Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Medicin bøger

Bliv klar til næste semester med bøger fra pensumlisten til medicinuddannelsen på Københavns universitet. Her hos Tales finder du alle bøger til medicinuddannelsen, så du er godt forberedt til din skolegang. Vi har gjort en indsats for at få priserne helt ned og stræber efter at sælge de billigste studiebøger! Pensumlisten med bøger til medicinstuderende kan være lang og derfor har vi lavet denne side, så du kan få et godt overblik.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af René Villadsen, Finn Geneser, Jørgen Tranum-Jensen, mfl.
    740,95 kr.

    Genesers histologi præsenterer læseren for en letforståelig og meget grundig fremstilling af både cellebiologi og den almene og specielle histologi. Stoffet gennemgår sammenhængen mellem struktur og funktion og relaterer dette til sygdomsprocesser og den kliniske hverdag. Bogen er særdeles pædagogisk opbygget, og hvert kapitel indeholder bokse med kliniske eksempler eller uddybende viden og afsluttes med testspørgsmål til det pågældende kapitel. Det omfattende illustrationsmateriale indeholder både lys- og elektronmikroskopiske fotos og stregtegninger.I 2. udgave er opbygningen bevaret, mens stoffet er gennemarbejdet og opdateret. Bogen er fortsat pensumdækkende ved medicinstudiet på alle fire universiteter i Danmark.

  • af Michael Larsen, Red: Peter Fahmy & Steffen Ellitsgaard Hamann
    387,95 kr.

    Den populære lærebog i øjensygdomme foreligger nu i en 4. gennemrevideret udgave. Bogen, der henvender sig både til medicinstuderende og læger, er pensumdækkende og på en gang grundig og let tilgængelig. Til den nye udgave er bogen bl.a. blevet opgraderet med et nyt, læsevenligt layout, og der er tilføjet direkte adgang til digitalt materiale i form af videoer, der demonstrerer vigtige teknikker i øjenfaget.Bogen er skrevet med henblik på også at kunne bruges efter medicinstudiet, for uanset specialevalg vil de fleste klinikere gang på gang møde patienter med øjenproblemer enten i skadestuen, på stuegang eller i almen praksis. Der er derfor lagt stor vægt på at gøre bogen praktisk anvendelig. Der er også taget hensyn til, at optikere, sygeplejersker m.fl. skal kunne drage nytte af den, både under studierne og som opslagsværk i deres arbejde. Forfatterpanelet er bredt sammensat og består af øjenlæger fra hele landet.Hvis man kun skal købe en bog om øjensygdomme, er denne et godt bud!Features fra bogen:· Nyt, læsevenligt layout· Direkte adgang til digitalt materiale, bl.a. i form af videoer· Mere end 250 farvefotografier· Mere end 50 tegninger i farve· Grafisk fremhævelse af akutte tilstande og vigtige pointer· Symptomorienterede kapitler om rødt øje, smertefuldt øje og synsforstyrrelser· Kapitel om skadestueoftalmologi· Kapitel om oftalmologi i den tredje verden

  • af Kristian Thestrup-Pedersen, Hans Christian Wulf, Hans Bredsted Lomholt & mfl.
    496,95 kr.

    Klinisk dermatologi og venerologi er en lærebog i hud- og kønssygdomme, hvor der er lagt vægt på at fremhæve sygdomme og symptomer, som er hyppige og væsentlige i almen praksis og på hospitalsafdelinger. Dermatologi og venerologi undergår som alle specialer inden for medicin forandringer over tid. Denne 3. udgave indeholder flere fotos, er opdelt i flere kapitler, og der er tilføjet et afsnit med nyttige websites, som giver adgang til mange kliniske fotos. Om forfatterne: Klaus Ejner Andersen er professor og overlæge ved Dermato-Venerologisk afdeling,Odense Universitetshospital. Hans Bredsted Lomholt er tidligere overlæge ved Dermato-venerologisk afdeling, Århus Sygehus og nu praktiserendehudlæge i Ålborg samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet/Aalborg Universitetshospital. Kristian Thestrup-Pedersen er tidligere overlæge og professor ved Dermato-Venerologisk afdeling, Marselisborg Hospital. Han er nu praktiserende speciallæge i faget. Hans Christian Wulf er professor og overlæge ved Dermato-Venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.

  • - Klassifikation og Diagnostiske kriterier
    af Aksel Bertelsen
    243,94 kr.

    Den foreliggende udgave af ICD-10's psykiatriske del er en kortfattet, praktisk vejledning til hjælp ved den diagnostiske udredning af psykiske lidelser.Oplaget er revideret i henhold til de seneste ændringer fra Sundhedsstyrelsen vedr. transkønnethed, men er i øvrigt stadig ICD-10 og altså den officielle diagnoseguide mens vi venter på ICD-11.Appendiks 2 omhandler fortsat "Kodning og registrering" men er tilrettet, så det svarer til de ændrede krav for indrapportering til Landspatientregistret. Diagnosticeringseksemplerne afspejler dette, og listen med psykiatriske aktionsdiagnoser er reduceret betydeligt. Definitionen af "Obs. pro" er i overensstemmelse med anvendelsen inden for somatikken.Målgruppen er læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere inden for psykiatrien.Praktiserende læger og andre speciallæger med interesse for psykiatri har også glæde af denne håndbog. Medicinstuderende bruger ofte bogen som et supplement til lærebøger i forbindelse med deres klinikophold. Endvidere vil socialforvaltninger og retsvæsen have brug for kendskab til diagnoserne og de diagnostiske kriterier.Oplaget er udarbejdet af Diagnoseudvalget for Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

  • af Jan Hejle, Finn Bojsen-Møller, Jørgen Tranum-Jensen & mfl.
    868,95 kr.

    Bevægeapparatets anatomi er en klassiker inden for anatomiske lærebøger. Den 13. udgave er en ny og opdateret udgave suppleret med helt nye og utroligt flotte og pædagogiske illustrationer. Lærebogen kombinerer den grundlæggende anatomi med både forebyggelse, undersøgelse, behandling, træning og genoptræning og er således den moderne lærebog for både læge-, idræts- og fysioterapeutstuderende. Elementer af embryologi, antropologi, sammenlignende anatomi, histologi og mekanisk fysik er medtaget i det omfang, det bidrager til forståelsen af struktur og funktion. Med bogen følger en elektronisk version, en i-bog, som du får adgang til via en unik e-nøgle, der er trykt forrest i bogen. i-bogen indeholder bl.a.: - Bogens fulde tekst og alle illustrationer i digital form - Egen digital notesbog til noter og opgaver - Mulighed for at markere i teksten - Mulighed for at se illustrationer i stor forstørrelse - Søgefunktion i tekst og noter - Videoklip med røntgenkinematografiske optagelser af de store led, arthropiske optagelser af skuldre og knæ, kliniske undersøgelser og optagelser af biologisk materialers og strukturers mekaniske egenskaber.

  • af Torben Mogensen, Mads Koch Hansen, Klaus Witt, mfl.
    464,95 - 747,95 kr.

    Den akutte patient er en lærebog til medicinstudiets kurser af samme navn. Bogen er tænkt som en vejledning i praktisk og rationel håndtering af akutte patienter, og kapitlerne tager udgangspunkt i symptomer og symptombilleder frem for i en traditionel gennemgang af organsystemer. Med ABC-princippet som basis lægges op til en objektiv systematik med fokus på tidsfaktorens betydning. I 2. udgave er teksten opdateret, der er tilføjet et nyt kapitel om akutte patienter i almen praksis og den generelle kapitelopbygning er forbedret med f.eks. resuméer og flere figurer.

  • af Henrik Lund-Andersen, Lars Bo Svendsen, Benny Dahl, mfl.
    248,94 kr.

    Kirurgi i akutmodtagelse er en videreførelse af Skadestuekirurgi, der over en årrække udkom i 4 forskellige udgaver. Bogen er fornyet og opdateret i forhold til udviklingen inden for diagnostik og behandling, og den er samtidig tilpasset sundhedsvæsenets aktuelle organisation, hvor den akutte kirurgi primært er centraliseret i større centre og fælles akutmodtageenheder. Bogen giver en samlet fremstilling af de kirurgiske problemer, der typisk ses i akutmodtagelsen. Målgruppen er fortsat primært de unge læger og medicinstuderende, som står i første række ved behandling af patienter med akutte kirurgiske lidelser. Praktiserende læger samt behandlersygeplejersker kan dog også have glæde af bogen.Forfatterne har bidraget med den nyeste viden og de nyeste anbefalinger inden for deres specialer, og den redaktionelle linje er moderniseret og ensrettet. Det er tilstræbt, at afsnittene om behandling skal være praktisk anvendelige, så den nødvendige behandling let og målrettet kan sættes i gang. På trods af den store mængde viden, der findes på nettet, er det stadig en fordel at have en opdateret og grundig gennemlæst kittelbog i lommen, før man påtager sig at modtage, diagnosticere og behandle patienter med kirurgiske lidelser. Bogen bidrager til den dygtighed og sikkerhed, lægen bør møde patienten med – hvilket i yderste konsekvens kan betyde forskel på liv og død.

  • af Svend Juul
    267,95 - 357,95 kr.

    Epidemiologi og evidens er tænkt som lærebog til introduktionskurser i epidemiologi ved de videregående sundhedsuddannelser, herunder bl.a. medicin, sygepleje, ergo- og fysioterapi.Bogens teoridannelse er i vid udstrækning bygget op omkring illustrative eksempler. Det er en nyskabelse i forhold til de fleste eksisterende lærebøger i feltet, og det har den klare fordel at læseren undgår at blive trukket rundt i teoretisk-matematiske generaliseringer, inden han når til den konkrete anvendelse af epidemiologisk metode.Eksemplerne følges op med en kort beskrivelse af variationer eller afvigelser fra det generelle eksempel, og formler til beregning af de relevante parametre er samlet i en overskuelig boks i slutningen af hvert afsnit.Bogens formål er at sætte læseren i stand til at fortolke de resultater, man møder, og vægten ligger på kritisk læsning fremfor beregningsfærdigheder. Bogen indeholder præcis den information man har brug for, når man som kliniker vil vurdere en videnskabelig artikel med epidemiologisk-statistiske briller, og den giver et vældig godt udgangspunkt for senere kurser i videnskabsteori. Med andre ord en god og tidssvarende lærebog.

  • af Søren Dalsgaard, Merete Nordentoft, Annamaria Giraldi, mfl.
    571,95 kr.

    Psykiske lidelser er blandt de hyppigste og mest omkostningstunge sygdomme i befolkningen. Der er psykiske lidelser i næsten alle familier, og alle læger vil uanset speciale møde mennesker med psykiske lidelser i deres virke. Udforskningen af årsagerne til psykiske lidelser og behandlingen af dem er heldigvis i en rivende udvikling.Klinisk psykiatri giver en grundig indføring i dette komplekse speciale, med et stærkt fokus på den psykiatriske undersøgelse, diagnostik, epidemiologi og evidensbaseret behandling.Klinisk psykiatri, 4. udgave, er stærkt revideret med mange nye bidragsydere og kapitler, herunder psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner. Som noget nyt er tilføjet særskilte tværgående kapitler om psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner.Klinisk psykiatri henvender sig først og fremmest til medicinstuderende, men også læger i videreuddannelse, praktiserende læger samt andre sundhedsprofessionelle vil have glæde af bogen som opslagsværk.Kontakt os venligst på forlaget@munksgaard.dk for at rekvirere Psykiatrisk journal fra Munksgaard.

  • - Håndbog i opgaveskrivning og metode
    af Diana Astrup Nielsen & Thea Qvist Hjørnholm pg Peter Stray Jørgensen
    342,95 kr.

    Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne er en brugsbog som hjælper dig med at· Problemformulere og styre skriveprocessen· Vælge egnede metoder til din undersøgelse · Bruge både kvalitative og kvantitative metoder · Vælge, formulere og bruge dit videnskabsteoretiske standpunkt · Skriftligt dokumentere din undersøgelse på videnskabelig måde · Strukturere dit projekt – på mikro- og makroniveau · Analysere, diskutere, argumentere, konkludere og perspektivere · Skrive i et fagligt og videnskabeligt sprog · Bruge vejledning godt · Fremstille dit projekt mundtligt ved eksamen · Formidle dit projekt i faglige artikler og i mundtlige konference- og seminaroplæg.

  • af Atul Gawande
    138,95 - 236,95 kr.

    Dine kære skal dø. Du skal dø. Vi skal alle dø. Vi ved bare ikke hvornår. Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige. Denne bog handler om oplevelsen af dødelighed i dag. Om at blive gammel og dø. Med indsigt og følsomhed fortæller Atul Gawande om sine erfaringer som kirurg, om sine patienter og om sin egen families oplevelser. Han lærer os at acceptere livets grænser. Det endelige mål er, trods alt, ikke en god død, men et godt liv – helt frem til slutningen. "Gawande er en mesterlig fortæller og en gudsbenådet formidler. Det er en bog om livet og døden og derfor en bog for alle." - Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

  • - Faglige perspektiver på seksualitet
    af Michael Hviid Jacobsen, Amneh Hawwa, Katrine Zeuthen, mfl.
    602,95 kr.

    Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet er fagets første danske lærebog i mere end fire årtier. I den mellemliggende periode har seksualiteten på godt og ondt fået en mere central placering i vores verden og hverdag, og sexologien har udviklet sig til et bredt og tværgående fagområde med gode uddannelsesmuligheder og talrige rådgivnings- og behandlingstilbud.Seksualitet bliver til i et bevægeligt krydsfelt mellem krop, psyke, relationer og kultur. Bogens afsæt er derfor bio-psyko-socialt, og teksten retter et åbent og nysgerrigt blik mod sexlivets historie, kultur og mangfoldige udtryk. Den præsenterer sexologiens pionerer og gennemgår fagets vigtigste teorier og metodik.Bogens fire hoveddele er ”Perspektiver på seksualitet”, ”Seksualitetens livsfaser og udtryk”, ”Seksualitet, sundhed og sygdom” og ”Klinisk-sexologiske problemstillinger”. I 44 kapitler følger forfatterne seksualitetens vej fra celle til samfund, og bogen kommer grundigt omkring sexlivets udvikling og almindeligste vanskeligheder.   ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet” henvender sig til professionelle og studerende på alle niveauer inden for sundheds- og omsorgssektoren såvel som til fagfolk med andre tilgange til krop, køn, samliv og seksualitet.      Bogens forfatterpanel består af førende danske kapaciteter inden for sexologisk sundhedsfremme, forskning og praksis. Den er redigeret af tre af fagets toneangivende profiler, professorerne Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Bo Møhl.

  • - Deutsche UEbersetzung von Christian M. Hammer - Mit StudentConsult-Zugang
    af Frank H. Netter
    974,95 kr.

  • af Christian Jungersen
    72,95 - 167,95 kr.

    “Det du især må være forberedt på, er at din mand mister al indlevelse i dig og i hvordan du har det.”Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der bor i hendes mands krop.Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand, Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærligheds­roman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.

  • af Lev Tolstoj
    72,95 - 151,95 kr.

    En fortælling om den russiske embedsmand Ivan Iljitj, der får vendt op og ned på sit liv og oplever at gennemskue al verdens falskhed, manererne, borgerligheden, løgnen og få indsigt i den enkle sandhed, der gør os alle lige: døden.Ivan Iljitjs død er skånselsløs i sin afklædning af vores eksistentielle pynteløgne, men den er også et forsvar for det egentlige liv, der parakdoksalt nok først findes, når alt håb og alle ambitioner og manerer er skrællet af.

  • af Svend Schulze, Jannik Hilsted, Henning Beck-Nielsen, mfl.
    959,95 kr.

    Basisbog i medicin og kirurgi udgør en overskuelig dansksproget introduktion til de to centrale kliniske fag på medicinstudiet: intern medicin og kirurgi. I bogens indhold og opbygning er der lagt vægt på hyppige og almindelige sygdomme samt på mere sjældne tilstande, hvor manglende viden om sygdommen kan få fatale konsekvenser for patienten. I denne 5. udgave er det grundlæggende koncept justeret og videreudviklet på baggrund af kommentarer fra bl.a. studerende og læger. For at sikre fornyelse og foryngelse er en del af forfatterne blevet udskiftet, hvilket har betydet store og væsentlige ændringer i mange af kapitlerne. Som en ekstra nyskabelse suppleres bogen af en hjemmeside med mange spændende og interessante cases. Basisbog i medicin og kirurgi er først og fremmest en basal lærebog for medicinstuderende, men bogen henvender sig også til andre inden for sundhedsvæsenet, der har brug for en overskuelig og opdateret viden inden for intern medicin og kirurgi.

  • af Tove Ditlevsen
    43,94 - 130,95 kr.

    Genudgivelse i paperback. Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask. ”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.” ”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.

  • - og hoved-hals-kirurgi
    af Ulrik Pedersen, Knud Larsen, Niels Rasmussen, mfl.
    637,95 kr.

    Lærebog i øre-næse-halssygdomme - og hoved-hals-kirurgi er en helt ny lærebog, der afløser den klassiske lærebog af Thomsen og Jepsen. Bogen baserer sig på et nyt koncept, der bl.a. rummer et bredt forfatterpanel og en ny vægtning af stoffet med fokus på nationale retningslinjer, klassifikationer og danske universitetshospitalers procedurebeskrivelser. Bogens centrale del består af de organspecifikke afsnit, der hver især har en ny og konsekvent struktur og nyt billedmateriale. En mindre del af bogen præsenterer dels undersøgelsesteknikker, en symptomorienteret indgangsvinkel til patienten samt de akutte ørenæsehals-tilstande. Målgruppen er primært medicinstuderende, introduktionslæger i specialet og praktiserende læger. Bogen suppleres af et interaktivt læringssite på forlagets hjemmeside med bl.a. undersøgelsesvideoer og kliniske cases.

  • af Steen Stender, Karl Møller Bek, Bent Ottesen, mfl.
    487,95 kr.

    Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler er en tværfaglig og praktisk orienteret obstetrisk lærebog om håndteringen af det normale og det komplicerede fødselsforløb. Bogen gennemgår i kortfattet form og med mange tegninger og fotos relevante håndgreb og procedurer samt understøtter klinisk beslutningstagning.Bogens indhold baserer sig i videst mulig udstrækning på eksisterende evidens for god klinisk praksis i Skandinavien. Denne 2. udgave er en gennemgribende revision af tekst og illustrationer og er suppleret med nye selvstændige kapitler om Hjemmefødsel, Dystoci, CTGovervågning og Præterm fødsel.Forståelsen for, hvornår man skal og ikke skal intervenere i fødselsforløbet, er altafgørende på en fødestue. Visse akutte hændelser indtræder så hyppigt på fødestuen, at man som studerende, uddannelsessøgende eller sundhedsprofessionel kan opnå viden og erfaring gennem klinisk praksis. Andre akutte hændelser indtræder derimod så sjældent, at det er vanskeligt alene gennem arbejdet på fødestuen at opøve en praksisbaseret rutine i håndteringen heraf. Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler dækker således et behov for en kortfattet og let tilgængelig lærebog, som guider sundhedsprofessionelle i beslutninger, håndgreb og teamsamarbejde på og omkring en fødestue. Bogen kan også bruges som opslagsbog i den akutte situation.Forfatterne er primært læger i gynækologi og obstetrik samt jordemødre fra forskellige fødesteder og jordemoderuddannelsen i Danmark. Enkelte kapitler inddrager forfattere fra andre specialer som fx anæstesiologi og klinisk biokemi. Målgruppen er først og fremmest yngre læger under speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik, speciallæger med vagt på fødegang, jordemødre og jordemoderstuderende samt sygeplejersker ansat på svangre- og barselsafsnit. Bogen kan også have interesse for læger indenfor andre specialer, som indgår i samarbejdet omkring behandling af gravide og fødende.

  • af Lars S. Rasmussen & Jacob Steinmetz
    497,95 kr.

    DEN PENSUMNÆRE LÆREBOG I ANÆSTESINU I 5. UDGAVEDenne lærebogsklassiker introducerer læseren til faget anæstesiologi. Ud over en grundig indføring i fagets grundlæggende elementer har bogen også fokus på anæstesi til specielle patientgrupper og beskriver desuden anæstesiologiske aspekter af akut behandling.Bogen er koncis, pædagogisk opbygget, og hvert kapitel indledes med et resume og en case samt afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, hvor den studerende kan teste sin viden. Alt dette for at gøre lærebogen endnu mere klinisk relevant. Anæstesi 5. udgave henvender sig primært til nyuddannede anæstesilæger og –sygeplejersker, men studerende ved landets fire uddannelser i medicin samt mere erfarne kolleger inden for specialet kan også hente ny viden fra bogen.Bogen er redigeret af Lars S. Rasmussen og Jacob Steinmetz.

  • af Morten Laksáfoss Lauritsen
    197,95 kr.

    En præcis og opslagsvenlig håndbog til den akutte kirurgiske modtagelse!"Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" er en praktisk hjælp til spørgsmål, der trænger sig på, når du står med den akutte kirurgiske patient: Hvilken smertestillende medicin skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal der tages, og hvordan fortolkes de? Hvordan forholder jeg mig til traumer, stort blodtab eller sepsis? Bogen hjælper dig med vurdering og behandling af de hyppigste tilstande, der ses i den akutte kirurgiske modtagelse. Den omhandler både generelle emner inden for akut kirurgi og specifikke sygdomskategorier som f.eks. mave-tarm-kirurgiske, karkirurgiske og urologiskesygdomme. "Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" henvender sig til medicinstuderende, yngre læger og andre med interesse for akut kirurgi. Den foreligger her i en gennemrevideret 3. udgave med bl.a. et helt nyt kapitel om akut gynækologi.Morten Laksáfoss Lauritsen er cand.med., klinisk lektor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved gastroenheden, kirurgisk sektion, Hvidovre Hospital. Han forsker i akut kirurgi med fokus på optimering af patientforløb og behandling af højrisikopatienter.

  • af Peter Damm, Poul Videbech, Morten Hanefeld Dziegiel, mfl.
    557,95 kr.

    Obstetrik - en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik. Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Målgruppen er primært medicinstuderende, jordemoderstuderende og alment praktiserende læger.

  • - Illness, Medicine and What Matters in the End
    af Atul Gawande
    105,95 kr.

    Being Mortal, a profound piece of literature penned by the acclaimed author Atul Gawande, is a book that delves deep into the human condition. Published in 2015 by Profile Books Ltd, this book is a significant contribution to its genre. Gawande, with his expert storytelling, takes the reader on a journey exploring the realities of aging and death, and how we deal with them in the modern world. He poses challenging questions about how we can make the end of life more humane. Being Mortal is a thought-provoking read that will leave you contemplating long after you've turned the last page.

  • af Allan Krasnik, Signild Vallgårda, Terkel Christiansen & mfl.
    201,95 - 248,94 kr.

    Sundhedsvæsenet udfører væsentlige samfundsmæssige opgaver i alle lande. Hvordan man styrer og indretter sundhedsvæsenet er imidlertid meget forskelligt fra land til land. Denne bog fremlægger nogle centrale modeller, begreber og teorier, som kan anvendes til at beskrive, forstå og vurdere sundhedsvæsenet og dets indsats. Der gøres rede for de fremherskende sundhedspolitiske temaer, for de gængse styringsredskaber, og for de mest anvendte sundhedsøkonomiske metoder. Desuden præsenteres hovedelementerne i de mange sundhedsreformer, som præger sundhedsvæsenet internationalt såvel som her i Danmark. Endelig indeholder bogen en deltaljeret gennemgang af det danske sundhedsvæsen med beskrivelse af strukturer, personale og aktiviteter. Bogen henvender sig til studerende i de mange uddannelser, som beskæftiger sig med sundhedsvæsenet og til alle, som allerede har deres virke på sundhedsområdet. Forfatterne repræsenterer forskellige faglige kompetencer, som hver bidrager med sit perspektiv på sundhedsvæsenet og dets mange aspekter.

  • af Henrik Lund-Andersen, Jørgen Villumsen, Pernille Harding Mellerkær & mfl.
    141,95 - 261,95 kr.

    Lærebog i Øjensygdomme” er skrevet for medicinstuderende og andre studerende samt færdiguddannede fagprofessionelle inden for øjen- og synsområdet, herunder sygeplejersker og optikere.Bogen dækker fuldt ud pensum i øjensygdomme ved Københavns Universitet. Den kan således også med udbytte benyttes af den færdiguddannede læge i den kliniske hverdag.Bogen findes både som e-bog og trykt bog. Til hvert kapitel er udarbejdet en række pædagogiske spørgsmål og multiple choice opgaver, der skal styrke pædagogikken og læringen. Disse tilgåes via links og QR koder. Bogen indholder:•Basal anatomi, fysiologi og systematisk sygdomslære•Mere end 200 pædagogiske læringsspørgsmål og opgaver•Symptomorienteret diagnostik og behandling•Tværgående afsnit om akutte tilstande•Samvirke mellem intern medicin og øjet•Mere end 200 farvefotografier og tegninger Om bogens forfattere:Henrik Lund-Andersen, Professor, dr. med. ved Københavns Universitet ledende overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervisningsansvarlig. Skrevet lærebog og kapitler om øjensygdomme.Jørgen Villumsen, lektor, dr. med. ved Københavns Universitet. Overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervist medicin studerende og praktiserende læger. Har skrevet lærebøger i praktisk oftalmologi.Pernille Harding Mellerkær, sygeplejerske, diplom i sundhedsformidling og master i Uddannelse og Læring. Uddannelsesansvarlig på Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital.Torben Lykke Sørensen, klinisk forskningslektor, dr.med. ved Københavns Universitet, overlæge ved Øjenafdelingen Roskilde Universitetshospital. Undervisningsansvarlig

  • af Martin E. Matthiessen & Ole William Petersen
    253,95 - 312,95 kr.

    Regionær anatomi er en håndbog, der i kortfattet form gennemgår anatomien i kroppens forskellige regioner. Regionsbeskrivelse af hver legemsdel giver overskuelighed, fuldstændighed og systematik. Bogen er en af grundpillerne i de medicinstuderendes anatomiundervisning, og den er uundværlig i forbindelse med dissektionskursus. Denne 5. udgave indeholder 56 nytegnede illustrationer, der alle gengives i farver og med benævnelser på de relevante strukturer. Teksten er gennemrevideret i overensstemmelse med de gældende nomenklaturregler, og bogen fremstår som en moderne lærebog, der i kraft af de mange og detaljerede illustrationer er uundværlig på de medicinstuderendes kurser i dissektion.

  • af Ulf Simonsen, Af: Kim Brøsen & Kim Peder Dalhoff
    1.130,95 kr.

    I 6. udgave af ”Basal og klinisk farmakologi” er der foretaget en gennemgribende revidering af alle bogens kapitler. Der er tilføjet nye test dig selv-spørgsmål i slutningen af hvert kapitel samt et resumé i begyndelsen af hvert kapitel. Desuden indeholder denne nyreviderede udgave af ”Basal og klinisk farmakologi” en stofliste over præparater, du skal kunne på uddannelsen. Der er lagt vægt på at formidle den nødvendige viden til brug for dem, som ønsker en aktuel og opdateret orientering om lægemidlers samfundsmæssige placering. Bogen har også fået et løft på layoutsiden: Alle figurer er nu i farver, og bogen kommer i et nyt stort format. Bogen består af tre dele. Del 1 giver en indføring i den basale farmakologi med en grundig omtale af lægemidlers farmakodynamik, farmakokinetik og receptorsystemer samt biologiske lægemidler. Del 2 er orienteret mod farmakoterapi og omhandler den organrelaterede specielle farmakologi. Del 3 drejer sig om den kliniske farmakologi.”Basal og klinisk farmakologi” er pensumdækkende ved landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter – den kan med fordel anskaffes tidligt og benyttes under hele medicinstudiet. Målgruppen også omfatter foruden medicinstuderende også studerende inden for human biologi, odontologi, farmaci, biomedicin, biomekanik, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab – for blot at nævne nogle. Bogen kan også benyttes af læger, farmaceuter og ansatte i industrien samt ved postgraduate kurser.

  • - - sociale faktorers betydning for befolkningens helbred
    af Rikke Lund, Ulla Christensen, Lone Schmidt, mfl.
    387,95 kr.

    Medicinsk sociologi introducerer læseren til den nyeste forskningsbaserede viden om, hvorledes det sociale miljø påvirker befolkningens helbredstilstand.Bogen indledes med en beskrivelse af sygdomsmodeller og helbredsmål, samt en gennemgang af ændringer i sygdomsmønstre, middellevetid og reproduktion.Bogen beskriver derefter de overordnede sociale strukturer, social position og etnicitet, der sætter rammerne for individets muligheder og handlen. Dernæst behandles det liv, den enkelte udfolder inden for disse rammer, og temaer som f.eks. arbejdsliv, stress, og sociale relationer. I bogens sidste del anskues sygdom og sundhed i et livsforløbsperspektiv, hvor påvirkninger i forskellige livsfaser kan påvirke helbredet i andre og senere faser i livet, blandt andet igennem sundhedsadfærd.    Indsigten i sociale determinanters betydning for befolkningens helbred har ikke kun teoretisk interesse, men også praktisk. Den kan vise os, hvor vi skal sætte ind for at forebygge sygdomme, og hvorledes vi skal udvikle vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt dækker befolkningens behov.Denne 3. udgave er gennemgribende revideret med bidrag fra en række nye forfattere; der er bl.a. tilføjet et kapitel om sygdomsmodeller og helbredsmål og om forebyggelse og sundhedsfremme.  Ligeledes indeholder bogen et kapitel, der diskuterer hvordan begreberne sundhedsadfærd og livsstil kan forstås teoretisk og anvendes forskelligt i praksis i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på både befolkningsniveau og i det individuelle kliniske møde.  Bogen er velillustreret med mange modeller og figurer for at fremme formidlingen af stoffet.Medicinsk sociologi er relevant for alle faggrupper inden for sundheds- og socialsektoren.

  • af Jørgen Rostgaard, Jørgen Tranum-Jensen, Klaus Qvortrup, mfl.
    868,95 kr.

    Hovedets, halsens og de indre organers anatomi er 10. udgave af den klassiske lærebog De indre organers anatomi, blot med en udvidet og mere dækkende titel. Teksten er gennemgribende bearbejdet og ajourført, og den latinske terminologi følger den seneste udgave af Terminologia Anatomica (1998). Som i de tidligere udgaver ligger vægten på forståelse og indlæring af anatomien. Hovedtræk af organsystemernes embryologi og en række klinisk betydende misdannelser præsenteres for at give sammenhæng i forståelsen af de enkelte organers og hele organismens udformning. I lyset de senere års hastige udvikling af CT-, MR-, ultralyd- og isotopscanning, indtager billeddiagnostikken nu en helt central placering i klinisk diagnostik, og alle de billeddiagnostiske illustrationer er nye, ligesom de tegnede figurer stort set alle er udskiftet med nye farveillustrationer. Målgruppen for lærebogen er primært de medicinstuderende samt de tandlægestuderende, for så vidt angår hovedets og halsens anatomi. Som i de forudgående udgaver er der lagt vægt på at trække tydelige linjer til den kliniske anvendelse af anatomien. Bogen suppleres af en hjemmeside med videoklip af nogle af de billeddiagnostiske undersøgelser, der omtales i bogens kapitler.

  • af Anne-Marie Gerdes, Hans Jørn J. Kolmos, Ole Mogensen, mfl.
    557,95 kr.

    Gynækologi er en pædagogisk opbygget lærebog, som dækker spektret af gynækologiske sygdomme med grundig redegørelse for diagnostik, behandling og vejledning. Forfatterne er alle undervisnings- og forskningsaktive og er således opdaterede med hensyn til den nyeste faglige viden og udviklingen af specialet.I denne 4. udgave af Gynækologi er teksten og billedmaterialet udvidet og opdateret, så både specialets udvikling og den kliniske hverdag afspejles bedst muligt. Der er tilføjet tre nye kapitler - Ungdomsgynækologi, Onkogenetik og Adipositas - som omhandler vigtige og aktuelle problemstillinger inden for faget. Kapitlet Blødning i den tidlige graviditet var tidligere en del af den obstetriske lærebog, men er, i overensstemmelse med klinisk praksis, nu en del af denne bog. Redaktionens mål har været at bevare en samlet lærebog i gynækologi på et højt fagligt og evidensbaseret niveau. Målgruppen er først og fremmest de medicinstuderende, men bogen er også et godt udgangspunkt for yngre læger under uddannelse i specialerne gynækologi og obstetrik samt almen medicin, ligesom den er velegnet som opslagsværk for praktiserende læger.Som noget helt nyt suppleres lærebogen nu af over 20 videoer, der præsenterer emner, der spænder fra almindelig gynækologisk undersøgelse, over kolposkopi til laparoskopi og egentlige operative indgreb. Se videoerne på bogens hjemmeside www.gynaekologi.munksgaarddanmark.dk eller via tags i bogen, som kan scannes med en mobiltelefon.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.