassadør, en uimod­ståelig, ung kvinde fra Nigeria, en ubeslutsom stats­minister, en alkoholiseret prins, en kvindelig væg-til-væg-kabinetssekretær, militærpolitiet fra Hvorup og mange, mange andre. Hele historiens fortæller er en karrierefokuseret spindoktor-spire med hjertet lagt til optøning.

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende.Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte.Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN:"En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.Gennem små, korte kapitler, fortalt i et præcist sprog, skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet, skænderierne og den lange ventetid på svar.Om forfatteren:Elin Persson (f. 1992) er uddannet socialantropolog og har gået på skrivelinjen på Jakobsbergs Folkhögskola. Når hun ikke skriver, arbejder hun med socialt arbejde. "De afghanske sønner" er hendes debutroman og er i Sverige nomineret til flere priser.

En kærlig mobning af hyggefolket.I denne bog tager forfatter og tegner Boris Boll-Johansen med humor og indsigt fat i et emne, som vi tror, vi kender: Danmark og danskerne. Vi skal høre om danskernes forhold til hygge, leverpostej, Mærsk-containere, tv-serien Matador, Folketinget, det at-tage-tre-gange, halinspektører, tarteletter, kolonihaver, håndbold, pakkeleg – o.m.a. Bogen er i farver og gennemillustreret af forfatteren. Uddrag fra bogen: "Tartelettens indtog i det danske køkken i 1970'erne og ikke mindst dens fortsatte, insisterende tilstedeværelse er for mange en stor gåde. Hvad laver en fransk, filigranagtig delikatesse vel der? Udover at tarteletten kan fungere som (alibi-)beholder for den fede folkeret (lun) høns i (alibi-)asparges, synes følgende at gælde: Tarteletten kan i kraft af sin sprødhed og sin kronologiske placering i den typiske, folkelige gastronomi, nemlig som forrest, udgøre et symbolsk, porøst kolon foran den samlede madtekst: "Vi knuser det franske filigran for at komme ind til kulhydraterne, den rigtige mad, det egentlig mættende.""

Et treårigt barn får en lussing af en voksen til en grillfest i et australsk forstadskvarter, og episoden udvikler sig til et kaos, der truer med at splitte familier og venskaber. Lussingen har været en litterær begivenhed, siden den udkom i 2008, og er blevet kaldt den store australske samtidsroman. Gennem otte hovedpersoner fortæller Christos Tsiolkas historien om et samfund i kulturelt opbrud i en rå tone, der går direkte på Australiens kulturelle tabuer. Med et godt blik for hykleriet, egoismen, intolerancen – og alt det, der trods alt føles godt og smukt – fortæller Tsiolkas en intens fortælling om mand mod kvinde, ung mod gammel, indvandrer mod indfødt, rig mod fattig. En historie om tabte drømme og om nye generationer fyldt af usikre forventninger.Lussingen er en international bestseller og omtales som den store australske samtidsroman. Den har modtaget adskillige priser, heriblandt Commonwealth Writers’ Prize og Australian Literary Society Gold Medal i 2009, og var desuden longlisted til Man Booker-prisen 2010.“Har man aldrig læst en australsk bog, må det her blive den første. Den er så velfortalt og underholdende, at den ikke er til at lægge fra sig.” – Lars Hedebo, Politiken, ♥♥♥♥♥“Manden kan skrive, så hans roman er på en gang sindssygt underholdende og på et højt litterært niveau.” – Pernille Stensgaard, Weekendavisen”Fantastisk fortælling fra et moderne Australien … Jeg er vild med denne samfundskritiske roman.” – Litteratursiden.dk”Sommerens must-read-roman.” – Guardian

Mobilitet og tilknytning belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

15 interview med etniske minoriteter fra alle dele af samfundet giver et godt indblik i den udvikling, som mange med etnisk minoritetsbaggrund gennemlever i dagens Danmark.Pressen skrev:Lad det være sagt med det samme. Bogen er ikke blot lærerig og interessant. Det er flere steder direkte gribende at erfare de problemer, de usikkerheder og de umulige valg, mange af disse mennesker står over for, uanset køn, alder, farve og religion. ...Denne bog viser mange steder at vi, som er født i Danmark, har meget at lære. Ikke kun om indvandrere, lige så meget om os selv. De enkelte interviews burde anvendes i de højere klasser i folkeskolen og i gymnasiet.- Kristeligt DagbladDet er skræmmende læsning om et folk, der skiller indvandrere efter oprindelse, farve og religion...Som Bashy Qurasjy skriver, kommer svarene fra disse brunøjede mennsker "direkte fra hjertet" midt i en skinger tid. De er i bedste forstand en læsning og en tanke værd...Hans bidrag er til en fire-fem alpehuer med det hele.- Politiken

I believe, that one of the best adventures which one can experience, is not travelling to far and exotic destinations, but integration into a new society, and one of the best rewards which you can achieve, is the admiration of being accepted as a full member of it. I call it a voyage, and this voyage will apparently never stop for me, as there will always be something new to learn along the way.

Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?Lærere, pædagoger og skoleledere får flere og flere spørgsmål om diversitet og racisme i skoler og dagtilbud. Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?GODE INTENTIONER ER IKKE NOK viser i teori og praksis, hvordan man som professionel i skole og daginstitution kan skabe bedre vilkår for inklusion og diversitet. Det handler om pædagogisk social ansvarlighed, som er omdrejningspunktet for den nye tilgang, bogen præsenterer.Bogen sætter ord på og gør op med fem myter om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion, som professionelle kæmper med i pædagogisk praksis:• Myte 1: Der findes jo ikke racisme i Danmark• Myte 2: Her ser vi ikke (farve)forskelle• Myte 3: Det er de minoritetsetniske børn, der er problemet• Myte 4: På vores skole er alle lige• Myte 5: Hvis bare man har gode intentioner …Bogen giver en lang række konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man kan håndtere de svære spørgsmål og dilemmaer i hverdagen.GODE INTENTIONER ER IKKE NOK henvender sig til alle faggrupper på det pædagogiske og sociale område: lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere, PPR-psykologer, familievejledere m.fl.

I Danmark siger vi, at skolen skal afspejle samfundet, men kommer det til udtryk i undervisningen, at samfundet i dag er præget af etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed? Interkulturel didaktik kommer med forslag til, hvordan man som lærer kan bringe spørgsmål om forskelligheder, kultur og kulturmøder ind i klasseværelset.Tilgangen for Interkulturel didaktik er inspireret af forskere, der på forskellig vis har diskuteret relationer mellem etnicitet, kultur, uddannelse og race. De lægger vægt på at uddanne lærere sådan, så de kan bygge bro mellem etniske, kulturelle og religiøse grænser, samt behovet for en interkulturel didaktik, der arbejder med transkulturel forståelse som udgangspunkt for dialog.Indledningsvist diskuteres teoretiske tilgange og perspektiver i bogens første del, hvor der ses nærmere på den didaktiske praksis i anden del.Tine Brøndum er ph.d. i uddannelsesvidenskab og specialkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet. Peter Hobel er lektor, ph.d. i fag- og skrivedidaktik ved Syddansk Universitet og underviser på BA-uddannelsen i Interkulturel Pædagogik. Morten Meisner er master i Gymnasiepædagogik og lektor i historie, geografi og samfundsfag ved Duborg-Skolen samt ekstern lektor ved teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet.

To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.

"Man kan ikke integrere sig alene - kun sammen"Sådan lød mottoet for Interkulturelt Center (IKC) - et uddannelsessted og kursuscenter i Aarhus, hvor først indvandrere og flygtninge, siden også etniske danskere, modtog undervisning i alt fra dansk til pædagogik, psykologi, samfundsfag, it og kunst. Kurserne forberedte eleverne på at fortsætte i det danske uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Samtidig lærte de at samarbejde på tværs af sociale, uddannelsesmæssige, sproglige, religiøse og kulturelle forskelle på en måde, hvor alle deltageres erfaringer og kompetencer kom i spil. Interkulturelt Center blev grundlagt i 1984, dengang under navnet Skolen for Interkulturel Pædagogik, og eksisterede frem til 2007. stifter og leder var Inge Thorning, der oprindeligt var uddannet billedkunstner og socialpædagog. I 1970erne engagerede hun sig i arbejdet med danske og tyrkiske børn i et fattigt kvarter i Aarhus og etablerede en fritidsklub for børn. Erfaringerne herfra førte til etableringen af Interkulturelt Center. Bogen her fortæller historien om Inge Thorning og hendes banebrydende arbejde inden for det integrations- og uddannelsespolitiske felt. Den tegner - via interview med tidligere ansatte og kursister - et billede af Interkulturelt Center og dets stifter og leder. En tidligere ansat, der havde baggrund som flygtning fra Bosnien, siger f.eks. om Inge Thorning: ”Egentlig var hun jo kunstner, men så havde hun også det pædagogiske spor. Jeg tror, der er en vigtig del af forklaringen på den kultur, hun skabte på IKC. Der var en kultur, hvor der virkelig var plads til alle, og alle kunne få lov at føle, at de bidrog med noget værdifuldt. Det fik folk til at føle sig hjemme – uanset hvor de kom fra, og hvad de kom med.”Malene Fenger-Grøndahl (f.1976) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger om bl.a. flygtninge, islam, kulturmøde og religion samt skrevet børne-, debat- og rejsebøger.

I et Europa, som i det 20. århundrede gentagne gange er blevet sønderrevet af krige, er det en epokegørende forandring, at stridighederne har kunnet bilægges, og at et samarbejde har kunnet etableres i den Europæiske Union. Men EU repræsenterer ikke kun en fundamental ændring i de mellemstatslige relationer i Europa. Samarbejdet har medført en stærk økonomisk og politisk integration af medlemsstaterne, således at integrationsprocessen i stadigt stigende grad har præget også de enkelte landes indenrigspolitik.EU er omstridt - og ikke kun i den offentlige debat. I den akademiske diskussion findes der i dag endnu ingen entydige definitioner af EU-samarbejdet. Ligeledes eksisterer der stor uenighed om, hvordan EU fungerer, og især indenfor politologien og historie-videnskaben har man haft en teoretisk debat om hvad der er drivkræfterne bag den europæiske integrationsproces.Morten Rasmussens originale arbejde er den første samlede analyse på dansk af såvel de vigtigste politologiske som de nye historievidenskabelige tilgange til en forklaring af den europæiske integrationsproces.Bogen henvender sig således til alle interesserede i forklaringer af den europæiske integrationsproces og til de samfundsforskere, som ønsker at vide mere om forskningen udenfor deres eget felt. Bogen kan med fordel benyttes som en generel introduktion til den teoretiske debat om den europæiske integrationsproces.

'Utrolig spændende, læseværdig og tankevækkende.' - Anne Knudsen, Politiken.

Mit Indien er en fortælling om en flok kammerater på motorcykeltur i det nordlige Indien – forfatterens rødder. Med humor, glimt i øjet og masser af billeder bliver vi taget med på turen i landet med de store kontraster. Bogen præsenterer også faktaviden om bl.a. religion, historie, kultur, forurening, trafik, motorcykler og meget andet. Det føles oplagt og helt ligetil at arrangere en rejse på to uger for sig selv og sine venner i forældrenes hjemegn i det nordvestlige hjørne af Indien. Planen er forførende enkel. Gurpaul Singh Rehal skal bare på eventyr og køre en malerisk tur på mytiske Royal Enfield-motorcykler med en håndfuld danske kammerater, som han vil vise den del af Indien, hvor hans forældre stammer fra. Men han bliver hurtigt klogere. Udfordringerne kommer til at handle om andet og meget mere end snoede bjergveje med forræderiske huller og dovne hellige køer lurende bag hver et klippefremspring. Gurpaul Singh Rehals forældre stammer fra Indien. Han selv er født i Danmark og vokser op i Rødovre med basketball og bankuddannelse. For Gurpaul bliver motorcykelturen med vennerne til en rejse tilbage til sine indiske rødder, en opdagelsesrejse ind i den indiske kultur og historie og betydningen af kastesystemet, som han er vokset op med som en konstant og ofte irriterende udfordring i sin ellers danske hverdag. Gurpaul opdager hurtigt, at han har et langt mere kompliceret og fordomsfuldt forhold til sine forældres hjemland, end han havde erkendt inden rejsen, og fordommene bekræftes fra første øjeblik. Men som så ofte imødegår virkeligheden fordommene på uventede måder. Gurpaul Singh Rehal f. 1981 er født i Danmark, stammer fra Rødovre, er bankuddannet og har i fritiden brugt masser af tid på at spille basketball. Han er vokset op i krydsfeltet mellem dansk og indisk kultur, da hans forældre stammer fra det nordvestlige Indien. I dag er han næstformand for Dansk Indisk Forening i Rødovre, har været næstformand i Rødovre Kommunes Integrationsråd og er menigt medlem af kommunens Udsatteråd. Han har vundet Rødovre Lokalnyts ’Rødovre-pris’, der uddeles til borgere, som gør en forskel i kommunen. Oven i alt dette finder han tid til at spille old boys fodboldspil i B93, hvor han også er medlem af bestyrelsen.

Denne bog handler om vietnamesiske bådflygtninge, og jeg er selv en af dem. Hvad gjorde os så desperate dengang efter Saigons fald og Vietnam-krigens slutning i 1975, at vi flygtede med livet som indsats på ofte overfyldte og synkefærdige både mod en ukendt destination? Generelt klarer vietnamesere sig godt i Danmark. Hvad er grunden til det? Selv om vietnamesere har været i landet i mere end 45 år, stiller mange danskere sig selv disse spørgsmål. Denne bog er lavet i håbet om at kunne give nogle svar. ... For at give læsere forskellige vinkler på det at være vietnamesiskbådflygtning, fandt jeg frem til og interviewede seks andre flygtninge her i landet. Hver historie har sit særpræg, fra solstrålehistorien om en bådflygtningedreng, der blev Mærsk-kaptajn, over sønnen til en flygtning, der blev internationalt kendt kunstner, til brutale historier om en ung pige med mange flugtforsøg og flere opholdi fængsler, og kommunistiske genopdragelseslejre. (Fra forordet)

Varada Raja Naidu Pyndiah – kaldet Boum - blev født i 1952 som barn nummer tretten af en flok på fjorten. Han voksede op på Mauritius i Det Indiske Ocean. Faren, der var simultantolk ved højesteret, døde da Boum var blot to år gammel. Opdragelsesformen var hård, og som lillebror skulle man yde før man kunne nyde. I 1972 blev han inviteret til at bo i Danmark af en dansk familie, hvor faren var udsendt for at hjælpe Mauritius med at etablere en søfartsskole i hovedstaden Port Louis.Med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det Boum at erhverve tre uddannelser, der åbnede dørene for ham med ansættelse ved Nationalmuseet i København, i forskellige afdelinger i Prinsens Palæ og på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.Bogen er skrevet i taknemlighed til den danske familie og det danske samfund, som gav ham muligheden for at blive et integreret medlem af Danmark.Om forfatterenBoum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972. Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby. Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.