Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I bogen Vi er natur fortæller naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Vi er natur er en enkel bog, som kan bruges af alle. Bogen kan være en konkret hjælp til at trække naturens helbredende kræf- ter mere ind i hverdagen. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi. Bogen kan også anvendes af fagprofessionelle, der ønsker at bruge naturen som ’medbehandler’ i deres arbejde med andre mennesker. Om forfatteren Simon Høegmark er uddannet lærer, naturvejleder, master i naturvidenskab og kandidat i idræt og sundhed. Han er pt. i gang med en ph.d. om naturbaseret rehabilitering ved Institut for Psyko- logi på Syddansk Universitet. Simon har i ca. 20 år arbejdet som naturvejleder og har været formidlingschef for Det Naturhistoriske Museum ’Naturama’ og Fjord & Bælt Centeret i Svendborg. Han har holdt over 1.000 foredrag og formidlet om naturen og naturens helbredende kræfter på tv og i skrevne medier. I 2014 udviklede Simon ’Vildmandskurset’ i Svendborg Kommune, som er et naturbaseret rehabiliteringsforløb for mænd i livskrise, som har inspireret til udvikling af lignende koncepter både nationalt og internationalt. På baggrund af sine erfaringer med naturterapi har han sammen med Sigurd startet virksomheden Vinatur, hvor de gennem en årrække har uddannet og undervist medarbejdere i naturbaseret rehabilitering. I april 2019 lavede Simon en TEDx Talk om vores behov for at genskabe kontakten til naturen. Sigurd Hartvig er uddannet lærer, sundhedskonsulent og bevidsthedstræner. Til daglig afholder han afstressningskurser i naturen for mænd og kvinder i samarbejde med Simon Høegmark. Sigurd har mange års erfaring i at arbejde med mennesker med fysiske og mentale udfordringer samt stor erfaring i at bruge åndedrættet som redskab for sundhed og ydeevne. Han har bl.a. afviklet forløb til ændring af livsstil, udviklet motoriske lege til børnemusik-apps og udarbejdet øvelseskatalog til DGI med titlen ”Hold hjernen frisk – naturtræning”. Jane Sørensen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har gennem mange år arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Københavns Kommune. Hun har desuden uddannet sig inden for psykoterapi og naturbaseret sundhedsfremme og interesserer sig privat for shamanisme og naturcoaching.
Kæreste du ... er tænkt som en hjælp til at komme i kærlig kontakt med din baby både under graviditeten og efter fødslen. De små tekster fokuserer på positive følelser og spirende forvent ninger til jeres kommende liv sammen. Bogen kan således være med til at skabe tryghed i alt det usikre, som typisk også er en del af livet som vordende og nybagt forælder. Bogen indeholder kærlige erklæringer, der kan læses højt for din baby. Med erklæringerne får du som forælder en stemme og nogle ord foræret, som kan komme jer begge til gavn. Når du beskriver for din baby, hvordan du vil være i din forældrerolle, er det med til at skabe tryghed hos jer begge. Der er i bogen også lavet plads til, at du kan skrive dine egne kærlige erklæringer til din baby. Der er forskningsmæssigt belæg for, at fosteret allerede tidligt i maven sanser mors følelser og derfor har gavn af at mærke ro og kærlighed i det fælles system. Kæreste du ... henvender sig til kommende og nybagte forældre og er en oplagt gave til babyshower og barselsvisit. Om forfatteren Bolette Ilskov Borgvardt har en kandidatgrad i pædagogik, er uddannet lærer og mindfulness-instruktør. Hun har gennem hele sit arbejdsliv været optaget af at skabe gode rammer og udvikling for de mennesker, hun arbejder med. Under graviditeten med hen- des søn opstod behovet for at dyrke den kærlige forbindelse imellem dem, og denne bog blev til.
En ung dansk arkitekt køber et gammelt hus i Provence. Det ligger på en bakke. Han oplever, at en mystisk dame tilsyneladende kommer ud fra hans hus. Han møder en mand ved byens bar, som ved meget om byen, og han inviterer ham hjem for at se hans hus. Manden afslører, at huset har tilhørt byens bøddel, og at kvinden nok er en genganger. Mystiske ting fortsætter med at dukke op. Byen begynder at snakke om det mystiske hus, og pressen bliver involveret. Den unge mand når ud af huset, da det pludselig begynder at brænde. Han bliver forelsket i den gamle mands datter. Hun bor selv i Aix-en-Provence. Huset udstråler tilsyneladende nogle forhindrende stråler, som rammer marinens kontrolstation ved Toulon. En funden vielsesring skaber kontakt mellem den gamle mand og en kvinde. Det bliver ligeledes til kærlighed.
De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.Af David Park er på dansk tillige udkommet de anmelderroste romaner Sandhedskommissæren, Hun som sluger solen, Poeternes hustruer og Under fremmed himmel. Han skriver intenst om mellemmenneskelige bånd, brudte og sommetider bundne, sine steder under den nordirske vinkel (fx Sandhedskommissæren), altid med et stærkt almenmenneskeligt perspektiv.
”Det blide forenes med det skarpe i Ditte Steensballes novellesamling. På en stille måde afdækker hun dybder. Med sans for det barokke og sarkastiske – og med en medlevende humor, der holder sig diskret i baggrunden, men alligevel fornemmes som væsentlig” * * * * * Kristeligt Dagblad ”Det er aldrig kedeligt at få lov at glo ind i andre mennesker” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken ”Steensballe er bedst, når hun får blandet det triste med det morsomme, hvilket hun heldigvis ofte gør” * * * * Jyllands-Posten Requiem for en kornmark er ni nøgterne noveller om ensomhed, der munder ud i en taknemlig skildring af bøger og balloner, om menneskets evne til at begynde igen og med Løgstrup for enden af himmelstigen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.