Bag om Kurderne fra A til Z
Hvem er kurderne? Kurderne fra A til Z prøver at besvare spørgsmålet om det store, statsløse folk i Mellemøsten som et opslagsværk. Fra kurdiske sangere, digtere, skuespillere, instruktører til politikere og krigere. Fra historiske begivenheder til religioner, musik og tøj. Kort og godt lidt af hvert om kurderne og Kurdistan.
Uddrag af bogen
Tøj: Traditionelt kurdisk tøj har mange varianter. For kvinders vedkommende kan det være farverige kjoler (Kiras û fîstan); Rødt sjal med sølv perler på kanten, knækort underkjole og pludderbukser under. Tøjet varierer meget fra område til område. For mænds vedkommende kan det være bukser, der poser løst om knæene. Ovenover tager de en hvid skjorte på, som de kommer inde under buksen. Mænd kan tage et gråt, omviklet stofbælte på, som sidder fast på mavens største runding. Skoene hedder ”klash” og er hvide håndlavede hæklede sko, strikket af bomuld med en blå gummibund. Der er ingen forskel på højre og venstre sko. I Iraks Kurdistan-region (KRI) fejres den 10. december som ”Kurdisk tøjdag”.
Om forfatteren
Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder, født og opvokset af kurdiske forældre i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om kurdiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne.
Vis mere