Bøger om Platon

Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey analyserer forholdet mellem menneskesyn og undervisning i de fire klassiske pædagogiske teorier, der tilskrives Platon, Comenius, Rousseau og Dewey.Menneskesynet er vigtigt for forståelsen af, hvad vi lægger i begrebet undervisning.Platon, Comenius, Rousseau og Dewey ses både som repræsentanter for afgørende skift i den pædagogiske tænknings udvikling, men også som svar på afgørende ændringer i menneskets opfattelse af sig selv.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Bogens hovedtese er, at alle de store religioner og spirituelle retninger i deres inderste kerne rummer de samme sandheder, der dog har fået forskellig form efter stifternes karakter og den kultur, de er en del af. Uddrag fra bogens nye forord af Lars Muhl:"De Store Indviede er et af de første værker i nyere tid, der beskæftiger sig med de store religiøse arketyper Rama, Krishna, Hermes, Moses, Orpheus, Pythagoras, Platon og Jesus på et åndsvidenskabeligt og esoterisk plan. Selv skriver Schuré i sit forord til bogen, at tidens store udfordring er sammensmeltningen af fysik og metafysik som en nødvendig forudsætning, hvis menneskeheden skal tage et virkeligt kvantespring frem mod dets højere bestemmelse. Både Rudolf Steiner, Carl Gustav Jung og en lang række andre natur- og åndsvidenskabsmænd og -kvinder er blevet inspireret af Schurés mesterværk. Værket fører læseren gennem en indvielsesproces, en indvielsesrække, der gennem de i bogen behandlede arketyper fungerer som milepæle i historien og indvielsestrin til inspiration for ethvert søgende menneske. Med De Store Indviede betrådte Édouard Schuré nyt land. Han er således den første, der indgående beskriver Jesus’ forhold til Essæerne og giver læseren en levende forestilling om, hvem Essæerne var. Og det er Schurés værk, der løber som en rød tråd gennem det meste af den litteratur, der i århundredet efter blev skrevet og udgivet om dette emne."

"Turist i antikkens Athen" præsenterer ikke alene den nutidige turist for resterne af det antikke Athen men "befolker" også disse med stemmer, indtryk og tanker fra dengang, de var en del af en levende kultur.

Den italienske humanist og filosof Marsilio Ficino (1433-1499) levede og virkede i Firenze og omegn stort set hele sit liv. Som fornyer af den platoniske tradition besad han en omfattende forståelse for græsk filosofi og en evne til at nytænke den i forhold til de filosofiske og teologiske problemer, som optog hans samtid. Ficino var, sammen med andre intellektuelle med interesse for antik litteratur og filosofi støttet af Medicierne, Firenzes rige og magtfulde slægt, der sad på magten i byen fra 1434 og cirka 300 år frem. Cosimo de’ Medici anskaffede en række håndskrifter, som Ficino brugte i sit arbejde med at oversætte og kommentere hovedskikkelserne i den platoniske tradition. Ficinos kommentar Om eros er en tematisk udfoldelse af det begreb om eros, som behandles af Platon i Symposion. Talerne i Symposion kommer ind på fx eros som en kosmisk kraft, eros som menneskets længsel efter den enhed af mand og kvinde, som mennesket oprindeligt var, og eros som længsel efter skønhed. Ficino lader dette værks fem talere, Giovanni Cavalcanti, Cristoforo Landino, Carlo Marsuppini og Tommaso Benci, kommentere Symposions syv taler.Marsilio Ficino skrev sin tekst i 1469, og den blev trykt første gang i 1484 sammen med Ficinos egne oversættelser af og kommentarer til Platons værker. I sin indledning til Ficinos kommentar introducerer Leo Catana bl.a. filosofien i det 15. århundredes Firenze, Mediciernes betydning for Ficinos virke, persongalleriet i Om eros, Ficinos metafysik samt receptionen af Ficinos platonisme i Nordeuropa.Oversættelsen bygger på Pierre Laurens’ udgave fra 2002 af Marsilio Ficinos latinske tekst Commentarium in Convivium Platonis, De amore. Bogen indeholder desuden en terminologisk liste over oversættelser fra latin til dansk. Leo Catana er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Vico og barokkens retorik (1996).

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Troen på vrangforestillinger kan sætte handlinger i gang, som ingen forstår, og den første dom, der slår som en hammer, bliver ordets magt og rimer på psykose.Så kommer tvangen, politiet, løgnere, tyveri af sproget og pludselig råber man højt igen. 'Mishandlingen vil ingen ende tage, før vi ser systemet for hvad det gør ved mennesker.'Så kommer sigtelserne om dit og dat fra skidt og skvat og så vil historien ingen ende tage.Men rejsen, den forandrer og forvandlingen, den har jeg gennemgået.

En sentens, et bonmot eller en aforisme er en litterær genre, som opstod i antikken, og det er korte sætninger, der udtrykker store tanker, gode intentioner eller eksistentielle paradokser. Det er en slags komprimeret visdom, og det giver indsigt med en ubegrænset udsigt, idet det er liv, lærdom og litteratur, der komprimeres i de små sætninger. Platon formede læren om idéerne, og de kan sammenfattes i betegnelserne det gode, det sande og det skønne, og derfor har aforismesamlingen fået den titel. Det er en kendsgerning med Platon og alle andre filosoffer, at filosofien evner at lede mennesket frem til den sande virkelighed, og de filosofiske tanker eller aforismer giver altid en indføring og udlægning af det gode, det sande og det skønne. Det bliver hermed fastslået, at de tre begrebers betydning ikke er mindre end menneskelivets egentlige mening og mål, og det er naturligvis at leve ordentligt og etisk.

Lederskab”I skal være ligesom ledere og konger i en bikube; I har fået en højere og mere fuldkommen uddannelse end de andre, og er bedre udrustet både til det filosofiske og det praktiske liv. Derfor må hver af jer stige ned, hvor de andre bor, og vænne jeres øjne til tusmørket der.””Har I først vænnet øjnene til tusmørket, vil I se tusind gange bedre end de andre; I vil kunne genkende skyggebillederne og kunne sige hvad de er og hvad de er skygger af, fordi I har skuet sandheden om både skønhed, godhed og retfærdighed.” - Sokrates -

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

I Nobilitas præsenteres læseren for et politisk alternativ til de liberale frihedsværdier og det liberale demokrati, der i vor tid hyldes som de eneste normer og det eneste gangbare styresystem, som verden kan forlade sig på.Forfatteren dr. Alexander Jacob afslører – stik imod den gængse opfattelse – at Europa over de sidste 25 århundreder har baseret sig på aristokratiske og nationale værdier – og ikke demokratiske og kommunistiske. Det er de aristokratiske og nationale værdier, der har været grunden til den europæiske civilisations sociale og kulturelle fremdrift gennem tiden.Bogen begynder med en gennemgang af Platon og Aristoteles’ politiske filosofi; dernæst følger en gennemgang af renæssancens og barokkens filosoffer; så følger en gennemgang af de tyske idealister og de engelske og italienske nationalister. Bogen slutter med en gennemgang af den aristokratiske filosofis vilkår i det 19. og 20. århundrede, hvor den forvandles til en form for elitisme baseret på race.Således indeholder dette studie af den europæiske aristokratiske filosofi en undersøgelse af de filosofiske begrundelser for racisme og antisemitisme.Disse emner har været fuldstændigt ekskluderet fra al akademisk og politisk debat siden afslutningen af 2. Verdenskrig.Dette studie af den europæiske filosofi, som dr. Alexander Jacob her fremlægger, udgør et banebrydende forsøg på at forstå de stadigt skiftende politiske ideologier.

PLATON OG DESPOTERNES DREJEBOGPlaton betragtes som den vestlige verdens største filosofiske mester, og alle efterfølgende filosofiske værker anses som fodnoter til mesteren selv.Men... for der er et stort men: I Platons svar på det evige spørgsmål, om hvad der konstituerer "det gode samfund", ligger der et grumt og skræmmende mørke gemt. I Platons optik har menneskets samfund nemlig gennemgået en forfaldsproces fra dengang guder og mennesker levede side om side. Platons samtid, og vor egen nutid, er således præget af en øjeblikkelig elendighed. Kun ved at genskabe en situation lig med tiden fra før forfaldet, kan, mener Platon, det gode samfund genetableres. Platon siger derfor: "Følg mig, for jeg alene kender vejen". Problemet er blot, at den vej fordrer en befolkning, der lydigt og uden selv at tænke en eneste selvstændig tanke følger trop, og gør som der bliver sagt. Hvordan det skal kunne realiseres, beskriver Platon blandt andet i hovedværkerne "Staten" og "Lovene". Den beskrivelse er siden dengang blevet brugt som drejebog for enhver despot in spe.Som verden ser ud i dag, er der mange sådanne despoter, der forsøger at sælge budskabet "Følg mig...", lige fra USAs Donald Trump over Ruslands Vladimir Putin, Nordkoreas Kim Jung Un og til Kinas Xi Jinping.Med udgangspunkt i videnskabsteoretikeren Karl Poppers hovedværk "Det åbne samfund og dets fjender" afdækker denne bog Platons drejebog for despoter, tyranner og diktatorer. Den gør det i håbet om at vi kan undgå at blive suget ind i deres udemokratiske drømme om lige præcis deres "gode samfund".

I et fremtidigt Danmark, i et klimaforstyrret og varmeplaget København, lever en fraskilt og falleret professor et tilbagetrukket liv. Hans stille tilværelse kommer dog til en pludselig afslutning, da han ved et tilfælde støder på den efterladte og menneskelignende robot Olimpia. Et møde, som snart slører grænserne mellem virkeligt og uvirkeligt og fører ind i en mørk skyggeverden af jalousi, begær og bedrag. Ikke mindst da robottens mystiske og hemmelighedsfulde ejer dukker op og blander sig på stadig mere foruroligende og faretruende vis. Platons kvinde er en historie om livagtige skygger og skyggefulde eksistenser, der blandes og forenes i den enkeltes stadige rejse mod et meningsfuldt fællesskab.Uddrag af bogen Mens jeg gik fra den ene spøgelses-café til den næste, så jeg stadig Olimpia for mig og tænkte på dens klagende ord. ”Olimpia bange,” havde den sagt. ”Olimpia bange.” Men hvad kunne en robot vide om angst? Hvad kendte den til uro og frygt? Måtte man ikke være et menneske for at have disse følelser? Krævede de ikke virkeligt kød og blod? Jeg tog mig usikkert til panden og tørrede med håndfladen et par sveddråber væk. Hvor gerne jeg end ville, fandt jeg det vanskeligt at fælde en dom. I grunden vidste jeg intet om, hvilke følelser den kunne tænkes at have. Måske kunstigt liv også kunne frygte for sin eksistens? Måske Olimpia virkelig var bange? Om forfatteren Anders Kølleer født i 1979 og uddannet kunsthistoriker og filosof. Platons kvinde er hans anden roman i et forfatterskab, der også tæller fagbøger om kunst, filosofi og teknologi.

Kærligheden taler er skrevet på baggrund af Platons erotiske mesterværk, Symposion. Symposion består af syv taler til Eros, der hver især belyser aspekter af den erotiske kærlighed og erkendelse. Disse taler er afsæt for syv nyskrevne poetiske taler og en hymne af henholdsvis Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Ursula Andkjær Olsen, Madame Nielsen, Morten Søndergaard, Bisse, Suzanne Brøgger og Peter Laugesen. Bogen indeholder desuden et rammesættende forord samt essayet Eros iblandt os af filosof Jon Auring Grimm.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJohannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Efter folketingsvalget mødes eliten til fest hjemme hos Villy, der blev valgets store stemmesluger. Blandt gæsterne er Helle, Lars, Anders, Søren, Simon-Emil, Mogensen og en Rune. Her, bag lukkede døre, og i sikkerhed for vælgernes nysgerrighed, beslutter de sig for at afsløre for hinanden, hvad politik egentlig er. Mød også Margrethe og Lene, der slet ikke er inviteret med til festen, og som derfor må nøjes med et referat. Gildet er en gakket, lun, bidsk og original satire over politik, politikere og alt deres væsen. En satire, der også giver anledning til eftertanke.