Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Klæd dine pædagogstuderende på til at skrive den store afsluttende bacheloropgave. De studerende får med denne bog et overskueligt og konkret opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, det typisk trænger sig på, når bacheloropgaven skal påbegyndes. Bacheloropgaven er skrevet af række erfarne vejledere, der i en enkel og uhøjtidelig form beskriver alle projektets faser - fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve. Bogen vil være med til at kvalificere processen, fokusere vejledningen og højne kvaliteten af det færdige produkt.
Lige nu er dit arbejdsliv lig med, hvad du har investeret af din energi. Har du brugt energien rigtigt? Og passer dit arbejdsliv, dine ansvarsområder, dine opgaver og de mennesker, der er omkring dig i dagligdagen, til din person? Vi deponerer vores liv til arbejdet, og derfor er det essentielt, at vi bruger vores energi på den bedst mulige måde, som stemmer overens med vores foretrukne arbejdsmetoder, værdier og passion. I bogen fører vi dig hele vejen fra din egen motivation over i kreativitet og ledelse til stressreduktion. Ved at få et eksklusivt kig ned i tre kreative virksomheder Zentropa, Zetland og Rokoko, giver bogen dig nøglen til mening i dit arbejdsliv. Efter mødet med virksomhederne og deres kultur vil du få lyst til at tage styring over dit arbejdsliv, sige ja og nej til opgaver på et mere bevidst grundlag og lave dét, du virkelig brænder for! Når du går på arbejde, søger du nemlig ikke kun efter løn til at betale de faste udgifter, men også efter kærligheden til det meningsfulde arbejdsliv. Hvor du kan sætte dit aftryk og gøre en forskel for dig selv, virksomheden og måske endda verden. Uanset i hvilken branche du arbejder, og om du er arbejdsgiver eller -tager, finder du her motivation til at opnå netop dén styring.Uddrag af bogen Verden er milliarder af år, og vi lever i et nanosekund. Børn er det mest meningsfulde der sker for dig, ikk’ … Hvis det virkelig skal give mening at aflevere dine børn i institution, så skal det satanedeme også være meningsfyldt, det du laver i de otte timer, du er væk fra dem. Det skal være fyldt med kærlighed, ellers er det komplet meningsløst, synes jeg. (Lea Korsgaard, Chefredaktør Zetland) Hvorfor er det nu egentlig, vi arbejder? I mange år var svaret simpelt: for at tjene til føden. I dag er svaret et andet. Naturligvis kan vi støde på visse begrænsninger, fysiske og psykiske, der medvirker til, at der ikke er frit valg på alle hylder, når du vælger uddannelse og arbejde. Men udbuddet og mulighederne har aldrig været større – i hvert fald i Danmark, og stadig flere mennesker går på arbejde, fordi deres arbejde hjælper med at skabe en mening med tilværelsen for dem. De søger det menings- og værdifulde arbejdsliv. Om forfatterneHeidi Philipsen (1971) har arbejdet med talentudvikling i film- og mediebranchen hele hendes karriere. Heidi har forsket og undervist inden for kreative og innovative medieprocesser, manuskriptskrivning, tv-serier, tværmedialitet og produktiv læring. Hun er fagkoordinator for uddannelsen Manuskriptudvikling på SDU, og forfatter til en række bøger. Heidi er lektor og har en ph.d. i Medievidenskab og Kreativitet ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Sophie Bech (1984) har altid virket i den kreative industri. Hun har været Head of Studio i art/tech startuppen Rokoko og filmproducer i Zentropa. Hun er entreprenør og medieproducent, og har blandt andet arbejdet med iværksætteri og kvinder i ledelse i CBS samt DR med radioprogrammet ’Høje hæle og store beslutninger’. Sophie har en cand.mag i Medievidenskab fra Syddansk Universitet.
Afleveringer. Årsprøver. SRP. De skriftlige opgaver på gymnasiet gør krav på mange timers arbejde i løbet af tre år. Alle lærere har deres egen idé om, hvordan de skal laves, og nettet flyder over med uforståelige vejledninger, tips til snyd og firmaer, der tilbyder at skrive opgaven for dig. Denne bog gør ingen af delene. I stedet er den en hjælpende hånd til at opnå bedre skriftlige karakterer. Du lærer, hvordan man skriver gode opgaver, uanset niveau, på et sprog, der rent faktisk er til at forstå. Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som et opslagsværk. Uddrag af bogen ”Efter din diskussion virker det oplagt at få rundet af og skabt en form for afklaring. Der er mange, der synes, at det er nemt og meget professionelt at slutte af på en lidt vag måde – sådan “Man kan derfor både argumentere for og imod”, eller “Der er både positive og negative ting ved det”. Det er ikke professionelt, det er faktisk bare ret slapt. Det svarer lidt til, at du er ved at gennemføre en ironman, men så lige 200 meter før målstregen beslutter du dig for at give op og så i stedet traske hjemad.”Om forfatteren Julie Louring (f. 1997) dimitterede i 2017 fra Næstved Gymnasium & HF med et snit på 11,9 og rene 12-taller i alle skriftlige karakterer. Når Julie ikke skriver tekster eller bander over kommaer, læser hun en bachelor i European Politics og russisk på topuniversitetet King’s College London.
Det store land på kontinentet Goulan invaderede for ti år siden nabolandet Tolakin for at erobre Tolakins oliefelter. Goulan tabte dog krigen og slås nu med en mærkbar energikrise. Landet er fuldt af utilfredse indbyggere, sikkerhedspolitiet slår hårdt ned på alle, der ytrer mishag.Øen Lunao blev bosat af udvandrere fra Goulan for tre hundrede år siden. Derefter har der ikke været kontakt mellem de to lande. Nu har dissidenterne sendt en besked til øen.Derovrefra ankommer kvinden Lou. Hvad ønsker dissidenterne? Hvordan går det Lou i et samfund præget af uro, fattigdom og mistillid? For to andre mennesker, krigsveteranen Ker og godsejerdatteren Tain, kommer mødet med Lou til at forandre deres liv. Heller ikke Lou er den samme, da hun vender hjem til Lunao med en stor opgave.
Toke, Ditlev og Kristine venter spændt på, at det skal blive juleaften. For at ventetiden ikke skal føles lang, får de til opgave at finde svar på nogle spørgsmål, som henviser til historien om Jesus’ fødsel Undervejs kommer de sammen med drabanten Johannes på en opgave til en landsby langt væk fra København, hvor de for en lokal præst skal hente en guldskat og bringe den i sikkerhed.Senere møder de også den fattige pige Julie, som sidder fanget i et fangehul på Københavns Slot.Julie viser sig at være barnebarn til Bodil, som blev anklaget for at være heks, og sammen med hende bliver ventetiden til jul ikke kedelig.Bodil prøver at forudse fremtiden for Toke, Ditlev og Kristine, og Tokemå også slås for ikke at tabe Kristine ved en duel mod en kordreng, indenhjemturen går tilbage til Skåne.,Endelig kan holde en juleaften, hvor Kristine gør den til noget særligt – isærfor Toke.
Der er ingen, der svarer, da der bliver banket på ved porten til det gamle slot, men en overvældende nysgerrighed kommer over Sophie, der tiltvinger sig adgang til, hvad hun tror er en forladt bygning, og fra det øjeblik, hun træder indenfor, forandres hendes liv og hendes verden for altid. Men er hun overhovedet klar til at løfte den opgave, hun snart vil blive stillet overfor? Er det her det, hun vil med sit liv? Og hvis ikke, er det at vende om og gå tilbage til sit gamle liv overhovedet en mulighed?
De 10 er sci-fi-historien om en forfatter, der under et tordenvejr bliver hvirvlet ind i den første af en række tidssekvenser, hvor han i hver sekvens, i en yngre udgave af sig selv, skal løse en opgave. Ti opgaver i alt i samme område, men til forskellige tider, fra fortid til fremtid. Undervejs ændrer reglerne sig. Hvem kan han stole på, hvem er hans fjende, og hvad pokker er det egentlig, han har givet sig i lag med? Indsatsen er hans liv, men hvad er reelt præmien? Uddrag af bogen Hun sank sammen med et forpint udtryk, førte hånden op til en tynd kæde, hun havde om halsen, og med et stille: ”Det er ikke ovre” fadede hun bort. Jeg stod tilbage, rystede over det hele og mærkede blodet løbe ned ad mit ansigt. ”Hvem er du?” lød det pludseligt et stykke derfra. En tilsyneladende beruset præst sad usikkert på ryggen af en gammel hest og pegede på mig med en rystende finger. ”Jeg er fanden selv, og nu tager jeg dig!” Jeg kunne ikke lade være og gik mod ham som en zombie i en dårlig film. Lige inden jeg nåede den gule plet, havde han fundet sit krucifiks frem og skreg i angst: ”Vig bort, Satan!” hvorefter han skvattede af hesten og ned i den vandfyldte grøft. Så trådte jeg ind i portalen og hvirvlede ind i mørket. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.
Seriens formål er at formidle et videnskabeligt emne på en underholdende og letforståelig måde, med brug af mange genkendelige eksempler fra børns egen hverdag.Bagerst i bøgerne er der sjove videnskabelige aktiviteter, der er lette at gå til og kræver hverken den store forberedelse eller udstyr.Titler i serien:HVAD ER ...? ElektricitetHVAD ER ...? NaturkræfterHVAD ER ...? MaterialerHVAD ER ...? LydHVAD ER ...? PlanterHVAD ER ...? Lys
Mange uddannelser er blevet mere teoretiske og akademiseret gennem de seneste år. Og vi hører ofte de studerende fortælle, hvordan de mange formkrav og akademiske begreber helt fjerner lysten til at blive f.eks. pædagog, lærer eller sygeplejerske. Bogen Opgaveskrivning hjælper med at gøre det hele lidt mere forståeligt. Bogens første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave – fra den første idé til afleveringen.Anden del er et opslagsværk, hvor du kan slå kernebegreberne inden for opgaveskrivning op og få at vide, hvad de egentlig betyder. Det er begreber som: problemformulering, primærkilder, diskussion, analyse, diskurs, konklusion m.m.Opgaveskrivning er en overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne. At skrive en opgave er lidt ligesom at bygge en båd. Hvis der mangler dele til båden, eller hvis delene er sat forkert sammen, synker den. Ligesådan med opgaven. Mangler dele af den, eller er delene sat forkert sammen, får man lave karakterer. I værste fald dumper man.Forfatterne er begge tilknyttet kommunikationshuset Rhetorica. Mathias Grüttner er cand.mag. i retorik og direktør i Rhetorica. Han er desuden ekstern lektor ved IT-Universitetet i København, hvor han underviser i mundtlig og skriftlig kommunikation. Arvid Gregersen er BA i retorik og konsulent i Rhetorica. Hans særlige interesseområde er argumentation: hvordan den fungerer og bedst kan optimeres.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.