Bøger om Kønsroller

Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

"Nu taler jeg" handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?Med udgangspunkt i sine egne erfaringer gennem fem årtier - som fx studerende, praktikant, journalist, mor, hustru, skribent og selvstændig - beskriver Rikke Viemose (f. 1969), hvordan sexismen på subtile måder gennemsyrer vores kultur og dens blik på kvinder. Og hvordan oprør og modstand mod forskelsbehandling, nedvurdering og snærende kønsroller for den generation af kvinder, forfatteren selv tilhører, har været vanskeligt, ja næsten umuligt."Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige

I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.Hvorfor taler kvinder så meget?Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?Hvorfor overdriver kvinder?Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

Denne bogs grundtese er at den mand der er pænt opdraget og gør alt det rig­tige, som han har fået at vide af sin mor at han skal gøre, eller som feministerne siger at han skal gøre, han har meget lidt held med kvinderne. Han tror at kærlighed er en særlig intens form for venskab mellem to mennesker der har­monerer særlig godt; det eneste han ved, som han kan gøre for at være attraktiv for en kvinde, er at vise sig som et rigtig godt, pålideligt, venligt og hjælpsomt menneske. Hvis han bliver gift, vil hans flinkhed og især hans manglende vilje til at sætte grænser betyde at konen mister respekten for ham. Hun vil skilles, og skilsmissen skal foregå sådan at hun får mest mulig følelsesmæssig hævn over sin mand - jo flinkere han har været, jo mere hævn ønsker hun over ham. Den flinke mand forstår ikke kvinden, er dårlig til at vise og afkode kropssprog, og tager kvinders ord for pålydende. Hvis han spørger kvinder til råds om, hvordan de ønsker at en mand skal være, får han vildledende svar, for kvin­derne er ikke selv bevidste om hvad de ønsker. En fræk og kynisk fyr, derimod, har helt anderledes tag på kvinderne. Kvinder på stribe fascineres af en badboy, og de kan ikke selv forklare, hvorfor de gør det. Særlig grelt er det, når vi ser på mordere og andre voldsforbrydere. Masse-og seriemordere har utroligt store fanskarer blandt kvinder; deres tilbedelse er ikke kun udtryk for empati; hvis de kan blive gift med en sådan mand, og få børn med ham, gør de det gerne. Mest attraktiv er dog som regel en alfa-han, altså en mand der naturligt tager eller tildeles lederrollen i sociale sammenhænge. Hvad der gør alfa-hannen at­traktiv, ud over social position og penge, er ikke mindst hans kropssprog.

Imponerende, velskrevet og læseværdig roman* * * * * * VGSævareid skriver lysende godt om alt det usagte mellem Eivor og Finn, 50’ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker, som er ’fanget’ på Svalbard i de hårde vintermåneder. VGPolarnatten er et mesterstykke om naturens ubønhørlige sider.1.260 kilometer over polarcirklen er året delt mellem lys og mørke. Det er vinter i 1950’ernes Longyearby. Et lille samfund omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse vidder af sne. Døgnet rundt knirker sorte kulvogne i svævebanens ståltrosser på vej fra minen og ned til kysten, hvor lasten hober sig op til forårets komme.Eivor er tilflytter i kulminebyen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagene er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed.Et ulmende ubehag ved mørket og kulden bevæger sig støt ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid ender en ven af familien i en dyb – og farlig – krise og må indlægges imod sin vilje. Situationen forstærker Eivors desperation og spæder til en voksende uvilje mod ægtemanden.Alting er som permafrosten, der presser på fra husenes underside og sagte, men sikkert sprænger sig vej op fra dybet.HEIDI SÆVAREID (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 fik hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er tre gange blevet nomineret til den prestigefyldte Brageprisen for sine ungdomsromaner.

Anna vil ses. Hun vil være centrum i nogens liv. Hun bor sammen med Jens, er mor til hans børn. Er det det eneste, hun er? Mor? Hun møder Ivan til en fest. Måske kan han se hende som kvinde? Ser han noget mere? Anna kærtegner børnenes, elskerens og den døendes kinder en efter en. Hun siger de ord, der skal siges. Stemmen er rolig. Hvis der er et skrig i hende, sidder det fast i halsen. Anna smiler. LAST er en roman om kvindens muligheder og begrænsninger. "En vildt velskrevet, gennemført og provokerende læsværdig roman." Information "Meget forfriskende læseoplevelse" 5 stjerner, ★★★★★ Bognørden.dk "Agnes Lidbecks blændende romandebut »Last« er et stiliseret og nådesløst portræt af en kvinde, der spiller alle de roller, en kvinde forventes at spille, men aldrig bliver andet end dilettant i sit eget liv." 5 stjerner, ★★★★★ Berlingske ”Fremragende debutroman ... tænderskærende morsom og stærkt underholdende” 5 stjerner, ★★★★★ Jyllands-Posten "Debutanten Agnes Lidbeck giver den fuld gas" Weekendavisen "Som Holbergs komedier kan Lidbecks LAST ses som en barsk udlevering af beskæmmende tendenser i tiden." Svenskestemmer.dk "Agnes Lidbecks LAST er en utroligt velskrevet roman, der lægger op til refleksion og diskussion. Det er samtidigt en letlæst roman med sit enkle, simple sprog – men der er ingen tvivl om, at der står meget mellem linjerne, og at den er en anbefaling værdig." Littuna.nu "En stærk debutant, som udmærker sig ved en særlig original fortælleteknik, og som jeg vil se frem til at læse meget mere af." Litteratursiden.dk

"Anders var en mand, der så gerne ville, men ikke rigtig vidste, hvad han skulle stille op. Det er ham, denne bog handler om. Naturens muntre søn, en charmør og kvindebedårer, der helst vil være loyal mod sine indskydelser og forpligtet over for sine lyster. Hans eneste problem er konen. Han er usikker over for hende. Han føler, at hun har ret, men satser på sine indskydelser. Han føler sig ofte magtesløs. Han forsøger at vise, at han er den mand, han gerne vil være, ved at lade skjorten stå åben, så man ikke kan være i tvivl om, at han har hår på brystet."Parterapeut Finn Korsaa tegner et portræt af den moderne mand som naturens muntre søn; den drengerøv, der charmerer sig ind på kvinden, som han gerne vil leve sammen med, men samtidig ikke vil underlægge sig: Han vil gerne finde tilbage til barndommen, hvor han kunne lege trygt med de andre børn i bevidstheden om, at mor ventede derhjemme med tryghed og middagsmad.Men denne manderolle kræver, at kvinden skal være mor for hele familien – også manden. Dermed mister kvinden respekten og begæret for manden, der prøver at hævde sig ved at rette sig ind som mors ordentlige dreng eller ved at lave ballade. Finn Korsaa opfordrer i "Naturens muntre søn" mændene til at mande sig op, så parforholdet kan komme tilbage på rette kurs, og kvinden kan få sig en partner og ikke et stort barn.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlFinn Korsaa er autoriseret klinisk psykolog, specialist i parterapi og rådgivning, konfliktmægling, udvikling og psykoterapi for organisation, par og individer. Han er desuden forfatter til række debatskabende kronikker i de danske dagblade.

Ungdomsroman af Jesper Wung-Sung om at være splittet mellem flere verdener i forsøget på at finde sig selv.”Sådan græder man på scenen" følger Noah efter, at han dropper fodbolden og begynder at gå til teater. En omvæltning og udvikling, der resulterer i et forhold til en overklasse- og underklassepige i henholdsvis Elisabeth og Sasja – og med Malte der venter i kulissen. Gennem Noahs stemme kredser kortromanen om det vanskelige ved helt at begribe sig selv og de andre. Om tiden der pludselig tikker på en ny måde. For kan man spille en livslang rolle uden selv at være klar over det? Og hvis det er tilfældet: Hvornår og hvordan lever man så i grunden ærligt og ægte?Til dig som var glad for novellerne "Sukkermusen" og "Sidelinjen" plus romanerne "En-to-tre-NU!" og "Det år sjæle slår smut".

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Maude og Lilly Marie" skriver Lotte Kirkeby om utilpassede kvinder. Hun finder dem både i sit forfatterskab, i sit eget liv, hos nogle af sine litterære forbilleder – og de dukker pludselig også op i "Matador", som hun genser under sin coronaisolation. I sine portrætter af forskellige liv og skæbner skildrer Kirkeby nogle af de begrænsninger, der har præget kvinders liv både før og nu, mens hun samtidig viser, hvordan det utilpassede også rummer et frigørende potentiale. Om forfatteren: Lotte Kirkeby (f. 1970) har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter. I 2016 debuterede hun med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Hun har senest udgivet den anmelderroste roman "Hvis man ikke vidste bedre" (2022)."

Inspireret af C.G. Jungs psykoterapi og drømmetolkning beskrives den "moderne" mands psykologi, hans problemer med manderollen og muligheder for udvikling i en kultur på vej væk fra patriarkatet. Bogen tager således udgangspunkt i den moderne mands position i et samfund, hvor traditionelle kønsrollemønstre og forholdet mellem mænd og kvinder har ændret sig markant på få årtier. Gennem Jungs psykoanalytiske teorier, analyserer og diskuterer Ole Vedfelt de forskellige perspektiver af manderollen og giver sit bud på, hvad der sker med denne i vores kultur. "Det kvindelige i manden" er en spændende bog for alle, der interesserer sig for manderollens udvikling og kønnenes relation til hinanden. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1985, men må siges at have fået en fornyet aktualitet i dag. "Ud over at give et billede af en bestemt mandstype og hans forvandling – der ikke blot er et hamskifte – er Det Kvindelige i Manden en glimrende beskrivelse af den jungianske analyse, der her næsten beskrives som en indre rejse til det ubevidste tur/retur." – Politiken, 1985 "Vedfelt gør en masse spændende og originale iagttagelser, bl.a. at der hos mange moderne mænd hersker ’for megen påstået accept af kvindens frigørelse’, og det skyldes den fortrængte og undertrykte ’anima’. At livet beror på det harmoniske samspil mellem kvindelige og mandlige kræfter redegør bogen glimrende for, og Vedfelt bruger Jungs psykologi på bedste vis." – Kristeligt Dagblad, 1985 "At bogen ud over at være interessant i sit tema også kan anbefales til anskaffelse er imidlertid ikke noget, der følger af sig selv. Dét følger af, at Ole Vedfelt dels har de faglige kvalifikationer i orden, dels er forfatter og magter at formulere sit interessante materiale i et klart og flydende dansk, der gør læsningen fængslende." – Fyens Stiftstidende, 1985idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Vedfelt (f. 1941) er dansk psykoterapeut og forfatter. Han er oprindeligt uddannet tandlæge, men i 1968 uddannede han sig som jungiansk analytiker og har siden 1977 haft privat praksis som psykoterapeut med fokus på psykoanalytiske principper. Vedfelt er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og i 1980 var han en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Jung Instituttet i København. I 1996 stiftede han sammen med sin kone, Lene Vedfelt, "Vedfelt Instituttet", der tilbyder professionelle kurser og uddannelser inden for psykoterapi. Vedfelt har desuden udgivet en lang række bøger og artikler om psykologiske og psykoterapeutiske emner, som af fagfolk er blevet anerkendt for deres omfattende viden, originale tænkning og høje faglige niveau.

Sønnernes Forladelse er en kollektiv roman, hvor personer forskellige af alder, køn og social position gennemlevernogle af livets basale kriser.Centralt i fortællingen står Adam Krygers voldsomme død i en kamp mod politiet.Som ringe i vandet påvirker denne ulykkelige hændelse direkte eller indirekte de mange mennesker i bogen, derfor manges vedkommende intet havde at gøre med hinanden før Adams død!Fortællingen kan læses som en skabelsesberetning, hvor den moderne Adam ikke mister sit ribben, men sit liv!Og et essentielt spørgsmål står tilbage:Kan historien fortsætte, som den var, uden Adam?

Forfatteren belyser forholdet mellem kønnene ud fra henholdsvis en videnskabelig synsvinkel, ud fra hvad den offentlige mening giver udtryk for samt ud fra sine egne personlige oplevelser

Barske julehistorier - absolut kun for voksne. Har vi det ikke hyggeligt. Har far fået det bedre? Kommer gående gennem skoven. Lukket ude. Lukket ind. Sidste udvej. Room service. En gammel grå varevogn. Jul i spejderhytten. Og så er der jo titelnovellen. Varianter over det gamle almanak-tema "Hun kom hjem til jul". Men i nogle tilfælde ville det måske havde været bedre, hvis hun havde ladet være.

Træerne kommer efter David. For de elsker ham. Men det gør hans kone jo også..."De bruser i skoven længere ude... Og jeg... må derud og se det. De har brug for mig. De har kaldt på mig." Algernon Blackwood (1869-1951) anses som en af alle tiders største forfattere af uhyggelige historier. Manden, træerne elskede (1912), hans mesterværk af en øko-horror-thriller, kan nu læses for første gang på dansk.

Hvad kan Matador lære os om filosofi? Bogen her er et filosofisk gensyn med Agnes, Ingeborg, Maude, Elisabeth, Hans Christian, Mads, Røde, dr. Hansen og alle de andre fra Korsbæk. Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Den ikoniske danske tv-serie minder os nemlig om, at alting altid er under forandring – et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929-1947, men der er stadig meget mere at sige om serien. Bogen giver et filosofisk indblik i serien og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?Bliver mænd overflødige i Matadors univers – og i fremtidens samfundHvem er seriens største hyklere?Hvor langt bør man gå for sin bror?Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.

Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv. Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?Om forfatterenGEIR GULLIKSEN (f. 1963) er forfatter og forlægger på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen ”Historie om et ægteskab” (da. 2017). Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Den jeg skulle blive” (2021).

Hannibal er 3 år og nysgerrig på sit køn.Han kan lide batman og biler, men han kan også lide glimmer og kjoler.Hannibals mor er gravid, og Hannibal vil også være mor.Bogen handler om børns opfindsomhed og fantasi. Om hvordan man klarer udfordringer, når legen er hemmelig.

En mand vender tilbage til den kvinde og det barn, han forlod for flere år siden. Ingen ved, hvor han har været, eller hvad han har lavet, og hans uanmeldte ankomst skaber problemer for kvinden, der venter endnu et barn.Under påskud af at ville beskytte dem, tager manden kvinden og sønnen med til et hus i bjergene ved grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Mens manden forsøger at reparere det faldefærdige hus, der engang tilhørte hans egen far, begiver sønnen sig ud i naturen, hvor han finder vilde heste og lærer at læse dyrenes spor. Undervejs går det langsomt op for sønnen, at hans far ikke bare gemmer på en dyster fortid, men også rummer en brutalitet, der hele tiden truer med at bryde frem.”Sønnen” er en lyrisk og voldsom historie om maskulinitet, menneskets dyriske sider, kvindeundertrykkelse og hvordan vold nedarves fra én generation til en anden. Om forfatteren:Jean-Baptiste Del Amo er født i 1981 i Toulouse. Han debuterede i 2008 med ”Une éducation libertine”, som modtog Goncourt-prisen for romandebuter. ”Sønnen” modtog i 2021 Prix du Roman Fnac og blev nomineret til den prestigefyldte Prix Femina.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Rappenskraldens visdom" skriver Maria Kjos Fonn om heksens rolle i samtiden. Med eksempler fra litteratur, musik og film undersøger Kjos Fonn nogle af de mange former, heksen har antaget gennem tiden, samt hvordan den moderne heks kan ses som en generobring af de sider af det kvindelige, samfundet forsøger at undertrykke. "Rappenskraldens visdom" er et essay om køn, frihed og fællesskab.Om forfatteren: Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med novellesamlingen "Dette har jeg aldri fortalt til noen". Hendes seneste udgivelse, romanen "Heroin chic" (da. 2022), udkom i Norge i 2020 og blev af flere anmeldere udråbt til at være en af årets vigtigste bøger.

Tag med på en spændende tidsrejse til Londons vilde 1920'ere!Historisk romanserie om mode, 20'er-glamour og klasseforskelle - med et pift af Downton Abbey og Bridgerton. To handlekraftige heltinder fra hver deres samfundslag finder sammen om deres store interesse for mode - og skaber tøj, som trodser konventioner og kønsroller.MYRTLE starter som tjenestepige hos den velhavende Cartwright-familie, hertugen og hertuginden af Avalon, i deres palæ Serendipity House. MYRTLE er vokset op i en skrædderfamilie og elsker at sy. Familien Cartwrights yngste datter, SYLVIA, tegner de mest fantastiske kjoler, og da SYLVIAs søster går i panik over den grimme kjole, hun skal have på til sit debutantbal, lægger MYRTLE og SYLVIA hemmelige planer.De skaber en enestående kjole til Sylvias søster, og rygtet om deres talent breder sig blandt den engelske overklasse."Sød, krativ og sjov roman, som giver et godt indblik i den samfundsomvæltning, verden så småt tager hul på i 1920'erne. Især pigers muligheder for selv at bestemme deres vej i livet er et centralt tema i bogen sammen med venskabet på tværs af klasseskel. Skøn start på en ny serie. Bredt indkøb anbefales".Lektørudtalelsen"Skøn rejse til 1920'ernes London med skandaløse hemmeligheder, oprør og fester - og med en ung modeduo i hovedrollen."The Guardian"Det er en sand fornøjelse at følge pigerne gennem 1920ernes London og suge til sig af sprudlende dialoger, levende beskrivelser af smukke kjoler og vilde intriger." Booklist"Denne bog er en enestående perle ... hylesjov, positiv og varm. Den er som et modemix af Chocolat og Bridgerton for børn." Holly Bourne, britisk YA-forfatterLix 25,3 – ml=10,5 lo=14,8

Kammerpigen Celestines dagbog fører os ind i den herskende klasses baglokaler og konfronterer os med overklassens seksuelle udskejelser og mest intime liv. Det er fortællingen om hierarki, magt og uforståelige drifter, ikke kun hos overklassen, men også hos den tjenende underklasse. Som de fleste andre i hendes stilling lever Celestine i et socialt ingenmandsland. Hun kommer fra underklassen. Hun må leve under elendige vilkår underlagt herskabernes lyster og laster, men er samtidig dagligt omgivet af overklassens materielle luksusverden. For hende er der ikke tale om at vende tilbage til hvor hun kom fra. Drømmen er snarere selv at blive herre en dag.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Forestillingen om Patrick Mortensen" går Daniel Dalgaard på jagt efter forbilleder i en tid, hvor manderollen er under forandring. Med udgangspunkt i AGF-spilleren Patrick Mortensen nuancerer Dalgaard den gængse opfattelse af forholdet mellem fodbold og maskulinitet, samtidig med at han optegner kønsdebattens faldgruber og viser, hvordan vores ændrede forhold til køn er en udfordring i hverdagen, som også kan være utroligt frisættende.Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) har skrevet to digtsamlinger. Hans første roman, "Sfinx", udkommer på Gutkind i 2021.

Vera og Bjarne er et lidt mere end midaldrende ægtepar. Måske har de lidt flere genvordigheder med hinanden end de fleste. De har i hvert fald en hel del. Faktisk så mange, at nogle af deres gode venner er begyndt at spekulere på, om deres ægteskab ligefrem når pensionsalderen og ender med en skilsmisse lige inden sølvbrylluppet, der ellers hastigt nærmer sig. For det er jo ikke bare det, at Bjarne helst vil sidde og se på fodbold i tv, mens Vera har så mange andre interesser.

En mand indgår et væddemål ved en fugtig julekomsammen. Han vædder med en kvindelig akademiker om at han da sagtens kan skrive en bog, selv om han ikke er spor intellektuel. Og så er han jo også nødt til at skrive den der bog for ikke at tabe væddemålet. Den kommer til at indeholde lidt af hvert fra hans dagligdag og minsandten også om ting og sager ude i samfundet. Ikke mindst den teknologiske udvikling med alt det digitale. F.eks. de selvkørende biler, som han og hans venner er ret skeptiske overfor, for vil de fleste bilejere vil da meget hellere have deres egen bil og selv sidde bag rattet. Og hvad hvis de selvkørende bliver hacket af nogle unge lømler, der kører ræs med dem? Og skal motorcyklerne så også være selvkørende? Man får også lidt af de fremtidsscenarier, som hende, han har væddet med, selv har skrevet. Og mange andre ting, bl.a. en meget våd julefrokost med en totalt langt ude forklaring på, hvorfor de der belgiske trappistbajere gør folk så veltalende.

Coco Barrington kommer fra en legendarisk Hollywood-familie. Hendes mor er bestsellerforfatter, og hendes søster, Jane, er en anerkendt filmproducent. Men trods sin berømte baggrund vælger Coco i en tidlig alder at trække sig tilbage fra livet i rampelyset. Hun opgiver sit jurastudie og flytter til San Francisco, hvor hun slår sig ned som hundepasser. Men der bliver snart vendt op og ned på Cocos tilværelse, da søsteren ringer og beder hende om at passe sit hus.Leslie Blake er en berømt filmstjerne og skal tilbringe et par dage i Janes hus, i skjul for en tidligere kæreste. Leslie og Coco kommer straks godt ud af det med hinanden, og det varer ikke længe, før Coco slår benene væk under ham. Og da Leslie efter kun to dage kysser Coco, må hun indse, at hun har samme følelser for ham. Dette bliver starten på den store kærlighed ...Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.

Bogen kigger på de store og små forskelle, der er mellem kønnene mand og kvinde (M og K). For forskelsbehandlingen finder sted lige fra fødslen, selvom omgivelserne måske ikke er opmærksomme på det. Ved at fokusere på socialhistorie, psykologi og biologi kigger forfatter og psykolog Jørgen Beck nærmere på den store forskel mellem M og K.Jørgen Beck (f. 1927) er en dansk forfatter, der er uddannet i psykologi og har udgivet en lang række bøger om netop dette emne. Bøgerne er særligt målrettet undervisning og omfatter blandt andet titlerne "Pædagogik – opdragelse og selvværd" (1986) og "Socialpsykologi – hvorfor er det så svært at omgås hinanden?" (1987).

KUN FOR MÆND er kun for mænd, der vil vide endnu mere om kvinder, om sig selv og om at være mand. Klog, morsom, dybsindig. Og letlæst, pjattet og mandehørmet generaliserende. Kynisk og sjofel, kærlig og følsom. KUN FOR MÆND er en gave til mænd, der trænger til en snak om:· At være en rigtig mand· Aggressionen som kunstart· Den seksuelle kvinde· Onani og røde pølser· Forvirrende kvinder· Den perfekte elsker· Sjofle tricks og skumle fiduserSten Hegeler (f. 1923) er en dansk forfatter og psykolog, der var med til at revolutionere seksualoplysningen i Danmark. Dette gjorde han blandt andet ved udgivelser som "Hvordan, mor?" og "Kærlighedens ABZ". Sammen med sin hustru, Inge Hegeler (1927-1996), redigerede han i 1960’erne og 70’erne dagbladsbrevkasse om seksuelle spørgsmål.