Bøger om Nobelpris

Nobelprisen i litteratur 2015 Seks hjerter i Politiken Sovjetunionen. Det begyndte med drømmen om et nyt menneske, som skulle formes af de kommunistiske ideer. Det nye menneske levede i et mægtigt imperium, der var kendt og frygtet verden over, men en dag brød det sammen, og tilbage stod sovjetmennesket, som blev kastet ud i en usikker og uforståelig tilværelse, hvor et fåtal hurtigt blev ufattelig rige og de fleste fattigere end nogensinde før. I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders 'hemmelige køkkensamfund', hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv. Secondhand-tid er fra 2013 og afslutter Svetlana Aleksijevitjs cyklus Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen

En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah: 12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår, status og identitet.Abdulrazak Gurnah kom til England som flygtning fra Tanzania, da han var 18 år gammel, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter."Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Ulykken blev en global katastrofe og i dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken. Den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken. Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Hvad er deres historie? I 2015 modtog Svetlana Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Zinkdrengene, De sidste vidner (Lindhardt og Ringhof), Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid (Forlaget Palomar). Svetlana Aleksijevitj (f.1948) i Ukraine. Hun er journalist og er en af de mest betydningsfulde for fattere i nyere russisk litteratur.

Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliverbortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet. Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at vælge det barske liv som soldat i kolonitroppene. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya. Flere år senere griber truslen fra en ny krig ind i deres liv, denne gang på et helt andet kontinent. Efterliv er en medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan. Abdulrazak Gurnah blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021 ”… for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter.”Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev tildelt Nobelprisen i litteratur 2021. Han har skrevet ti romaner, hvoraf Paradis og Ved havet (på dansk i hhv. 2022 og 2023) blev shortlistet til Bookerprisen. Han er professor emeritus og har undervist i engelsk og postkolonial litteratur ved universitetet i Kent. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien, da han var 20 år gammel. Han bor i Canterbury i England.

I årtier havde han været omgivet af rygter om misbrug – den velkendte kulturprofil, hvis prestigefyldte klub tiltrak medlemmer af det Svenske Akademi, og hvor kunst både blev født og døde. Den 21. november 2017 blev journalist Matilda Gustavssons rapport om den kulturelle profil offentliggjort i Dagens Nyheter, hvor atten kvinder vidnede om voldtægt, trusler og chikane. Det lancerede en kæde af begivenheder, der ville få en af ​​verdens mest rigeste kulturinstitutioner til at gå i knæ. I Klubben uddyber Matilda Gustavsson sin undersøgelse af den kulturelle verdens magt og hvor langt man kan gå i kunstens navn. Hun skriver om tiden omkring udgivelsen – i kølvandet på, at den kulturelle profil er (for?)dømt for voldtægt, og om modsigelserne inden for akademiet. Inspireret af #Metoo-bevægelsen offentliggjorde Matilda Gustavsson i november 2017 flere afgørende artikler om seksuelle overgreb begået af »Kulturprofilen«, der havde tilknytning til Det Svenske Akademi. Artiklen førte til en advokatundersøgelse foranlediget af Det Svenske Akademi og efterfølgende politianmeldelse af kulturprofilen, Jean-Claude Arnault. Han blev siden idømt to et halvt års fængsel for to voldtægter. Afsløringerne førte også til intern uenighed og mandefald i Det Svenske Akademi, der endte med ikke at uddele en Nobelpris i litteratur i 2018. For sin afdækning af sagen fik Matilda Gustavsson Sveriges Cavling-pris, Store Journalistpriset.

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

Fra 1979 til 1989 deltog 1 million sovjetiske soldater i en altødelæggende krig i Afghanistan, hvor mere end 50.000 mennesker døde. Da dokumentaren Zinkdrengene første gang udkom i Sovjetunionen, blev den kaldt en 'gang urigtig og æreskrænkende opspind' og del af et 'historisk kor af ondsindede angreb'. Gennem interviews har Svetlana Aleksijevitj givet soldaterne, sygeplejerskerne og mødrene stemme, og det er en helt anden historie end den officielle, de fortæller om krigen i Afghanistan; ubærlige og gribende vidensbyrd om krigens sande væsen og dens konsekvenser for en hel generation. Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.

Marie Curie - Et lys i mørketMarie Curie var den første kvindelige professor ved Sorbonne i Paris og den første nogensinde til at modtage to Nobelpriser. Hendes forskning har været banebrydende for menneskeheden og en inspirator for alle videnskabskvinder verden over.Forsker i stjernestøv, Anja C. Andersen, og Dr.odont., Frances Andreasen Østerfelt, fortæller i Marie Curie - Et lys i mørket deres historie om en af nyere tids helt ekstraordinære personligheder.

Jens Christian Skou (f.1918) modtog i 1997 Nobelprisen i Kemi for sin opdagelse af natrium-kalium pumpen.Natrium-kalium-pumpen er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler. Natrium-kalium-pumpen pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og i cellerne, og opretholder membranpotentialet over cellemembranen. Skou offentliggjorde sin første artikel om natrium-kalium-pumpen i 1957.

Vidste du, at Rosalind Franklin opdagede DNA, men hendes mandlige kollegaer fik Nobelprisen for det?London 1951: At finde selve livets inderste kode er det, der optager videnskaben allermest i disse år, også den brillante, unge kemiker Rosalind Franklin. Som nyansat på King's College kaster hun sig ud i forskningen, men hendes kolleger vil hellere ignorere en kvinde i laboratoriet end at arbejde sammen med hende. De ambitiøse mænd må dog snart indse, at Rosalind er en seriøs konkurrent i kapløbet om at opdage DNA-strukturen. Selvom hun får støtte fra sin assistent Oliver, bliver situationen værre. Bag Rosalinds ryg tyer hendes mandlige kollegaer til stadig mere uretfærdige metoder ...Petra Hucke (f. 1978) bor med sin mand og et hoved fuld af ideer i München. Hun oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner, på islandsk, hoster en podcast op og arbejder som freelance-redaktør. Kemi var ikke hendes stærkeste side i skolen, men hun er kommet efter det med denne bog. Hun har tidligere skrevet Arkitekten fra New York i samme serie, om Emily Warren.

I denne roman af en af verdens mest populære og betydningsfulde forfattere bliver familiebåndene sat godt og grundigt på prøve i kølvandet på en stor tragedie, og vi får indblik i samfundets dystre sider. Natten. Søvnen. Døden. Stjernerne.er en gribende skildring af det moderne Amerika set gennem en familietragedies prisme: Da en magtfuld forælder dør, reagerer hvert af hans børn på overraskende og uventede måder og hans sørgende enke på den mest overraskende måde af alle. Joyce Carol Oates’ seneste roman er barsk og skarpsindig og en intens udforskning af raceproblematikker, psykologisk traume, klassekamp, sorg og i sidste ende heling.

Indlæst af Karen Secher"Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne . Iskroppe . Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul . Deres knogler . Og jeg var lykkelig." ***Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes "Den store Fædrelandskrig". Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive "Det utopiske menneske".

Efter Anden Verdenskrigs afslutning befandt hele Centraleuropa, og særligt Tyskland, sig i nulvte time, Stunde Null, som tilstanden også betegnes. Intet sted viser dette tomrum sig tydeligere end i litteraturen, for hvad kan man skrive om, når alt ligger i ruiner? Kortprosaforfatterne valgte at beskrive det, som var. De fikserede på denne måde virkeligheden i et røntgenblik og fremviste situationen i hele sin fortvivlende håbløshed; kun sådan kunne et håb få lov til at spire igen. Min blege bror. Tysk kortprosa efter krigen tæller – udover store, anerkendte forfattere som nobelpristageren Heinrich Böll, Ingeborg Bachmann og Arno Schmidt – også mindre kendte forfattere som Elisabeth Langgässer, Hans F. Bender og Luise Rinser. Flere af teksterne indeholder skildringer af hverdagsliv, eller mangel på samme, i en turbulent efterkrigstid, som er farvet af hungersnød, inflation og enorme traumer, psykiske som fysiske. Andre tekster peger mere frem mod kortprosaens videre udvikling og på udviklingen inden for nyere litteratur generelt.