Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kriger

Her finder du spændende bøger om Kriger. Nedenfor er et flot udvalg af over 17 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - At leve et liv i kærlighed
    af Tanja Fievé Eskesen
    227,95 kr.

    Krigerens Bog er ment som en invitation til at lukke troen, håbet og kærligheden ind i dit liv og få adgang til din kraft.Når vi såres, trækker kroppen sig sammen i forsvar - det samme sker, når vi såres i livet.Ofte forskanser vi os, lukker hjertet og sjælen hårdt sammen i overbevisningen om, at det lukkede og sammentrukne beskytter os. Men lukker vi for modet til at elske og lade os elske, lukker vi samtidig af for en del af livskraften.Vil du have adgangen til din fulde kraft, må du turde elske. Du må tillade en åbning i barrikaderne, stille dig frem for livet og sige: "her er jeg!". Måske bæver du i angst for afvisning, mens du gør det, fordi du ikke kender konsekvenserne. Alligevel må du finde modet til at give slip på frygten og hengive dig til livet og kærligheden.Kun gennem mindst én gang i livet at elske og lade dig elske, selv om du før har fået dit hjerte knust, får du adgang til din fulde kraft. For krigeren er kærlighed et valg. Uanset hvad du har med dig, hvor grufulde oplevelse og traumatiske hændelser der ligger i din fortid, uanset hvor lidt du har troen på, at det er muligt for dig at leve i og med kærlighed, er kærligheden stadig et valg.

  • af Niccolo Machiavelli
    237,95 kr.

    Krigskunsten (L’arte della guerra, 1521) er det eneste af Machiavellis store politisk-militære værker, der udkom, mens han endnu levede. I Fyrsten og Drøftelserne beskæftiger han sig indgående med militære anliggender, men overvejende negativt som en kritik af de italienske staters måde at føre krig på. I Krigskunsten derimod fremlægger han en række positive forslag til reformer, der skal sætte disse stater i stand til at genvinde noget af den ”virtù” og militære kunnen, der havde givet det gamle Rom verdensherredømmet. Machiavelli er den første, som betragter statskunst og krigskunst som to sider af samme sag og drager konsekvenserne heraf. Han er også den første, der viser, at krigen kan gøres til genstand for teoretiske overvejelser og systematiske studier. Krigskunsten blev 1500-tallets autoritative militære grundtraktat og er blevet gransket af nogle af eftertidens største feltherrer og militære tænkere som Frederik den Store, Napoleon og Karl von Clausewitz. Den anerkendte britiske militærhistoriker John Keegan kalder bogen ”et revolutionerende skrift”, og den er endnu i dag en væsentlig tekst for enhver, som forsker i militær historie og teori. Alle Machiavelli-oversættelser udgivet af Forlaget HELIKON: Fyrsten (1998/2020) Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Krigskunsten (2012/2020) Krig og diplomati. De mindre skrifter (2020)Private breve (2023)Om Machiavelli:C. Paludan-Müller: Undersøgelse af Machiavelli som skribent (2021)Frederik den Store: Anti-Machiavel (2022) Købes ofte sammen med: Francesco Guicciardini: Råd og refleksioner (Ricordi) (2018) Fritz Wolder: Magtens manual (2001/2018)

  • af Josefine Ottesen
    242,95 - 277,95 kr.

    Om bind 1Tora bor hos sin morfar, kong Ingvar, sammen med sin moster Gertrud og sin kusine Astrid. Gertrud og Astrid behandler hende dårligt. De siger, hun er en trold. Og at hun ikke kan styre sin vrede. Men Oleg vil gerne hjælpe Tora. De træner med sværd. Men en dag går det galt, og Tora må flygte.Om serienI Bersærk skal pigen Tora lære at tøjle sin vrede. Den blusser op og giver mange problemer. Og Tora ved ikke, hvor den kommer fra. Er der noget galt med hende? Eller har hun bersærk i blodet? Tora er en dygtig kriger. Måske vil en rejse ud i verden give hende de svar, hun søger.

  • af René Rasmussen
    208,95 kr.

    Dette er en fortælling om en farefuld livsfærd for de unge krigere Hvea og Daam, vokset op i en mørk verden besmittet med vold og ondskab nedarvet fra undergangen passeret i det 21. århundrede. De er børn af to tilbageværende totalitære teknomagter – Domed Kosmos Berlin og New Mega Moscow – som bekriger hinanden for at få overherredømmet. Befolkningerne er holdt i et jerngreb som undersåtter og kanonføde. Øen Dark Land er hjem for uregerlige krigerstammer med deres styrke af humaniode dræberbotter, totalt overlegne mennesker, kaldet supraer. Dark Land bliver brugt som bufferzone mellem de krigsførende bystater med hensigten at hærde krigere, kyborgere, supraer og til at teste nye våben. I det arrede, vindblæste ruinlandskab dækkende det meste af øen kaster kamppatruljer fra de tre fraktioner sig ind i blodige sammenstød for at træne krigens kunst. Despoterne fra Domed Kosmos Berlin og New Mega Moscow ser fordele i at opretholde Dark Land-ordningen. Det er også en måde at holde den altødelæggende totalkrig fra døren – i det mindste for et stykke tid. Forskerne og ingeniørerne fra Supradivisionen i New Mega Moscow har opfundet medieuafhængig avanceret maskinintelligens kropsliggjort i en ny generation af supraer. Opdukken af tre prototyper på slagmarken trækker fronterne hårdt op og sætter tingene i bevægelse. En dødsensfarlig trussel og prøvelser lurer i kulissen, ikke mindst for den smukke krigerinde Hvea, kropskunstprydet med en selvfortærende drageslange. Vil Hvea og Daam slippe levende fra deres møde med Dark Lands hårdføre indfødte og den legendariske general Arkan? Situationen kalder på åbenhed, mod og handlekraft kun at finde i udvalgte få fra menneskenes rækker. I mørket stjernerne lyser klarest! Uddrag af bogen Hvea løftede hjelmvisiret op og kunne med ét smage salt i luften og lugte havet. Dette til trods for at det fra den indtagede stilling ikke var muligt at se det smalle sund mellem den ødelagte by på den vestvendte kyst beliggende lige overfor Dark Land. Nogle høje ruinbebyggelser blokerede havudsigten fra stedet. Spetsnaz-teamet fra New Mega Moscow var ved at være i taktisk position til at indlede angrebet på en mindre gruppe low-techere. Patruljen havde sporet og jaget gruppen fra indlandet helt ud til ruinbebyggelserne ved Øresunds vestlige kystlinje. De havde i desperation forsøgt at undslippe ved at søge ind i denne højhusbebyggede bydel på en mindre ø i udkanten af det ødelagte urbane område. Det var en forkert beslutning. Den eneste flugtvej, de havde tilbage, var en svømmetur til Dark Land. Havde jeg været i deres situation, var jeg hoppet i og havde crawlet som en gal. Den chance var forpasset. Det var enden for disse stakler. Hvea gøs en smule ved tanken. Om forfatterenI 2016 faldt valget på Amager Strand efter mere end tyve år med bopæl i udlandet, da familien stod overfor at skulle flytte tilbage til Danmark. Forfatteren er gift og far til to. En eksamen i erhvervsjura kombineret med en lederuddannelse i Forsvaret ledte af livets kringlede veje til medejerskab af startups i ind- og udland. Efter hjemflytningen tog karrieren en drejning med et embedsmandsjob. Familielivet, iværksætteri, træning, videbegærlighed over for en vifte af emner, rejser og rekreativ dykning rundtom i verden har stået i centrum for forfatterens voksenliv.

  • af Birgitte Kassa Bjerge
    152,95 kr.

    Den kærlige kriger og den venlige kæmpe er en historie om, at man aldrig ved, hvad man kan, før man prøver. Bogen er bygget op som et yogaeventyr, således at øvelserne er en integreret del af bogens historie. Udover dette giver bogen ideer til, hvordan I som familie kan lege videre med yogaens magiske verden. Samt lave jeres egne yogahistorier og på den måde få glæde af bogen længe efter, at den sidste side er læst. Når vi formidler yoga i et sprog, som børnene kan forstå, giver vi dem samtidig værktøjer, der kan hjælpe dem til senere i livet at tackle stress og angst og bidrage med ro, balance og selvværd. Med yoga udvikler børnene deres fleksibilitet, styrke, koordination, kropsbevidsthed og evnen til at komme i kontakt med sig selv og den naturlige verden omkring dem.Bogen henvender sig til familier og institutioner med 3-10-årige børn. Yogaøvelserne i bogen er guidet i samarbejde med Forfatter, børneyoga- og meditationslærer: Maiken Gesche Nickel. Birgitte har desuden skrevet børnebogen Min storebror har 12 skeer med Maiken.Læs også det andet værk i serien: Den fantastiske slange og den søde løve.

  • af Deniz B. Serinci
    147,95 - 232,95 kr.

    Hvem er kurderne? Kurderne fra A til Z prøver at besvare spørgsmålet om det store, statsløse folk i Mellemøsten som et opslagsværk. Fra kurdiske sangere, digtere, skuespillere, instruktører til politikere og krigere. Fra historiske begivenheder til religioner, musik og tøj. Kort og godt lidt af hvert om kurderne og Kurdistan.

  • - Rød Læseklub
    af Benni Bødker
    297,95 kr.

    Lix: 19Mae skynder sig over til Br. Han står og ser på en skinnende sten. Den er på størrelse med en knyttet næve. Det er, som om stenen lyser op. Farven er grønlig, men den skifter hele tiden. Fra grøn til blå og til noget næsten sort. Det er et sært lys, der suger deres blikke til sig. „Det er Orkus, der har anbragt den," siger Bren. „Kan du se, hvad det er?"Mae nikker. „Det er en af månestenene," siger hun.Den onde magiker Wurm den Sorte er vendt tilbage. Han hersker over Månetårnet. Bren og Mae skal kæmpe imod ham. Men der er fælder og magi overalt. Wurm den Sorte er tredje del af fantasyserien Månetårnet.Bøger i serienMånetårnet 1 - Tyven Månetårnet 2 - Magikerens labyrint Månetårnet 3 - Wurm den Sorte

  • - Rød Læseklub
    af Benni Bødker
    297,95 kr.

    Lix: 19Tågen er tyk. Mae ser sig omkring. „Kender du historierne om Wurm den Sorte?" spørger Bren. „Engang for længe siden herskede den store magiker her fra Månetårnet. Ved hjælp af månestenen skabte han en hær af ghuler. Døde, som han have vakt til live igen."Bren er ingenting. Men han bliver udvalgt, da landsbyens hellige sten forsvinder. Det er Wurm den Sorte, der er vendt tilbage. Bren og Mae skal finde månestenen.Men først skal de gennem tågen og magikerens labyrint.Magikerens labyrint er anden del af fantasyserien Månetårnet.Bøger i serienMånetårnet 1 - Tyven Månetårnet 2 - Magikerens labyrint Månetårnet 3 - Wurm den Sorte

  • - Rød Læseklub
    af Benni Bødker
    297,95 kr.

    Lix: 19„Tag det op," siger Noran. „Du er udvalgt."Bren ser forvirret på krigerne. Han ved ikke, hvad han skal tro. Den gamle mand peger igen på sværdet. „Tag sværdet," siger han. „Du er udvalgt af landsbyens råd til at drage til Månetårnet. Du skal finde vores sten og få den med tilbage."Bren er ingenting. Men han bliver udvalgt. da landsbyens hellige sten forsvinder. Det er Wurm den Sorte, der er vendt tilbage. Magikeren og hans hær af døde.Bren må drage afsted. Tyven er første del af fantasyserien Månetårnet.Bøger i serienMånetårnet 1 - Tyven Månetårnet 2 - Magikerens labyrint Månetårnet 3 - Wurm den sorte

  • af Ane Katrine Grønborg
    147,95 - 367,95 kr.

    Alfie deltager i krigen mod Lindgara og bliver taget til fange efter et voldsomt slag. Det lykkes ham imidlertid at flygte tilbage til sit hjemland, Aeliz. Men krigen har sat sine spor og ændret hans perspektiv på verden. Han forlader Aeliz og støder en regnfuld sommernat på den temperamentsfulde kriger Tarlas, som også deltog i krigen. Tarlas er blevet forvist på grund af en voldsom konflikt med en af sine fæller. Selvom de to krigere i starten nærer mistro til hinanden, vælger de alligevel at indgå en modvillig alliance. Deres mission bringer dem vidt omkring, hvor de mennesker, de møder, får indflydelse på, hvad der sker med dem. Det sætter dem på en hård prøve undervejs.Samtidig gør krigen tilværelsen usikker for mennesker, elvere, trolde og drager. Vil det lykkes at få bragt den til sin slutning, med håbet om retfærdighed for alle, med ordenes styrke og livet som indsats?

  • af Jean Menzies
    298,95 kr.

    Forskellige kulturer, religioner og mennesker opfatter nogle gange de samme begivenheder forskelligt. Nogle af historierne er hellige og afspejler menneskers tro i fortid og nutid. Fortællinger om gudinder og heltinder har ændret sig i tidens løb, men de er stadig fascinerende på hver deres måde.Denne samling af 80 spændende fortællinger handler om en lang række inspirerende kvindeskikkelser, lige fra gudinder, magiske væsener og mennesker, som alle bør kende.Følg MULAN i kamp, oplev RHIANNONS magi, og stå ansigt til ansigt med heksen BABA JAGA!Læs også:Nordiske guder

  • af Michell Léon
    277,95 kr.

    Den 14-årige dreng Mauroka drager mod Kejserrigets bedst bevarede hemmelighed, Klostret Under Stjernerne, for at blive optaget som krigermunk. Virkeligheden viser sig dog hurtigt at være noget andet end myterne, og hans skæbne leder ham til at udfordre ikke bare klostrets usynlige magt, men Kejserriget som helhed. Sammen med sin nye mester, Faisal, dykker Mauroka ned i livets dybeste hemmeligheder, og i takt med at deres skæbner smelter sammen, bliver de tvunget til at træffe grundlæggende valg om det at være menneske i fremtidens samfund, før det endelige opgør kan finde sted.

  • af Klaus Nørgaard Jørgensen
    172,95 kr.

    En livsrejseskildring og eventyrfortælling om stenaldermanden Ulvs liv som bonde. Fra han som yngste søn af en flintesmed er på sin første rejse, til han som gammel selv fortæller om sit livs eventyr og rejser, krydret med en god portion humor. Stedet er det sydlige Jylland i omegnen af Als. Han oplever igennem livet frygtelige tab, store eventyr, jagt, kamp og hævn og ikke mindst kærligheden til sine kvinder. I en brydningstid følger vi ham som jæger, bonde, kriger, elsker og far. Hans eventyrlige livs største oplevelser, delt med hans mage, den enarmede, rapkæftede Då. Uddrag af bogen”Holdt du vejret der, Ravn, det gjorde du da vist,” sagde Då og skubbede til ranslerne ved hendes fødder. ”Giver du en hånd?” ”Ja,” svarede han, og i det samme vendte hun sig lynhurtigt om, så hun stod med ansigtet ganske tæt ved hans. ”Mener du det?” sagde hun med sin dybe hæse stemme og stak armstumpen op i ansigtet på ham, samtidig med, at hun trak kniven frem: ”Sådan for alvor?” For anden gang, på alt for kort tid, blev den unge mand synlig nervøs. ”Ulv? – hvad gjorde du ved mig den første dag vi mødtes?” ”Jeg skar din arm af!” og henvendt til Ravn: ”Du ser bleg ud – Ravn, er du syg?” Og så kunne vi ikke tage mere, men brød fuldstændig sammen af grin. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er født i Aarhus i 1961 og bor nu i Blegind.

  • af Klaus Nørgaard Jørgensen
    187,95 kr.

    En livsrejseskildring og eventyrfortælling om stenaldermanden Ulvs liv som bonde. Fra han som yngste søn af en flintesmed er på sin første rejse, til han som gammel selv fortæller om sit livs eventyr og rejser, krydret med en god portion humor. Stedet er det sydlige Jylland i omegnen af Als. Han oplever igennem livet frygtelige tab, store eventyr, jagt, kamp og hævn og ikke mindst kærligheden til sine kvinder. I en brydningstid følger vi ham som jæger, bonde, kriger, elsker og far. Hans eventyrlige livs største oplevelser, delt med hans mage, den enarmede, rapkæftede Då. Uddrag af bogenDen gamle fortæller lukkede øjnene og sad længe. Rystede så på hovedet og drak en tår vand. En kvinde lænede sig frem og spurgte: ”Hvis en fra bopladsen havde forsøgt at flygte, en du kender. Kunne du så have dræbt ham, eller en kvinde eller et barn?” Den gamle fortæller så direkte ind i kvindens øjne, og de milde brune øjne blev pludselig sorte og hårde: ”Det vigtigste var ikke, om jeg kunne, det vigtigste var, om de troede, jeg kunne.” Der blev musestille og efter en kort pause fortsatte han: ”Det får vi aldrig at vide, for heldigvis blev det ikke aktuelt. Det svar har jeg stillet mig tilfreds med. Kan du det samme?”Kvinden så ned og svarede: ”Ja.” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er født i Aarhus i 1961 og bor nu i Blegind.

  • - Den ufri
    af Klaus Nørgaard Jørgensen
    194,95 kr.

    En livsrejseskildring og eventyrfortælling om stenalderdrengen Ulvs dramatiske liv. Fra han som yngste søn af en flintesmed er på sin første rejse, til han som gammel selv fortæller om sit livs eventyr og rejser, krydret med en god portion humor. Stedet er det sydlige Jylland i omegnen af Als. Han oplever igennem livet frygtelige tab, store eventyr, jagt, kamp og hævn og ikke mindst kærligheden til sine kvinder. I en brydningstid følger vi ham som jæger, bonde, kriger, elsker og far. Hans eventyrlige livs største oplevelser, delt med hans mage, den enarmede, rapkæftede Då. Uddrag af bogen ”Då sprang op på en stor væltet sten, smed koften og stod nu nøgen foran dem alle, hævede armstumpen og råbte mod himlen: ”Mørke måne, enten så gror du mig en ny arm, eller også forsvinder du. Dit valg, men du skal beslutte dig nu – lige nu – bliver det til noget! – sidste chance,” og minsandten om ikke den mørke måne, langsomt gled væk fra solen igen. Då kikkede på armstumpen, vrikkede et par gange med den, og sagde så højt: ”Åååhh, man kan da heller ikke regne med noget. Jeg havde sådan håbet, at der ville gro en ny arm og så ser det i stedet ud til, at Ulv er ved at gro et nyt ben.” Jeg skyndte mig at dække mit skød og så brød latteren løs.” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er født i Aarhus i 1961 og bor nu i Blegind.

  • af Bonnie Dee
    137,95 - 187,95 kr.

    Jabez, der er mixed martial arts-kæmper, er vokset op på gaden. I arenaen er han en konge, men når kampen er forbi, er han atter en slave. Da to venner vædder på en kamp, vinder den velhavende levemand Andreas et møde med vinderen. Øjeblikkeligt føler han sig tiltrukket af den medtagede kriger og løskøber ham fra hans kontrakt, så han kan få en chance for at skabe sig et bedre liv. Jabez føler sig lettere utilpas i sine nye luksuriøse omgivelser og prøver at undgå at føle sig tiltrukket af sin nye flotte arbejdsgiver. De to mænds kamp for at holde begæret på afstand eksploderer i en lidenskabelig kamp, men i sidste ende må de give efter for lysten, som langsomt udvikler sig til noget andet og mere. Da Andreas finder ud af, at familievirksomheden rummer mørke, farlige hemmeligheder, står han over for en kamp på liv og død. I mellemtiden lærer Jabez, hvad det vil sige at holde af et andet menneske, og han kaster sig med liv og sjæl ind i kampen for at redde den mand, som han er kommet til at elske. Uddrag af bogen Andreas tog det hele ind i ét øjekast, før hans blik stoppede på den arrede kæmper, som vagten havde kaldt Jabez. Han stod i det modsatte hjørne, halvt gemt i skyggerne. Han stod fuldstændig stille. Lyset dansede hen over hans næsten nøgne krop og oplyste de hårde muskler og gyldne hud, men mandens øjne var gemt under skyggen fra hans øjenbryn. Andreas kunne føle hans blik, men ikke se hans mimik. Hans puls bankede endnu hårdere, og blodet susede i hans ører. Andreas rømmede sig. ”Hej.” Jabez forblev stille. Var det ikke meningen, at han skulle være imødekommende over for sin kunde, eller var den intimiderende hårde attitude en del af mystikken, som kunden betalte for? ”Du var fantastisk i arenaen i aften.” Mere stilhed. ”Det var min ven, der betalte for det her. Det var ikke rigtig min idé. Jeg har aldrig prøvet noget som det her før.” Om forfatteren Bonnie Dee er skriver inden for romancegenren og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today.

  • af Marco Malvaldi
    157,95 - 187,95 kr.

    Milano 1493. I byens kunstnerkvarter ses ofte en mand omkring de fyrre, der vandrer omkring fortabt i sine egne tanker. Det er Leonardo da Vinci. Han er en undseelig skikkelse, der ofte har svært ved at få betaling for sit arbejde, men han er berømt viden om. Også i Frankrig, hvor Karl 8. har sendt to ambassadører til Milano på en hemmelig mission. Alle ved nemlig, at Leonardo har en hemmelig notesbog, hvori han skriver om sine mere komplicerede projekter. Og måske endda om en uovervindelig automatisk kriger. Men der er også Ludovico il Moro, som utålmodigt venter på at få færdiggjort den storslåede rytterstatue, han har bestilt. Han får dog også brug for Leonardo, da en mand bliver fundet livløs i en have på slottet. På kroppen er der ingen tegn på vold, men alligevel bliver hans død årsag til alvorlige overvejelser. Man må så hurtigt som muligt udelukke enhver mistanke om pest, eller at der er guddommelige kræfter på spil, og Leonardo befinder sig ikke i en situation, hvor han kan nægte at hjælpe sin herre. Fem hundrede år efter Leonardo da Vincis død forener Marco Malvaldi sprog, historie, videnskab og kriminalitet, ligesom han giver en levende skildring af Leonardos mangesidede begavelse. Dette menneske, der begav sig ud på en opdagelsesrejse for at kortlægge menneskets størrelse. Uddrag af bogen Leonardo åbnede hænderne som den, der netop havde sagt noget simpelt og indlysende. ”Dyrene lyver ikke. Menneskene gør det. Det er den virkelige magt, som ligger i vores ord. Og det er det, som i virkeligheden adskiller os fra dyrene. Vi kan lyve, eller rettere sagt: Vi kan fortælle om ting, der ikke eksisterer. Fortæller vi om ting, som ikke eksisterer, kan vi beskrive en hund med otte ben eller en mand med to hoveder, men for at gøre det er det ikke nødvendigt, at vi har set det, eller at vi ved, de eksisterer.” Leonardo fortsatte, mens han løftede en finger, og broder Gioachino stirrede på ham, som om kunstneren foreslog ham at male en kristusfigur med lårkort nederdel. ”En stor filosof, Nicolaus Cusanus, sagde, at den evne får mennesket til at ligne Gud: evnen til at forestille sig ting, som ikke tidligere eksisterede, og at give de ting en betydning. Ethvert menneske kan, inde i sit eget hoved, give form til objekter, som ikke eksisterer, og overbevise andre om, at de er virkelige. Tænk på drager og enhjørninger.” Mens Leonardo talte, havde broder Gioachino rejst sig op med et ansigt, der var endnu grimmere end det, han bar til hverdag. ”De siger altså, Leonardo, at det er Vorherre, som har givet os evnen til at lyve? At den største gave fra den almægtige er løgnen? Dette, messer Leonardo, er kætteri. De må trække Deres påstande tilbage.” Om forfatteren MARCO MALVALDI er født i Pisa 1974. Han har tidligere udgivet BarLume-krimiserien. Han har vundet både Isola d’Elba-prisen og Castiglioncello-prisen for sine krimier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.