Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Paradis - Abdulrazak Gurnah - Bog

Bag om Paradis

En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah.12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren: Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår. Som 18-årig kom Abdulrazak Gurnah til England som flygtning fra Tanzania, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, som han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj. I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner. Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin kompromisløse og medfølende ransagelse af kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne mellem kulturer og kontinenter." Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788743402626
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 284
  • Udgivet:
  • 16. Marts 2022
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 144x212x25 mm.
  • Vægt:
  • 395 g.
  • 1-2 hverdage.
  • 5. Juli 2022
På lager

Online pris

Fordelspris

Anmeldelser af Paradis

    Beskrivelse af Paradis

    En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah.12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse.

    "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed.

    Om forfatteren:

    Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår.

    Som 18-årig kom Abdulrazak Gurnah til England som flygtning fra Tanzania, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, som han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.

    I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.

    Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin kompromisløse og medfølende ransagelse af kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne mellem kulturer og kontinenter."

    Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

    Brugerbedømmelser af Paradis

    • Juma N. 15. April 2022

      Det er utvivlsomt en velskrevet bog, som giver historisk indsigt i tiden før første verdenskrig i et kolonialt Østafrika.

      Han skriver stemningsmættet, og man bliver interesseret i personerne.

      Jeg kommer dog ikke helt op at ringe, da jeg ikke kan lade være at sammenligne med Chigozie Obioma, en nigeriansk forfatter, hvis to bøger har gjort et større indtryk på mig.

      Og så synes jeg titlen lover for meget i forhold til, hvordan jeg synes bogens "paradis" fylder i romanen. Forholdet mellem Paradis og Helvede, som titlen godt kunne anspore til tanker omkring, fylder meget lidt til sidst i bogen, selvom tankerne om frihed og paradis, ufrihed og helvede kunne lægge op til at blive udfoldet noget mere.


    Gør som tusindvis af andre bogelskere

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.