Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Naturvidenskab

Her finder du spændende bøger om Naturvidenskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 60 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Historien om hvordan mennesket kom til at kontrollere evolutionen
    af Jeppe Kyhne Knudsen
    187,95 - 230,95 kr.

    Med genredigeringsteknikken CRISPR står vi mennesker med den ene fod i en ny tidsalder. En tidsalder, hvor vi kan mikse gener og redesigne alt liv – fra de mindste mikrober til de største pattedyr. Hvor vi kan udrydde sygdomme i babyer, før de bliver født, helbrede ellers uhelbredelige sygdomme, få bakterier til at producere de råstoffer, vi mangler, og måske endda bringe uddøde dyr tilbage til livet. Fx en mammut. Denne bog fortæller den fascinerende historie om opdagelsen af generne frem til opdagelsen af CRISPR for godt tyve år siden og om mulighederne i den teknologi, der spås at blive definerende for det 21. århundrede. Baseret på interviews med førende danske og udenlandske forskere på området og pakket ind i gode fortællinger og historien om en mystisk sygdom i forfatterens egen familie sætter bogen fokus på det næste kapitel i menneskehedens historie, hvor vi får mulighed for fuldstændigt at kontrollere evolutionen. Hvis vi vil.

  • af Lotte Kaa Andersen
    151,95 - 162,95 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • - Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter
    af Jane Sørensen, Simon Høegmark & Sigurd Hartvig
    157,95 - 192,95 kr.

    I bogen Vi er natur fortæller naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur­ terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Vi er natur er en enkel bog, som kan bruges af alle. Bogen kan være en konkret hjælp til at trække naturens helbredende kræf- ter mere ind i hverdagen. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi. Bogen kan også anvendes af fagprofessionelle, der ønsker at bruge naturen som ’medbehandler’ i deres arbejde med andre mennesker. Om forfatteren Simon Høegmark er uddannet lærer, naturvejleder, master i naturvidenskab og kandidat i idræt og sundhed. Han er pt. i gang med en ph.d. om naturbaseret rehabilitering ved Institut for Psyko- logi på Syddansk Universitet. Simon har i ca. 20 år arbejdet som naturvejleder og har været formidlingschef for Det Naturhistoriske Museum ’Naturama’ og Fjord & Bælt Centeret i Svendborg. Han har holdt over 1.000 foredrag og formidlet om naturen og naturens helbredende kræfter på tv og i skrevne medier. I 2014 udviklede Simon ’Vildmandskurset’ i Svendborg Kommune, som er et naturbaseret rehabiliteringsforløb for mænd i livskrise, som har inspireret til udvikling af lignende koncepter både nationalt og internationalt. På baggrund af sine erfaringer med naturterapi har han sammen med Sigurd startet virksomheden Vinatur, hvor de gennem en årrække har uddannet og undervist medarbejdere i naturbaseret rehabilitering. I april 2019 lavede Simon en TEDx Talk om vores behov for at genskabe kontakten til naturen. Sigurd Hartvig er uddannet lærer, sundhedskonsulent og bevidsthedstræner. Til daglig afholder han afstressningskurser i naturen for mænd og kvinder i samarbejde med Simon Høegmark. Sigurd har mange års erfaring i at arbejde med mennesker med fysiske og mentale udfordringer samt stor erfaring i at bruge åndedrættet som redskab for sundhed og ydeevne. Han har bl.a. afviklet forløb til ændring af livsstil, udviklet motoriske lege til børnemusik-apps og udarbejdet øvelseskatalog til DGI med titlen ”Hold hjernen frisk – naturtræning”. Jane Sørensen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har gennem mange år arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Københavns Kommune. Hun har desuden uddannet sig inden for psykoterapi og naturbaseret sundhedsfremme og interesserer sig privat for shamanisme og naturcoaching.

  • - Fra universets fødsel til livets mindste dele
    af Johanne Pontoppidan Tuxen & Mikkel Vuorela
    228,95 - 309,95 kr.

    Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vores tids største udfordringer, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser. Naturvidenskaben genfortalt er en stor fortælling om verden fra big bang til de mindste mikrober. Sammen med en lang række naturvidenskabelige forskere giver Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela en entusiastisk og levende indføring i naturens komplicerede sammenhænge, og i hvordan de former vores liv.Johanne Pontoppidan Tuxen, f. 1982. Journalist på Dagbladet InformationMikkel Vuorela, f. 1984. Journalist på Dagbladet Information“Som forsker ville jeg ønske, at jeg kunne formidle naturens hemmeligheder på en lige så fængende måde.” Katherine Richardson, professor “Her står alt, hvad man kan drømme om at vide.” Anja C. Andersen, professorUdgivelsen er støttet af Carlsbergfondet

  • - lyt til dem, og gør dig selv rask
    af Martin Hejlesen
    238,95 kr.

    Bogen kan også købes som CD 11 kvinder og mænd fortæller deres historie om, hvordan årsagsmodellen har ændret deres liv og syn på kroppens naturlige forsvar. Én af dem er Nanna, der ved hjælp af særlige energiteknikker endte med at overkomme sin angst og optræde i tv-showet Voice. - Du har en af de flotteste vokaler, og det er en af de flotteste leveringer, vi har haft på det her show i det hele taget. Dommer Lene Nystrøms varme ord svømmer Nanna i møde. Nanna kigger på tv-showets dommere og slubrer de positive ord i sig. Trods forventningspresset, de snurrende kameraer, det store publikum og de fire kendisser foran sig formår Nanna både at holde energien oppe og være rolig. Kroppens celler husker alt - lyt til dem, og gør dig selv rask er en lettilgængelig indføring i metasundhed og energiteknikker, og hvordan de medvirkende i bogen ved hjælp af behandling med blandt andet emotionel frihedsteknik er blevet raske eller har mindsket deres smerter markant. Lige fra alvorlige angstproblemer, knæsmerter og hjerteflimmer over spiseforstyrrelser og migræne til forskellige former for kræft. Bogen er skrevet for alle med interesse for det alternative - både patienter, deres pårørende og fagpersoner inden for enten alternativ eller traditionel behandling.

  • - Lær atomerne i dine omgivelser at kende
    af Mike Barfield
    137,95 kr.

    Stort set ALT I UNIVERSET er sammensat af blot 92 GRUNDSTOFFER!Følg den store videnskabsdetektiv SHERLOCK OHMS, mens han udforsker alt om grundstofferne i denne kloge, sjove og lærerige bog.Masser af overraskende og spændende viden om, hvad dine omgivelser består af. Sjove tegneserier, som viser de geniale videnskabsmænd, der opdagede hver enkelt grundstof. Nemme og spændene videnskabelige eksperimenter, du selv kan udføre.En prisvindende introduktion til det periodiske system med masser af vidunderlige illustrationer.En flot og indbydende bog om et svært emne. Den virker meget grundig i sin formidling, og illustrationerne og de sjove fakta-bokse gør emnet forståeligt og interessant. Kan også bruges som opslagsværk.Bøger som formidler naturvidenskabelige emner, kan vi ikke få nok af.- LektørudtalelsenDen fedeste bog!- Johan Olsen

  • - En rejse i lytningens univers
    af Annette K. Nielsen i samarbejde med Leonora Christina Skov
    230,95 kr.

    Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker, gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer. Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen.I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension. Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.

  • - en kritisk fagdidaktik
    af Svein Sjøberg
    332,96 kr.

    Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.

  • af Frøydis Sollid Simonsen
    88,95 - 146,95 kr.

    OBS: Udsolgt, men kan købes i ny 2. udgave! ★★★★★ "Overlegen debut" Fyens Stiftstidende ★★★★ "Charmerende, begavet og poetisk" Berlingske "Vidunderlig og forfriskende" Thomas Ry Andersen, Dansk Biblioteks Center Frøydis Sollid Simonsen er ung, norsk forfatter, der i flere år har været bosat i København og har gået på tegneserieskole i Malmö. Den underfundige, humoristiske og smukke bog, ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ er hendes debut om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Bogen blev modtaget med fantastiske anmeldelser. Læs dem alle her: http://www.vildmaskine.dk/froeydis-sollid-simonsen/ Frøydis Sollid Simonsen fulgte i oktober 2018 op med den smukke og rørende bog Dyr [sorteret efter alder].

  • - videnskab eller varm luft
    af Kåre Fog
    198,95 kr.

    Bogens emne er en kritik af de sociale og humane videnskaber, som de bedrives på danske universiteter og i udlandet. I disse videnskaber udføres der en hel del god og lødig forskning; men der foregår også meget der er så svagt funderet, at det ikke fortjener betegnelsen videnskab. En meget stor del af alt hvad der publiceres inden for de sociale og humane videnskaber, er baseret på tankesæt der går under betegnelser som postmodernisme, poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Vurderet ud fra hvilke værker der citeres oftest på verdensplan, gælder det for lidt over halvdelen af al `forskning´ på feltet, lige som danske forskere på feltet baserer sig mere på disse tankesæt end på noget andet. Men ved en kritisk gennemlæsning af de vigtigste værker inden for socialkonstruktionisme, videnssociologi, kønsforskning m.m. kan man konstatere, at der simpelt hen ikke er nogen evidens for de påstande, der fremsættes i disse bøger. Det har snarere karakter af varm luft eller en gang Kejserens nye Klæder. Man må undre sig over, hvorfor forskere på feltet ikke udøver intern kritik og punkterer de mest oppustede påstande. Men da det ikke sker, er der et stort udækket behov for at andre, der ser på feltet udefra, kommer med den nødvendige kritik – sådan som det sker i denne bog. Bogen omtaler hvad der er de særlige formål med humaniora og kritiserer mangelen på kriterier for hvornår en tese er sand. Flere kapitler handler om kønsforskning. De sidste kapitler i bogen handler bl.a. om Linda Koldau-sagen og Lomborg-sagen – specielt om den forskellige holdning blandt naturvidenskabsfolk og folk på de human-sociale videnskaber til Lomborg. Bogen har ikke nogen veldefineret målgruppe, men sigter dog især på at udvikle mere kritisk sans hos folk der studerer eller arbejder med humaniora. Naturvidenskabsfolk og andre som kommer i konflikt med humanisters verdensopfattelse, kan også have nytte af at læse den.

  • af Sylvain Tesson
    199,95 kr.

    - Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr? - En sneleopard, sagde han. - Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro. Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993. Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan. Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods. I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen. Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken. Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".

  •  
    55,95 kr.

    SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.

  • af Weston A. Price
    154,95 - 354,99 kr.

    Bestseller med 23 oplag i USA.Weston A. Price (1870-1948) er blevet kaldt ”ernæringens Charles Darwin”, og er blandt fagfolk mest kendt for sine enestående rejseberetninger om naturfolk i hele verden. Hans dokumentation af hvad der skaber et stærkt helbred var forud for sin tid, og giver den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed. Fysisk degeneration opleves i dag i utallige afskygninger, både hos os selv, familie, venner og bekendte. Men hvad indebærer en god fysik egentlig? Og hvad betyder kosten for et stærkt helbred uden livsstilssygdomme? Naturfolks gode helbred er en kendt sag, og i 1930’erne besluttede den højt respekterede amerikanske tandlæge, Weston A. Price, sig for selv at få syn for sagen. Sammen med sin hustru rejste han ud i verden for at finde hemmeligheden. I stedet for at fokusere på sygdom undersøgte han sunde og raske mennesker, og udfordrede sig selv til at forstå, hvordan lige netop disse mennesker opnåede så forbløffende godt helbred. Svarene, han fandt, var overraskende set i forhold til de moderne opfattelser af, hvad der forstås ved korrekt ernæring: de forskellige naturfolk fik gennem deres kost en række livsnødvendige næringsstoffer, der gav dem styrke og immunitet mod sygdom, og denne bog beskriver deres nedarvede visdom nærmere. Med videnskabelige metoder konkluderede Dr. Price, at naturfolks opskrift på et sundt helbred i virkeligheden er den målestok, som moderne mennesker bør sammenligne deres levevis med - en tankevækkende og kontroversiel konklusion, dengang og nu. Weston Prices enestående rejsebeskrivelser med analyse og fortolkning af de naturlige principper for optimal ernæring foreligger nu på dansk.Forord af Globetrotter Jens Bjerre.

  • af Marie Sørensen & Nanna Dissing Bay Jørgensen
    318,95 kr.

    Engang troede man, at der var låg på universet. Midt i universet stod Jorden bomstille, og rundt om den drejede Solen, planeterne og stjernerne på kugleskaller. På den anden side af stjernerne var der ingenting.Men i 1543 offentliggjorde astronomen Nikolaus Kopernikus en banebrydende teori, der slog det gamle verdensbillede itu. Han hævdede, at Solen - og ikke Jorden - var universets centrum.Det var en modig hypotese, som astronomerne Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton i løbet af de næste 200 år beviste og udbyggede. Det gjorde de ved hjælp af helt nye og revolutionerende metoder; systematiske observationer, eksperimenter og beregninger. Disse metoder skulle for altid ændre naturvidenskaben og menneskets syn på universet.Følg de fem videnskabsmænds livshistorier og opdagelser i denne bog.

  • - Scrapbook from the Niels Bohr Institute
    af Peter Høeg, Anne Prytz Schaldemose & Rikke Raben
    272,95 kr.

    Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

  • af Steve Parker
    303,95 kr.

    En visuel guide til livet i og på oceanerne,fyldt med flotte fotografier og denallernyeste viden på området. Mød havdyrene på helt tæt hold, lige fra den mindste mikrobe over de majestætiske hvaler til de mærkeligste dybhavsvæsner du nogensinde har set.Lær hvordan oceanerne blev til, hvordan de fungererog hvorfor vores fremtid afhænger af dem.Unikke fotos af usædvanlige og helt nyopdagede havdyrFlot grafik, der gør tung videnskab let at forståFuld af ny viden fra havbiologer i hele verdenOpdag hvordan du kan beskytte verdens have og oceaner

  • af Mike Barfield
    137,95 kr.

    Flot og meget oplysende bog om et omfattende emne. Fyldig tekst med mange fagudtryk som kræver at læseren har interesse og kendskab til emnet i forvejen. Fine illustrationer og sjove faktabokse.LEKTØRUDTALELSENDen store videnskabsmand SHERLOCK OHMS udforsker livet på jorden. Han undersøger og beskriver dyr, planter og meget mere.Masser af spændende viden fordelt på 7 temaer om alt, der er levende omkring dig.Bagest i bogen findes en ordliste og et stikordsregister. Der er tegneseriestriber, faktabokse og illustrerede anvisninger. Indeholder desuden sjove eksperimenter, man kan lave derhjemme.LIVET OMKRING DIG:Der er liv overalt på jordkloden; på marker, i skove, jungler, ørkener, på sletter og i oceaner – overalt vrimler det med liv.Men du kan også finde masser af levende væsener, der hvor du bor, og endda inden i dig selv.Bogen indeholder også striber om alle de geniale videnskabsfolk, der har forsket i livet før og nu.Andre bøger i samme serie:GRUNDSTOFFERNE OMKRING DIG

  • af Aksel Haaning
    315,95 kr.

    I antikken og i middelalderen fandtes den filosofiske tanke om naturens lys, "lumen naturae" eller som Paracelsus kaldte det "das Liecht der Natur." I de følgende århundrede blev denne naturfilosofiske tanke videreudviklet af mange store filosoffer rundt omkring i Europa. Naturens lys afdækker områder af filosofiens og videnskabernes historie, der har stået i skyggen af den dominerende grundfortælling. Bogen består af syv kapitler, der kan læses i forlængelse af hinanden eller som selvstændige enheder hver for sig. Fremstillingen er baseret på de oprindelige kilder og indeholder kapitler om middelalderens store læger og filosoffer, Roger Bacon, Albert den Store, Jean de Rupescissa, og fra renæssancen skikkelser som Marsilio Ficino, Paracelsus og Giordano Bruno. Det store emne afsluttes med en epilog om den skæbnesvangre udvikling, der indledes med René Descartes.Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet"."Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelighed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

  • - Om forholdet mellem videnskab og spiritualitet, og hvordan det påvirker mennesker og samfund
    af Alex Riel
    196,95 kr.

    Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden. Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund. Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne. Uddrag af bogen Den måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.

  • af Giles Sparrow
    303,95 kr.

    En visuel guide til nattehimlen og en indføring i stjernekiggeri for unge astronomer.Lær om alle de vigtigste stjernebilleders historie og deres mest interessante kendetegn. Udforsk fremmede verdner i rummet over os, lige fra vores naboer, planeterne, til de fjerneste galakser. Opdag hvordan et enkelt blik ud af vinduet kan afsløre Universets underfulde hemmeligheder.Specialdesignede stjernekortDe nyeste og mest fantastiske rumfotosFlot grafik, der gør tung videnskab let at forståDen nyeste viden fra verdens førende forskere

  • - 1850-1920
     
    440,95 kr.

    I serien Dansk Naturvidenskabs Historie præsenteres for første gang naturvidenskabens historie i Danmark samlet, fyldigt og gennemillustreret. De naturvidenskabelige områders udvikling kortlægges og knyttes sammen med den almindelige danmarkshistorie. Serien fremstiller således ikke kun de videnskabelige discipliners interne udvikling, men i lige så høj grad deres politiske og institutionelle baggrund. Dansk Naturvidenskabs Historie beskriver også, hvordan naturvidenskaben igennem tiden har påvirket det danske kulturmiljø. Selv om det fortrinsvis er historien om naturvidenskaben i Danmark, der fortælles, kædes fortællingen løbende sammen med udviklingen i udlandet. Strukturen er overvejende kronologisk, men serien indeholder også mere tematiske kapitler.

  • - Om naturvidenskab og hverdagstænkning
    af Cand.scient i biologi & lic.scient. i molekylærbiologi Kirsten Paludan
    250,95 kr.

    Nutidens unge vil langt hellere studere humanistiske fag end naturvidenskab, og det kan komme til at knibe med at rekruttere tilstrækkeligt mange fremtidige naturvidenskabsudøvere.De to kulturer, den naturvidenskabelige og den humanistiske, har imidlertid ikke altid været uforenelige som nu: For de gamle grækere, for middelalderens lærde, for renæssancens store mænd ville denne skelnen have været meningsløs. For romantikkens store ånder ikke mindre - f.eks. så fysikeren H.C. Ørsted store åndelige sammenhænge i naturen.Den spontane, naturlige måde at forstå vores fysisk-biologiske omverden på er på mange måder uforlignelig med den naturvidenskabelige.Kirsten Paludan kommer i denne bog med en række eksempler på denne uforlignelighed fra både hverdagen og litteraturen, og diskuterer dens konsekvenser for de naturvidenskabelige fag.Lærere på alle niveauer, som gerne vil forstå, hvor og hvorfor alle deres elever har vanskeligheder med fysik, kemi, biologi etc., kan drage nytte af bogens eksempler og de konklusioner Kirsten Paludan kommer frem til. Bogen har også et bud til dem, der uddanner fremtidens lærere, og til dem, der tilrettelægger landets uddannelsespolitik.

  • af Kim Simonsen
    130,95 - 197,95 kr.

    »Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind. Kroppen bliver til aske (asken vejer ni pund).Intet slutter, der findes ingen forklaring. Kun at hjernens energi er som en tiwattspære. I afskåren tilstand vejer hovedet ni pund. Mennesketårnet er sæd og ubefrugtede æg, en urskov af brystvorter, der sender impulser med 1.200 kilometers fart til kønnet, fra ansigtet til storetåen. Ansigtet bruger 43 muskler til en vrængen.« Kim Simonsen (f. 1970) er forfatter og ph.d. I 2014 vandt han den færøske litteraturpris for Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind. Digtsamlingen udkom i Makedonien i 2021 og er på vej til udgivelse i USA. Dette er hans første udgivelse på dansk.

  • - Digte
    af Sofie Hermansen Eriksdatter
    77,95 - 156,95 kr.

    Bedstemor Newton handler om tyngdekraftens egenart og livets væsentligheder og dagligdagens alkymi. Gennem et legende sprog og med omsorgsfuldhed undersøger digtsamlingen tyngdekraften, universets usynlige sammenhænge og begær.Som bedstemoren et sted siger til sit barnebarn:Tyngdekraften findes kun i dit hoved. Æblet falder ikke langt fra stammen. Begæret bider altid den med uroligt sind.Samlingen har en erotisk åre der undersøger det sanselige møde mellem kroppe, men også mellem kroppen og hverdagens materialer, såsom den bløde mos, den stive strand og den tunge kåbe. Erotikken fremmanes i remser og sansninger og digtsamlingen undersøger på den måde naturens vitalitet. Værket er bygget op som en vals, der gentager tre faste spor; Natten, Morgen min og Bedstemor Newton.

  • - Hvorfor vi har en sjæl, og hvad det indebærer
    af Niels Svendsen
    147,95 - 149,95 kr.

    Denne bog henvender sig til dem, der søger svar på spørgsmål som:Har jeg en sjæl?Hvad er livets formål?Hvad er bevidsthed, og hvordan udvikler jeg den?Hvordan kan jeg koble naturvidenskab med begreberne sjæl og bevidsthed?For at svare på ovenstående spørgsmål er det vigtigt at gøre op med den materialistiske verdensopfattelse, som dominerer på universiteterne i dag. Bogen starter derfor med et filosofisk opgør med materialismen for derefter at vise, at bestemte fænomener inden for biologi og kvantefysik ikke kan forklares uden at inddrage bevidsthed.Alternativet til den materialistiske verdensanskuelse er en teori om, hvordan verden kan forstås som opstået af en fundamental bevidsthed, og hvordan vores bevidsthed (sjæl) er en facet af denne. Bogen beskæftiger sig bl.a. med emner som:Spørgsmålet om fri viljeDe psykiske kræfterVerden som en virtuel virkelighedSjælen som en celle i den fundamentale bevidsthed.

  • af John Møllebæk
    130,95 - 227,95 kr.

    Bogen er skrevet ud fra en personlig erfaring med den spirituelle udviklingsproces kundalinirejsningen. Den er udtryk for den læring, som er kommet ud af processen. Der beskrives begrebet energi ud fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt. Hvilken energi vi har i kroppen, hvordan den er organiseret i chakraer, bevidsthed og kraftfelter. De energimæssige love, loven om tiltrækning og karmaloven beskrives og gennemgås. Bogen giver sit bud på, hvad energi er, at den afspejler vores følelser, og hvordan den påvirker os mennesker og vores adfærd.

  • - om kaos-teorien og dens betydning for filosofi og teologi
     
    183,95 kr.

    Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

  • af Sylvain Tesson
    199,95 kr.

    Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet.Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993. Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan. Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods. I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen. Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.

  • af Troels Gollander & Lars-Ole Nejstgaard
    142,95 kr.

    Max og Meta – Månen er den første bog i en helt ny serie bøger for børn og barnlige sjæle, der er interesseret i naturvidenskabelige fænomener. I denne første bog er det Månen, som Max og Meta undrer sig over og undersøger på deres helt egen måde. Meta kan gøre magiske ting med et enkelt fingerknips, som bl.a. bringer vores to helte til… Ja, gæt selv hvor. I de kommende bøger er det andre naturfænomener, som Max og Meta undersøger med lige dele nysgerrighed, fantasi og skøre indfald. De fire kommende bøger i serien, der handler tyngdekraften, farver, tid og atomer, udkommer alle i løbet 2023. Bøgerne om Max og Meta behandler naturvidenskabelige fænomener på en ny og anderledes måde, hvor børns undren over vores fantastiske verden er i centrum. Bøgerne henvender sig til børn fra cirka 6 år og opefter, og de egner sig både til selvlæsning, højtlæsning og samlæsning i mindre grupper. Bagerst i alle seriens bøger er der en side med baggrundsoplysninger, som primært henvender sig til de voksne. På forlagets hjemmeside er der quizzer og andre sjove og lærerige aktiviteter. Bøgerne om Max og Meta er udviklet, skrevet og tegnet af Lars-Ole Nejstgaard og Troels Gollander. Lars-Ole er illustrator, tegneserieskaber og satiriker. Han har illustreret et utal af børne- og ungdomsbøger, herunder den filmatiserede serie om Iqbal Farooq. Han har desuden illustreret fagbøger og undervisningsmaterialer til både grundskolen og ungdomsuddannelserne. Han står bag tegneserier til diverse fagblade, og han har i en årrække bidraget til det satiriske årshæfte Svikmøllen. Troels er en af Danmarks mest populære forfattere af faglitteratur til børn og unge. Han har skrevet langt over 150 fagbøger og undervisningsbøger til bl.a. natur/teknologi, geografi og fysik/kemi. Han holder foredrag for børn og voksne om at skrive på skoler og biblioteker. Troels modtog i 2018 Skriverprisen fra Undervisningsministeriet.

  • af Troels Gollander & Lars-Ole Nejstgaard
    138,95 kr.

    Max og Meta – Tid er den fjerde bog i en ny serie sjove og lærerige børnebøger tegnet og forfattet af to af Danmarks mest populære formidlere af viden til børn og unge, Lars-Ole Nejstgaard og Troels Gollander. I denne bog om tid rejser Max og Meta både tilbage og frem i tiden. De møder farlige dinosaurer og redder en lille pige for at blive kørt over. Hvem er denne lille pige? Hun hedder Josefine lige som Metas mor? Det er lidt mærkeligt – og også lidt uhyggeligt. Men heldigvis ender det godt – og med kage. Bøgerne om Max og Meta behandler naturvidenskabelige fænomener på en ny og anderledes måde, hvor børns undren over vores fantastiske verden er i centrum. Bøgerne henvender sig til børn fra cirka 6 år og opefter, og de egner sig både til selvlæsning, højtlæsning og samlæsning i mindre grupper. Bagerst i alle seriens bøger er der en side med baggrundsoplysninger, som primært henvender sig til de voksne. På forlagets hjemmeside er der quizzer og andre sjove og lærerige aktiviteter. I de tre første bog om Max og Meta var der emnerne Månen, farver og tyngdekraften, og i to kommende bøger undersøger Max og Meta med lige dele nysgerrighed, fantasi og skøre indfald atomer og lyn og torden. Bøgerne om Max og Meta er udviklet, skrevet og tegnet af Lars-Ole Nejstgaard og Troels Gollander. Lars-Ole er illustrator, tegneserieskaber og satiriker. Han har illustreret et utal af børne- og ungdomsbøger, herunder den filmatiserede serie om Iqbal Farooq. Han har desuden illustreret fagbøger og undervisningsmaterialer til både grundskolen og ungdomsuddannelserne. Han står bag tegneserier til diverse fagblade, og han har i en årrække bidraget til det satiriske årshæfte Svikmøllen. Troels er en af Danmarks mest populære forfattere af faglitteratur til børn og unge. Han har skrevet langt over 150 fagbøger og undervisningsbøger til bl.a. natur/teknologi, geografi og fysik/kemi. Han holder foredrag for børn og voksne om at skrive på skoler og biblioteker. Troels modtog i 2018 Skriverprisen fra Undervisningsministeriet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.