Bøger om Næstved

Pragtværk om danskernes yndlingsglas: Holmegaard, der udkommer i forbindelse med åbningen af Holmegaard Værket som nyt dansk museum. Holmegaards glas har stået i alle danske hjem i næsten 200 år. Først som flasker og emballageglas, senere også som smukke vinglas, skåle og vaser. Det er lyden, synet og følelsen af vores fælles historie. I Historien om Holmegaard møder vi både glasmagerne og designerne, der med stor kreativitet og hårdt arbejde sammen har skabt ikoniske værker som Provence-skålen og Palet-serien. Historien om Holmegaard er rigt illustreret med smukke billeder af glas gennem tiden og udkommer op til åbningen af det store Holmegaard Værk som nyt dansk museum.

Jon Harding bliver sammen med Mohana Aya og Jonas Støvring sat på en sag om en seriemorder, der har slået til tre gange og indtil videre dræbt en ældre kvinde og to ægtepar.De ellers hærdede betjente forfærdes over gerningsmandens fremgangsmåde, og meget tyder på, at de fem ofre ikke bliver de eneste fra hans hånd.Opgaven fører Jon til Næstved, hvor han møder den erfarne kriminalbetjent, Niels Møller.De er begge to overbevist om, at der snart vil dukke flere lig op, hvis ikke de får stoppet gerningsmanden, men de kender ikke hans motiver til de bestialske mord.Jon og hans kollegaer kæmper mod tiden, men hvordan kan de stoppe en morder, som ingen ved, hvem er?”Jeg passer på dig” er niende bind i Hængedynd-serien.

Skal man affinde sig med sin skæbne? Kan man vise verden sit sande værd, selv når alle kun ser ens mangler? Da Svend en vinterdag i 1911 blev ramt af en frygtelig ulykke, virkede hans liv forudbestemt til at forsvinde i glemslen. Et alvorligt fysisk handicap var dengang normalt lig en enkeltbillet til samfundets nederste lag. Han ville det anderledes, og tog kampen op, og endte med at få succes og indflydelse. Historien om Svends kamp for anerkendelse på godt og ondt, er beretningen om hvad stædighed og vilje kan udrette mod fordomme og snæversyn. Om rejsen fra fattiglem til millionær. Om at tro på sig selv, uanset omkostningerne.

TABLE JAM 231Våben til ModstandsbevægelsenTakket være en række heldige omstændigheder lykkedes det i 50 året for Danmarks befrielse at identificere den Royal Air Force flyvemaskine og den besætning, som om natten den 30./31. marts 1945 havde kastet 24 containere med våben og ammunition ned til Modstandsbevægelsen i Næstved. Nedkastningen skete ved Droning Margretes Høj ved Saltø Gods nord for Rappenborg Skov. Det lykkedes endda den 4. maj 1995 at etablere et møde mellem et af maskinens besætningsmedlemmer og et antal af de modstandsfolk, som havde stået nede i mørket og taget imod våbnene. Derved blev det muligt ikke blot at beskrive selve nedkastningen set fra modstandsfolkenes side, men også besætningens oplevelser lige fra de mødte om morgenen i eskadrillen på flyvestationen i England og til de langt ud på natten atter var tilbage. Dette igangsatte et ønske om at se nærmere på Modstandsbevægelsen i Næstved. Hvem var de? Hvilke aktioner gennemførte de? Hvorledes var de organiserede? Og hvilke våben var de udrustede med i majdagene 1945? Med hjælp fra mange sider, ikke mindst i form af sam-tidige fotografier, er det lykkedes stærkt støttet af Næstved Lokalarkiv at rekonstruere svarene på ovennævnte spørgsmål. © Forlaget Devantier Alle rettigheder forbeholdes

Liget af en ung mand ligger en tirsdag morgen på jorden i Præstelunden, hvor den nyansatte børnebibliotekar Sigrid finder det. Politiet i Haslev bliver tilkaldt, og kort efter kommer efterforskerne fra Næstved. Det lille team af efterforskere får travlt, ikke mindst da en dreng samtidig forsvinder. En speciel dreng, Sebastian, som hver eftermiddag sidder det samme sted på biblioteket og kan se lige ned i Præstelunden. Uddrag af bogenNu ville han bare aflevere de bøger og så gå ned i byen. Han kunne trænge til nogle øl i det regnvejr. Aftaler havde han ingen af, men han gad ikke gå hjem til de gamle. Faren var altid skidesur, og moren var evigt bekymret. Nej, så var det bedre med kammeraterne, og han ville helt sikkert møde nogen enten på Piraten eller Bykroen. Og måske kunne de støve nogle tøser op. Og så var klokken endda over fem. Altså skulle han bruge sit sundhedskort for at komme ind på biblioteket. Han kunne ikke huske, om han havde fået sin pung med. Med den ene hånd holdt han fast i bøgerne under regnfrakken, medens han med den anden prøvede at komme ned i bukselommen. Jo, pungen var der. Da han rettede sig op igen, slog han hovedet mod en gren, og han mærkede noget koldt og spidst mod sin ryg. Han tabte alle bøgerne, og så mærkede han ikke noget mere. Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

Efter tre‭ ‬år som maskinmester i Mærsk gik jeg i land‭. ‬Først blev det et værkførerjob på‭ ‬Motorfabrikken Dan‭. ‬Her er I med på‭ ‬fabrikkens indre linjer og fiskerihavnens hektiske arbejdsliv og miljø‭. ‬Hyre på‭ ‬fabriksskibet‭ ‬Lumino‭ ‬blev det næste‭. ‬Et arbejde med udfordringer i en speciel verden‭. ‬‬Da efteråret nærmede sig‭, ‬fortsatte jeg ved Claus Sørensen som afløsermester på‭ ‬slæbebådene og andre nødvendige gøremål‭. ‬Herunder‭ ‬m/s Bungsborg‭ ‬og tortursejlads langt fra Esbjerg‭. ‬Havets kræfter sendte mig ind på‭ ‬smult vande‭. ‬Jeg fik hyre som maskinchef på‭ ‬Rømø‭-‬Sylt Færgeriet‭, ‬hvor ansvar og service blev krydret med oplevelser‭, ‬hvor Asger Lindinger sad for bordenden‭. ‬‬Tilbage i Esbjerg blev jeg ansat som maskinmester på‭ ‬Luminofabrikken‭, ‬hvor specielt arbejdet med fabriksskibet fik mig tilbage‭. ‬Under ansættelsesforholdet var jeg på‭ ‬forretningsrejse med Tage Sørensen og arbejdsrejse til Island og depot på‭ ‬Næstved Havn‭. ‬Ombygning af kutter‭ ‬Lumino‭ ‬til produkttanker på‭ ‬Struer Værft‭, ‬med mange oplevelser‭. ‬

Et billede af en svunden tid. Fra Tårnkammeret i Villa Sankt Mikael i Slangerup ser Knud Andersen tilbage over sit liv. Som førkrigsbarn født i 1937 i Vordingborg har han levende erindringer fra besættelsesårene. Hans far barrikaderer et vindue i huset på Østervej 2 med kraftige bjælker som værn mod vildfarende kugler og sirenen tuder sin luftalarm fra Rådhuset. Efter syv barndomsår i Vordingborg med skolestart på Kirketorvets skole flytter familien til Førslev. Førslev præstegård bliver hans hjem. En deling ”Sommerfolk”, kaldet ”De Sorte” bor i præstegårdens konfirmandstue og bevogter en landingsbane anlagt på Førslevgårds marker. Der finder nedkastning sted af våben. Med mange detaljer skildres livet i præstegården og landsbyen, hvor kammerherre de Neergaard residerer på Førslevgård. Fra skolegangen får vi eksempler på tidens brutale disciplin. Knud Andersen fortæller skånselsløst om sine lærere. Nærværende bog er bind I af en planlagt samlet levnedsskildring. Tre år på Næstved Gymnasium afslutter i bindet med studentereksamen i 1957. Parallelt med de personlige minder fortæller han bredt om personer og begivenheder fra sit livs bagtæppe.

En strandvasker er skyllet op ved roklubbens slæbested i Faxe Ladeplads. Det er en ung, gravid østasiatisk kvinde, der har en stor revne i baghovedet og i det hele taget er ret medtaget. Hun bliver fundet af en 11-årig dreng Felix og hans ven Adam. Efterforskningsteamet fra Næstved bliver sat på sagen, og kort efter får de endnu en sag – et hittebarn bliver fundet ved Sankt Peders Kapel i Bårse. Efterforsker Pernille Markussen fornemmer efterhånden, at de to sager har forbindelse til en thailandsk massageklinik i Bårse. Uddrag af bogen Imens stod Adam stadig og kiggede på den våde kolde dame. Hun så godt nok ikke levende ud, hun var ligesom bulet og hullet i ansigtet, og hendes mave var også tyk og bulet. Hendes lange sorte hår var fyldt med tang, muslinger og mærkelige ting, og pludselig kom der en orm eller sådan noget ud af hendes næse. Adam Josef Jensen mærkede noget surt, der kom op i hans mund. Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

Følg Finns opvækst i et lille fabrikssamfund i 40’erne og 50’erne. I en kernefamilie med en arbejdsom og stræbsom far og en ikke mindre flittig mor, som havde fuldt op at gøre med datidens besværlige husførelse, med en storebror som rollemodel og en sød lillesøster. Deltag i bandelegene på den store mose mellem dybe tørveskær og livsfarlige hugorme. Kom med i den autoritære skole og træf Birger og Egon, Skide-Svend, Barber-Kurt og Bager-John og de andre skolekammerater for ikke at nævne pigerne, som for-årsagede rækker af forelskelser. Sid med ved optagelsesprøver og eksaminer. Dans med i mørket til ungdomsgilderne. Tag den lange cykeltur til mellemskolen og gymnasiet i Næstved og nyd det lange sug ned ad Maglebjergbakken med Karrebæk Fjord glimtende i horisonten. Afslut mellemskolen med en klassetur til Venedig og bliv forelsket endnu engang. Kom under kniven på Amtssygehuset og slip godt fra det. Og så endelig i gymnasiet med sommerferiejob på Glasværkets laboratorium. Føl dig voksen, eller næsten-voksen, med forfatteren og se ham få sin studentereksamen. For derefter at stige ombord i toget på Næstved Station for at rejse ind til studierne på Den Polytekniske Læreanstalt. Det hele med Glasværket og Fensmark som baggrundskulisse.