Bøger om Moderskab

Dansk romandebut om at bryde arvesynden.Jeg udånder spøgelser er en dybt personlig og præcis beretning om at få et barn og miste sin mor på samme tid. Romanen er en begavet skildring af de generationsskift og den udvikling, moderskabet har undergået siden Anden Verdenskrig: hvad tabuer og usunde sociale konventioner har gjort ved relationer hen over generationer.Samme uge som fortælleren føder en lille søn, får hendes mor en terminal cancerdiagnose. Midt i et hverdagsliv, hvor fortælleren pendulerer mellem at være kæreste i et nyt forhold, få den sammenbragte familie til at gå op, amme et lille barn, arbejde og nu også passe en syg mor, begynder spørgsmålene at presse sig på.Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor altid så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de samme mønstre i sit eget moderskab?Susanne Cordes er journalist, skriver fast forkvindemagasiner om kvindeliv, køn og kultur. Hun har boet i København og Paris, men bornu uden for Philadelphia i USA med sin mand og to yngste børn. Jeg udånder spøgelser er hendes første roman.

Skarpsindig thriller om at miste sit barn – og sig selv.MAJMØDRENE – en gruppe kvinder, hvis babyer blev født samme måned. To gange om ugen mødes de i Brooklyns Prospect Park, hvor de får et afbræk fra deres daglige rutine.Da Nell foreslår en bytur, griber mødrene chancen for noget tiltrængt voksenselskab, men aftenen tager en tragisk drejning, da en af babyerne forsvinder fra sin vugge. Nell, Colette og Francie leder sammen og hver for sig efter svar på aftenens hændelser, mens singlemoren Winnie står tilbage med et brændende ønske: at få sin baby igen.Den perfekte mor er en thriller, der ikke kun efterlader dig på kanten af stolen, men som stiller skarpt på de forskellige forventninger til nutidens mødre.

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

Nyt essay af Sebastian Cordes, der i 2022 udgav Om kedsomhed. Denne gang skal det handle om én film: Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles.Udgivelsen er et essay. I punktform kommer Sebastian Cordes rundt om filmen, Chantal Akerman, hendes øvrige produktion, filosoffer, personer og hændelser, der fletter sig ind i værket, Akerman og det der befinder sig i nærheden.

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.

Sommeren varer ikke hele året længere udspiller sig i 1970’ernes Tórshavn, hvor det vigtigste i verden er at holde facaden. Derfor vælger en ung pige mere eller mindre bevidst at skjule sin graviditet så længe som overhovedet muligt. Som en skumfødt færøsk Venus drøner hun rundt på sin knaldrøde tregears Puch og spekulerer over mulige udveje. En roman om ungdom og voksenskygger, skam, abort, moderskab, nervepiller, hemmeligheder … og frihed.Katrin Ottarsdóttir (f. 1957 i Tórshavn) er prisbelønnet filminstruktør, manuskriptforfatter og forfatter, uddannet – som den første færing – fra Den Danske Filmskole (1982). Sommeren varer ikke hele året længere er en selvstændig efterfølger til Ottarsdóttirs romandebut Pigen i verden (da. 2021). Ottarsdóttir har modtaget Færøernes Litteraturpris to gange, første gang i 2013 for sin debutdigtsamling Er der kobberrør i Himmerige? og anden gang i 2023 for Sommeren varer ikke hele året længere.

Året er 1862. Brita Caisa bliver løsladt fra fængslet i Pykeijä i Nordnorge, hvor hun har afsonet sin straf for ”forargeligt samliv”. Højgravid går hun rundt i sneen uden at vide, hvor hun skal tage hen. Hendes elskede Mikkel soner stadig sin straf. Han ved ikke, at Brita Caisa bærer deres barn. Hun drømmer om at skabe et hjem sammen med ham, en tømmerpirtti."Vestersand", bind 2 i den kritikerroste serie "Sange fra ishavet", tager os med til det nordøstlige Norge, til hvalfangst og multebærplukning, til ishav og sauna, til livsfarlig jalousi og stor kærlighed.Om forfatteren:Norske Ingeborg Arvola (f. 1974) bor i dag i Oslo, men er vokset op i det nordlige Norge. Hendes kritikerroste roman "Kniven i ilden", første bind i serien "Sange fra ishavet", blev hendes store gennembrud, fik Bragesprisen i 2022 og blev bl.a. nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2023.

I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.

når din hånd
uforvarendestrejfer min
kobles jeg på
dit nervesystem
og i en skrattende hylen
brænder jeg sammenCamilla My Vinter Thorsen henter inspiration i de sagte impulser som ligger gemt mellem lys og mørke; digtsamlingen Nitte kredser om temaer som barndom, dysfunktion, angst, moderskab, smerte og forladthed.Redigeret af Mikael Josephsen.Camilla My Vinter Thorsen, f. 1974, debuterer i 2024 med digtsamlingen Nitte på Forlaget Brændpunkt.

Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.

Det lange svar er en roman om relationer mellem kvinder, om graviditet, fertilitet, håb og sorg.Historien fortælles af Anna, som er gravid, men som får at vide, at hendes barn har en alvorlig genetisk betinget hjertefejl, som det vil dø af. Derfor må Anna abortere, og det bliver begyndelsen på en lang og alvorlig sorgproces. Gennem denne møder Anna en række kvinder, som hver har deres historier, der på fornem vis flettes ind i hinanden og sammen tegner et fascinerende billede af kvinders liv og vilkår i vor tid.Om forfatteren:Anna Hogeland er privatpraktiserende psykoterapeut med en master i socialt arbejde fra Smith College School. Det lange svar er Anna Hogeland´s debutroman og udkommer i 7 lande. Hun bor i Vermont, USA, sammen med sin familie.

Moderelementet er en mosaik af ældre og nyskrevne tekster om den radikale erfaring, det er at skabe og drage omsorg for andre mennesker. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn. Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra. Moderelementet er redigeret af forfatterne Mia Degner, Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen. Mia Degner, f. 1984, er forfatter og redaktør. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet yderligere fire bøger, senest novellesamlingen Havet og væk (2021). Mia Degners digte er oversat til svensk og portugisisk. Hun er oprindeligt uddannet kunstfilminstruktør i Portugal og har tidligere arbejdet med videokunst og dokumentarfilm. Ditte Holm Bro, f. 1985, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2021 med romanen Fladland, som vandt prisen Kritikersalonens favorit. I 2023 udkom romanen Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Liv Duvå, f. 1987, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som blev præmieret af Statens Kunstfond. For debuten modtog hun også Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Siden har hun udgivet yderligere tre bøger, senest romanen Mødrenes hus (2022). Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Kirstine Reffstrup, f. 1979, er forfatter. Hun debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica, som også udkom i Norge, Tyskland og Sverige. Romanen blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Montana-prisen, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Natt- og Dag-prisen i Norge. I 2023 udkom romanen Jernlungen i Danmark og Norge. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Julie Sten-Knudsen, f. 1984, er forfatter. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk. Hun er uddannet fra Litterär gestaltning i Göteborg.

Nova lever et udsvævende liv med tilfældig sex og hash på den ene side, mens hun forsøger at balancere med moderskabet, regninger og husholdning på den anden. Et ultimatum fra eksmanden om at lægge hash på hylden og få styr på sit liv, bliver starten på en turbulent rejse for Nova. Hvem er hun, og hvilken slags mor vil hun være for sin datter?

Sort Hest og Hvid Hest får et plejebarn er skrevet og illustreret af forfatter Kamilla Heinze.Hver side er med både dansk og ukrainsk tekst. Så man kan læse bogen sammen med både danske og ukrainske børn. I denne bog får de to heste et plejebarn, da de tager imod den lille ukrainske pige Mira og hendes due. Mira er sammen med sin mor flygtet fra det krigsramte Ukraine, men de er blevet væk fra hinanden undervejs. De to heste tager sig kærligt af Mira og gør alt, hvad de kan for at få hende til at føle sig hjemme, selvom de ikke deler modersmål. Igennem kreative lege lærer hestene og Mira hinandens sprog, og Mira føler sig hurtigt tryg hos de to heste. Men på trods af hestenes omsorgsfuldhed, savner Mira sit hjemland og mest af alt sin mor. Hestene sætter straks en eftersøgning i gang, så mor og datter kan genforenes. Der bliver brugt alt fra papirfly til sneglepost for at finde Miras mor. Undervejs i eftersøgningen får de også hjælp af en sød gartner, der taler ukrainsk og hjælper Mira med at dele sin historie. Sort Hest og Hvid Hest får et plejebarn er en dejlig og rørende historie om familie, kærlighed og venskab. Med denne bog viser Kamilla Heinze også, at sproglige forskelle kan overkommes, når man møder hinanden med omsorg og forståelse.

»I rollen som mor tager jeg nu og da mig selv i at sidde måbende og rædselsslagen over for mine egne børn.«Shirley Jackson er bredt anerkendt for sin underspillede horror og uhyggelige sans for menneskesindets skyggesider, og klassikerne Lotteriet og Mørket i Hill House er blevet genopdaget i hele verden. Samtidig med at hun var det makabres mester, var Shirley Jackson en skarpsynet portrættør af hverdagens familieliv.Livet blandt de vilde er en samling ætsende morsomme og stærkt selvbiografiske fortællinger om at være forfatter på deltid og hjemmegående husmor på fuldtid – en jobbeskrivelse, der kunne være lige så frygtindgydende som hendes mørkeste gyserhistorier.I bogens fortællinger slås hun med fyret i kælderen, børnenes løbske fantasi, en lykkeligt uvidende ægtemand og et evigt voksende husligt kaos. Det hele beskrives med stor humor og kærlighed – men også altid med bid.Bogen er af The New York Times omtalt som »overraskende moderne – primært fordi hun nægter at sentimentalisere eller idealisere moderskabet«, mens Joyce Carol Oates har fremhævet, hvordan »en husmorkones frustrationer forvandles med et kyndigt vrid i håndleddet, ikke til en dyster beskrivelse af galskab og opløsning, ej heller til en historie om at forgifte sin familie, men til munter komedie.«Det er første gang, Livet blandt de vilde udkommer på dansk.Cecilie Lind har skrevet forord.Shirley Jackson (1916-1965) betegnes ofte som dronningen af moderne gotisk litteratur. Hun har inspireret en lang række forfattere i det 20. og 21. århundrede. På dansk er tidligere udkommer Vi har altid boet på slottet, Mørket i Hill House, Fuglereden og Lotteriet og andre noveller.

Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs hofterne.Stakkels små kettlebellbabyer, tænker fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune bagerposer.Vi legede gemmeleg med verden er en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen, hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til katastrofer, der er større end hende selv.

‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral.Det nære venskab mellem Janne, David og Sara, der alle er i trediverne, er fundamentet for historien, og igennem seks år følger vi såvel deres indbyrdes som forskellige andre relationer, kærlighedsforhold og livsvalg. Fortællingens omdrejningspunkt er Jannes problematiske forhold til de to meget forskelligartede mænd, Patrick og Sebastian, som hun på forskellig vis elsker og bedrager, og vis reaktioner og handlinger i høj grad påvirker både hinandens og hendes liv.Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand, Sebastian. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far.Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016.Bogen er illustreret af forfatteren og indeholder 29 malerier af historiens centrale personer.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.

Da Terese gifter sig med Erik Helsen, er det med forventning om, at de skal leve i et ligeværdigt ægteskab, som ikke er præget af de kønsroller, der herskede i samfundet i slutningen af 1800-tallet. De starter en møbelforretning, hvor Terese skal være designer, og alt går, som hun har håbet, indtil hun bliver gravid og må indse, at det jævnbyrdige ægteskab nu bliver skævvredet, fordi moderskabet unægtelig forpligter mere end faderskabet. Terese har svært ved at finde sig til rette i sin nye rolle, som også får hendes mand til at ændre syn på hende."Helsen & Co." handler om, hvor svært det var at være selvstændig kvinde i slutningen af 1800-tallet, når man forsøgte at leve op til samfundets forventninger og udleve ens egne drømme, når de ofte trak i hver sin retning.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

Digtsamlingen skildrer overgangen fra at være sit helt eget væsen til at blive ansvarlig for en andens eksistens. En linedans mellem fødsel og død, en balancegang mellem egoistisk drift og altomfattende omsorg. For hvad vil det sige at være mor, når man har mistet sin egen og står uden ledetråde?

"Kærlighed" fortæller historien om Vibeke og Jon, der er mor og søn, og for nylig er flyttet til Nordnorge. Det er dagen før Jons niårs fødselsdag, og et omrejsende tivoli er kommet til byen. Jon går ud for at sælge lodsedler for idrætsforeningen, og Vibeke skal på biblioteket. Derfra følger vi de to på hver sin færd gennem en kold vinteraften og -nat, alt imens uroen vokser og forplanter sig til læseren.

»Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk.Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn.Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.

Brudstykker af et livsstykke er en biografi, hvor livshistorien flettes ind i et følsomt mønster af refleksioner, minder, skyldfølelse og forsoning. Det er en erindringsroman, hvor forfatteren gennem sine minder maler et portræt af sin mor, ikke blot som hun husker hende, men også som hun ønsker, at hun skal huskes. På trods af og bag ved alt det svære. Og ved siden af barndom, dagligdag, livsperioder og sorg. Hun forsøger at forstå sin mor, og i den proces fortælles moderens livshistorie med en styrkefuld skrøbelighed og ærlighed, hvor forfatteren skriver om noget af det, de ikke har kunnet tale om. Forfatteren skriver med forsonende forståelse om den dybe sorg og skyldfølelse, som tyngede hendes mor. Hun skriver om en kvindelig Atlas, som tog alle menneskers sorger på sig, men som også have sin egen tunge byrde at bære på. Biografien bliver et perspektiv, en måde at forstå en del af sin egen livshistorie fra sin moders perspektiv. Gå bag om mennesket og se på det, der har formet det og forsøge at favne dets fejl. Den er forfatterens katharsis og kærlighedserklæring. Et dybfølt tak. Og ikke mindst, er den er et håb om, at andre vil kunne favne, elske, forstå og tilgive før det er for sent.

Lyset bærer ikke nag til nogen er en samling digte om de ting, vi siger til hinanden og ikke siger, om hvordan sproget skrider ud og bliver noget andet, noget kantet og mærkeligt, når vi taler sammen. Det er også en bog om moderskab, om faderskab og forældreskab, og om at forsøge at få sin krop til at blive voksen i det hele taget.

En kold og glat februar aften kører en ung kvinde ud foran et tog i sin familiebil. Det ligner en ulykke, men en betjent tilkalder alligevel kriminalbetjentene. Kriminalkommisær Bruno Hansen og hans assistent Lars Andersen igangsætter en undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken. Pia Holm er retsmediciner og lever det frie, ukomplicerede liv indtil en morgen, hun obducerer en ung kvinde. Hendes tidligere studieveninde Mona. Pia vælger at deltage i begravelsen, hvor hun møder kriminalassistenten. Lars trækker Pia med ind i opklaringen af mordet på hendes tidligere veninde. I sin søgen efter venindens morder, bliver Pia involveret i de mænd, der har betydning for opklaringen af venindens død. Hun har svært ved ikke at give efter for den tiltrækning, hun føler. "Bedraget" er første bind i krimiserien om retsmedicineren Pia Holm. "...godt skrevet og bevarer en god spænding hele vejen, og så gør det bestemt ikke noget at der er et "touch" af weekend sex samtidig med." Læseranmeldelse "...selve krimiintrigen, hvis løsning man ikke gætter sådan lige uden videre, er flot bygget op og gennemført" **** Folketidende

Digte om at sætte et liv i en verden, der er ved at gå under, og om at skabe nye forbindelser til naturen og til det menneskeskabte. Julie Sten-Knudsen udfolder det nære og det store perspektiv med stærk poetisk kraft."Syv lag" kredser om, hvad det vil sige at sætte et barn i verden. Barnet bliver født ved akut kejsersnit, voldsomt og kaotisk, og efter fødslen rammes moren af en overvældende erkendelse af kroppens skrøbelighed. I lyset af det mirakel livet er, træder den verden, som barnet er født ind i, frem med en ny og påtrængende alvor. Klimakrisen og usikkerheden om klodens fremtid gør det nødvendigt at lede efter en ny måde at se naturen på, at afsøge forbindelser og opbløde hierarkier. Ved at stille skarpt på det sårbare og omsorgsfulde ved mennesket og se vores omgivelser som værdifulde og levende fremskrivesen alternativ, ikkeødelæggende måde at forholde sig til verden på.Om forfatteren:Julie Sten-Knudsen (f. 1984) er uddannet fra den svenske forfatterskole Litterärgestaltning og fra litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Hun debuterede med digtsamlingen "Hjem er en retning" (2011). Hun har siden udgivet digtsamlingerne "Atlanterhavet vokser" (2013) og "Spor efter fugle" (2017). Både "Hjem er en retning" og "Spor efter fugle" er præmieret af Statens Kunstfond. Hendes digte er blevet oversat til tysk, polsk, svensk og engelsk.

Det hele starter den weekend i New York. Egentlig er Julie rejst til USA for at være sammen med sin store kærlighed, som hun ellers kun har mulighed for at træffe i stjålne øjeblikke i sin lejlighed hjemme i Stockholm. Men da de møder Julias ekskæreste, Jack, er der ingenting, der går som planlagt. I farten kommer Julia til at lade, som om at hun og Rickard lever et helt andet liv, end de faktisk gør. Nemlig det liv, som hun drømmer om, og Julia bliver konfronteret med, om hun egentlig stadig ønsker den fremtid, hun troede? Er der stadig følelser mellem hende og Jack? Og hvem var det egentlig, der svigtede hvem dengang?Samtidig får Julias søster et brev, hvis indhold hun ikke har tænkt sig at afsløre for nogen – slet ikke Julia. Men da Julia gør en besynderlig opdagelse, bliver det sværere og sværere for hendes søster at holde på den familiehemmelighed, der risikerer at ødelægge alt.Julia & Jack er en kærlighedshistorie om, når livet vendes på hovedet og kolliderer med drømmene. Om hvordan velbevarede hemmeligheder og løgne kan skabe misforståelser og dybe sår, som kan synes umulige at overvinde.Om forfatterenAnna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Julia & Jack vandt i 2019 Årets feelgoodpris, der uddeles på Feelgoodfestivalen i Mariefred. Julia & Jack er hendes femte roman.

Man kan kun glæde sig til Øjets Anatomi, skrevet af forfatterspire og bureauejer Tina Frank – en minimalistisk og sanselig fortælling om frygten for ikke længere at kunne se, om at tage vare på sig selv, og om børneparforholdets op- og nedture.En ung kvinde mister langsomt synet, og forsøger desperat at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i. Hun opsøger affæren og flugten, reflekterer over sit parforhold og sin ungdom, samtidig med hun forbereder sig på en livsændrende øjenoperation. Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldente og undersøger synets præmis – samt sin egen lyst til at sprænge det hele itu.Tina Frank er født i 1981. Hun har læst litteraturhistorie på Århus Universitet, har en bachelor i Visuel Kommunikation og har gået på Testrup Højskole. Hun er publiceret i forskellige litterære tidsskrifter som f.eks. Hvedekorn, Øverste Kirurgiske, Slagtryk, Kulturo og Udkant. Er blevet nomineret til Årets Skovhuslyriker og har vundet oplæsningskonkurrencen Z-faktor. Hun bor i et stort rødt hus i Vejen – og bestyrer til dagligt et reklamebureau.

Det er sådan, det altid er, når en familie holder på en hemmelighed … det kan ende med, at det er hemmeligheden, der holder på familien. Det er sådan, det altid er, når en familie lever lykkeligt til deres dages ende … det kan ende med at blive kompliceret. Det er sådan, det altid er, når børn forandrer sig … og så forandrer de verden. Det er sådan, Claude er. Han er fem år, den yngste af fem brødre, og han elsker marmelademadder. Han elsker også at gå i kjole og drømmer om at blive prinsesse.Om forfatteren Laurie Frankels bøger har ligget på New York Times bestsellerliste, og hun er en prisvindende forfatter til tre romaner. Man kan støde på ting, hun har skrevet, i The New York Times, The Guardian, Publishers Weekly og People Magazine. Hun har modtaget flere priser, og hendes bøger er oversat til mere end 25 sprog. Og hun er god til at lave suppe.

At få et barn er simpelthen Meningen Med Livet. Eller? For Ermina, Freddie og Sigrid har vejen til den positive graviditetstest været vidt forskellige. Men nu sidder de der. Med skrigende spædbørn, utætte bryster og en partner, som ikke rigtigt forstår. Alle tre stiller sig selv det samme spørgsmål: Er det sådan her, det skal være? Ermina opgiver mødregruppen, som ikke leverer andet end løgne om søvn og taknemmelighed. Ved et tilfælde støder hun på Freddie og Sigrid, og sammen danner de deres egen gruppe. De tre kvinder er vidt forskellige, men alligevel skaber de et stærkt venskab, som hjælper dem med at håndtere fødselsdepression, kampen mod de frygtede graviditetskilo og en ligestillingsfikseret, men fraværende mand. I fællesskab indser de, at tingene aldrig er, som man tror, og at selv mødre en gang imellem bliver nødt til at skifte caffe latten ud med champagne. Johanna Schreiber er født i 1986 i Göteborg. I dag bor hun i bydelen Midsommarkransen i Stockholm, hvor Det bedste som er hændt mig foregår. Hun er journalist og har skrevet både børnebøger og young adult. Det bedste som er hændt mig er hendes første roman for voksne, og hun skrev den på sin mobiltelefon, mens hun ammede sin datter. Johanna begyndte at arbejde som journalist som 23-årig med klummen ”Spørg Johanna om sex og kærlighed” i ungdomsmagasinet Frida. Siden har hun skrevet for Expressen og arbejdet med politisk kommunikation. Johanna Schreiber har altid elsket fortællinger om relationer og parforhold, og gennem alle hendes bøger er kærlighed, søsterskab og girl power tilbagevendende temaer.