Bøger om Journalistik

Michael Meyerheim har gennem fire årtier været en af dansk tv’s mest markante profiler. Han har introduceret seerne for Lykkehjulet, morgen-tv og det klassiske talkshow, og som tv-vært har han i tusindvis af interviews forfinet samtalens kunst.Som efterkommer af jødiske flygtninge er han præget af en voldsom familiehistorie. Den historie deler han her for første gang. Trods en stor usikkerhed og en stærk frygt for at fejle har han altid kæmpet for ikke at gå glip af noget. For når andre har ofret sig for ens frihed skylder man at få det bedste ud af livet.Han fortæller om tre ægteskaber og om at træffe svære valg som far. Om skiftet fra USA-korrespondent for Politiken til vært på det nye TV 2. Om alt det, der har gjort indtryk, fra en fest hos Ronald Reagan over et lærerigt møde med Tina Turner til at besøge sit idol Victor Borge.Ellers ville jeg fortryde er Michael Meyerheims generøse erindringsbog, der – som hans liv – spænder fra det dybt alvorlige til det humoristiske.

Kjær Hansens bog "I andres brød" er på 6 år udkommet i 5 oplag. Den tager udgangspunkt i, at journalister i stigende grad kommer indn i kommunikationsjobs og dermed har en anden funktion end den, de umiddelbart er uddannet til. Den udvikling er gået så hurtigt, at "Strategisk kommunikation for praktikere" ikke beskæftiger sig med den ændring, men tager praktikere i hånden uanset baggrund. Så foruden et lidt ændret fokus og en kraftig opdatering er bogen udvidet med håndfaste tjeklister, mange praktisk tips, flere metoder og nye eksempler.

I Et liv med fodbold og journalistik fortæller Ole Skouboe om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge. Fra sin barne- og ungdomstid i Aarhus over sin tid i Horsens og til Hvidovre, hvor han med klubben Hvidovre IF blev dansk mester og i samme periode også fik landsholdsdebut. En halvprofessionel karriere i Sverige var forløber for en periode, hvor Ole som den første skandinaviske spiller blev professionel i Grækenland. I storklubben Aris Thessaloniki havde han stor succes i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, inden han atter søgte nye udfordringer. Det blev bl.a. som træner med job i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland. Bogen omhandler også hans erhvervsmæssige karriere, hvor han efter en tid som regnskabskyndig og bogholder skiftede spor og fandt sin rette hylde: journalistikken. Først hos Hvidovre Avis og senere i en lang periode hos NORDJYSKE Medier i Aalborg. Kærligheden fylder meget i Oles liv – og i denne bog. Fra 25 års samliv med Susanne, der resulterede i tre dejlige døtre, til mødet med hans nuværende samlever, Jette, som han har været sammen med siden 1995. Uddrag af bogen Nogle få dage senere satte jeg mig i flyveren for at rejse til den nordgræske metropol og millionby Thessaloniki. Jeg skulle se på forholdene i klubben, registreres som Aris-spiller inden 1. juli og sætte min underskrift på den toårige kontrakt, vi i store træk, men dog foreløbig kun mundtligt, havde forhandlet os frem til i København. Det var en surrealistisk oplevelse for mig at lande i den nordgræske hovedstad. Jeg blev modtaget i lufthavnen ikke alene af repræsentanter for Aris Thessaloniki, men også af i hundredvis af begejstrede tilhængere, klædt i klubbens gule og sorte farver, viftende med bannere og tørklæder, mens de skreg deres glæde og velkomsthilsen ud i lufthavnen. Øvrige rejsende og turister, der befandt sig i området, kiggede undrende på det særegne scenarie. Jeg glædede mig naturligvis over den fantastiske modtagelse, men tanken om, jeg overhovedet var i stand til at leve op til de forventninger, man så tydeligvis havde til mig i fodboldmæssig henseende, strejfede mig. Om forfatteren Ole Skouboe (f. 1949) har haft en lang karriere som både fodboldspiller og træner i ind- og udland. Sideløbende med fodbolden har han også haft en lang karriere i mediebranchen. Han er siden 1993 bosiddende i Aalborg.

Kristian Frederiksen og Rasmus Sylvest Larsen har over nogle år udviklet helt nye analysemetoder og dermed arbejdsredskaber - det drejer sig om korte tv- og videoproduktioner. Deres bog har fået titlen "Skarpt skåret" og gennemgår konkret, detaljeret og pædagogisk en ny måde at tænke korte indslag på. En ny teori og tankegang, men gjort særdeles brugbar.

Natfolden er skrevet på Christiansborg, på skyggesiden af tv-kameraet. Den er et fiktionaliseret portræt af borgen og menneskene der. Natfolden omhandler politik, journalistik, magt og afmagt - hvordan nærhed til magten påvirker sprog og mennesker. Knud Brix er Ansvarshavende chefredaktør, Ekstra Bladet og Natfolden er hans debut.

Fåes i ny udgave isbn 9788792816962

Denne bog beskriver hvordan netnyheder bliver til. Forfatteren viser hvordan produktionen af nyheder til nettet ikke bør ses som en helt ny form for journalistik, men mere som en ekstrem form og dermed en videreførelse af en allerede eksisterende journalistik.Både tavse regler på redaktionerne, flermediale strategier for nyhedsproduktion i mediehusene samt eksisterende hierarkier har afgørende betydning for, at netjournalistik ikke altid udnytter de teknologiske muligheder for en ny og forbedret digital journalistik, der er indbygget i internettet som medieplatform.Fremstillingen bygger på observationer i danske mediehuse og interviews med danske journalister. Dette giver indblik i, hvad hurtigheden og inddragelsen af publikum betyder i den digitale nyhedsproduktion og hvordan den netjournalistiske praksis ofte spænder ben for de digitale idealer.Bogen henvender sig især til journaliststuderende og journalister og andre der arbejder med medier, kommunikation og nyhedsformidling på nettet. IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Nyt medie - ny journalistik? Kapitel 2. Netjournalistikken i et mediehistorisk perspektiv Kapitel 3. Indholdet på netmedierne, nyhedskredsløbets økologi og netmediernes forskellighederKapitel 4. Mediehusene og »den usynlige mur« Kapitel 5. Breaking news - dem må vi eje Kapitel 6. Al magt til læserne? - om brugernes rolle i nyhedsproduktionen Kapitel 7. Netjournalister i spændingsfeltet mellem idealer og praksis Konklusion. Om idealer, der forbliver potentialer

Uden forudsætninger for at skrive om cykelløb, faktisk uden nogensinde at have overværet et cykelløb, sendes den italienske forfatter og journalist Dino Buzzati (1906-1972) af sin avis afsted for at dække Giro d’Italia 1949: krigsstøvet har knapt har lagt sig, man famler efter normalitet og mening, og publikum hungrer efter en helt anden type dramatik – hvad de får i det endelige opgør mellem giganterne Fausto Coppi og Gino Bartali.Buzzatis ikoniske reportager sætter nye standarder for sportsjournalistik: Buzzati placerer cykelløbet i en levende litterær og poetisk ramme; han bygger bro mellem rytterne og publikum; og han giver stemme til landskabet, kammeratskabet, pinslerne og lidenskaben. Dino Buzzati formår at skrive om cykelløb, så selv cykel-fornægtere må overgive sig til den funklende og betagende prosa.I Italien er Buzzatis cykelbog blevet en klassiker; et tilbagevendende referencepunkt, såvel litterært som indenfor sportsjournalistikken (der trækkes f.eks. i dag ivrige paralleller mellem henholdsvis Bartali og Coppis opgør og Pogačar og Vingegaards). Buzzatis reportager betragtes den dag i dag som et nybrud indenfor genren.

Byen bløder.Adam Rasmussen, freelancejournalist og homoseksuel, bliver kontaktet af sin ven, vicepolitiinspektør Simon Falk.Simon Falk beder Adam skrive en artikel om den homoseksuelle unge mand, som er fundet myrdet i Holmens Park.Adams research bringer ham i kontakt med blandt andet den karismatiske Troy, den finurlige Marcus og en meget insisterende sengesælger.Adam forfølger sagen for at finde svar, men drabene er først lige begyndt.Er morderen en fremmed eller færdes han i samme miljø som Adam i den indre by.Og hvem er ‘soldaten’?Artiklerne bringer Adam i morderens søgelys, men heldigvis har Adam en, der passer på ham, ikke?Genre: lGbt+ Heat level: 3

Under den tyske besættelse var Informations grundlæggerBørge Outze Danmarks mest forfulgte journalist. Tyskerne udlovede en dusør til enhver, der pågreb ham, fordi Outze modigt og stædigt fortalte sine læsere, hvad der foregik i landet.Det fortsatte han med, da han på flugt for Gestapo måtte gå under jorden og stadig udsendte sine daglige nyheder i Danmark og til de allierede lande. Han vidste, at han dermedsatte livet på spil. Arbejdet i den underjordiske presse kostede 192 af hans kolleger livet under besættelsen.I denne bog fortæller den prisbelønnede journalist Alex Frank Larsen, hvordan hans tidligere redaktør overlevedesom flygtning i sit eget land, slap ud af tysk fangenskab og skabte den eneste avis med rod i den danske frihedskamp.

”Erik Holdsted Hansen. Født 6. april 1951 i Godthåbs Sogn, Frederiksberg, boende i Skanseparken. Er afgået ved døden på bopælen 6. februar 2020. Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen, Administrationscentret, Sjællandsgade 40, 2200 København N. Alle hverdage mellem 10.00 og 12.00.”Sådan lød teksten i den annonce, journalist Wilhelm Møller var faldet over en morgen på redaktionen. Han skrev om navne og holdt altid øje med både jubilæer og dødsfald.Annoncen vækker det journalistiske instinkt og Wilhelm sætter sig for at afdække historien bag. Derved sætter han uforvarende gang i begivenheder, som får helt uoverskuelige konsekvenser. Om forfatterenKlaus Wilmann (f. 1952) har tidligere udgivet debatbogen ”Brug den sunde fornuft” om de vilkår nutidens børn møder, spændt ud mellem voksnes bekymring og optimisme.Forfatteren har bidraget til et utal af fagbøger om børn, pædagogik og socialpolitik. Denne roman er forfatterens skønlitterære debut.

I flere år hersker krig i Europa. Kampene i Ukraine har kastet Rusland og Vesten ud i den værste konflikt siden Sovjetunionens opløsning. Kreml hjælper separatisterne i folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk, mens EU og USA har valgt at støtte regeringen i Kyjiv. Bogen giver et detaljeret indblik i den skrøbelige situation i Ukraine. Den bidrager til en bedre forståelse af den alvorlige splid. Hvordan konflikten løses kommer til at præge Europa i de kommende årtier. Bogen bygger på talrige interviews, fotografier og møder med de mennesker, der lider under volden og usikkerheden. Adskillige reportagerejser på kryds og tværs i Ukraine siden kampene begyndte gør, at konflikten beskrives med en anden dybde end i den daglige nyhedsdækning. Besøg på blandt andet Krim og i separatisternes del af Donbass giver læseren mulighed for at danne sig et indtryk af situationen i Ukraine-konfliktens brændpunkter. Desuden kommer bogen ind på, hvilken rolle medierne har for de krigsførende parter, samt hvilke økonomiske interesser der er på spil. Afstikkere til de små nationer Transnistrien og Abkhasien, hvor Rusland også også optrapper sit engagement, giver perspektiv til konflikten i Ukraine.

Under Anden Verdenskrig var den amerikanske forfatter John Steinbeck udsendt som krigskorrespondent for avisen "New York Herald Tribune", og "Der var engang en krig" indeholder en række af de artikler han skrev fra juni til december 1943.Steinbeck dækker ikke krigen direkte, men holder sig til beretninger om de mennesker, der lever med og som en del af krigen. Han fortæller blandt andet om amerikanske soldater med hjemve, der forsøger at dyrke deres egne grøntsager i englændernes haver og om festlighederne i Capri på Sicilien, da byen blev befriet af de amerikanske tropper.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

Ryk Verden! udfordrer dit perspektiv, og inspirerer dig til at se verden i et mere konstruktivt lys. Den giver redskaber til at rykke ved det, vi tager for givet og anviser nye veje ind i den nye medievirkelighed. Baseret på undervisningsmaterialet af samme navn, gør den gymnasieelever til konstruktive journalister, der ikke stopper ved analysen eller problemformuleringen. Deres generation arver store udfordringer, og de får brug for at kunne skabe rum for visioner, skæve tanker og anderledes løsninger. Den konstruktive tilgang er selvfølgelig ikke udelukkende forbeholdt gymnasieelever, og derfor har vi samlet højdepunkterne i denne lille bog til dig. Den er dedikeret til dig, der gerne vil rykke verden selv.

Der er vanvittigt mange gode historier at fortælle inden for turisme- og oplevelsesbranchen i Danmark.Men hvordan får du hul igennem til medierne? Hvilke historier er værd at satse på?Og hvordan kan du bruge pressearbejde i din turismevirksomhed til at få omtale og opmærksomhed fra medierne?Denne bog er en meget konkret guide til at fortælle dine historier på den rigtige måde, så journalisterne lytter. Det er ikke nogen videnskab - alle kan lære det.Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser henvender sig til alle iværksættere og aktører, der arbejder med at skabe fantastiske oplevelser for danske og udenlandske turister.Undertitlen på bogen er Få succes med omtale i medierne selvom du har travlt med tusind andre ting og kun har et budget på 0,- kr.Det koster nemlig ikke noget af lave pressearbejde udover din tid, energi og ihærdighed.Når det lykkes at opnå gode presseresultater, kan det gøre en kæmpe forskel for dig og din virksomhed.I bogen kommer du til at møde nogle af landets førende eksperter inden for PR i turismebranchen. Du kan også møde en række turismeiværksættere, der har forstået værdien af at prioritere pressearbejde, selvom der som turismeaktør altid er travlt med tusind andre ting.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på instagram og facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.

Nora er modvilligt vendt hjem til Odense for at læse journalistik. Byen minder hende om alt det, hun har brugt de sidste tre år på at glemme, men måske er en ny begyndelse lige det, hun har brug for? Noget, hun i hvert fald ikke har brug for, er en arrogant og bedrevidende underviser, som kan se lige igennem hende... Det er da meget muligt, at Mads er ung stjernereporter, men Nora har ikke tænkt sig at lade sig imponere af den kendte Mr. News. Hun har nok at kæmpe med i forvejen. Om forfatteren: Pia Konstantin Berg (f. 1985) har selv gået på SDU og gennemførte med egne ord journalistuddannelsen med blod, sved og begyndende mavesår. Hun debuterede i 2016 med romanen "Vi var engang" og har siden skrevet en række bøger. Senest aktuel som forfatter på filmen "Bytte bytte baby".

Nummer 9’s gonzoreporter, Simon Petersen, har igennem 10 år lavet sine tegnede reportager fra det danske tegneseriemiljø (og også fra flere udenlandske tegneseriefestivaler). Alle conrapporterne er nu samlet i et digert værk på 384 sider med forord af Marvel-Morten. Se, om du kan genkende dig selv eller dine venner i den eneste sande håndbog for tegneseriefestivaler.

Mens København sveder under rekordtemperaturer, dukker et lig uden hoved op i havnens grumsede vand. Et andet sted i byen forsvinder den syriske flygtning Aziz Almasi, chauffør for parlamentsmedlem Esben Nørregaard, sporløst. Af frygt for en lyssky kontakt fra sin fortid appellerer Esben til Jensen om at undersøge Aziz’ forsvinden. Kan liget i havnen være Aziz? Jensen og Henrik får endnu engang brug for hinanden for at afsløre sandheden - en, der er farligere, end de kunne have forestillet sig. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. I dag er hun kommunikationsansvarlig i en større bank. I 2023 modtog hun Det Danske Krimiakademis pris for bedste debut med "Mit navn er Jensen".

Til alle der enten allerede skriver eller gerne vil skrive – eller som interesserer sig for, hvordan en god fortælling bliver til. Begyndere, professionelle og litteraturinteresserede. Bogen fungerer som opslagsbog, metodebog og opmuntringsbog i ét.Her er redskaber til at skabe karakterer med dybde og plot med power.Lær fx om de virkemidler filmfolk, tv-selskaber og journalister bruger til at fange og fastholde publikum.Læs råd og erfaringer fra mere end 100 internationale forfattere. Få konkrete vejledninger i at skrive bl.a. thrillere, litterær fiktion, YA, romance, krimi, fantasy, feelgood, børneromaner og Sci-Fi.Læs om dialog, dramaturgi, karakterer, spænding, store, små og eget forlag – om plot, pace, pitch, payoff, serier og lydbøger. DORTHE STUDSGARTH er journalist, MA i retorik og forfatter til seks bøger, heraf to romaner. Har været med til at vinde TVPrisen, Sprogprisen.dk og en International Emmy. Hun har bl.a. instrueret dokumentar- og reklamefilm. Var med til at starte TV2 som en af de første værter på Nyhederne. Boede i London som TV2’s britiske korrespondent i en årrække, før hun blev ansat på bl.a. DR.

Autumn troede, at hun havde alt: en smuk og fræk kæreste, et fornuftigt omend uspændende job som personlig assistent hos Thorne PR, en klog bedste ven og et forestående eksamensbevis i journalistik.Men hendes perfekt anlagte verden forandrer sig, da Autumn opdager en livsødelæggende hemmelighed.Hun bliver nødt til at ændre sit liv på drastisk vis, og da hun møder en mystisk og sexet fremmed, tænker hun, at han kunne være løsningen på hendes problemer.Autumn befinder sig pludselig i en ny luksuriøs verden, der udgøres af ambitiøse mennesker, fantasier og kødeligt begær. Hvordan skal hun slippe fri af den? Eller indfrier denne nye verden rent faktisk hendes drømme?Annabelle Knights debutroma, Det endeløse efterår,er en dampende hed historie med dystre seksuelle undertoner, der handler om, hvordan en helt almindelig pige uforvarende – men måske ikke helt uvilligt – udforsker begærets og frigørelsens grænseland.

Den 90-årige Irene Valborg bliver fundet myrdet i en velhavende forstad til København, og hendes dyrebare diamanthalskæde er forsvundet. Det ligner et indbrud, der er gået galt. Da yderligere to ældre mennesker bliver ofre for brutale overfald, sættes kriminalkommissær Henrik Jungersen på sagen. På alle gerningsstederne finder han et fotografi af den samme pige. Men hvem er pigen på billedet? Irene Valborgs datter er utålmodig efter at få den arv, hun har så hårdt brug for, og hyrer Jensen, den tidligere reporter på Dagbladet, og hendes teenage-sidekick, Gustav, til at finde den forsvundne diamanthalskæde. Endnu en gang bliver Henrik i sin søgen efter sandheden konfronteret med Jensen – dén kvinde i København, som han i et desperat forsøg på at redde sit ægteskab vil gøre alt for at undgå ...Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ”Skæbnefortællinger” på dansk tv i 1970’erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskets mørke sider. Hun og Jensen har erobret mange krimilæseres hjerter med ”Mit navn er Jensen”, bind 1 i denne serie.

Bogens første del indfører eleverne i de grundlæggende emner inden for journalistik som metode og som idé. Bogens anden del indeholder seks forskellige cases fra Watergate til fake news.Hver enkelt case rummer en fortælling og en fagdidaktisk opfølgning om journalistik, der i kraft af journalistens metoder, kildeadgange og ikke mindst personlige integritet og ihærdighed har skaffet offentligheden indblik i magtmisbrug og har været med til at bringe magthavere til fald.

”Bonjour madame Olsen, velkommen til Nice, mit navn er Louis Lambert, major Lambert, og jeg leder efterforskningen af denne frygtelige forbrydelse.””Bonjour, og tak for velkomsten, mit navn er Inge Olsen. Jeg tilhører Københavns Kriminalpoliti, med titel af kriminalkommissær.””Jeg håber, De har haft en behagelig rejse madame Olsen. Vi vil køre Dem til Deres hotel nu, og jeg vil hente Dem der klokken 14, hvorefter vi mødes til en briefing på gerningsstedet. Vil det passe Dem?”Inge Olsen ankommer til Nice Lufthavn, hvor hun bliver mødt af sin franske kollega, major Lambert, fra det lokale gendarmeri. Inge Olsen er udsendt af de danske myndigheder for at bistå fransk politi i opklaringen af en voldsom forbrydelse rettet mod en dansk diplomatfamilie. Det bliver en sag, som forandrer hende for altid.Om forfatterenKlaus Wilmann (f. 1952) har tidligere udgivet debatbogen Brug den sunde fornuft om de vilkår nutidens børn møder. Forfatteren har desuden bidraget til et utal af fagbøger om børn, pædagogik og socialpolitik.I 2020 fik forfatteren sin skønlitterære debut med hospitalskrimien En plet på kitlen. Med bogen Mørke dage i Nice fortsætter forfatteren med politikommissær Inge Olsen i en central rolle.

Skyldig. Ét enkelt ord på en tiggers papskilt. Og nu er han død, stukket ihjel på gaden i det vinterlige København. Det er den anden hjemløse fundet knivdræbt inden for kort tid. Dagbladets reporter Jensen snubler nærmest over liget indhyllet i sne på vej til redaktionen en tidlig morgen. Hjemvendt efter femten år i London har hun ikke længere et stort netværk, og hun ringer til kriminalkommissær Henrik Jungersen, som hun engang har haft en intens affære med. Gamle følelser genoplives, og det samme gør gamle fortrydelser. Det viser sig dog kun at være begyndelsen på Jensens problemer. Hendes chef, den legendariske chefredaktør Margrethe Skov, er stærkt utilfreds med, at Jensen ikke har brugt sit førstehåndskendskab til sagen til at sikre Dagbladet forsidehistorien. Men Jensen vil hellere til bunds i, hvad der er sket med den unge mand. Da et tredje lig dukker op, virker det indlysende, at en seriemorder står bag. ’’Mit navn er Jensen’’ er første bind i Heidi Amsincks krimiserie, som foregår i hjertet af København med den kvindelige journalist Jensen i hovedrollen. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af Brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ’’Skæbnefortællinger’’ på dansk tv i 1970erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskers mørke sider. Hun skriver i dag på engelsk og er fortælleren bag en stribe dunkle skæbnenoveller, bl.a. produceret for BBC Radio 4. Med ’’Mit navn er Jensen’’ debuterer hun som krimiforfatter.

"Hvis de har en time til overs" er en samling af journalistisk arbejde, som forfatter og journalist, Orla Johansen, har skrevet gennem sin lange journalistkarriere. Meget af det handler om ting, der ikke kom i avisen, dengang det var højaktuelt, eller om personer, som på udgivelsestidspunktet stadig var kendte, eller som måske allerede var gået i glemmebogen. Alt dette arbejde og de mange meninger og tanker har Johansen samlet disse essaylignende tilbageblik.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

En mand er forsvundet og efterlyses i Radioavisen. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men da der er tale om en kandidat for et politisk parti, vækker sagen alligevel ekstraordinær interesse - også for medierne. Derfor tager en stjernereporter på sig at levere alt det nyhedsstof, han kan fremskaffe om sagen. Og kan han ikke finde frem til noget, så finder han da bare selv på noget ... lige til den bitre ende.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

I 2006 blev der i forbindelse med chefskiftet på TV 2 bl.a. formuleret det fremtidsperspektiv at kanalen skulle tilpasses annoncørerne og være langt mere kommerciel. Ja, TV- journalistik kunne overhovedet ikke blive kommerciel nok. For blot få år tilbage ville en sådan tankegang have vakt protest og kritik, men fremført nu falder den godt i hak med den smarte kynisme der udgør en væsentlig del af tidsånden og som slår igennem på mange andre områder - sammen med forløjetheden, den kreative bogføring i nye forklædninger, forskellige former for "nysprogs" omformning af værdibegreberne, oppustet business-class visdom, poserende iscenesættelser og selvpromoveringer og det anmassende, omsiggribende privateri og mediefjant. Fraklip og tilføjelser vinkler sig respektløst ind på forskellige sider af det offentlige liv og mediekulturen med udgangspunkt i direkte citater eller såkaldte virkelige begivenheder, udsagn og personer

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier? Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.