Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vejen går gennem luften er en roman om en ung kvinde, der rejser til et seminarium i Vestjylland for at blive lærer. Her havner hun uforberedt i et miljø, der er præget på den ene side af en folkelig, glad grundtvigianisme, på den anden side af Indre Mission. Vi er i 1950’erne med frihedsdrømme, rock’n’roll, oprøret i Ungarn og en spirende seksuel frigørelse. Men som så mange seminarier dengang er dette ikke kun defineret af, at eleverne skal blive gode lærere. Der findes i lige så høj grad elementer af en moralistisk og kønsforskrækket vækkelsesånd. Og da veninden Mona bliver gravid, får det fatale konsekvenser.Romanens hovedperson kender vi fra Inge Pedersens to seneste romaner Og halsen af en svane og Til Amerika. Nu er hun 19 år, nysgerrig og oplevelsessyg. Der skal skenoget. Hun er sværmerisk, tvivler på egne evner, men er også kompromisløs og konsekvent. Og det er netop i denne omskiftelighed, i hovedpersonens mange facetter,at Vejen går gennem luften konstant overrasker. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
VERDENSPORT af Anna Elisabeth Jessen er en verdensomspændende roman om menneskeskæbner, der krydser hinanden i et stormfuldt dansk-tysk erhvervseventyr.Sønderjylland 1937. De to skibsrederfamilier Hassel og Nielsen har vind i sejlene. Skibsfarten på verdenshavene blomstrer, og familierne ejer fornemme villaer og palæer i både Danmark og Fjernøsten. Det er driftige folk, der forstår at navigere, også da verdenskrigen kommer med nye fronter og fjender – og venner.I krigsårene bor to drenge under samme tag i familien Nielsens villa i Shanghai. Dansk-tyske Georg er sønnen i huset og en af arvingerne til dynastiet; kinesiske Hai Song er familien Nielsens teaboy. En polsk pige, Eva, arbejder også i huset, men pludselig en dag er hun væk.De næste 80 år udfoldes konsekvenserne af de dramatiske og ikke mindst de hemmeligholdte begivenheder i krigens skygge. Sporene fører kloden rundt: fra Shanghai til Lissabon, fra Hong Kong til København, fra New York til Costa del Sol – og tilbage til Sønderjylland, hvor det hele begyndte. Og fortsætter.
Charmerende og humoristisk roman om 35-årige Franks livtag med tilværelsen … og kærligheden.Frank har aldrig fået sig en uddannelse efter gymnasiet. I stedet har han i en brandert købt en gammel lastbil og slået sig ned som havemand. Nu er han 35 år og vil videre i sit liv, men det har han truet med i årevis, påpeger vennen Bjørn, der er mekaniker og bor i den samme hensygnende by i Midtjylland.Hverken Bjørn eller Frank har en kæreste – ikke som Frank ser det, i hvert fald. Men Emmi, der jævnligt tager ham med hjem fra kroen, mener noget andet, og det samme gør Liz, hendes skræmmende mor. Frank har bare ikke den store lyst til at binde sig til Emmi og hendes to børn. Så hellere til biologen Sara, der vender tilbage til byen som projektleder på den nationalpark, Naturstyrelsen vil anlægge i området.Den lille by kommer på landkortet, da nogle ulve bliver spottet på egnen, og endnu større opmærksomhed vækker det, da én af dem bliver skudt og smidt i en indkørsel. Nogen bryder sig tydeligvis hverken om ulve eller om at få en nationalpark til nabo.Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt er en forførende feel goodroman for både mænd og kvinder om at forfølge sin længsel, også selvom den viser sig at pege i en anden retning, end man først lige havde forestillet sig.
Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.
Året er 1340. Danmark har ingen konge haft i otte år. Landet er pantsat og besat. Vi følger den unge bondesøn Svend Christoffersen, som forlader sin fars gård på Djursland for at udleve sin drøm om at blive kriger. Det er en urolig og farlig tid. Forholdet mellem de jyske stormænd og landets magthavere, grev Gert og grev Johan, er højspændt. Landet vånder sig under skattetrykket. Fattigdommen sender folk fra hus og hjem. Kæltringerne hærger og plyndrer og gør landevejene usikre. Svend bliver huskarl hos Niels Ebbesen på Nørreris, hvor han får brug for al den våbenlærdom, som hans far har givet ham. Svend oplever, trods krigerlivet, kærligheden, da han bliver forelsket i køkkenpigen Birte. Han deltager i bekæmpelsen af kæltringerne i området. Svend er også med, da Niels Ebbesen natten mellem den første og anden april 1340 tager til Randers og dræber grev Gert.
Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.
Dax har længe kæmpet … alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var teenager. Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø.Dax’ drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unge, der mangler retning og omsorg. Det sted, som Dax ville ønske, han havde haft, da han var allermest sårbar og ensom.Dax har længe kæmpet … alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var teenager.Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø. Hans drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unge, der mangler retning og omsorg. Det sted, som Dax ville ønske, han havde haft, da han var allermest sårbar og ensom.Nora har altid vidst, hvad hun ville. Hun læser medicin, hendes forældre er læger, og hun har rejst verden rundt med dem. Nu er hun tilbage i Aalborg, men er hun klar til at tage det næste skridt op ad karrierestigen? Er medicin virkelig hendes passion?Noras verden er sort/hvid, Dax’ en moralsk gråzone. Det var slet ikke meningen, at de skulle mødes. Og slet, slet ikke meningen, de skulle falde for hinanden.9000 chancer er en gribende historie om tiltrækning, der ikke lader sig undertrykke, om to verdener, der kolliderer og om at satse alt på kærligheden.
Et lille landsbysamfund på Djursland er på den anden ende, da en tidligere dømt pludselig flytter ind.En ung kvinde dræbes i sin lejlighed i Aarhus. Fire år senere løslades Lars Emil, der dengang blev dømt skyldig. En anden har tilstået. Lars Emil er en fri mand.I den lille landsby Roslinge på Djursland står Lars Emils nye kone Kira og deres lille datter klar til at byde ham velkommen hjem. Men de er også de eneste. For hvem vil bo i nærheden af en mand med så belastet et rygte?Frygten indtager landsbyen og udløser trusler og oprør. Og da endnu et drab finder sted, denne gang midt i fredelige Roslinge, er det lille lokalsamfund tæt på kogepunktet.Kriminalkommissær Thea Krogh fra Østjyllands Politi hentes til Djursland for at opklare sagen i tæt samarbejde med lokalbetjenten Bjørn. Imens forsøger den lokale sognepræst, Thorkild Christensen, at få verden til at give mening igen. For en frikendt er vel fri?Dømt handler om forsoning, skyld, tilgivelse, rummelighed – og ikke mindst om kærlighed i alle dens komplekse afskygninger.Forfatterduoen Degnbol & Winther består af Kenneth Degnbol (f. 1972, cand.mag. i musik og historie) og Dagmar Winther (f. 1980, journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole). Parret debuterede som krimiforfattere i 2014 med Forkynderen / The Preacher, udgivet under pseudonymet Sander Jakobsen på det engelske forlag Little, Brown and Company og solgt til 12 lande. Parret er gift og bor med deres børn på Djursland, hvor de arbejder som henholdsvis højskoleforstander og højskolelærer.
Da frisøren i den lille by Roslinge findes død, blander en true crime podcaster sig i opklaringen – for åben mikrofon!Lisa findes død i sit hjem, og findestedet stritter i flere retninger. Efterforskeren Thea og landbetjenten Bjørn må igen samarbejde for at komme til bunds i mordmysteriet, men sagen kompliceres af en fremadstormende podcaster, som kommer til byen med en campingvogn fuld af radioudstyr og en kulørt teori om, hvem drabsmanden kan være. Sognepræsten Thorkild bliver involveret, da hans præstekollega ved noget, men nægter at udtale sig med henvisning til sin tavshedspligt. Da Theas egen nevø begynder at samarbejde med podcasteren, bliver det svært for Thea at navigere mellem sin egen efterforskning i det lokalsamfund, hun selv for nylig er blevet del af, og de mange ubekræftede informationer, som podcasteren blæser ud på internettet. For hvad er sandt, og hvad er falsk, når jagten på opmærksomhed pludselig bliver en del af opklaringsarbejdet?Det Djursland-baserede forfatterpar Degnbol & Winther er tilbage med endnu en varm og livsklog fortælling fra deres lokalmiljø. Med stor indlevelse i de bærende karakterer og kærlighed til det samfund, de beskriver, tager forfatterparret fat på presserende etiske dilemmaer, drevet frem af en medrivende og kærlighedskringlet kriminalgåde.
Felicia har fuld fart på karrieren. Efter økonomistudiet blev hun udvalgt til et internationalt talentprogram, og hun står allerede med et ben ude af Danmark. Derfor er det ubelejligt, at den mystiske mand, hun tog med hjem fra den årlige julefrokost, viser sig at være både sød og svær at glemme. Så svær, at hun er nødt til at se ham igen – også selvom timingen ikke kunne være værre. Deres kemi er noget helt særligt, men jo mere tid de tilbringer sammen, desto mere føles det, som om han skjuler noget …Som enkemand og far til to følger Claes’ hverdag et nøje planlagt skema fyldt med savn, arbejde og vasketøj. Der er ikke plads til at falde for nogen og slet ikke Felicia, der snart skal rejse. For selv hvis han var klar til at komme videre, vil hun så kunne acceptere, at den bekymringsløse fyr, hun mødte til julefrokosten, har en familie, en masse forpligtelser og en tragisk fortid?Vild i varmen er en hjertevarm fortælling om modsætninger, der mødes, og om at overvinde udfordringer – særligt de indre. Bogen er anden, fritstående bog i L. Shermans Forført i Aarhus-serie.
I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.
Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier
Nogle gange må man rykke tilbage til start for at finde sig selv …Anna har altid haft styr på alting. Med topkarakter i studenterhuen er hun strøget gennem sin CBS-uddannelse med kurs mod drømmejobbet på et prestigefyldt PR-bureau. Men da stillingen går til en anden, står hun for første gang uden en plan og med en stigende følelse af panik. Imens er Annas fraværende far tilbage i Danmark for at overtage det sønderjyske familiegods, og han er opsat på at ansætte hende. Selvom tanken ikke huer storbypigen Anna, er opgaven med at lægge godsets nye brandingstrategi vel bedre end ingenting?På godset møder Anna chefkokken Thomas, som har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Da de skal samarbejde, står konflikterne i kø, for hvorfor skal hun ændre ved et image, der har fungeret fint i mange år? Og hvorfor har han så svært ved at forstå, at ikke alle gæster drømmer om brun sovs året rundt? Men måske kan de også lære noget af hinanden? Hvis de altså ikke river hovederne af hinanden først …Kærlighed for kontrolfreaks er en romantisk komedie om modsætninger, der mødes, uventet kærlighed og om måske at være blevet voksen lidt for hurtigt.
Laura har to store kærligheder i sit liv: økonomistudiet, hvor hun kan få lov til at nørde tal og grafer, og Elias, hendes to-årige søn. Det er svært at finde tid til fester for ikke at tale om dating og fyre, og hvem har hun overhovedet lyst til at lukke ind i Elias’ liv? Indrømmet, hvis hun skulle tillade sig den luksus, så ved hun godt hvem … Og måske kunne det også bare være for en enkelt nat?Lige siden William mødte Laura første gang, har der været noget særligt imellem dem – som ikke kun skyldes, hvor fantastisk smuk, han synes, hun er. Men dengang var hun højgravid og havde en kæreste. Nu er hun single, men udfordringen er, at de er blevet gode venner og er i læsegruppe sammen. William lever det ubekymrede, vilde singleliv og går aldrig glip af en fest, så deres liv kunne heller ikke være mere forskellige.Men måske tør de glemme det for en enkelt nat? Hvis de da kan nøjes med én … Vild i natten er en fortælling om modsætninger, der mødes, om forviklinger og misforståelser, men frem for alt uimodståelig kærlighed. Bogen er første og fritstående bog i L. Shermans Forført i Aarhus-serie.
Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.
PR-maskinen hos Danmarks Radio kører i højeste gear.Den nye søndags-serie Røde papirer skal vises for millioner af danskere. Forventningerne er skruet helt op. Især til Silas Ruby, der har skrevet og instrueret serien, som bygger på hans egen turbulente barndom. Men også til den talentfulde, nytiltrådte dramachef Bjørg Walsted.For at forberede sin far og søster på mediehysteriet er Silas taget til sit barndomshjem i Skive for at se første episode af Røde papirer sammen.Samme aften bliver politiefterforsker Marc Abildgaard tilkaldt. Silas’ søster og far findes skuddræbt og Silas bliver anholdt, mens han løber væk. Var han på flugt eller på vej efter hjælp?Bjørg Walsted drager afsted for at finde sandheden om drabene. For hvis det ikke er Silas, der har dræbt sin familie, hvem har så? Før Bjørg aner uråd, bliver hun fanget i en kynisk morders nøje tilrettelagte manuskript – og hendes chancer for at slippe væk i live mindskes for hvert øjeblik
I 1981 indtræffer en tragedie i Sønderborg, mens Holmes-familiens tvillingedrenge leger ude i baghaven. Det efterlader dybe spor og kløfter i familien.34 år senere tvinges journalist Andrea Holmes hjem til Danmark efter sin fars selvmord. Hun har boet mange år i USA uden megen kontakt til familien på Als, men nu vender hun hjem til fortidens skygger.Kriminalassistent Matti Villum fra Sønderborg Politi sættes på den rutinemæssige efterforskning af selvmordet, men snart flyttes fokus, da et maltrakteret lig bliver fundet i en skov. Sagen trækker spor til en gammel tragedie på øen, og dystre hemmeligheder dukker op til overfladen.Samtidig er Villum udfordret af samarbejdet med sin nye makker, den egenrådige og ambitiøse Nora Kaufman, der har et blakket ry.Nattevandrer er første del i krimiserien Nattens Gerninger.Om forfatterenLouise Nielsen (f. 1974) er født og opvokset i Skive, og drømmen om at blive forfatter startede allerede, da alfabetet var blevet indkodet.Hun er stor fan af hårdkogte krimier, hårrejsende gyserfilm og en god gang uhygge.Nattevandrer er hendes debut og den første bog i en planlagt krimiserie på fire bøger, som primært udspiller sig i og omkring Sønderborg.
Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af. En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen i Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne.Efterhånden mulighed for sol er en fortælling om tilfældets magt og bøvlet med at finde sig til rette i tilværelsen. Om at flytte til en større by som ung med ønsket om at opdage livet. Og om mange år senere at se tilbage på et specifikt forår, der måske ændrede alt.
Politiassistent Lucy Kiehl er udlånt til Københavns politi og så småt på vej tilbage til Aarhus, da en kendt byggematador brutalt skydes ned i sin have på Frederiksberg. Og hvor den hårdtprøvede enke, midt i sorgen over sin mands død, skal føre virksomheden videre, må Lucy og hendes kolleger arbejde i døgndrift for at løse mysteriet om mordet på den magtfulde mand. Efterhånden som Lucy graver sig dybere ned i sagen, går det op for hende, at glansbilledet af den ellers så vellidte familie krakelerer. For hvem var egentlig Bernt Thaulows venner? Hvem var hans fjender? Og kan man regne med, at morderen ikke slår til igen …?Mit navn er Viktor er tredje bind i en ny krimiserie af M. Monteau. Handlingen udspiller sig i og omkring København med den stædige arbejdshest til en politiassistent: Lucy Kiehl fra Aarhus.
Søren Peder Elkjær, gammel skolemester i Honum, var en fremragende fortæller, og han blev en stor inspirationskilde for sin søn Sigurd og dennes senere forfatterskab.I anledning af hundredeåret for faderens fødsel i 1848 har Sigurd Elkjær samlet og ordnet hans erindringer og udgivet dem i bogform. Men "En jysk skolemester fortæller" er ikke kun en slægtshistorie, det er også et værdifuldt stykke dansk almuekulturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".
På baggrund af Thit Jensens personlige erfaringer fra opvæksten i Nordjylland beskriver novellesamlingen en række hårde jyske liv. Eksempelvis fortælles der om købmandskonen Anne-Meta, som føder elleve børn i løbet af tolv år og samtidig passer både hjemmet og købmandsbutikken. En skæbne der minder om Thit Jensens egen mors. Moderens situation bevirkede, at forfatteren brugte en betydelig del af sit liv på at kæmpe for prævention og kvinderettigheder. Andre af novellerne beskriver så forskellige temaer som ægteskab og religiøsitet samt mandens magt over kvinden. Alt sammen skrevet med Thit Jensens karakteristiske skarphed."Thit Jensen var en forkæmper for kvinders frihed og ret. Hun var med til at give magten over kvinden tilbage til kvinden selv; at gøre kvinden anerkendt som fuldbyrdet, voksent individ frem for et barnagtigt væsen med brug for en værge" - Camilla Dorthea Bundgaard, Jyllands-PostenGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
I Korning ved Horsens i Jylland bor Hans Smed med sin familie. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, hvor religionen stadig fylder meget i de små bondesamfund, og Hans Smed er en troende mand. I den lille landsby udvikler religionen sig i en retning, hvor der snart opstår et parallelsamfund, og smeden og hans familie bliver en del af ’de stærke’. Det går dog ikke ubemærket hen i det etablerede samfund og skaber derfor en del problemer for den lille familie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".
Erling Kristensens roman "Stodderkongen" fortæller historien om et lille fattigt sogn et sted i Jylland, hvis sammenhold og medmenneskelighed bliver truet med ødelæggelse, da en dæmning skal opføres. Den splittelse og de psykologiske processer, som Erling Kristensen skildrer så forfærdeligt realistisk, rækker langt ud over bogens sider og Danmarks grænser og gør "Stodderkongen" til en vaskeægte klassiker.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk, svensk.
Da en hjemløs findes brutalt dræbt i centrum af Aalborg, tilkalder man hurtigt forstærkning fra København i form af politiinspektør Kristian Swane og hans team. For om en uge skal et stort arrangement med VIP-deltagelse fra EU løbe af stablen i netop samme område, hvor de hjemløse holder til, og man frygter, at der er en sammenhæng. Samtidig har en anden hjemløs - en krigsveteran fra Balkan og Afghanistan, som går under navnet Soldier Boy - overværet den bortførelse, som gik forud for drabet på den hjemløse, og han undrer sig. For de to bortførere talte serbisk! Situationen udvikler sig hurtigt, da endnu en fra hjemløse-kolonien findes dræbt, og en tredje bliver bortført. Fra hver sit udgangspunkt borer Swane og Soldier Boy sig ned i sagen, som skal ende med at sætte Aalborg på den anden ende og vise sig at have en mere kynisk baggrund, end nogen havde forestillet sig. 4. bind i serien om politiinspektør Kristian Swane og hans team.
Dunner og Pjevs er blevet bedsteforældre, og det ændrer en hel del på samtaleemnerne, når Slænget mødes – hvilket er til stor irritation for Score-Kaj og Spørge-Jørgen. Udfordringerne i Slænget overskygges dog af en sensationel hemmelighed, der har ligget begravet i lokalsamfundet i mere end et kvart århundrede, og som nu er dukket op til overfladen. Pludselig står det klart for Dunner og for resten af Slænget, at de må tage fat om ondets rod og hjælpe den lokale ordensmagt med at opklare en gammel forbrydelse og sammensværgelse.Uddrag af bogenRygterne om, at Dunner med de mange lokale titler: Mastodonten, Stormogulen, Vicesheriffen og Kyklopen måske led lidt af storhedsvanvid, bredte sig snart over den midtjyske højderyg som gonorré i en swingerklub. “Han vil bare ikke passe ind og tage til takke eller slå sig til tåls,” var den typiske konklusion i og omkring Huleby, hvor der i generationer havde været en fast tradition for det modsatte.Efter Dunners mening betød alt dette, at det var meget få, der var nået nogen vegne.Undervejs i sin refleksion var han også pludselig nået til en interessant teori om, hvem der for et kvart århundrede siden kunne stå bag mordet på rockeren BBC. Det var én, der også havde haft problemer med at passe ind og tage til takke.Om forfatterenKim Risør er en nysgerrig livsnyder, og han ser gerne udefra på livet, menneskeheden – og på så meget andet – med en kærligt ment ironisk distance. Ambitionen er at levere god underholdning lige fra hjertet til læseren – og lidt at reflektere over også. I den humoristiske serie om Slænget er satiren i højsædet i de handlingsmættede historier, der bestemt ikke er kedelig læsning.
Efter bruddet med David beslutter Maria, at hun har brug for at gøre en forskel for andre. Derfor melder hun sig som frivillig hos Mødrehjælpen i håb om at finde en vej væk fra de mange modsatrettede følelser. Samtidig forsøger Lucas at nærme sig hende ved at vise sit værd som far, men trods deres anstrengelser har de svært ved at finde rytmen sammen. Men alt ændrer sig, da det værst tænkelige sker …Noah kæmper for at finde fodfæste i sin fars virksomhed i Birkerød mellem fjendtlige kolleger og Excel-ark. I Vestjylland drømmer Ramin om en fremtid uden et langdistanceforhold, men spørgsmålet er, om kærligheden og karrieren kan forenes, eller om de to veje fører i hver sin retning.Imens står Sandra midt i en af supersygehusets største kriser. Et omfattende nedbrud bringer hospitalet på kanten af kaos og stiller hendes lederevner på den ultimative prøve. Som om situationen ikke allerede var svær nok, vender Sigurd uventet tilbage fra barsel for at tilbyde en ‘hjælpende’ hånd.AKUT er historien om livet på og omkring akutmodtagelsen på Sygehus Vest. Det er historien om personlige relationer, der vikler sig ind i hinanden i dagligdagen på en akutmodtagelse. Der er drama, intriger, ulykker og kærlighed i højt tempo. Det er gribende, hjertevarmt, sjovt og fyldt med action ... det her er AKUT!AKUT 4 er fjerde del i den vestjyske hospitalsserie.Den bør læses i rækkefølge.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.