Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Ledelse

Her finder du spændende bøger om Ledelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 255 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Elsk hverdagen og nå dine mål
    af Petter A. Stordalen
    118,95 - 213,94 kr.

    ELSK HVERDAGEN OG NÅ DINE MÅLEt liv består i snit af 30.295 dage. De allerfleste af dem er hverdage. Alligevel lever de allerfleste for weekenderne, De lever for fredag. Ifølge Petter Stordalen bliver livet langt bedre, hvis man laver for mandagene. Mandag er dagen for at skabe, realisere og give livet mening. Det er om mandagen, der skal bygges drømme. I Endelig mandag deler Stordalen de teknikker og leveregler, som har gjort ham til en af Nordens mest succesrige erhvervsmænd. Levereglerne er blevet til ud fra de erfaringer, han selv har gjort sig, og ud fra en stor åbenhed i forhold til, hvor man som menneske og leder kan hente læring. Med kapitler som ’Vær naiv’, ’Følg ikke drømmen’, ’Sørg altid for at være den dummeste i lokalet, fortæller han, hvordan du får det bedste ud af både dig selv og menneskene omkring dig – hver dag. · Petter Stordalen er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I 2019 kom han for alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og hotel Villa Copenhagen.Endelig mandag er skrevet i samarbejde med Ole-Martin Ihle. NB: Opdateret med forord fra Petter Stordalen 2021

  • - Bliv konkret og spar på kræfterne
    af Anders Seneca
    157,95 - 177,95 kr.

    Anders Seneca vender hjem til kerneopgaven i sin nye bog. En krise er øjenåbnende for mange virksomheder.De sidste 10 år har det været Anders Senecas kerneopgave at hjælpe andre med at løse deres kerneopgave bedst muligt. Den erfaring har givet ham et skarpt blik for, hvornår en arbejdsplads fungerer, og hvornår den ikke gør.Bogens pointer og perspektiver hviler på de mange hundrede processer og samarbejder, Anders Seneca har været involveret i samtlige danske regioner og i 94 af landets 98 kommuner.Anders Seneca giver en opbyggelig indsigt i, hvordan man kan finde frem til sin kerneopgave.Anders Seneca er stifter af konsulentfirmaet Dogmekompagniet, foredragsholder og forfatter til flere bestsellere.

  • - At skabe handlekraft i komplekse situationer
    af Vilhelm Stefan Holstring & Annemarie Damkjer
    340,95 kr.

    Militære chefer skal udvise handlekraft. Det skal de i spændingsfelter mellem politiske krav og professionelle behov. Det fører let til kritik, indsnævrede handlemuligheder og tab af legitimitet. Hvordan kan vi forstå ledelseskompleksitet som et fænomen, der består af mangfoldige og ofte konkurrerende krav til effektivitet og legitimitet? Og hvordan etableres der handlerum og handlekraft, der både fastholder effektivitet og legitimitet i komplekse og kritiske situationer? Disse spørgsmål tages op i Militært chefvirke, som bygger på ny forskning i militære chefbedømmelser og inddrager chefers egne oplevelser. Militært chefvirke er for de chefer, der allerede har gjort sig erfaringer med det militære chefvirke, eller som står over for det. Bogen kan også give inspiration til alle andre chefer og topledere, der agerer i stadigt mere dynamiske og komplekse krav fra omverdenen. Sidst men ikke mindst giver Militært chefvirke et oplysende indblik i en profession, der ellers er lukket land for de fleste. En profession, der ellers er en central inspirationskilde for det moderne ledelsesbegreb.

  • - Den danske myte om kønsdiversitet
    af Mai-Britt Poulsen, Pernille Erenbjerg, Thomas Thune Andersen & mfl.
    287,95 kr.

    Årets ledelsesbog 2019Vores forudindtagede – og ofte ubevidste – holdninger til, hvad og hvordan en leder er, forhindrer os i at få kønsbalance på ledelsesgangene, og forhindrer os i at skabe samfundsmæssig værdi. Vi mangler en erkendelse af, at vi har pålagt os selv – og accepteret – nogle begrænsninger, som har rod i forældede forestillinger om køn og normer. Disse forestillinger begrænser os, både som mennesker i et samfund, der ønsker vækst og udvikling, og som forældre til børn, vi ønsker at give ubegrænsede muligheder. Den eneste måde at gøre op med dem på er gennem en 360 graders intervention. Et dybt spadestik, der rækker ned og når hele vejen rundt om roden, og som kan trække forestillingerne frem i lyset og lægge dem til skue til revurdering. Dronningens nye klæder giver et modigt og let provokerende billede af virkeligheden i Danmark. Det går slet ikke så godt, som vi går og tror! Ved at sætte fokus på kønsdiversitet håber forfatterne at skubbe på en større grad af inklusion, fordi det er uundgåeligt at komme ind på andre diversitetsaspekter, når vi ser på de feminine og maskuline egenskaber, som både mænd og kvinder har. Dronningens nye klæder handler ikke om køn som sådan men om den diversitet, der opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og maskuline egenskaber hos begge køn. Forfatterne kommer ind på: Status over ligestillingssituationen i DanmarkDet danske barselssystemForventningerne til lederrollenBalancen mellem antallet af mænd og kvinder på toppenKvinders lederambitionerLigeløn og løngabMangel på talentfulde kvinderKønsbestemte forskelle på mænd og kvinderMandens perspektiv. Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen. Så længe vi sammen skaber familier og danner relationer, vil vores handlinger og valg påvirke hinanden. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvad kvinder skal gøre anderledes, eller hvad mænd skal gøre anderledes. Det er ikke længere en kvindekamp – det er et fælles anliggende. Forord af Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School.

  • - Selvkompleksitet, udvikling og agilitet på jobbet
    af Jennifer Garvey Berger
    367,95 kr.

    Vi er i et nyt århundrede, der har sin helt egen stemme. En stemme, der opfordrer os til at strække vores bevidsthed for at kunne navigere klogere, mere agilt og meningsfyldt i den kompleksitet og de udfordringer, som vores arbejdspladser står overfor. Erhvervslivet er begyndt at erkende, at vi bliver nødt til at understøtte udviklingen af ledere og medarbejdere i stedet for at presse dem til at yde mere for mindre. Der er brug for ledere, som kan håndtere mere komplekse problemstillinger og en større global forbundethed, end menneskeheden tidligere har oplevet. Vi kan ikke længere nøjes med et smalt fokus og en snæver bevidsthed. Vi efterspørger mere sofistikeret ledelse og lederskab, men den type ledere dukker ikke bare op af sig selv. Vi er nødt til at udvikle dem. Men hvordan gør vi det? Det giver Jennifer Garvey Berger et bud på i denne bog, hvor hun kortlægger udviklingsrytmen i den menneskelige bevidsthed, meningsskabelse og evne til at rumme og håndtere kompleksitet. Hun anviser en vej til, hvordan vi kan understøtte denne rytme gennem en mere psykologisk rummelig arbejdsplads, hvor vi kan skabe fremragende resultater samtidig med, at mennesker stortrives. Når vi ikke har de rigtige kort at navigere efter, har vi en større chance for at fare vild i en verden fyldt med en uendelig mængde information, valgmuligheder og krav. Mange af os kan mærke presset både indefra og udefra. Det gælder på ledelsesgangene og hele vejen rundt i virksomhederne, hvilket antallet af stressramte danskere vidner om. Jennifers udgangspunkt er personlig udviklingsteori og Robert Kegans adult development-teori, der i disse år stormer ind på ledelsesgangene i hele verden. Denne teori er ikke en større-er-bedre-teori. Det er en større-er-større-teori, og forskellen mellem disse perspektiver er vigtig. Bogen anviser vejen til at skabe mere sofistikeret ledelse og lederskab, der åbner for større og mere inkluderende perspektiver, og den er en af de mest praktiske og tilgængelige bøger om emnet. De mange case-eksempler illustrerer denne bevidste udviklingsorienterede tilgang til os selv, andre omkring os og hele organisationsstrukturen. Det er en bevidst tilgang, hvor strækningen af vores iboende potentiale og understøttelsen af vores udviklingskant er nænsomt og ambitiøst vævet ind i hver dialog, hvert møde og hvert projekt gennem tre bevidsthedsvaner: 1) stil anderledes spørgsmål, 2) tag flere perspektiver og 3) se systemet. Bogen kan læses af alle men er specielt relevant for ledere, der ønsker at være foregangspersoner for at skabe de psykologisk rummelige arbejdspladser, hvor både resultater og mennesker stortrives. Men også coaches, HR-professionelle og andre med interesse for at understøtte både trivsel og resultater på jobbet, vil få glæde af bogen. Oversat fra engelsk af Hanne Lindblad, som også har skrevet forord til den danske udgave. ”Bogen favner mange af tidsåndens udfordringer fra et forfriskende perspektiv, der er fyldt med håb, og som skaber en nærmest øjeblikkelig udvidelse i antallet af de pixels, som vi ser verden igennem.” – Hanne Lindblad, fra bogens forord ”Folk har spurgt i årevis: ’Hvor finder jeg en grundig, praktisk og skarp gennemgang af forholdet mellem adult development-teori, udviklingsteori og coaching?’ Nu er der et svar.”– Robert Kegan, ph.d., professor på Harvard University Graduate School of Education

  • - Det banebrydende nye ledelsessystem til en verden i hastig forandring
    af Brian J. Robertson
    289,95 kr.

    Har du ikke hørt om Holacracy? Det kommer du til. Her er, langt om længe, en bog skrevet af systemets grundlægger, som beskriver det banebrydende nye system til at drive virksomheder – og hvordan det sættes i værk. For virksomheder ændrer omstændigheder og vilkår sig konstant. Men i de fleste organisationer har de personer, som er bedst kvalificeret til at reagere på forandringerne, sjældent autoritet til at gøre det. I stedet er de tvunget til at følge strategier mejslet i sten af ledere, som stadig tror at kommando-og-kontrol er nøglen til effektiv virksomhedsledelse."Holacracy" viser, hvordan alle i en organisation kan tage lederskab, hvilket baner vejen for maksimal tilpasningsevne og fleksibilitet. Systemet gør det muligt for organisationer at ændre sig selv, dag for dag, og på den måde vedvarende tilpasse sig et marked i stadig forandring.Synes du det lyder som kaos? Det er faktisk det modsatte. Holacracy-metoden fører til et præcist organiseret system, hvor magten til at træffe beslutninger tildeles mennesker ud fra det arbejde, de udfører (deres roller), snarere end deres titler (deres jobs). Resultatet er:Virkningsfuld kommunikationEffektive møderFærre formaliteter og forhindringerKrystalklare definitioner af, hvem der har ansvar for hvad.

  • - Tips on Finding a Job, Succeeding at Work, and Understanding your Danish boss
    af Kay Xander Mellish
    178,95 - 357,95 kr.

  • - med De 5 do’er
    af Søren Larsen
    187,95 - 257,95 kr.

    Vores moderne liv er præget af en meget høj forandringstakt. Vi kommer alle ud for udfordringer i både arbejds- og privatliv, og vi har alle brug for et værn mod at blive blæst omkuld samt redskaber til at skabe os en succesfuld bane i en verden fuld af forandringer. En del af det værn og det beredskab kunne være ”De 5 do’er”, som denne bog præsenterer. ”De 5 do’er” er en vej eller retning, der har sine rødder i asiatisk kampkunst og filosofi, og som kan bruges i vores selvledelse til at blive bevidst om, hvordan vi kan styrke vores personlige kompetencer, så vi bliver ”ledere” af vores eget liv – både på jobbet og i den private sfære.

  • af Liselotte Højgaard
    32,95 - 56,95 kr.

    Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

  • af Tina Monberg
    188,94 kr.

    Konflikter kræver aktiv handlen. Konflikter? Ikke hos os. Sådan lyder svaret ofte, når virksomheder bliver konfronteret med nødvendigheden af at beskæftige sig med konflikter. Men konflikter findes overalt, hvor mennesker arbejder sammen. Og konflikter er ikke kun et onde. Gode konflikter skaber innovation og nytænkning, mens dårlige konflikter fjerner arbejdsglæde og giver stress og sår på sjælen. Bogen om konflikthåndtering tager fat om den konfliktangst, som mange af os bærer på, og åbner læserens øjne for en ny måde at se konflikter på. Den giver praktiske anvisninger til, hvordan man opbygger et konfliktkoncept, og viser,hvordan man involverer sin organisation i arbejdet med konflikter. Bogen giver nogle klare og enkle redskaber, som du kan bruge til at forebygge,at en konflikt eskalerer, og til at håndtere og løse de negative konflikter, der truer med at ødelægge arbejdspladsen.

  • af Leon Lerborg
    520,95 kr.

    "Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Rundt om i landskabet prædiker styringspræster hver deres evangelium: NPM er død! Afbureaukratisering! Professionerne er i krise! Slip anerkendelsen løs! Lerborg lader sig ikke rive med af denne tummel, men søger ned under disse udsagn og kortlægger de tankemønstre, som gør sig gældende i de stridende styringsparadigmer. Hvad er deres grundantagelser? Hvor er deres blinde pletter? Og ikke mindst: Hvordan kan de forbinde sig med hinanden? Gennem dette grundige arbejde skaber Lerborg grundlaget for en reflekteret og pluralistisk styringsdebat. Med bogen får vi både en begrebslig systematik og et væld af praksisnære, udfordrende iagttagelser, som er berigende, uanset hvor i landskabet man selv befinder sig." Klaus Majgaard Konsulent "…Fronterne i (styrings)debatten er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Der er behov for, at hellige køer slagtes i styringsdebatten. Kritikere af styringsteknologierne hævder, at de enten er nyttesløse eller skadelige. Omvendt mener fortalere, at der spildes alt for meget tid på sløseri i den offentlige sektor. For mig er det ikke et enten eller, men et spørgsmål om både og. Det, som man kunne kalde for reflekteret styring. At nogle metoder ikke virker eller virker mindre hensigtsmæssigt betyder ikke, at styring er uden betydning. Alle styringsmetoder kræver, at man er over dem det meste af tiden, forfiner dem, blander dem med hinanden, og hele tiden justerer..." Per Hansen Formand for Offentlige Chefer i DJØF Indholdsoversigt Forfatterens forord Prolog 1 Indledning 2 Indledende om styringsparadigmerne 3 Om de enkelte styringsparadigmer 4 NPM og DRP 5 Styringsparadigmer og styreformer 6 Eksempler på styringsparadigmer og styringstemaer 7 Styringsparadigmernes teoretiske rødder 8 Harmoni og/eller konflikt 9 Hvordan kombineres paradigmer? Oversigt over anvendte forkortelser Litteratur Epilog af Klaus Majgaard. Hvor sidder den sunde fornuft? Stikordsregister

  • - Ledelse & filosofi mod stress
    af Ole Fogh Kirkeby & Ole S. Rasmussen
    287,95 kr.

    Med denne bog forsøger forfatterne at gå nye – filosofiske – veje for at forebygge det største monster på både det danske og det internationale arbejdsmarked, nemlig stressen. For stress er ifølge undersøgelser det, vi mennesker frygter mere end noget andet. Stressen som fænomen har historisk set ligget i hænderne på behandlere og konsulenter, som har rådgivet og uddannet ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljøprofessionelle til at kunne håndtere og forebygge stress. Intentionerne har været de bedste, men som samfund har vi efter næsten fem årtiers forskning og indsats ikke formået at afhjælpe problemet med stress, for problemet er snarere forstærket. Forfatterne ser dybdegående på stress som fænomen for at se det, som det, det er, og ikke som det, vi mener, det bør være. De mener, at vi bør tale om et fælles ansvar hos alle medlemmer af organisationen. Det er ikke kun lederens skyld, kun den stressramtes skyld eller kun kollegernes skyld. Stress omhandler et menneskes forhold til sig selv på den ene side, og dets forhold til andre på den anden side. Dermed skal vi forstå stress som et erkendelsesteoretisk og relationelt fænomen. Det gør ledelse til en filosofisk disciplin, fordi det at vedkende sig sit ansvar forudsætter at kende sig selv. Denne vedkendelse indebærer, at ledelsen formår at løfte opgaven at have magt, fordi den har ansvar for og indvirkning på den organisatoriske struktur og kultur. Her spiller velvilje en central rolle. Den oprigtige velvilje, der kommer fra hjertet, er en dyd hos lederen. Den indebærer et mod til nærvær og samvær, der tør konfrontere strategisk hensyn og vurdere disse i et kort og et langt tidsperspektiv, og som tør sætte sig op mod topledelsen og politikerne der, hvor medarbejdernes trivsel er på spil. Den leder, der tør og gør dette, trods den indbyggede risiko for modstand og konsekvenser af at sige fra, bliver medarbejderens – og egen – advokat og bolværk mod stress. Bogen ser på den del af stressen, som kan tilskrives og ændres via arbejdets påvirkning og henvender sig først og fremmest til praktikere: i særdeleshed ledere – men også medarbejdere og tillidsvalgte. Sekundært til de teoretikere (behandlere, undervisere og konsulenter), der møder praktikerne i bl.a. sundhedssektoren og på lederuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

  • - Så lang tid - så lidt udvikling
    af Jens Balle
    187,95 kr.

    Er du nogensinde kommet hjem fra et supermarked med varer, du ikke havde planlagt at købe? Eller er du kommet hjem fra banken med et andet lån eller en anden investering, end du havde planlagt? Så handler Hulemænd i habitter om dig. Det er nemlig en bog om forbrugere og beslutningstagere i erhvervslivet. For hver gang vi skal træffe en beslutning, risikerer vi at blive påvirket den ene eller den anden vej. Ofte helt uden at vi opdager det. Det kan være helt små ubetydelige faktorer, der afgør, om vores beslutning bliver den ene eller den anden. I Hulemænd i habitter får du indsigt i nogle af de fejl, vi typisk gør, når vi skal træffe beslutninger. Og du får også input til, hvordan du kan blive bedre til at træffe de rigtige beslutninger. Hulemænd i habitter er en indføring i begrebet adfærdsøkonomi. Vi er tit dårlige til at tage beslutninger, fordi vi lader os påvirke på vej mod beslutningen. Ofte helt uden at vi ved det. Få indblik i de fejl vi ofte begår og input til, hvordan du kan søge at undgå dem. 132 sider

  • af Cal Newport
    332,94 kr.

    De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme.Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv.Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil.

  • - Grådighed, svindel og storhedsvanvid i Silicon Valley
    af John Carreyrou
    217,95 - 277,95 kr.

    Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.

  • af Leif Pjetursson
    277,95 kr.

    Når ledelse er kommunikation er til dig, der vil styrke din personlige ledelseskommunikation inden for en række væsentlige ledelsestemaer i den moderne virksomhed. Det gælder: selvindsigt i din måde at kommunikere på gennemslagskraft i din kommunikation både opad og til medarbejderne i forbindelse med strategi, forandringer og kriser din dialogiske kommunikation, bl.a. i form af coaching og facilitering af processer Bogens 10 kapitler møder dig i øjenhøjde. Alt efter dine behov kan du vælge at dykke ned i de enkelte kapitler og her hente viden, inspiration og værktøjer. Du får hjælp til at omsætte stoffet i praksis, så du løbende kan arbejde med at afprøve nye kommunikative handlinger og herigennem finde frem til, hvad der virker bedst for dig og andre i din aktuelle kontekst. De mange øvelser og bogens praksisnære ærinde er helt i tråd med den ny studieordning for diplomlederuddannelser i Danmark. Når ledelse er kommunikation er tredje, opdaterede og gennemreviderede udgave af klassikeren, der udkom første gang i 2005.

  • - Når du er god er vi bedst
    af Anders Seneca
    177,95 - 192,95 kr.

    Du vælger selv hver eneste dag, om du vil være en succes. Dét handler nemlig om, hvordan du ser hverdagen omkring dig, og om, hvad du giver fokus og fylde. Både for enkeltpersoner og i fællesskaber er succes et valg og en vilje og ikke et vilkår. SOSU-assistenten er potentielt lige så stor en succes som Supermand, hvis altså hun vil. Og når hun vil det, så smitter det af på fællesskabet omkring hende. Anders Seneca, kendt for bestsellerne Kend din kerneopgave og Løs din kerneopgave, kridter på ny banen op for at få danskerne til at se og ikke mindst fejre deres succeser, fordi det vil ændre dagligdagen til det gode: det bliver pludselig sjovt at være både effektiv og målrettet. I Succes skal fejres gøres der op med janteloven. Med enkle teknikker og greb, tilsat et par tåkrummende historier fra kontorgangene, planter Anders Seneca succesbegrebet i os.

  • af Jette Skeem
    127,95 kr.

    Denne bog tilbyder en klar og let tilgang til feedback. Du får et hurtigt erfaringsbaseret indblik i, hvad feedback er, hvordan du giver såvel positiv som kritisk feedback, og hvordan du gør feedback til en naturlig del af din hverdag. Du bliver en langt bedre leder, hvis du øver dig i at give og modtage feedback, og det er netop, hvad denne bog guider dig i.

  • af Peter Holdt Christensen
    359,94 kr.

    Denne bog er en introduktion til dig, der skal i gang med at læse, forstå og anvende teorier om organisationer.Organisationer er ikke udelukkende et praksisfelt, men et stort forskningsområde, som tusindvis af forskere verden over beskæftiger sig med for at bidrage med viden om, hvordan arbejde bedst muligt understøttes.Forskningen har bidraget med mange teorier om arbejde, og i bogen introducerer forfatteren teorier, som handler om hvordan arbejdet i organisationer bl.a. planlægges og udføres.Bogens struktur og indhold har forfatteren udviklet på baggrund af mange års erfaring med undervisning på de første semestre på universitetet.

  • - En erfaringsbaseret håndbog for menighedsrådsmedlemmer
    af Bent Engelbrecht & Kjeld B. Nielsen
    196,95 kr.

    Denne bog handler om menighedsrådsarbejde som én af de afgørende faktorer for Folkekirkens udvikling.Bogen er baseret på forfatternes praktiske erfaring fra otte års fælles arbejde i Hinnerup menighedsråd og fokuserer på menighedsrådets arbejdet som bestyrelse.

  • - Ledelse med hjerne og hjerte
    af Krestine Hartmann
    122,95 kr.

    Pædagogisk lederskabDe pædagogiske ledere har i mange år været kendt for at have både bredde og dybde i ledelse. De mestrer administrative, relationelle og faglige kompetencer i lederskabet.Teori U, mindfulness, skyggearbejde og feedback modeller bliver her præsenteret som redskaber til at arbejde med dit personlige lederskab og udvikling af den pædagogiske arbejdskultur og mindset.De strategiske redskaber kan bruges som de er eller være inspiration til målbevidsthed og klarhed på, hvad man vil med institutionen og hvordan.Teksterne har eksempler fra praksis, der følges op af forslag til øvelser og refleksioner samt procesredskaber til anerkendende ledelse og teamudvikling.Krestine Hartmann kender skole- og daginstitutionsområdet fra sit arbejde som pædagog, leder og proceskonsulent. Du kan læse mere på bloggen og artikler på www.krestinehartmann.dk

  • af Geir Kaufmann & Astrid Kaufmann
    448,95 kr.

    Psykologi i organisation og ledelse giver en bred og grundig indføring i moderne organisations- og ledelsespsykologi. Der lægges desuden vægt på at give læseren en øget indsigt i egen og andre menneskers psykologi. Bogen er inddelt i fem dele: - Grundlæggende perspektiver og observationsmetoder (psykologi på organisationsområdet) - Dynamiske processer (motivation, emotioner, personlighed) - Kognitive processer (perception, beslutninger og kreativitet, læring og problemløsning) - Sociale processer (holdninger og jobtilfredshed, gruppepsykologi, værdier, organisationskultur og lederetik) - Koordinerings- og styringsprocesser (kommunikation, ledelse og samspil, fra mellemledelse til topledelse). Teoretisk viden er forbundet med og illustreret ved hjælp af praktiske problemstillinger, fx motivering af medarbejdere, psykologiske jobkrav og arbejdsmiljø, betydningen af emotioner i arbejdslivet, job- og ledelsesstress, konflikter og konflikthåndtering, personaleudvælgelse, metoder til at fremme problemløsnings- og beslutningskvalitet, jobtilfredshed, teamarbejde, personale- og ledertræning, strategiske ledelsesbeslutninger, lederetik, kvinder og ledelse o.l. Bogen henvender sig til studerende inden for det økonomisk-administrative område og andre, som ønsker en indføring i organisationspsykologi og en øget indsigt i sig selv og andre menneskers adfærd. Den giver en indsigt i fagets grundlæggende principper og gør det muligt for læseren at forstå og håndtere praktiske problemer i arbejdslivet på en selvstændig måde.

  • - Hvordan den offentlige sektor grundlæggende er blevet forandret i 00´erne
    af Carsten Greve
    267,95 kr.

    Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor og hvordan man analyserer reformer. Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. ”kampagnereformer”.Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden. Carsten Greve er Ph. D. og professor i offentlig ledelse og styring på Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har siden 2009 været studieleder for Master of Public Governance-uddannelsen – den fleksible master i offentlig ledelse, som hvert år efteruddanner offentlige ledere i stat, regioner og kommuner.

  • - om ansvar og skyld i ledelse
    af Camilla Sløk
    250,95 kr.

    Ledere har de sidste mange år fået stadig mere i løn. Grunden til dette er, at de har fået større ansvar for organisationer og institutioners udvikling og relevans for omverdenen. Men vil lederne så tage skylden, når noget går galt? Hvem har ansvaret i Brønderslevsagen, eller når en medarbejder begår den samme fejl i årevis, uden at nogen griber ind ? Er det lederen eller medarbejderen? Eller et sted derimellem? Hvad gør det ved spørgsmålet om ansvar?Bogen giver eksempler på situationer omkring skyld og ansvar, hvor ledere fortæller om, hvordan skyld og ansvar forhandles i deres organisationer: Både åbent og i kulissen. Dette vises igennem anonymiserede interviews med ledere om ansvar og skyld. Følgende pointer er centrale:Skyld er den negative udgave af ansvar.Ansvar er den positive udgave af skyld.Når ledere ikke vil tage ansvar i tide, opstår der diskussion om skyld. IndholdsoversigtForordIndledningKapitel 1. Bogens teori og metodeKapitel 2. Inderliggørelsen af arbejdslivetKapitel 3. Eksempler fra interviews på skyld og ansvarKapitel 4. Teori om undskyldningerKapitel 5. Perspektivering af interviews: Det teologiske sprog om skyldKapitel 6. ResuméLitteratur

  • af Louise Sparf
    297,95 kr.

    Nutidens arbejdsliv er tegnet og udtænkt af mennesker fra fortiden. De har lært os, at mennesker kan måles og belønnes uafhængigt af tanker og følelser. Og at mennesker i organisationer skal udvikles, optimeres og kontrolleres. Den tilgang har sat sine spor. Vi lever i dag et arbejdsliv, hvor vores hjerter er adskilt fra vores hjerner. Hvor udbrændthed og meningsløshed er udbredt. Lederskabet er i ubalance. Louise Sparf har i årevis levet den klassiske lederdrøm med fine titler, stort ansvar og flotte lønchecks. I dag har hun en anden drøm: at få lederskabet tilbage i balance. For kun mennesker i nutiden kan skabe en ny forståelse af vækst og virksomhedsledelse og ændre arbejdslivets strukturer fra travlhed, møder og kontrol til pauser, nærvær og hjerte. Lederskabet i balance kaster et kritisk blik på arbejdslivets udfordringer og viser vejen til et regenerativt lederskab, hvor fokus er på det livgivende og opbyggende. Bogen henvender sig især til ledere, men kan læses af alle med interesse for ledelse, mennesker og erhvervsliv.

  • af Mikkel Hune Toxvig
    93,95 - 277,95 kr.

    Sproget i dansk ledelses- og virksomhedskommunikation er fyldt med klichéer, platheder og oppustede formuleringer. Fyldt med bullshit. Det gør sproget både uklart og uskønt, til tider sågar uforståeligt og uværdigt. Det er tid til et opgør. I denne bog får ledelsessproget en tiltrængt opsang.Retorikeren Mikkel Toxvig undersøger i bogen "Farvel til business bullshit – et opgør med klichéer, platheder og oppustet sprog", dels hvad der kendetegner den uheldige side af dansk ledelses- og virksomhedskommunikation i dag med oppustede modeord, klichéer, platheder, hurra-ord, pligtsludder og utallige engelske vendinger. Dels besøger han nogle af de steder, hvor bullshit er særligt udtalt. Det drejer sig blandt andet om værdier, visioner, missioner, kernefortællinger og metaforer.Målet med opgøret er at vise, hvor og hvorfor det går galt med bullshit-sproget, og i stedet opfordre ledere og medarbejdere til at bruge et klart, uforstilt og uprætentiøst sprog, som andre forstår."Hvor vender man sig hen, når man skal oparbejde en etisk og kritisk refleksion over, hvad ledelsessproget har ført med sig? Og hvad gør man i fremtiden for at sikre klar og troværdig kommunikation? Med "Farvel til business bullshit" tilbyder Mikkel Toxvig relevante svar på det spørgsmål. Hans bog er en klar og kritisk erklæring om, at vi er på afveje, og at vi alt for længe har haft skyklapper på." – Louise Dinesen, erhvervspsykolog, forfatter og autoriseret arbejdsmiljørådgiverMikkel Toxvig (f. 1990) er uddannet cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsansvarlig i konsulentvirksomheden Garuda, der rådgiver om emner inden for HR og ledelse. Mikkel interesserer sig især for, hvordan ledere, specialister og virksomheder kommunikerer klart og troværdigt, redeligt og forståeligt – i et sprog uden for mange dikkedarer eller unødvendige modeord. Bogen "Farvel til business bullshit – et opgør med klichéer, platheder og oppustet sprog" er hans forfatterdebut.

  • - Buddhisme i moderne ledelse
    af Marie Kronquist
    177,95 - 192,95 kr.

    Få inspiration til at finde roen i en travl hverdag. Kun når du er den bedste chef for dig selv, kan du være det for andre.Op klokken syv, tag kaffen med på farten og klø på i ti timer. Uden pauser. Sådan ser dagligdagen ud for mange erhvervsledere, og det slider på krop og psyke. Men også på arbejdspladsen – for kan man skabe ro blandt andre, mens man selv er i uro?Marie Kronquist, som i årevis har vejledt nogle af Danmarks førende erhvervsfolk – ud fra buddhistiske principper – svarer klart nej. En krævende hverdag kræver også pauser. Tid til stilhed, til ro og refleksion. Inden for buddhismen taler man om at møde verden rank og rolig, og i denne bog viser Kronquist – gennem samtaler med erfarne ledere fra bl.a. Skagerak, Nykredit og Letz Sushi – hvordan man med to tusind år gammel lærdom kan blive en bedre, mere nærværende og robust leder i dag.Det handler om lange travle uger, om høje forventninger og det store ansvar, man som leder skal lære at leve om – og om lige dér, midt i tumulten, at lukke øjnene, trække vejret dybt og være den bedste chef for sig selv, før man kan være det for andre.Marie Kronquist (f. 1977) er buddhistisk lærer med en master i buddhistiske studier og har i 15 år arbejdet med blandt andet meditation, mindfulness og mental træning. Har tidligere udgivet bogen Se tigeren i øjnene (2021).

  • - Mellem snak og handling
    af Søren Obed Madsen
    270,95 - 340,95 kr.

    Hvorfor er det så svært at implementere noget? Hvad vil det egentlig sige at implementere? Og findes der en opskrift på, hvordan man lykkes med en implementering?Med udgangspunkt i teorier og modeller gennemgår bogen implementeringens fem dimensioner for at beskrive, hvad implementering er, og for samtidig at nuancere begrebet. Formålet med bogen er at udvikle vores sprog for implementering og dermed udvide bevidstheden og handlingsmulighederne. Implementering indeholder således både:En oversættende dimension, hvor læserne af det, der skal implementeres, ændrer det, så det passer til deres egen kontekstEn instrumentel dimension, hvor det er enkelt at implementere, og alle ved, hvad de skal gøreEn fortolkende dimension, hvor implementering i højere grad handler om at skabe mening med det, der skal implementeresEn legitimerende dimension, der er præget af skuespil, fordi det handler om at skabe legitimitetEn politisk dimension, hvor implementering fører til forhandlinger og kompromiser.Bogen kommer med bud på, hvad man skal være opmærksom på, når implementering foregår i en kontekst præget af magt, skuespil, fortolkning, rationalitet og oversættelser. Den skaber klarhed over begrebet implementering ved at udforske tre spørgsmål:Hvad er implementering?Hvordan foregår implementering?Hvornår er noget implementeret?Implementering – Mellem snak og handling er relevant for forskere, ledere på alle niveauer, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med implementering. Den er også relevant for studerende og kan bruges til efteruddannelse og på diplom- og masteruddannelser.

  • - How leaders involve & engage people to get great things done
    af Jenni Jepsen & Ole Jepsen
    177,95 kr.

    The Involve & Engage Principles™ shared in this book builds on neuroscience around leadership and research in psychological ownership. It addresses the monumental transition we currently experience in the way humans work and provide a novel and more relevant framework for leadership with four significant domains: Understand Together, Plan Together, Validate Together and Reflect Together. TOGETHER is a practical, science-based guide enabling you to find solutions together -- with stories, examples, tips, and techniques for involving and engaging people, creating ownership, and most importantly, building environments where people thrive, do their best thinking, and get great things done. The book provides leadership strategy and tactics and will fit well into your toolbox for agile leadership and training.“Ole and Jenni have written a book which is, at the same time, incredibly useful, thoughtful, and relevant to today’s work.”-- L. David Marquet, best-selling author of Turn the Ship Around! and Leadership is Language.

  • af Maj Bjerre
    197,95 - 207,95 kr.

    Alt for meget kritik og feedback bliver givet, fordi afsenderen har behov for at sige noget, og ikke fordi modtageren reelt har gavn af feedbacken. Når vi giver feedback, gør vi det for at få indflydelse. Vi vil gerne påvirke noget i en bestemt retning, nemlig den retning vi synes er rigtig. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback skal være relevant, brugbar og værdifuld for modtageren. Oplever du, at din feedback bliver misforstået og modtaget som kritik? Og vil du gerne give en feedback, som er brugbar? Her får du inspiration til, hvordan du kan skabe de bedste betingelser for din feedback, så du bliver hørt. Bogen er er resultatet af de mange frustrationer og spørgsmål, som Maj Bjerre har fået på foredragene om feedback i løbet af de sidste to år. Bogen giver dig den grundlæggende og nødvendige viden, er nem at forholde sig til, let forståelig og med en masse værktøjer, som du kan bruge med det samme.Om forfatteren: Maj Bjerre er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 17 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.