Bøger om Samfundskritik

Et manifest, en poetik og en nøgle til forfatterskabet. Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs essays for første gang på dansk. Foruden det radikale manifest At holde sig i live – en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung digter, oprindelig udgivet i 1991 – kaster forfatteren i disse veloplagte tekster et skarpt og nådesløst blik på sin tid. Her foregribes de temaer, som senere skulle blive fuldt udfoldet i romanerne i en ætsende kritik af det moderne vestlige samfund. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. ”I Houellebecqs tidlige essays fødes den stemme, der fortæller i romanerne. Den brutalt misantropiske samfundskritik, forfatteren senere lod sine jegfortællere fremføre, lægger han her selv navn til, og den leveres i det samme mistrøstige, lakoniske – indimellem komisk-lakoniske – tonefald man kender fra for eksempel Underkastelse, der for alvor gav Houellebecq et gennembrud i Danmark.” - Fra bogens forord

Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

Elskede De i forvejen forfatteren? Han vil forekomme Dem endnu større som økonom. Hadede De ham? Hans respekt for arbejdet, kvinderne, kærlighedens bånd og hans foragt for liberalismen og den økonomiske teori, vil få Dem til at elske ham. Det er forfaldshistorie og Houellebecqs litterære temaer. Maris leverer en tankevækkende og velturneret introduktion til Houellebecqs forfatterskab. Set gennem økonomiens prisme. Houellebecq fremstår som en af de skarpeste kritikere af kapitalismen og individualismen, som kendetegner de moderne vestlige samfund. Houellebecqs skandaleroman Underkastelse, hvor Frankrig i 2022 vælger en muslimsk præsident, udkom samme onsdag i januar 2015, hvor muslimske terrorister trængte ind på redaktion på det satiriske magasin Charlie Hebdo, skød og dræbte 12 personer – her i blandt Bernard Maris. Kort tid efter, at Maris havde knyttet venskab til Houellebecq i kølvandet på bogen "Houellebecq Économiste".

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Da vores navnløse fortæller indser at nytårsaften sandsynligvis vil blive fuldstændig mislykket, præcis som den plejer, beslutter han sig for at booke en uge sydpå i solen. Han har begrænsede midler og bryder sig ikke om arabiske lande, så til sidst foreslår rejsebureauet et sted fuld af moderne bekvemmeligheder og masser af frisind midt i et underligt månelandskab: vulkanøen Lanzarote. Her møder han Pam og Barbara, et tysk lesbisk par, og Rudi, en livstræt politibetjent fra Belgien, der især er optaget af den mystiske sekt, der har slået sig ned på øen, mens den venter på at menneskeheden vil blive regenereret af rumvæsener. Lanzarote er en sorthumoristisk rejsefortælling fra den tidlige del af forfatterskabet. En roman om små og store forførelser og om turisme og hedonisme i det 21. århundrede.

Bogen betragtes som et af det tyvende århundredes satiriske hovedværker. Med tydelig adresse til det stalinistiske Sovjetunionen kunne den lille roman ikke publiceres før 1987. Satiren rækker dog langt videre. Bulgakovs roman tematiserer forunderligt universelt forholdet mellem skaberen og det skabte. En sulten gadekøter, Sharik, bliver en aften samlet op af den ansete transplantationslæge Preobrazhenskij, som bruger hunden til et videnskabeligt eksperiment. Transplantationen lykkes, hunden rejser sig, bjæffer sovjetiske slogans og lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich. Ved romanens slutning har Poligrafovich skuffet sin skaber så meget, at skaberværket må gå om. Bulgakovs roman har overlevet kommunismen og fremstår i dag som en veloplagt kritik af moderniteten. Skal vi føle os ramt?

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Kan man fortælle en god historie med hundrede ord? Den udfordring har talrige danske forfattere i årevis forsøgt sig med gennem projektet February Fiction. Hver februar måned skrives der hundredevis af små fortællinger, der deles på de sociale medier under hashtagget: #FebruaryFiction I denne bog giver Torben M. Husum sine bud på, hvordan en god fortælling kan skrues sammen til trods for det minimalistiske benspænd. Vi kommer vidt omkring: Science fiction, gys og horror, filosofiske spekulationer, hurtige dialoger, små sketches og meget mere. Hvis øjet er sjælens spejl, er disse mikroskopiske historier muligvis de øjendråber, der kan nå helt derind …

Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.

I Henrik Ibsens verdensberømte, samfundskritiske drama "Et dukkehjem" fra 1879 følger vi Nora, der bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn for at vinde sin personlige og moralske frihed. Stykket blev en øjeblikkelig succes og opfattes af mange som Ibsens vigtigste indlæg i debatten om kvindefrigørelse.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm? Den unge fuldmægtig Andreas Hahnemann er primært opsat på at leve op til andres forventninger, mens forvaltningschef Liselotte Høgsberg forsøger at balancere de politiske krav med kaos på hjemmefronten. Ingeniør Claus Carstensen har bare ufatteligt ondt i sit knæ og venter bare på pensionen. "Mother Earth" er en sort samfundssatire om forfængelighed, fupmageri og menneskelige fejl. Og om rodet, der opstår, når idealer skal realiseres i en mudret virkelighed.Om forfatteren:Alexander Rich Henningsen er født i 1992 i Svendborg. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som redaktør på magasinet ATLAS. Han bor med sin kæreste og datter i en treetagers bygning i Brønshøj. "Mother Earth" er hans skønlitterære debut.

Psykologen og parterapeuten Esben Klint, der er frivillig rådgiver på Connies Krisecafé i et beboerhus i Københavns Nordvestkvarter, bliver bedt om at tage hjem og se til en kvinde, som angiveligt befinder sig i en stor personlig krise. Kort efter står han med en død kvinde mellem hænderne, samtidig med at politiet braser ind i hendes lejlighed. Mord eller selvmord? Søgelyset rettes straks mod Esben Klint, for den afdøde kvinde var hans tidligere elskerinde. Sagen kompliceres ved, at kvindens ægtemand, der deltager i en konference et helt andet sted i landet, også findes død. Miriam, der er jurastuderende med studenterjob hos politiet og frivillig rådgiver på Connies Krisecafé, drages ind i opklaringsarbejdet. Sporene fører både ind i den alternative behandlerverden, hvor den døde kvinde havde sit virke som ekspert i lydterapi, og ind i det skandaleramte efterretningsvæsen, hvor hendes ligeledes døde mand havde en chefstilling. Er der en sammenhæng mellem de to dødsfald – og i givet fald: hvilken?'Den sidste udvej' er en selvstændig fortsættelse til Gretelise Holms første bog om Connies Krisecafé, 'Smukke mand', der var nomineret til Blixenprisen.

Houellebecq er en af vor tids mest kontroversielle forfattere og uden tvivl den mest kendte franske forfatter i Danmark, men der er en klar tendens til, at Houellebecq i Danmark kun bliver læst som enten en uansvarlig islamofobisk provokatør eller en heltemodig kunstner. Det råder Authiers essay bod på. Gennem en række diskussioner af Houellebecqs analyser af "den liberalistiske globalisering, suverænismen, arven efter og retssagen mod maj 68, islam, de europæiske samfunds højredrejning, Vestens forfald …" åbenbares et samlet værk, der gennem de mange romaner leverer en eminent analyse af prominente politiske visioner, ideer og problemstillinger. Authiers essay viser med stor tydelig, at uanset om man kan lide hans meninger og person eller ej, så er Houellebecq pt. en af Europas vigtigste tænkere. En forfatter, der ikke er til at komme udenom. Houellebecq er dog ifølge Authier hverken profet eller moderne orakel. Han er snarere en seismograf.Bogen er et "kærligt vink" til afdøde Bernard Maris, hvis bog Økonomen Houellebecq udkom på dansk i 2017.

Gordon Mo arbejder i Landbrugsministeriet og er en grå kontormand. Men den dag da chefen vil fejre hans 30-års jubilæum med kage, bliver det indre pres for stort. Gordon Mo koger over … Ud af munden kommer de værste skældsord og sjofle gloser, han spjætter med arme og ben. Næste dag arbejder han ikke længere i ministeriet. Men i modsætning til de fleste 60-årige embedsmænd der bliver fyret, er Gordon Mo ikke overflødig: Der er nogen der godt kan bruge en mand, der koger over. Sådan begynder Gordon Mos rejse, i første omgang til en klinik i USA, der skal hjælpe ham på benene igen. Der møder han nattevagten Bare Mig, der kommer til at spille en afgørende rolle i den videre historie. En satirisk, morsom og provokerende roman om tidsånden, krænkelseskultur og #MeToo.

Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen, eller når nogen uberettiget modtager sociale ydelser?Denne bog rejser netop spørgsmålet: kontrol eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtidens velfærdssamfund? Kontrol skal vel først og fremmset rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og bedrage.Spørgsmålet belyses på en helt ny måde ved at stille skarpt på de tre grupper, der har størst indflydelse på samfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne. Forfatternes bud er, at vi ved at blive klogere på disse 'spillertyper' også bliver mere afklarede om, hvilken vej vi skal vælge.Kontrol eller tillid er lærebog til studerende i sociologi, statskundskab og samfundsfag - og det er samtidig en debatbog om fremtidens velfærdssamfund.Gert Tinggaard Svendsen (1963) er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.  Gunnar Lind Haase Svendsen (1965) er antropolog, ph.d., professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han også er ansvarlig for sociologi-uddannelsen.  Urs Steiner Brandt (1963) er cand.oceon. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg.

Nødvendighedens økonomi er skrevet af den grønne økonomis førstemand, Herman Daly, der i sin nye bog foretager de opgør med liberalistisk vækstøkonomi, som er en ubetinget nødvendighed.Herman Daly fremstår i dag over hele kloden som den højeste autoritet, når det drejer sig om en kritik vækstøkonomi og en præcisering af, hvad en ´økologisk omstilling til en bæredygtig udvikling´ kræver. Med det resultat, at han inviteres til at holde forelæsninger ikke blot på universiteter verden over, men også for forsamlinger af beslutningstagere, i Rusland, i Mexico, m.v. Målet for Dalys økonomiske forfatterskab er, at kunne lede beslutningstagerne verden over til at slå ind på en økonomisk politik, som kan lede os mod en bæredygtig økonomi - med dybere biofysiske og etiske rødder. Under den generelle titel om bæredygtig og økologisk økonomi bringes mange specifikke emner i relation med hinanden. Disse omfatter bl.a.: begrænsninger i vækst; uøkonomisk vækst; definitioner af bæredygtighed; OPEC og Kyoto; globalisering vs. internationalisering; immigration; klimaforandringer; og de filosofiske forudsætninger for det politiske område, herunder de politikker, Daly foreslår i forbindelse med ovenstående emner. Denne bog indeholder 25 udvalgte artikler, taler, parlamentariske anbefalinger, anmeldelser og kritikker fra de sidste ti år. Bogen er et must for enhver, der har interesse i og beskæftiger sig med vores fælles fremtid, økonomisk, miljømæssigt, klimatisk etc.Herman Daly (født 1938) er professor ved Maryland Universitet. Han har været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling, og han er medstifter af og redaktør for bladet Ecological Economics.

Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale."Lucie" er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

De foreliggende digte handler i høj grad om sprog og især om ”det sprog, som hænder, der møder hænder, har i behold”. Flere steder refereres der – med afstandtagen – fra filosoffen Wittgensteins kendte tese, ”at grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. Hermed tænker forfatteren bestemt ikke på noget metafysisk, men snarere på noget eksistentielt. Hensigten med digtene er primært at gøre opmærksom på menneskets konkrete, oprindelige forhold til sin historie og til naturen som alternativ til tidens overfladelige og rastløse medievirkelighed. Sideløbende hermed er der mange digte, der udtrykker en hvas samfundskritik, ikke mindst i relation til eliternes ideologi.I mange digte, måske mest i dem, der handler om natteregnen, antydes tilstedeværelsen af en anden person end den, der skriver digtet. Og måske er det netop denne tilstedeværelse af en livsledsager, som digtet handler om.

I bogen fortæller forfatteren om at stamme med udgangspunkt i bittersøde episoder fra sit eget liv - fra teselskab hos en pensioneret legetøjshandler over run-ins med politiet til et knap så succesfuldt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller.Bogen er et personligt bidrag til fortællingen om at stamme - hvordan den kan påvirke dig som menneske og hvorfor det er vigtigt at kunne gøre noget ved den. Og dermed også et bidrag i opgøret med mange års nedprioritering af stammeundervisningen i Danmark.Indtægter fra salget af bogen går til Dansk Stammeforum, som forfatteren er medstifter af.

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Bogens hovedperson, gymnasielæreren Palle C. Lærke, er en af dagliglivets antihelte, som har sit hjerte ved det upåagtede, nemlig naturens vingede småkryb. Sanseligt fletter Myggens stikord og hundrede violinspillere natur og kultur sammen i dette poetiske værk om denne hengivent lyttende og seende naturelsker. Foruden prosatekster rummer bogen lyddigte og billeddigte med fokus på de små seksbenede skabninger, som mennesket deler henved 70% gener med.I Michael Gregaards skønlitterære forfatterskab forenes prosa og digte med billedkunst og naturvidenskab. Gregaard skaber eksperimenterende og poetiske bøger. Han debuterede i 1984 med fortællingen Morgenens univers. Værket blev blev læst op i Danmarks Radio. I 1988 fulgte billedromanen Drøm med åbne øjne. Det tredje værk Hvilken natur; eller: Nogle sider af skabelsen (1996) er en leporellobog, hvis sider kan foldes ud og læses som et to og en halv meter langt billeddigt. Billeddigtkredsen Nattens salt – Spiral Nights udkom i 2000.

Fra hinanden handler om mænd – fortrinsvis. Om det der går i stykker, ofte ikke på grund af det enkelte menneske, men de omstændigheder verden byder på. Om De strukturer i samfundet, der rækker ind i menneskets liv. Det er på den baggrund vi møder personerne i novellesamlingen Fra hinanden, at der er sket noget katastrofalt uden for dem, og det må de forsøge at finde en vej i.Vagn Remme (f. 1971) uddannet glarmester og har læst Litteraturvidenskab. Han har en række romaner og noveller bag sig, senestudkom romanen Her er jeg.

Option 1 er en vidunderlig ond dystopisk roman, der handler om et samfund, hvor skellet mellem rig og fattig er ekstrem. Hovedpersonen Arendse lever et priviligeret liv i en skyskraber, langt over smog og den fattigdom, der hersker ved jorden. I evigt solskin og med livsforlængende medicin har meningsløsheden indfundet sig. Men da hendes grandkusine kommer på besøg og fortæller om Excelsior, der sælger rettighederne over mennesker, bliver hun nysgerrig.Lenette Ea Lyngfeldt Vacher (f. 1969) er uddannet Cand. mag. pæd og har i mange år arbejdet som leder af en NGO, indtil sygdom tvang hende til at stoppe. I 2020 blev hun hjertetransplanteret og har efterfølgende skrevet flere noveller og digte, nogle af dem udgivet i litteraturtidsskriftet Udkant. Lenette Ea Lyngfeldt Vacher er herudover også kunstner. Dette er hendes debutroman.

I en tid hvor kærligheden mest optræder som lyserøde fantasier i populærkulturen, falder Alt om kærlighed på et tørt sted. Bogen udgår fra den antagelse at vi lever i et kærlighedsløst samfund hvor omsorg, medfølelse og fællesskab glimrer ved deres fravær, og er erstattet med et materialistisk begær efter forbrug. I 13 velskrevne kapitler undersøger bell hooks sin egen ’kærlighedshistorie’ og blotlægger med kritisk skarphed familiens og kulturens manglende evne til at give os en brugbar model for at lære at elske. Hun udvikler i bogen en ny kærlighedens etik der viser vejen til en sandere, mere uselvisk form for kærlighed, som kan hele os både som individer og som samfund. Kærligheden er ikke en følelse, men en kraft der, hvis den bruges aktivt, kan forvandle ikke bare os selv, men også den verden vi lever i. Alt om kærlighed er en personlig, håbefuld og inspirerende bog, der tilbyder en ny og radikal måde at tænke over kærligheden og dens politiske potentiale på.

Da en psykiatrisk patient dør på Dikemark Sygehus i Asker i 1993, er det sidste, han når at hviske: "De dræber folk her." Han har boet på afdelingen i mere end halvtreds år, og en af de få, han talte med, var pigen Julia. Ni år senere forsvinder hun som attenårig sporløst fra sin hjemby, Enden, på Sunnmørskysten. Mange år senere findes en mand død i vandet ved Enden, og noget tyder på, at der er sket en forbrydelse. Efterforskningen viser sig at kaste nyt lys over både Julias forsvinding, og hvad der foregik på Dikemark. Kajsa Coren dækkede i sin tid Julia-sagen, og hun får en anmodning om at kigge på den igen. Hendes undersøgelser fører hende ind i den aktuelle drabsefterforskning, der blandt andet involverer et ukendt Munch-maleri og psykiatriske eksperimenter, der ikke tåler dagens lys.

Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet: ”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”. Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem. Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Den unge Jacob Bendixen er splittet mellem sin jødiske kultur og baggrund og sit ønske om at blive accepteret af danskerne som et ligeværdigt medlem af samfundet. Han forlover sig med den kristne pige Thora, men da hans jødiske aner i sidste ende gør, at han mister hende, falder hans verden sammen, og han ender som forhadt ågerkarl, der på alle måder lever op til de fordomme, han har forsøgt at gøre sig fri af hele sit liv.Romanen "En jøde", der udkom første gang i 1845, var Meïr Aron Goldschmidts debut som skønlitterær forfatter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMeïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker, politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterær produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren".

Alrik Lundstedt er en genert og sky, ung mand, men han har en livlig fantasi og en sommerdag i 1859 drager han fra sin lille barndomsby til Stockholm for at studere ved musikkonservatoriet. Her forelsker han sig i en ung kvinde, som han øjner mellem publikum under en koncert og i sine drømme forelsker de sig og bliver forlovet. Men virkeligheden er ikke som i drømmene, og Alrik ender som urmager og skolelærer på den lille ø Rånø ud for hovedstaden. Den triste og grå tilværelse hindrer ikke Alrik i at fantasere videre om sin forelskelse og sin fiktive forlovelse, men under fantasierne ligger en tragisk barndomsoplevelse begravet. For hvad var det egentlig, der skete den dag for mange år siden da Alriks mor døde ?"Klokkeren på Rånø og andre skærgårdshistorier" er en gribende novellesamling om Alrik Lundstedt og andre karakterer af den svenske forfatter August Strindberg, som især er kendt for sine samfundskritiske satiriske skildringer af livet i Stockholm i tiden omkring det moderne gennembrud. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Strindberg (1849-1912) var en svensk kunstner, digter og dramatiker, og han har især med dramaer som "Frøken Julie", "Dødsdansen" og "Et drømmespil" skrevet sig ind i verdenslitteraturen. Han fik sit gennembrud i 1879 med romanen "Det røde værelse" – en stærkt samfundssatirisk skildring af livet i Stockholm i 1870’erne. Strindberg blev af sin samtid både stemplet som blasfemiker og kvindehader, prædikater der udsprang af hans kønspolitiske holdninger – holdninger som dog i hans dramaer er alt andet end entydige. August Strindberg blev født og døde i Stockholm og nåede at være gift tre gange.

"Håbløse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren. Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Håbløse slægter" af Herman Bang indlæst af skuespiller og historiefortæller Vigga Bro.

"Genbrugsoldefar" er underfundige iagttagelser og betragtninger fra hverdagen, blandet med erindringer og tilsnigelser."Der er det med et digt at det ligger et sted inde /i baghovedet og venter på at blive skrevet ned /på de tomme sider i notesblokken, mellem små og /store ord der hastigt er nedfældet for at man /ikke skal glemme dem i forbifarten, ord som /Opmarchfelt, Signaturbrød eller et frygteligt ord som /Buskrydder der ruller så forfærdeligt tungt på ens /tunge, eller andre ord der er vanskelige at forarbejde /som Organisatoriske Coranalæringskurver""Måske venter digtet i et udsagn overhørt i en tilfældig /skobutik der rimer på pops, et helt tilfældigt sted i/Nykøbing Mors, Vi har kun blå snørebånd i en længde, men /du kan få dem i sort i alle længder, kan du leve med det?/Det åbner for mange spekulationer omkring tilværelsen, hvad /er vigtigt og relevant at få med sig for at klare sig bare/sådan nogenlunde igennem livet, og hvor meget skal der til /for at overleve, og hvor lidt skal der til før end man/siger nej tak til den videre fortsættelse"Citat fra digtet "Der står et digt på hjørnet"