Bøger om Samfundskritik

Et manifest, en poetik og en nøgle til forfatterskabet. Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs essays for første gang på dansk. Foruden det radikale manifest At holde sig i live – en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung digter, oprindelig udgivet i 1991 – kaster forfatteren i disse veloplagte tekster et skarpt og nådesløst blik på sin tid. Her foregribes de temaer, som senere skulle blive fuldt udfoldet i romanerne i en ætsende kritik af det moderne vestlige samfund. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. ”I Houellebecqs tidlige essays fødes den stemme, der fortæller i romanerne. Den brutalt misantropiske samfundskritik, forfatteren senere lod sine jegfortællere fremføre, lægger han her selv navn til, og den leveres i det samme mistrøstige, lakoniske – indimellem komisk-lakoniske – tonefald man kender fra for eksempel Underkastelse, der for alvor gav Houellebecq et gennembrud i Danmark.” - Fra bogens forord

Elskede De i forvejen forfatteren? Han vil forekomme Dem endnu større som økonom. Hadede De ham? Hans respekt for arbejdet, kvinderne, kærlighedens bånd og hans foragt for liberalismen og den økonomiske teori, vil få Dem til at elske ham. Det er forfaldshistorie og Houellebecqs litterære temaer. Maris leverer en tankevækkende og velturneret introduktion til Houellebecqs forfatterskab. Set gennem økonomiens prisme. Houellebecq fremstår som en af de skarpeste kritikere af kapitalismen og individualismen, som kendetegner de moderne vestlige samfund. Houellebecqs skandaleroman Underkastelse, hvor Frankrig i 2022 vælger en muslimsk præsident, udkom samme onsdag i januar 2015, hvor muslimske terrorister trængte ind på redaktion på det satiriske magasin Charlie Hebdo, skød og dræbte 12 personer – her i blandt Bernard Maris. Kort tid efter, at Maris havde knyttet venskab til Houellebecq i kølvandet på bogen "Houellebecq Économiste".

Da vores navnløse fortæller indser at nytårsaften sandsynligvis vil blive fuldstændig mislykket, præcis som den plejer, beslutter han sig for at booke en uge sydpå i solen. Han har begrænsede midler og bryder sig ikke om arabiske lande, så til sidst foreslår rejsebureauet et sted fuld af moderne bekvemmeligheder og masser af frisind midt i et underligt månelandskab: vulkanøen Lanzarote. Her møder han Pam og Barbara, et tysk lesbisk par, og Rudi, en livstræt politibetjent fra Belgien, der især er optaget af den mystiske sekt, der har slået sig ned på øen, mens den venter på at menneskeheden vil blive regenereret af rumvæsener. Lanzarote er en sorthumoristisk rejsefortælling fra den tidlige del af forfatterskabet. En roman om små og store forførelser og om turisme og hedonisme i det 21. århundrede.

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Bogen betragtes som et af det tyvende århundredes satiriske hovedværker. Med tydelig adresse til det stalinistiske Sovjetunionen kunne den lille roman ikke publiceres før 1987. Satiren rækker dog langt videre. Bulgakovs roman tematiserer forunderligt universelt forholdet mellem skaberen og det skabte. En sulten gadekøter, Sharik, bliver en aften samlet op af den ansete transplantationslæge Preobrazhenskij, som bruger hunden til et videnskabeligt eksperiment. Transplantationen lykkes, hunden rejser sig, bjæffer sovjetiske slogans og lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich. Ved romanens slutning har Poligrafovich skuffet sin skaber så meget, at skaberværket må gå om. Bulgakovs roman har overlevet kommunismen og fremstår i dag som en veloplagt kritik af moderniteten. Skal vi føle os ramt?

Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.

Gordon Mo arbejder i Landbrugsministeriet og er en grå kontormand. Men den dag da chefen vil fejre hans 30-års jubilæum med kage, bliver det indre pres for stort. Gordon Mo koger over … Ud af munden kommer de værste skældsord og sjofle gloser, han spjætter med arme og ben. Næste dag arbejder han ikke længere i ministeriet. Men i modsætning til de fleste 60-årige embedsmænd der bliver fyret, er Gordon Mo ikke overflødig: Der er nogen der godt kan bruge en mand, der koger over. Sådan begynder Gordon Mos rejse, i første omgang til en klinik i USA, der skal hjælpe ham på benene igen. Der møder han nattevagten Bare Mig, der kommer til at spille en afgørende rolle i den videre historie. En satirisk, morsom og provokerende roman om tidsånden, krænkelseskultur og #MeToo.

Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen, eller når nogen uberettiget modtager sociale ydelser?Denne bog rejser netop spørgsmålet: kontrol eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtidens velfærdssamfund? Kontrol skal vel først og fremmset rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og bedrage.Spørgsmålet belyses på en helt ny måde ved at stille skarpt på de tre grupper, der har størst indflydelse på samfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne. Forfatternes bud er, at vi ved at blive klogere på disse 'spillertyper' også bliver mere afklarede om, hvilken vej vi skal vælge.Kontrol eller tillid er lærebog til studerende i sociologi, statskundskab og samfundsfag - og det er samtidig en debatbog om fremtidens velfærdssamfund.Gert Tinggaard Svendsen (1963) er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.  Gunnar Lind Haase Svendsen (1965) er antropolog, ph.d., professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han også er ansvarlig for sociologi-uddannelsen.  Urs Steiner Brandt (1963) er cand.oceon. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg.

"Håbløse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren. Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Håbløse slægter" af Herman Bang indlæst af skuespiller og historiefortæller Vigga Bro.

- Arne And fortsætter!

Houellebecq er en af vor tids mest kontroversielle forfattere og uden tvivl den mest kendte franske forfatter i Danmark, men der er en klar tendens til, at Houellebecq i Danmark kun bliver læst som enten en uansvarlig islamofobisk provokatør eller en heltemodig kunstner. Det råder Authiers essay bod på. Gennem en række diskussioner af Houellebecqs analyser af "den liberalistiske globalisering, suverænismen, arven efter og retssagen mod maj 68, islam, de europæiske samfunds højredrejning, Vestens forfald …" åbenbares et samlet værk, der gennem de mange romaner leverer en eminent analyse af prominente politiske visioner, ideer og problemstillinger. Authiers essay viser med stor tydelig, at uanset om man kan lide hans meninger og person eller ej, så er Houellebecq pt. en af Europas vigtigste tænkere. En forfatter, der ikke er til at komme udenom. Houellebecq er dog ifølge Authier hverken profet eller moderne orakel. Han er snarere en seismograf.Bogen er et "kærligt vink" til afdøde Bernard Maris, hvis bog Økonomen Houellebecq udkom på dansk i 2017.

Da en psykiatrisk patient dør på Dikemark Sygehus i Asker i 1993, er det sidste, han når at hviske: "De dræber folk her." Han har boet på afdelingen i mere end halvtreds år, og en af de få, han talte med, var pigen Julia. Ni år senere forsvinder hun som attenårig sporløst fra sin hjemby, Enden, på Sunnmørskysten. Mange år senere findes en mand død i vandet ved Enden, og noget tyder på, at der er sket en forbrydelse. Efterforskningen viser sig at kaste nyt lys over både Julias forsvinding, og hvad der foregik på Dikemark. Kajsa Coren dækkede i sin tid Julia-sagen, og hun får en anmodning om at kigge på den igen. Hendes undersøgelser fører hende ind i den aktuelle drabsefterforskning, der blandt andet involverer et ukendt Munch-maleri og psykiatriske eksperimenter, der ikke tåler dagens lys.

Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet: ”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”. Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem. Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Den unge Jacob Bendixen er splittet mellem sin jødiske kultur og baggrund og sit ønske om at blive accepteret af danskerne som et ligeværdigt medlem af samfundet. Han forlover sig med den kristne pige Thora, men da hans jødiske aner i sidste ende gør, at han mister hende, falder hans verden sammen, og han ender som forhadt ågerkarl, der på alle måder lever op til de fordomme, han har forsøgt at gøre sig fri af hele sit liv.Romanen "En jøde", der udkom første gang i 1845, var Meïr Aron Goldschmidts debut som skønlitterær forfatter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMeïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker, politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterær produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren".

Sindsvold er en bevidsthedsstrøm, hvor fragmenter af voldsscener og voldsomme blomstermetaforer danner en form for poetisk samfundskritik. Det er en sproglig undersøgelse og udlægning af hypermaskulint magtbegær, feminine symboler og den klassiske opfattelse af femininitet.

"Genbrugsoldefar" er underfundige iagttagelser og betragtninger fra hverdagen, blandet med erindringer og tilsnigelser."Der er det med et digt at det ligger et sted inde /i baghovedet og venter på at blive skrevet ned /på de tomme sider i notesblokken, mellem små og /store ord der hastigt er nedfældet for at man /ikke skal glemme dem i forbifarten, ord som /Opmarchfelt, Signaturbrød eller et frygteligt ord som /Buskrydder der ruller så forfærdeligt tungt på ens /tunge, eller andre ord der er vanskelige at forarbejde /som Organisatoriske Coranalæringskurver""Måske venter digtet i et udsagn overhørt i en tilfældig /skobutik der rimer på pops, et helt tilfældigt sted i/Nykøbing Mors, Vi har kun blå snørebånd i en længde, men /du kan få dem i sort i alle længder, kan du leve med det?/Det åbner for mange spekulationer omkring tilværelsen, hvad /er vigtigt og relevant at få med sig for at klare sig bare/sådan nogenlunde igennem livet, og hvor meget skal der til /for at overleve, og hvor lidt skal der til før end man/siger nej tak til den videre fortsættelse"Citat fra digtet "Der står et digt på hjørnet"

Krisernes krise, klima- og miljøsammenbruddet, er altafgørende for menneskehedens fremtid på jordenog det primære fokus i Samtidskritiske Refleksioner.Samtidskritiske Refleksioner udstiller tidens dobbeltmoralske holdning til den såkaldte "Grønne Omstilling".Samtidskritiske Refleksioner består af 61 mindre tekster, der hver især behandler aktuelle emner. Samtidskritiske Refleksioner kommer med skarpe bud på, og analyser af, dagen i dag, og dagen i morgen.

Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.

Da Victor en dag skifter sæbemærke, viser det sig, at reklamerne talte sandt: Han bliver vitterligt et lykkeligere menneske.Pludselig vil alle kvinder i seng med ham. Folk begynder at fortælle ham deres historier, og Victor fortæller selv.Hans fjernsyn viser ham pludselig verden, sådan som den i virkeligheden er...Og den kvinde, der følger efter ham: Er det hende, der er forelsket i ham, eller er det omvendt?Alting bliver meget kompliceret.Mads Brenøe (f. 1968) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner og novellesamlinger. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 1991 og debuterede i 1993 med bogen "Fristeren." Hans historier kredser ofte om de skæve og anonyme eksistenser, der lever på kanten af samfundet.

"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.SelvironiIronisk nok ved jeg ikke hvad ironi erJeg kan ikke tage pis på mig selvDet er jeg simpelthen alt for alvorlig tilAlt hvad jeg tænker siger og skriverEr så vigtigt ikke kun for mig selvDet er så vigtigt at hver gang jeg får en idéEr jeg ved at falde ned af stolenDet er så fantastiskOg helt sikkert aldrig set førNej selvironi har jeg ikkeFor den verden jeg eksisterer iEr så dejlig og rummeligMen egentlig er der kun plads til migIroni det er jo ikke sjovtMan kan jo overhovedet ikke stole på ironisterNej jeg ved hvad det rigtige erOg jeg har løsningenDen er lige her... Citat "De nihilistiske digte"

Mai Manniche og Vibeke Manniche har været nogle af de førende kritiske røster i Danmark i forhold til regeringens nedlukning af landet som følge af COVID-19. I samtalebogen får du et grundigt og ærligt indblik i deres tanker og spekulationer undervejs i hvad de selv har kaldt en frihedskamp. Fra start råbte Vibeke og Mai råbte op fra starten og efterlyste vedholdende proportioner i indsatsen. At sætte nedlukningen i forhold til de alvorlige konsekvenser en nedlukning ville medføre, og som vi nu står midt i. Det koster at råbe op og sige sin mening. I samtalebogen får man som læser et grundigt indblik i Vibekes og Mais spekulationer undervejs. På godt og ondt. Samtalebogen er deres subjektive gennemgang af The Manniches oplevelser og hvad det betyder at råbe vagt i gevær. Du vil med garanti blive både overrasket og oplyst af bogen. Måske ændrer du holdning. Måske ikke.

Much in our society is wrong. This is mostly due to lack of knowledge. Or the abcense of using existing knowledge. So - we must have a Knowledge Society. I give you knowledge about some of the things, that are wrong. But I also give you some solution proposals and a road map to getting a Knowledge Society. Be ready for process of change.

Da kæresten går fra Emma, skal hun omstille sig til en ny tilværelse. En tilværelse, hvor lavt selvværd, alkohol og flygtige relationer til mænd dominerer. Presset fra et universitetsstudie forstærker behovet for at flygte fra virkeligheden, og Emma befinder sig på en glidebane. Facaden fungerer som et skjold, mens personen bag stille og roligt krakelerer sideløbende med, at der smiles til et virtuelt publikum. Kærligheden blomstrer på ny, men fortiden går ikke ustraffet hen, og livet bliver en daglig kamp om ikke at miste sig selv. SE MIG NU er en virkelighedsnær fortælling om at være uenig med et normsæt, som psyken ukritisk har indlejret.

Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

Blandt venner og bekendte er Ian og Glynnis McCullough et elsket og beundret par. Efter 26 års ægteskab kan de med rette betragte sig selv som højdepunktet af den amerikanske drøm om succes.Men nu, da Ian nærmer sig de 50, begynder ægteskabet så småt at krakelere – akkurat som den amerikanske drøm. Den succes, som før var målet, bliver nu selve problemet: alle planerne og drømmene er ført ud i livet og gået i opfyldelse – tilbage er ambitionerne, som imidlertid ikke længere har noget reelt indhold.Glynnis lever en tid i lykkelig uvidenhed om, hvad der er ved at ske. Hun taler stolt og selvsikkert om "mit ægteskab", "mit hjem", "min mand" og "mit liv". – Indtil situationen en dag eksploderer i blind vold – en katastrofe i det lille idylliske samfund, hvor kun gode ting kan ske.Skandale og tragedie, begær, jalousi og vold er hovedingredienserne i denne Joyce Carol Oates‘ hidtil mest provokerende roman.Joyce Carol Oates (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carol Oates har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carol Oates er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og nomineringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været nomineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.

"Marya" er en intens, virkelighedsnær skildring af en moderne kvinde, der konstant søger en dybere forståelse af sig selv for at opnå det ultimative mål, selvrealisering. Det er måske den mest personlige og mest fascinerende af Joyce Carol Oates‘ romaner.Vi følger Marya Knauer på forskellige trin i hendes udvikling, fra den tidligste barndom præget af vold og fattigdom til hun midt i trediverne som berømt kritiker og intellektuel kommentator tilsyneladende allerede har nået tinderne. Hele tiden betages man af hendes person, og hendes livsforløb synes lige så uforudsigeligt og – i tilbageblik – lige så uundgåeligt som livet selv.Joyce Carol Oates (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carol Oates har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carol Oates er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og nomineringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været nomineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.

"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige." Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays delt op i fire afsnit: ‘socialt‘, ‘kulturkritisk og kulturpolitisk‘, ‘amerikansk‘ og ‘litterært og kunstnerisk‘.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Anne Blume leder efter sin forsvundne bror, William, der som journalist er ankommet til Ødelæggelsernes By.I denne Helvedes forgård dør indbyggerne, men erstattes lige så snart af nye folk, sultne og hjemløse, der strømmer ind fra landet blot for at tilslutte sig forskellige dødekulter som Springerne, Løberne eller Attentat-klubberne, hvor enhver kan dø på sin egen individuelle måde. I byens udkant stiger røgen fra krematorierne, kaldet Transformationscentre, mod himlen.I dette inferno, hvor størstedelen af indbyggerne lever på gaderne desperat lænkede til indkøbsvognene med deres få ejendele, møder Anna journalisten Samuel Farr, der ligeledes søger efter William. På trods af alt forelsker Anna og Samuel sig i hinanden.I det sidstes land er en mareridtsagtig fremtidsroman om Anna Blumes rejse til Ødelæggelsernes By, hvorfra ingen kommer tilbage, hvor døden hersker, og børn ikke lader sig føde. Et moderne forsøg på at beskrive helvede, der minder ikke så lidt om nogle af Vestens storbyer."Endnu en gang kan man om Paul Auster sige, at han har skrevet en af sin tids vigtigste amerikanske romaner."- Bo Green Jensen, Weekendavisen

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.Et opråb om en læsningens revolution.