Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da en kvinde uventet mister sit livs bedste ven og mentor, finder hun sig selv dobbelt bebyrdet af den uønskede hund, han har efterladt. Hendes egen kamp mod sorgen intensiveres, dels af den stumme lidelse fra hunden – en kæmpestor granddanois traumatiseret af sin herres uforklarlige forsvinden – dels af risikoen for at miste sin lejlighed i New York: hunde er forbudt i hendes bygning.Problemerne hober sig op, men en rig og overraskende belønning venter dem begge to.Om forfatterenDen amerikanske forfatter Sigrid Nunez vandt National Book Award for romanen 'En ven'. En anmelder i The New Yorker kalder hende “en mester i psykologisk skarpsindighed”.
Her får nye og erfarne terapeuter en grundig indføring i, hvordan kognitiv adfærdsterapi med børn gennemføres. Med solid erfaring med behandling af børn i alderen 5-14 år beskriver forfatterne konkret og praksisnært, hvordan du opbygger et forløb, hvem du inddrager, og hvordan du udfører de klassiske kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Du får eksempler på dialoger mellem terapeuter og børn, arbejdsark samt ideer til, hvordan du kan tilpasse teknikker til det enkelte barn. Bogen består af tre dele: I. Elementer og teknikker i kognitiv adfærdsterapi II. Principper for kognitiv adfærdsterapi III. Vilkår for den kognitive børneterapeut
Niks til tics er en bog til dig, der vil lære at bestemme over dine tics. Mange børn og unge med tics prøver at skjule dem i skolen, og når de er sammen med deres venner. Men tit gør det ticene endnu værre. Denne bog giver dig konkrete ideer og metoder til at vinde kampen over dine tics. Med arbejdsark og skemaer kan du følge med i, hvordan dine tics bliver færre og færre. Bogens øvelser er en støtte for dig, der er i Niks til tics-behandling. De hjælper dig til at øve dig derhjemme på det, du har lært i terapien. Men du kan også arbejde med øvelserne på egen hånd med støtte fra en voksen. Terapeutens manual kan købes her.
Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.
Den slovenske filosof Slavoj Žižek fortsætter sine betragtninger om COVID-19-pandemien efter den internationalt roste corona-pamflet Pandemi! 1. I denne nye udvidede bog kommer han ind på de forandringer og psykologiske udfordringer, der har præget alle menneskers dagligdag i nu mere end et år, og som trods vacciner og tests vil præge os i lang tid endnu.Blandt andet berøres problemer for den globale fødevareforsyning på grund af mangel på arbejdskraft, især høstarbejdere i landbruget. Men også det ekstremt øgede pres på sundheds- og alt andet servicepersonale, som er en forudsætning for at vi kan opretholde en ‘hverdag’, får ord med på vejen.Altid åben for nye erkendelser viser Žižek via kritisk teori, pop-kultur og psykoanalyse, hvordan en foruroligende dynamik mellem viden og magt manifesterer sig i vor tids virusramte kapitalistiske system.
Den verdenskendte slovenske filosof Slavoj Žižek beskæftiger sig gerne med store emner og nu også med den globale pandemi. I denne helt aktuelle corona-pamflet, fuld af bemærkelsesværdige iagttagelser og kommentarer til den nye krise verden står i, forudsiger han udover almindelig solidaritet et fremtidigt behov for en ny slags kommunisme – forudsat, at vi mennesker kan blive klogere og lære af historien.“Žižek har en en teori om et hvilket som helst socialt eller kulturelt fænomen i vores tid og er en mester i kontraintuitive iagttagelser.” – The New Yorker“Vestens farligste filosof.” – The New RepublicSlavoj Žižek er en af verdens mest markante nulevende filosoffer og kulturteoretikere. Hans originale og ofte provokerende meninger og optræden udfordrer gængs tænkning og verdensforståelse på både højre- og venstrefløj. Žižek er erklæret marxist og lader sig inspirere af alle tidens kulturelle fænomener, ikke mindst film og medier – samt af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan.
Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).
I sorgterapi leder vi ikke efter en vej ud, men efter en vej ind.Ind til kontakten med sorgen.Det er i kontakten med sorgen,at helingen befinder sig. Sorgterapi skal ikke fjerne al sorg. Terapeuten skal snarere hjælpe mennesket til at møde sin sorg, så den bliver en livskraft. Den gode terapeut skal kunne følge den sørgendes smertefulde følelser og samtidig udfordre den sørgendes forståelse af dem. Denne bog sætter rammerne for en moderne sorgterapi med en gennemgang af, hvad sorg og sorgterapi er, samt konkrete evidensbaserede metoder til arbejdet med forskellige aspekter af sorgen: Tabet og relationen til den mistede Støtte fra andre Genoplevelse, undgåelse, skyld og eksponering Savn og længsel At bære sorgens smerte Minder og kærligt eftermæle Mål for det nye liv Sorg som læring Bogen tilbyder en overordnet struktur for terapeutiske forløb, men med mulighed for tilpasning og inspiration til læserens egne metoder og erfaringer.
Ville det være rart, hvis du selv kunne påvirke din tilfredshed, dit parforhold, dit arbejde og samværet med familie og venner?Hvad siger du til at blive mindre optaget af hvad andre tænker om dig?Dit selvværd bestemmer i hvor høj grad du kan det!Det er muligt at få bedre selvværd – at træne i at tage ordet, blive tilfreds med dig selv, sige fra og blive en del af nuet og fællesskabet. Bogen rummer en række let tilgængelige øvelser under fællestitlen ´Sådan slipper du af med lavt selvværd!´.Du kan læse hele bogen og få noget grundlæggende viden om selvværd, men du kan også gå direkte til øvelserne og dermed få håndgribelig hjælp til bedre selvværd. Uanset om du har nogle problemområder, som kunne trænge til et løft, eller om du generelt trænger til bedre selvværd, så er bogen noget for dig. Du får noget til både dig selv, dit parforhold, din rolle som forælder og til dit arbejdsliv.
Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.
Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato
Kirsten er en kvindelig kunstmaler – boheme, globetrotter, og så boltrer hun sig i mandlige bekendtskaber. Karin Michaëlis’ roman "Hjertets vagabond" går tæt på og fortæller i brevform om Kirstens liv og mændene, der stadig afløser hinanden, efterhånden som hun giver dem løbepas.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
Mange mennesker synes, det er svært og forbundet med et pres at skulle skrive. Flowskrivning beskæftiger sig med, hvordan du skaber en mere effektiv og glædesfyldt skriveproces, der både fører til bedre tekster og et generelt bedre arbejdsliv og måske også et bedre liv i det hele taget. Hovedbudskabet er, at du — med stort udbytte — kan opfatte din skriveproces som noget, der hænger nært sammen med både din generelle måde at tænke på dit skrivearbejde på og med dine professionelle og private rutiner og dit liv i øvrigt. Flowskrivning er for alle, der har brug for at få mere glæde og effektivitet ind i deres skriveproces, både den kommunale medarbejder der skal skrive virksomhedsrapporten, akademikeren der skal aflevere en professionel tekst om et fagligt emne, og forfatteren der ønsker at optimere sine kreative evner — for ikke at tale om alle de studerende på diverse uddannelsessteder, der sveder tran over at skulle aflevere en skriftlig opgave, stor eller lille. Hent et gratis uddrag af bogen Flowskrivning (37 sider, pdf, inkl. indholdsfortegnelsen, 1. kapitel og 10 gode skriveråd): www.flowskrivning.dkFå løbende skrivetips og artikler om at skrive med nyhedsbrevet Flowskrivning: www.powerwriting.dkINDHOLD:Indledning■ KAPITEL 1 Når det er svært at skrive■ KAPITEL 2 Sådan skriver du■ KAPITEL 3 Flow i din skriveproces■ KAPITEL 4 Verden ifølge professor Robert Boice■ KAPITEL 5Første aktivitet: Planlægningen■ KAPITEL 6 Nonstopskrivning■ KAPITEL 7 Anden aktivitet: Komponeringen■ KAPITEL 8Tredje aktivitet: Revisionen■ KAPITEL 9 Hurtige tekster■ KAPITEL 10 Teamskrivning■ KAPITEL 11 Feedback■ KAPITEL 12 Persona■ KAPITEL 13 LogbogenSlutord og takLitteraturStikordAnmelderne siger om Flowskrivning: "″Den er velskrevet og anvendelig og bør stå på hylden i håndbogsbiblioteket, i reolen, i studerekammeret eller på kontoret.″(Birthe Christiansen, Læsepædagogen)" "Flowskrivning er en glimrende og letlæst bog om skriveprocesser og kreativitet i skriveriet. Bogen har mange punktopstillinger og opsummeringer i direkte sprog. Kan anvendes af alle, der skriver tekster af både fag- og skønlitterær karakter."(Sanne Caft, Dansk BiblioteksCenter) "Bogen er dejlig konkret, med mange facetter i tilgange til skriveprocesser og metoder."(Coach, Søren Axel Philippe Franc) "En skøn bog med en dejlig ukrukket tilgang til det at skrive. Bogen genåbnede meget af min oprindelige skrivelyst og glæde ved det."(Begejstret læser) "Kender du det, at det kan være svært at få ordene til at gå op i en højere enhed? Og kunne du godt tænke dig en mere effektiv og glædesfyldt skriveproces? Så er der hjælp at hente i Flowskrivning."(Lise Nehm, Tidsskriftet Psykologi)
Alle unge og deres pårørende skal vide, at uanset hvad problemet er, så er det muligt at få det bedre. JO før man får hjælp, des bedre. Bogen beskriver, hvor svært det kan være for venner og familie at agere, når én man er tæt på får det dårligt uden at vide hvorfor. Men også hvordan voksne, f.eks. en lærer, kan komme til at spille en afgørende og positiv rolle. I et let forståeligt sprog og set med den unges øjne, forklarer Arnhild Lauveng, hvad der sker, når man som ung f.eks. får en depression eller lider af tvangstanker. Missionen er at hjælpe alle de unge, som har det pyskisk dårligt og ikke aner, hvordan de skal få hjælp. På sin egen stille facon er bogen opbyggelig og opmuntrende.
Samtaler med børn, unge og familier er en metodebog til det sociale og pædagogiske område.Forfatterne skriver engageret om betydningen af relationer for psykisk sundhed og trivsel ligesom mestrings- og ressourcedimensionen bliver fremhævet. De giver læseren konkrete ideer til og praktiske anvisninger på børne- og familiesamtaler. Målet er at skabe sammenhæng mellem teori og praksiserfaringer og at formidle viden på en vedkommende og brugbar måde.Samtaler med børn, unge og familierindeholder et væld af historier fra virkeligheden. Den beskriver de metoder, der er hensigtsmæssige at bruge, når man skal hjælpe og støtte det enkelte barn i en vanskelig og uoverskuelig situation. Den giver håndgribelige forslag til samtaleteknik, brug af enkle hjælpemidler og mulige fremgangsmåder. Den viser, hvordan man etablerer en samtalegruppe, og hvordan man for eksempel kan anvende Marte Meo-metoden i sit professionelle arbejde.
Alle kender det at ligge en sommerdag ved stranden uden at tænke, stille krav, nære forventninger, gøre sig bekymringer eller lægge planer. Man sover ikke – man er vågen i de korte, livsalige øjeblikke. Faktisk er ens jeg midlertidigt suspenderet.Tilstanden er meget lig det, man kan opnå ved ordløs bøn og meditativ bevidsthedsfordybelse. Forskellen er, at den første oplevelse er glimtvis, mens den sidste er en vedvarende tilstand.NUETS HIMMEL er en vejledning i opnåelsen af denne gyldne tilstand. Processen er tidskrævende, men kan læres af alle.
Noget tyder på, vi mangler redskaber til at eksistere på bølgelænge med vores postmoderne samtid. Vi er ikke udviklet til psykologisk, og for den sags skyld fysisk, at være fuldt ud 'etableret' til at følge med, samt begribe nutidens forandringslogikker og pluralitet. Psykologiens bidrag til forståelsen af det menneskelige arbejdsliv dækker en lang række fagområder, hvilket afspejles i bogens 15 kapitler. Du vil indledningsvis blive introduceret til en samfunds- og kulturanalytisk tilgang, som udspringer af et historisk tilbageblik over arbejds-, organisations- og ledelsespsykologiens udvikling gennem de sidste ca. 150 år. Nogle af de emner, som behandles i bogen, er: Jobtilfredshed Arbejdsmotivation Psykisk arbejdsmiljø Stress Udbrændthed Teamwork og gruppepsykologi Organisationspsykologi – med fokus på organisationskultur og meningsdannelse Forandring i organisationer Diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen Læring i organisationer Jobanalyser Jobdesign Ledelsespsykologi Bogen bidrager kritisk til belysningen af menneskets vilkår i arbejdslivet.Igennem arbejdet forandrer mennesket både sig selv og sine omgivelser – vi frembringer en psykologisk verden når vi arbejder. Bogen taler menneskets sag, men af hensyn til organisationerne og samfundet. Lars Paludan-Müller er BA i psykologi. OBS! Der er ingen ændringer mellem 1. og 2. udgave. Det er kun bogens udstyr, der er ændret.
UDFORSK CHAKRAERNES PSYKOLOGII denne banebrydende bog anlægger Anodea Judith et friskt syn på Østens yogabaserede chakrasystem og sætter det i perspektiv ud fra den vestlige tænknings rammer. Ved at udforske chakraerne igennem jungiansk psykologi, kropsterapi, udviklingsteori og metafysik, skaber hun et elegang og praktisk system til at rette op på energiubalancer og styrke den mentale og fysiske sundhed.Hvert af kapitlerne fokuserer på et enkelt chakra, og begynder med en beskrivelse af dets kendetegn og identitetstemaer. Anodea Judith beskriver derpå chakraets særlige udviklingsmønster, dets sårbarhed for bestemte traumer og overgreb, og hvordan det kan holdes i balance. Den unikke kombination og østlige og vestlige teorier kaster lys over personlighedsudviklingens spirituelle natur, og hvordan den passer ind i kroppens strukturelle logik.Slip sjælen fri forener ubesværet psykologi og spiritualitet og skaber en medrivende fortolkning af chakrasystems og dets relevans for nutidens vesterlændinge.Bogen giver en klar ramme for helhed og transformation og yder dermed et vigtigt bidrag til menneskehedens evolution. Slip sjælen fri er den mest velorganiserede og læsevenlige beskrivelse af den højeste bevidstheds manifestation i det menneskelige krop-sind, der nogensinde er skrevet.En af menneskehedens næste opgaver er at integrere disse to forskellige, men komplementære verdenssyn, og Anodea Judith har taget et kæmpeskridt i den retning.Slip Sjælen Fri er udarbejdet i et tæt samarbejde med ID ACADEMY, hvor den indgår, som en vigtig del af undervisningen på psykoterapeutuddannelsen.
HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.
HVAD ER LYKKE? gode oplevelser ? at være sig selv ? autenticitet ? godt helbred ? penge ? status ? tosomhed ? forældreskab ? skønne ting ? sex ? samvær ? hygge ? humor ? leg ? fritid ? bordets glæder Vejen til lykke er hverken ligetil eller kort. Vi har hver vores opfattelse af hvad lykke er, og vi kan af og til fare vild i vores egne, andres og mediernes fremstillinger af den. På sporet af din lykke hjælper dig til at finde vejen til din lykke. Den guider dig gennem forskellige perspektiver på lykken - med eksempler fra filosofien, litteraturen, kunsten og musikken. Du bliver klogere på lykkens forskellige elementer og bliver bedre til at lægge en strategi for din søgen efter netop din lykke.
Hvorfor er følelsen misundelse så forbudt, at vi sjældent kalder den ved dens rette navn, men i stedet bruger omskrivninger, som vi kender det fra f.eks. Janteloven?Misundelse er nok den mest skamfulde følelse, vi kender – og med rette. For den, vi er misundelig på, har noget, vi gerne vil have, og det får os til at hade den anden og føle os mindreværdige. En følelse vi bruger mange kræfter på at fortrænge. Misundelse kan findes i alle relationer. Familierne går ikke fri. Selv forældre misunder ikke så sjældent børn deres evner og muligheder.Men i misundelsen ligger også muligheden for udvikling. For de destruktive kræfter, som misundelsen fører med sig, kan frigøres gennem indsigt og kærlighed. Misundelse og kærlighed er nok de vigtigste følelser i menneskers liv.Ud fra forskellige menneskers oplevelser med misundelsen og dens konsekvenser samt en gennemgang af dens kulturelle og historiske betydning illustrerer Birgit Petersson, hvordan misundelse kan vendes fra noget destruktivt til udvikling og vækst. Men uden kærlighed går det ikke!idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBirgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.
"Psykoanalyse: samlede forelæsninger" indeholder i alt 35 forelæsninger, der alle sammen beskæftiger sig med Freuds psykoanalyse, og behandler emner såsom drømme, Ødipuskomplekset, det ubevidste og driftslivet.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sit arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.
Dr. Edward BachDr. Edward Bach blev født i 1886 og døde som 50 årig i 1936. Set fra et åndeligt synspunkt kan der næppe være tvivl om, at han er en reinkarnation af en af fortidens store indviede. Hans syn på sundhed og sygdom stemmer i alt væsentligt overens med Rosenkreuzer traditionen, og han ligger meget tæt op af samtidens 2 store ånds-personligheder: Danske Martinus og Østrig-ungarske Dr. Rudolf Steiner.Hans vej til sine 12 helbredere og andre blomster remedier gik over vaccine princippet og den klassiske homøopati. Han benyttede det homøopatiske princip ”lige helbreder lige” i sine metoder til at finde helbredende midler.Som det skete med Hahnemanns personlige udvikling, nåede Dr. Bach ligeledes frem til, at i alt væsentligt var det i det sjælelige-personlige, at oprindelsen til sygdomme i virkeligheden skulle findes. Her stemmer hans erkendelser igen helt overens med nutidens Rosenkreuzer strømning.Helt grundlæggende for Dr. Bachs blomsterremedier er, at de har til formål at fjerne en blokering (ufuldkommenhed) mellem sjæl (åndeligt jeg) og personlighed, således at personligheden (astrallegemet og æterlegemet), gennem indtagelse af remedierne, igen kan blive ledet af sjælen, så den mentale forvandling af ufuldkommenheder kan træde i stedet for den fysiske sygdom, og at ufuldkommenheden nu kan fjernes, således at personligheden benytter sine kræfter på erkendelse i stedet for at bekæmpe sygdom. Sygdom bliver således et udtryk for manglende erkendelse og manglende praktisering i livet i overensstemmelse med erkendelsen. I åndsvidenskaben siges det samme, men med den tilføjelse, at sjælen efter døden vil gøre den fornødne erkendelse gennem de åndskræfter, som sjælen har udviklet i kampen mod sygdommen. Erkendelse kan således gøres med bevidstheden eller gennem kampen mod sygdom. Efter dødens indtræden er resultatet det samme. Kun manglende kamp mod sygdommen kan forhindre dette, f.eks. ved blokering af symptomerne.
Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper, hvor menneskers dybtliggende motiver for det, de gør, kortlægges. Enneagrammet hjælper os med at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og kan derfor hjælpe os med at forstå os selv og andre bedre. I bogserien Enneagrammet - typen om typen beskriver 9 forfattergrupper- en for hver type - Enneagrammet gennem en række personlige historier. Hver bog er derfor meget forskellig fra de andre, og hele serien er unik ved på denne måde at lade enneagramtyperne selv føre pennen.
En eksempelsamling til belysning af den fænomenologisk-eksistentialistiske (gestaltterapeutiske) arbejdsmåde. Bogen indeholder seks supervisionsforløb med en gruppe terapeuter under videregående uddannelse samt Bent Falks overvejelser over forløbene.En illustration af den fænomenologisk-eksistentielle arbejdsmåde, men også et partsindlæg i debatten om forholdet mellem sjælesorg og psykoterapi.Bent Falk argumenterer ud fra teori og praksis for berettigelsen af at anvende begrebet "terapeutisk sjælesorg". Bogen henvender sig især til præster, psykologer og andre, som i deres arbejde har samtaler med mennesker, der har det svært med livet, meningen og sig selv."Bogen har fremragende muligheder for at tilføje de præster og andre, der på et kristent grundlag arbejder med terapi/sjælesorg, den gestaltterapeutiske og også mere grundlæggende psykologiske teori og metode. De arbejder professionelt med mennesker under alle omstændigheder, og teologerne har jo en meget længere tradition end psykologerne for at gøre det."Birgit Erichsen, Psykolog Nyt
Ud fra Martinus´ åndsvidenskab præsenteres her en kosmisk psykologi baseret på tanken om reinkarnation som udviklingsperspektiv. Vore relationer og vores seksualitet er midt i en revolutionerende forvandling fra forelskelsens og ægteskabets ejendomsbegær til en mere og mere altruistisk menneskekærlighed. Forståelsen for denne transformation er afgørende for vores menneskelige udvikling.
Den 11. september 2001 er et eksempel på en dag, som satte fokus på det onde. Først fløj ét fly ind i The World Trade Center, så et andet. Med rædsel så store dele af verdens befolkning bygningens to tårne styrte sammen.Hvad er ondskab og hvad får mennesker til at udføre grusomme handlinger? Man har troet, at det kun var mennesker med psykiske eller neurologiske afvigelser, der stod bag ondskaben. Efterhånden træder der et mere skræmmende billede frem. Chokerende er det, at torturbødlen, terroristen, videnskabsmanden, og soldaten, der piner og ydmyger deres ofre, kan være en person, som er lig vores nabo eller bekendte. Blot har de været udsat for systematiske, psykologiske påvirkningsstrategier, der fremmer ondskaben. I bogen diskuteres nogle af disse strategier. Ondskab er næppe kun et individualpsykologisk fænomen? Den udøvende er i de fleste tilfælde kun det yderste led i et enestående komplekst system, der fremmer ondskab. Vedkommende er i en vis forstand bare den, der udfører det beskidte arbejde, som andre enheder og individer i systemet har planlagt. Ydmygelserne af fangerne i Abu Ghraib fængslet i Irak har vakt stor opstandelse. Men mishandlingerne burde ikke komme som en overraskelse, for der går en direkte linje fra 'hjernevask' under Koreakrigen, over Kubarks (CIAs) forhørsmanualer og til hvad der sker i Irak. Man hører oftest kun om antallet af ofre, men meget lidt om de overlevende og deres familiers langvarige lidelser. Man hører heller ikke så meget om de alvorlige belastninger, som professionelle behandlere af traumatiserede mennesker udsættes for. Gennem konkrete fortællinger fra mennesker, som på deres egen krop har oplevet ondskaben, diskuteres i bogen også de dybe ar, handlingerne efterlader.
Klienterne får med arbejdshæftet et redskab til at kunne holde øje med deres egen udvikling og får dermed også mulighed for i højere grad at reflektere over deres egne fremskridt. Arbejdshæftet kan efterfølgende også fungere som et opslagsværk og en privat øvelsesbog, de kan genbesøge efter behov – og dermed få endnu mere ud af et terapeutisk forløb. Mange klienter synes, at det er rart at have et personligt og håndgribeligt praktisk materiale, de kan arbejde i undervejs i det terapeutiske forløb. Og ikke mindst et materiale, der følger dem i deres udvikling.Linda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. I årene 2014-2015 uddannede hun sig i metakognitiv terapi ved MCT Institute i Manchester. Siden har hun løbende videreuddannet sig. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder metakognitiv terapi samt kurser, uddannelser og supervision for fagpersoner. Derudover er Linda Burlan Sørensen forfatter til bøgerne "Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi" (2018), "Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2019) og "Gruppeforløb med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2021).
For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."
Find mental styrke i naturen, og kom i følelsesmæssig og fysisk balance.Kan en tur i skoven være bedre end lykkepiller?Dette er historien om, hvordan psykologen kurerede sin egen kærestesorg ved at blive en udesovende friluftselsker med hang til bål og mosgroede skove. Vi følger Johanne Refseth fra hendes friluftslivs spæde begyndelse til de lange ture året rundt, mens hun med humor, eftertænksomhed og selvironi fortæller om psykologien bag det at være menneske. Om, hvorfor følelser bliver til mavesmerter, indre uro og hovedpine, når vi lægger låg på dem i stedet for at mærke og acceptere dem. Og om hendes egen oplevelse af, hvordan naturen gav hende større følelsesmæssig selvindsigt og ro.Via Refseths personlige beretninger om lange timer ved bålet, nætter under åben himmel og meditative vandreture viser hun på en enkel og forståelig måde, hvordan det at opholde sig i naturen kan hjælpe dig med at lære dine følelser bedre at kende, så du opnår både fysisk og psykisk balance.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.