Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det var en ganske almindelig dag. Leopold var på vej hjem fra skole. Med ét standsede han. Halsen snørede sig sammen. Han fik ondt i maven, og benene var som gelé.Hvad var der sket?Havde han spist for meget slik?Var han blevet forelsket?Nej... Leopold var bange!
Under isen i en gammel robåd, der er drevet ind til bredden i Norsminde Fjord, findes en død teenagepige. Pigen viser sig at være Iris Bøgh Lykkegaard fra Malling, som har været forsvundet i over to måneder. Hun forsvandt efter en bytur til Aarhus, hvor hun fejrede sin 16-års fødselsdag sammen med veninderne. På isen over den døde pige ligger der blomster. Blå iris. Er det drabsmanden, som har lagt dem der? Hvorfor er den unge, populære pige med de særligt smukke, blå øjne blevet tortureret, brutalt myrdet og efterladt i båden? Det bliver Rolando Benitos første svære sag som ny politikommissær hos Østjyllands Politi, hvor han samtidig må kæmpe med kollegers mistillid efter hans år som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan være flere motiver til drabet på Iris. Langsomt afsløres mere og mere af hendes liv, og intet er, som det ser ud til at være. Men drabsmanden er tættere på, end Rolando er klar over. Kan han beskytte dem, han elsker?
En morgen, da Leopold vågnede, følte han sig underlig til mode. Det boblede i hovedet og kildede i grisetæerne - men han var hverken glad, ked af det eller sur. Han var blevet... OND!Det er ikke altid nemt at forstå, hvorfor man pludselig bliver ond i sulet. Men som regel er der en god forklaring.Et herligt gensyn med Leopold, og en oplagt mulighed for at tale med hinanden om drilleri og det at være søde ved hinanden!
Hvis man drømmer tilstrækkeligt, kommer det en dag til at blive virkelighed. Lisa har klaret sin første superhelteopgave, men det føles som om, hun bare har drømt det. For i hendes hverdag er alt, som det plejer, hun bliver mobbet i skolen, og drengebanden forfølger hende endnu mere end nogensinde. De kaster sig over de svageste og mobber alle, også Lisa. Men hver eneste gang Lisa har et øjeblik til overs, sætter hun sig og læser i den bog, hun fandt på biblioteket: Håndbog for superhelte. Det er på tide, at hun lærer endnu flere tricks! Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år.
Frø, Hund, Flamingo og Drage er alle sammen meget bekymrede. Frø har for mange ting, han skal ordne, hund kan ikke komme i gang med at skrive en historie, Flamingo bliver drillet i skolen, og Drage savner sin bedstefar, der lige er død. Mariehønen Evigglad lytter til deres bekymringer og fortæller, at hun har en gave til dem, der kan hjælpe dem alle sammen – Evigglads eventyrlige afspænding! Denne charmerende, illustrerede bog lærer børn en effektiv afspændingsteknik, der kan bruges hvor som helst og når som helst til at håndtere bekymringer, stress, sorg eller mobning. Mens Evigglad flyver rundt og lander forskellige steder på kroppen, hjælper hun børnene til at fokusere deres opmærksomhed og berolige deres tanker.Mariehøneafspænding kan bruges af børnehaveklasse- og skolelærere samt støttelærere. Den kan også bruges af andre, der arbejder med børn med særlige behov. Børn i alle aldre kan have glæde af den. Bogen kan også læses af forældre, der gerne vil hjælpe deres børn med at håndtere svære følelser på en sjov og engagerende måde.
"Robotten kan skide!" er en skrupskør og spændende historie for 8-12 år. Konrad bor på børnehjem. Hans ønsker sig en ny familie. Det bliver svært. De voksne køber robotbørn i stedet for at adoptere ægte børn. Konrad får en idé. Han lader som om, han er en robot. Endelig får han en ny familie. En ny og helt forfærdelig familie. Filmrettighederne er blevet solgt til Nimbus Film, som nu udvikler en spillefilm baseret på bogen.
Du får hår alle vegne på kroppen, din hud bliver angrebet af bumser, og piger er lige pludselig ikke så irriterende mere ...HVAD SKER DER?Hør her drenge! En gang imellem er det bedst bare at få ren besked. Det er noget af en rutsjebanetur at komme i puberteten, men det er nemmere at håndterer, hvis du ved, hvad der venter dig.Denne bog fortæller dig om alt fra barbering til sex, så slap bare af - snart ved du alt, hvad du har brug for at vide om puberteten.
Denne ultimative overlevelsesguide til at blive voksen behandler de bekymringer, du måske har som teenager - hvad end det er udfordringer i skolen, venner, kærester, det konstante pres fra sociale medier, kropsopfattelse eller problemer derhjemme.Du får en overskuelig gennemgang af de relevante temaer med gode, konstruktive råd, tips og øvelser samt svar på spørgsmål fra andre unge. Kort sagt, hjælp til at håndtere den stress, angst og de bekymringer, du måtte gå og tumle med.'Tag det helt roligt' handler om at fokusere på følelsesmæssig velvære og retten til at være den, man er. Det er helt normalt at bekymre sig, men du fortjener at være glad og selvsikker.Tal om tingene og husk, at der altid er hjælp at hente.
Pludselig så Lisa, at en af bøgerne på hylden næsten lyste op. "Håndbog for superhelte" stod der på ryggen. Det føltes, som om bogen talte til hende og bad hende om at tage den og begynde at bladre … 9- årige Lisa har det ikke godt i sin nye skole. Hun bliver mobbet af en drengebande, og hver dag flygter hun ind på biblioteket for at slippe væk fra sine forfølgere. En dag finder hun en bog, som beskriver, hvordan man ved at praktisere 101 færdigheder kan blive en superhelt. Kan det virkelig lade sig gøre? Mærkeligt nok er bogen ikke registreret i bibliotekets system, og bibliotekaren hvisker til Lisa, at det nok er meningen, at den håndbog skal med Lisa hjem og blive der. Og i det øjeblik begynder Lisas rejse mod at blive superhelt. Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år
Dit hår er fedtet, du får bumser alle vegne, og din familie driver dig til vanvid ... HVAD SKER DER?Hør her piger! En gang imellem er det bedst bare at få ren besked. Det er noget af en rutsjebanetur at komme i puberteten, men det er nemmere at håndterer, hvis du ved, hvad der venter dig.Denne bog fortæller dig om alt fra bh'er til kærlighed, så slap bare af - snart ved du alt, hvad du har brug for at vide om puberteten.
Pædagoger og lærere har afgørende betydning for at skabe de mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udviklingMobning - viden og værktøjer er en håndsrækning til dette vigtige arbejde. Bogen præsenterer den nyeste viden om mobningens mekanismer og giver forskellige bud på, hvordan man som fagperson forebygger mobning eller handler, hvis man oplever en børnegruppe, der er præget af mobning. Emnerne i bogen favner vidt og er både målrettet arbejdet med større og mindre børn i daginstitution og skole.Mobning - viden og værktøjer kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk. Efter hvert kapitel finder du gode råd, arbejdsspørgsmål eller anbefalinger, som kan stimulere til videre refleksion og nye tiltag.Antologien er udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet, der sammen står bag det forebyggende antimobbeprogram Fri for Mobberi.Bogens forfattere er: Helle Rabøl Hansen, Nina Hein, Stine Liv Johansen, Stine Kaplan Jørgensen, Louise Klinge, Kit Stender Petersen, Helle Plauborg.
Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvisdæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket.
"Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende. En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi. N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).
Da den ghanesiske diplomatsøn Osei Kokote begynder i den fjerde skole på seks år, er han den eneste sorte dreng på hele skolen. Han ved, han bare skal overleve den første dag, så skal det nok gå... Men Oseis tilstedeværelse skubber til de skrøbelige magtbalancer i skolegården, og inden dagen er omme, er alt for altid forandret. DEN NYE DRENG er en spændingsmættet og intens roman om racisme, venskab, intriger, jalousi og forræderi. Tracy Chevalier er verdenskendt for sine historiske romaner, særligt for PIGE MED PERLEØRERING, som kan læses på 38 forskellige sprog. "En intens fortælling om raceseparation … Det er en helt igennem fantastisk fortælling, og den har helt klart potentialet til at blive en klassiker. Derfor synes jeg også du skal gøre dig selv en tjeneste og skaffe en kopi hurtigst muligt." romeoreviews.com "Dette er en imponerende bedrift fra forfatterens side, som har ledt til et anbefalelsesværdigt værk om fordomme, manipulation og ulykkelige misforståelser." Littuna.dk "Fænomenalt godt tænkt." Bachs bøger, 4 ud af 5 stjerner "Som altid skriver Tracy Chevalier god og vedkommende, og udover racisme er temaerne eviggyldige som kærlighed, jalousi, svigt, bedrag og hævn." Bibliotekernes Lektørudtalelse
En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen. Citat fra bogen: Den psykologiske binding og taknemmelighed over for en bøddel er stærk og ret uforståelig for de fleste, heldigvis! Der opstår et stærkt bånd imellem bøddel og offer, hvor al modstand er nytteløs, og al opmærksomhed ’god og eftertragtet’. Uddrag af bogenJeg lå i sengen hver aften og nat. Lyttede til, om hun kom ud af soveværelset. Hvis døren gik, så var den nok gal. Så stod jeg op og lyttede til døren og registrerede alt det, der foregik. Jeg var 7-8 år. Det var nu rutine, at jeg samlede de ting i køkkenet, som min mor kunne skade sig selv med, og tog dem med i seng. Men først når hun havde lagt sig. Om forfatterenJens Mortensen (f. 1969) Avisbud, trykkerimedarbejder, opvasker og meget mere de første arbejdsår indtil 14-årsalderen. Herefter fotohandler, fotograf, bartender og senere bl.a. butikschef. De seneste mange år som netværkskonsulent, systemadministrator og supporter. Det er overskrifter, som kan forvirre udtrykket på et CV. Men er også konsekvensen af et liv præget af angst, depression og bl.a. alkohol, som hjælper.
Philippa er 15 år og fyldt med vrede og had. Hun gemmer på en frygtelig hemmelighed, der både gør hende sårbar, men også til den ondeste mobber. FUCKING MONSTER handler om hemmeligheder, ensomhed og om, hvordan kimen til ondskab kan opstå. ”Jeg lukker øjnene, men er overhovedet ikke søvnig. Det er, som om rumlen fra maven bevæger sig op i min brystkasse og presser på mine ribben. Det er, som om jeg skal græde, men ikke kan. Det var sådan, det var dengang med Olivia. Jeg kunne ikke græde. Og jeg kunne have grædt over ikke at kunne. Men jeg kunne kun skrige. Og jeg skreg. Da jeg fandt hende. For jeg var den første.”
Denne bog i serien Psykologi for børn 9-13 år handler om børn med overvægt. Man kan definere overvægt ud fra vægtens betydning for barnet. Hvis overvægten er af en sådan størrelse, at den begrænser barnets muligheder for udfoldelse, så er en indsats påkrævet.Formålet med bogen er ikke at give gode råd om vægttab. Der præsenteres ingen slankekure, og man kan mange andre steder finde oplysninger om sund mad og kalo rielette opskrifter. Målet er at give en beskrivelse af overvægtens indvirkning på barnets liv. Og videre, at foreslå en række tiltag, som de voksne kan igangsætte for at afbøde overvægtens skadevirkning. Det er tiltag som er rettet mod både de fysiske og psykiske skadevirkninger, og som de voksne nemt kan iværksætte i dagligdagen.Historierne i bogens første del giver et billede af, hvordan børn oplever det at være overvægtig, hvad de tænker, og hvad de føler. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til, hvad børnene kan gøre for at få hjælp. Bogens anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen.
Lonely Journey er et moderne eventyr der formidler temaet ensomhed i relation til teknologi. Den unge pige, Anna, bliver holdt udenfor i skolen, og spillet, Lonely Journey, bliver en flugt fra hverdagens sociale pres. Efterhånden begynder virkeligheden og den virtuelle verden at smelte sammen, og i Annas forsøg på at isolere sig selv, ender hun i et uventet venskab. Lonely Journey er skrevet og tegnet af designer, illustrator og kunstner Ida Rørholm Davidsen.
Martin er en udadvendt dreng på 11 år, der holder af sin skole og sine kammerater. Men en dag flytter familien til nabokommunen og Martin må skifte skole. Det bliver begyndelsen til en hverdag præget af mobning og ensomhed. For på den nye skole forventer alle at Martin uden videre falder til med både undervisning og kammerater. Drengene i den nye klasse interesserer sig kun for fodbold mens Martin interesserer sig for teater og musik. Han er i chok over sit skoleskifte. De nye klasse kammerater reagerer med grovkornet mobning, såsom et ydmygende øgenavn,”Fimse Fjog”. En knugende ensomhed bliver Martins dagligdag. Med årene bliver han mere og mere indadvendt og ulykkelig. Ingen ser det, for han formår at skjule sin smerte bag et strålende smil. Mobningen, ydmygelserne og skældsordene knækker ham bid for bid. Hvem kan nå ind til ham og overbevise ham om, at livet også er til ham? Uddrag af bogen – Vi har overvejet, hvad vi skal stille op med sådan en blærerøv som dig, kom det fra Mads i en ubehagelig tone: Så vi har en lille gave til dig. Noget, du skal have altid. Helenes irriterende fnisen lød i baggrunden, som en enerverende baggrundsmusik. Snart fulgte de andre piger trop. Med en slanges ubarmhjertige hurtighed kom Mads ene hånd farende og greb Martin i struben og holdt ham fast i et nådesløst hårdt greb. Martin gispede efter vejret, fægtede med armene og kæmpede forgæves for at slippe fri. Men Mads var nådesløs og betydeligt stærkere end Martin. Han gik et par skridt frem og tvang dermed Martin tilsvarende at vige et par skridt. – Du skal have et rigtig sødt kælenavn, der passer til et fjols som dig, kom det katteblidt fra Mads. Om forfatteren Lars Ringholm, f. 1964, er opvokset i Vejle. Han er uddannet journalist og har siden 1996 boet i Ringsted, hvor han arbejder som journalist og foredragsholder. Det er hans egne oplevelser som skoleelev i 1970’erne, der har givet inspiration til debutromanen.
Imod: Et gammelt spøgelse på kirkegården stolede på, at han havde slettet videoen for længst, og havde truet med, at hvis den kom frem, ville det blive ”værst for de levende”.For: Ingen ville tro på, at videoen var ægte.For: Han så ret badass ud blandt de døde. Bastian trykkede upload. Bastian bor i en lille by. Om dagen drømmer han om at være populær på TikTok. Om natten hænger han i al hemmelighed ud med spøgelser og vampyrer på kirkegården. Han ved godt, at han ikke bør kombinere de to ting. Det er alt for farligt at filme de døde. Risikoen for ballade er stor. Fristelsen for at lave seje videoer og få et par hurtige likes er bare større. Det ender med problemer. Store problemer. Hundredvis-af-sultne-zombier-på-gaderne-problemer.
Det er altid Store Monster, der bestemmer alting. Og ikke nok med det, han tager også æren for alle lille monsters gode ideer. Men så siger lille monster Nej!'NEJ! siger lille monster' er den sjette bog i den populære serie om vennerne Store Monster og lille monster, som alle kan læses selvstændigt. Nu er alle ti bind i serien for første gang ude på dansk: NEJ! siger lille monster, Store monstre græder ikke, Monstre i mørket, Monsterpest, Monsterbesøg, Monsterhøjder, Monsterklammeri, Monsterkilling, Monstre i knibe og Teatermonster. Bøger i serien blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013 og 2018, og de har alle fået en flot modtagelse. Omtale af Monsterbesøg, én af de øvrige i serien: “Tegningerne er venligt voldsomme i en bolsjestribet farvelægning. Historien rammer et punkt, som er fælles for børn i alle formater.” Politiken, ♥♥♥♥ “... enkel og letforståelig billedbog om jalousi og det at være udenfor.” Dansk BiblioteksCenter
Fortiden er som kviksand. Umulig at undslippe. Natalie har det perfekte liv. Men det har ikke altid været sådan. Da hun var teenager, blev hun nådesløst mobbet, og hun vil gøre hvad som helst for at distancere sig fra den kiksede pige, hun var dengang. Da hendes bedste ven bliver myrdet i et fingeret trafikuheld, peger pilen pludselig på Natalie, og hendes nye, perfekte liv begynder at krakelere. Natalie beslutter sig for at komme til bunds i sagen, for hun er sikker på, at det ikke er tilfældigt, at mordet sker, netop som Chrissy Summers, den værste mobber af dem alle, er vendt tilbage til byen. En kvinde, der før har ladet Natalie føle sit had, og som ikke har nogen stopklods, når det kommer til at gøre andre ondt. Men Natalie er ikke længere en skræmt og kikset teenager. Denne gang har hun tænkt sig at slå tilbage og afsløre Chrissy som det uhyre, hun er. Spørgsmålet er, om Natalie kan nå at bevise, at Chrissy er morderen, før flere begynder at dø… En nervepirrende, psykologisk krimi med et uventet plot, der rammer alle, der har prøvet at blive holdt udenfor – eller bare set passivt til – lige i maven.
Alarm! Alarm! Hele skolen skal evakueres på grund af et livsfarligt gasudslip. Lill Miriam, Susan og Ruben oplever den dramatiske situation på hver deres måde. Minder og tanker farer gennem hovedet på de tre unge. Lill Miriam tænker helt anderledes end de andre. Hun bekymrer sig om, at bierne forsvinder, men er nu selv forsvundet. Finder de hende, før det er for sent?Hvordan er de tre unges liv flettet sammen? Hvad er sandhed, og hvad er løgn? Hvem er modig, og hvem er en kujon? Hvem har styrken til at kæmpe for det, der er rigtigt?Marit Kaldhol er en norsk digter og forfatter. Hun har modtaget adskillige priser, bl.a. Deutscher Jugendliteraturpreis, Kulturdepartementets skønlitterære pris for børne- og ungdomslitteratur samt Nynorsk Barnelitteraturpris. Dertil har hun tre gange været nomineret til verdens største børne- og ungdomslitterære pris, ALMA-prisen (Astrid Lindgren Memorial Award).
Drengen sov. Alt var stille i huset, og luften begyndte at flimre let over det gamle, fastnaglede gulvtæppe ...Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil. Der sidder en lille mand på stolen ved siden af Toms seng, og han præsenterer sig som Enoon fra Svampelandet. Tom går med Enoon igennem gulvtæppet på sit værelse og bliver kastet ud på en farlig mission. Kun han kan redde Landet i Tæppet fra de sorte Skygger ved at bringe den grønne sten og kniven tilbage til Dronningernes Trone.
Efter Leas sygdomsforløb føler hun sig som en alien blandt sine jævnaldrende.Hun bliver ikke mobbet, men hun holdes udenfor. Derfor bliver hun ensom ogbitter – både på sine forældre, og på sin storebror Tom. Det havde magiske oghelende kræfter, da Tom for nogle år siden hentede græssaft til hende fra landeti tæppet, men Tom har ikke været igennem tæppet i lang tid.Tom er nemlig blevet teenager og har fået venner, og måske også en kæreste.En dag, hvor Lea er alene hjemme kommer Luftfolket og henter hende ind i landeti tæppet. De har hørt hende græde, og siger, de vil hjælpe hende. Er deresintentioner nu også helt rene, når de tilbyder Lea mere og mere græssaft ogsamtidig selv kommer tættere på landets Dronning?
MONA OG LYGTEMANDEN - en munter fortælling om mødet mellem nyt og gammelt, mellem twitter og folkesagnPlanerne er ændret. Mona skal ikke begynde på en ny skole alligevel, men starte i hjemmeskole. Monas mor og far har som sædvanlig travlt med alle deres projekter, og Mona savner stadig at få nye venner. Så er det godt, at hun har Aud. Sammen går de to venner på opdagelse og leder efter flere venner.En dag møder de Lygtemanden, som Aud straks advarer Mona imod at tale med. Han vil ikke være en god ven. Lygtemanden er nemlig farlig og kan lokke folk ud i livstruende situationer.Illustreret af Kristian Nordentoft.
Kaj er bange for at stå på mål. Men han vil gerne være sej til noget. Kaj vil lære at spille bas. Han kommer med i et band. Bandet skal spille til en fest på skolen. Foran alle dem fra klassen. Men tør Kaj stå på en scene? Tør han spille foran hele klassen?Lix 17
Tror du, drenge er bedre end piger? Hvis dit svar er ja, så kan du godt tro om.Rosas nye kræfter skal testes. Men hvordan?Drengene spiller fodbold, og Sif og Khalid prøver at overtale Rosa til at spille med.Rosa synes ikke, at hun er god til fodbold, men giver det et forsøg. Mon hendes nye kræfter kan hjælpe hende?
Ellie er færdig med 8. klasse, og hun skal bruge sommerferien på at pendle mellem sin far i Odense og sin mor i Næstved.Den første uge er hun hos sin far. Det bliver ret anstrengende, for de skal også være sammen med hans nye kæreste. Ugen hos mor kan næsten kun blive bedre. Barren er i hvert fald sat lavt, men de bliver uvenner allerede i bilen, og hun tager tilbage til sin far. Det passer ham ikke så godt, for de har gæster, og hun bliver vred og ked af det, da han puffer hende ud ad døren igen.Snart sidder Ellie i toget mellem Fyn og Sjælland for tredje gang på en dag. Hvad skal hun bruge to hjem til, når hun ikke er velkommen i nogen af dem? Så vil hun hellere være fri. Hjemfri.
Kaj er ikke god til at skyde straffe.Men han er vild med skarpe knive.Som spejder skal man lære at bruge en dolk.Man skal også lære at lave ild.Men kan Kaj finde ud af at være spejder?Og må han få en stor dolk?En dag ser Kaj en hund, der er ved at blive kvalt.Kan Kaj mon redde hunden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.