Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Klimalitteratur

Her finder du spændende bøger om Klimalitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Klimahaiku, digte og andre ord om kærlighed og klimabevidsthed
    af Lise Maj Jensen
    103,95 - 147,95 kr.

    Den nye tids børn taler blåturkisisk som ærten i Guds hånd forstår intet og alt Børnene klimastrejker og kalder på de voksne. Forskere verden over kalder på handling. Umærkeligt ryster jorden under vaner og verdensbilleder. Voksne prøver at få livet til at hænge sammen. Det handler om kærlighed, klima og eksistens. Det handler om tiden lige nu i dag og de næste 5-10 år, som former børnenes fremtid. Om at se sig selv i øjnene. Om at lytte til liv. Om angst, vrede, magtesløshed og glæde. Om tiltro til en ny begyndelse. Om at skærpe opmærksomheden på dét, der giver livet værdi. Som en ært i Guds hånd berører og sætter ord på noget af dét, der rører sig. Digtsamlingen er et bidrag til klimalitteraturen, båret af dyb bekymring og stærkt håb for kloden og fremtidige generationers liv. Uddrag af bogen kend din betydning en sommerfugls vingeslag kan skabe orkan du er den brik der mangler i verdens helhed indtil du vågner Om forfatteren Lise Maj Jensen (f. 1956) er uddannet cand.psych., forsker og psykoterapeut. Nu pensionist efter et langt arbejdsliv med 40 års engagement i mennesker og miljø. Sundhedspsykologi og miljøpsykologi. Frivilligt arbejde i NOAH, OOA, Omstilling Ry og Klimabevægelsen i Danmark. Har udgivet en fagbog og populærvidenskabelige artikler. Digtsamlingen er hendes skønlitterære debut.

  • - poesi
    af Shëkufe Tadayoni Heiberg
    132,95 - 157,95 kr.

    MULD & LIV er en kærlighedserklæring til 20 hjemmehørende frøarter, der gør mulden og livet rigere, og en hyldest til frøets iboende magiske poesi. Bogen er også en opfordring til kollektiv spredning af frø. At vi fylder lommerne og opbygger en frøbank, som en aktivistisk handling. For når plantediversiteten forgår og insekterne forsvinder, skal vi sprede frø som aldrig før. Giv frø i gave i stedet for blomster. Omgiv dig med de rigdomme en sådan bank kan rumme. Plant verden til!Uddrag fra forordet:"Frø forbinder fortidens planter med fremtidens. Et frø er ikke længere en del af den plante det kom fra, og endnu ikke en del af den plante, det skal blive til. Frøet er løsrevet fra både sin fortid og sin fremtid, men den rummer dem begge i en sådan grad, at årtusinderne flyver ved tanken om, hvor det enkelte frø er kommet fra, og hvor det er på vej hen."

  • af Tina Frank
    127,95 - 138,94 kr.

    Tina Franks tredje udgivelse - første på Kronstork - handler om skyld og pligt og om at være et bevidst menneske.Citat fra bogen:"Jeg indrømmer, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden mine privilegier, at tanken om at miste dem gør mig frygtsom, at jeg er bange for sult, vold, at miste min indtægt, ikke at kunne brødføde min familie, jeg er bange for tørst, at være nødsaget til at tage et job, jeg afskyer, en chef, der ydmyger mig, arbejde tres timer om ugen, halvfjerds, jeg er bange for, at hvis jeg giver slip på alt, vil andre tage det, hvis jeg lægger det hele frit tilgængeligt, huset, bilen, pengene i banken, så vil det tilhøre andre, så vil de have alt, og jeg vil have mistet det hele."Hvordan lader det sig gøre at stræbe efter luksus, som man ved er globalt ødelæggende og for andre helt uopnåelig? En bevidsthed om klodens tilstand er begyndt at spolere nydelsen på spa-ferien, spolere kærligheden til at køre bil, spolere et ubekymret forbrugsliv. Tina Frank udkommer med en samling af indrømmelser.

  • af Shëkufe Tadayoni Heiberg
    43,95 - 122,95 kr.

    En kvinde går ud i en skovplanter sine fødder i jordenog bliver til et træEn kort fortælling om længslen efter at høre sammen med naturen, og det dilemma der opstår når man pludselig har slået rod og er sprunget ud som træ.Utopisk bio-fi

  • af Merete Pryds Helle
    297,95 kr.

    "Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark."Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet - og om angst og håb, forandring og forvandling.Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur - og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen - og hvor naturen kæmper for at overleve.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.