Bøger om Sent 20. århundrede

Bernie Gunther, Berlins mest hårdkogte privatdetektiv, ankommer til Buenos Aires under dække af at være flygtet naziforbryder. Han er det oplagte valg til at opspore en morder, hvis metode leder tankerne hen på grusomheder begået i det nazistiske Tyskland – og på en sag, som det ikke lykkedes ham at opklare, da han var politimand længe før krigen. Gunther er således topmotiveret, men hans rygte som opdager er løbet i forvejen, og han har i det hele taget problemer, for i de nazistiske miljøer i Buenos Aires opdager han langt mere, end han selv – eller politiet – har lyst til at vide. En stille ild viser den rå virkelighed i Argentina anno 1950 og en privatdetektiv, der har været med hele vejen fra førkrigstiden i første bind af Berlin Noir-trilogien og gennem det efterkrigshærgede Tyskland i Det ene fra det andet. Virkelige personer og hændelser væves også i En stille ild sammen med fiktive i et præcist og uhyggeligt tidsbillede.

Georgien, i slutningen af 1980'erne: I en baggård i Tbilisis gamle bydel Sololaki lærer fire teenagepiger hinanden at kende. Blandt fugtige vægge og tilgroede træbalkoner begynder et livslangt venskab mellem den frihedshungrende Dina, den kloge enspænder Ira, smukke Nene, niece til en af byens mest magtfulde kriminelle og Keto, historiens eftertænksomme fortæller.Stor kærlighed til nogen, man ikke kan få og stærkt begær, der ikke kan indfries, forældre, der mangler, og brødre, der pjækker fra skolen, konstante strømafbrydelser og vold, der blusser op i gaderne, et land, der går i opløsning i en borgerkrig – alt dette formår deres venskab at stå imod. Lige indtil et utilgiveligt forræderi og et tragisk dødsfald splitter dem ad. Bruxelles, i 2019: Veninderne mødes igen i anledning af en stor fotoudstilling til ære for den afdøde Dina. Billederne, der viser Dinas liv og historien om deres land, tvinger de nu voksne kvinder til at se tilbage på deres egen fortid – og overveje, om det er muligt at tilgive.Om forfatteren:Nino Haratischwili (f. 1983) er født i Tbilisi, Georgien, hvor hun gik på en tysk skole. I dag bor hun i Berlin med sin familie og skriver på tysk. Hun er egentlig dramatiker og instruktør, og endda en prisbelønnet en af slagsen, men høster også stor ros og priser for sine romaner, senest med ”Det ottende liv”, der blev en stor international bestseller og var nomineret til The International Man Booker Prize.

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.

Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.

DEN ANDEN DØDSSYND er niende bog i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet, skildret gennem flere generationer af familien Lauritzen. Serien begynder i 1901 med BROBYGGERNE, og vi er nu nået frem til 1980’erne. Som i de tre forudgående romaner, ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER, 1968 og DEM DER DRÆBER DRØMME, står Eric Letang også i centrum for DEN ANDEN DØDSSYND. Eric Letang er tredje generation i familien Lauritzen, født i 1944 – ligesom Guillou selv.Det er 1980'erne. Et begivenhedsrigt årti: Palmemordet (naturligvis), terrorsager (med tråde til Blekingegade nr. 2), incestsager, bluffmageren Refaat El Sayed med sin falske doktorhat. Og ikke mindst er det en tid, hvor enorme pengestrømme flytter rundt, og der spekuleres som aldrig før i ejendomme og finansiering. Det gør den nye generation af familien Lauritzen også. Og der skovles penge ind. I hvert fald i begyndelsen. 1980’erne var et grådighedens årti. Og grådighed er den anden dødssynd.Jan Guillous plan er at følge århundredet frem til 11. september 2001.

Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Social­demokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.ENDEN PÅ HISTORIEN er tiende og afsluttende bind i romanserien Det Store Århundrede – Jan Guillous serie om 1900-tallet, der skildrer familien Lauritzen i flere generationer.Både dette bind og det samlede værk om gadedrengen Guillous genskabte århundrede er et vedkommende, underholdende og imponerende bidrag til vores fælles historiefortælling. Berlingske, 4 stjerner ****En velfortalt familiesaga over adskillige generationer og en ikke ganske uprovokerende præsentation af synspunkter tilsyneladende undertvunget og fortrængt af en nutidig svensk offentlighed. Jyllands-Posten, 4 stjerner ****Et flot punktum for Guillous lange slægts- og sekelsaga... Skæve udfald mod dette og hint er det bedste ved Jan Guillous historiske romaner om opstigning og nedtur for svensk foretagsomhed og, snobberi og fordomme. Tak for turen i rutsjebanen. Hvor enden på historien blev til besk og bedste slutning. Politiken, 5 stjerner *****Guillous imponerende romanværk er nået til enden … med vanlig ironi og dødsforagt kaster han sig ud i diverse emner, der får ham til at se rødt. Arbejderen Et storværk afsluttes … ligesom i de forrige bøger bliver familiehistorien brugt som en indgang til at beskrive en tid og et samfund. Søndag

Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

Michael Strunge (1958-86) nåede at skrive 11 digtsamlinger, fra debutbogen LIVETS HASTIGHED (1978) til den sidste samling, BILLEDPISTOLEN (1985).SAMLEDE STRUNGE er et samlet genoptryk af disse 11 digtsamlinger.2019-udgaven indeholder derudover fem nyfundne digte, der ikke var med i den tidligere udgave.

Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet

INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv. Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne. De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt. Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.

Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

Kløvedals to første bøger om hans første jordomsejling med Nordkaperen samlet i ét bind. Illustreret med s/h- og nye farvefotos samt nytegnede kort.