Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
The second powerful and heart-rending novel, set in 80s Glasgow, from Douglas Stuart, Booker-Prize- and British-Book-Award-winning author of &i>Shuggie Bain&/i>
1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.
KIM LARSEN er ikke blot sin generations måske største sangskriver, men også en af vor tids største danske kulturpersonligheder.I LARSEN fortæller Peder Bundgaard underholdende og humoristisk historien om Larsen, hans sange og hans tid. Vi følger sangeren og sangskriveren på den musikalske odyssé fra barndommen og den tidlige ungdom i 50’erne og 60’erne over gennembrudsårene med Gasolin’ i 70’erne og frem til solokarrieren, der i disse år når nye højder med bl.a. albummet MINE DAMER OG HERRER.I den fremragende fortalte biografi Larsen fortæller vennen fra Gasolin’-dagene Peder Bundgaard historien om hele nationens Larsen … Bundgaard [kommer] for alvor ind under huden på myten og kunstneren Kim Larsen og sætter ham i forhold til hans tid. En suveræn, loyal men ikke ukritisk analyse … den bedste samlede Larsen-historie vi får. – JAN ERIKSEN, B.T.Med sin aldrig svigtende sans for at sætte tingene i deres rette perspektiv får Bundgaard tegnet et billede af et meget sammensat, kompliceret, men i bund og grund også meget sympatisk menneske.– UFFE CHRISTENSEN, JYLLANDS-POSTENDet er med holdt vejr, man stryger gennem siderne og mærker alle vibrationerne stige til overfladen igen – som sange fra glemmebogen. Det gør allermest godt, men svier en smule indimellem. Ingen vil næppegå uberørt fra erindringsbordet.– RUD KOFOED, EKSTRA BLADET
Søren Lerby forlod Danmark allerede som 17-årig for at blive professionel fodboldspiller i Holland. Med nedrullede strømper blev han på klubniveau en nøglefigur for Ajax Amsterdam, Bayern München, Monaco og PSV Eindhoven. Ved siden af var han en væsentlig del af det danske fodboldlandsholds internationale gennembrud med EM 1984 i Frankrig og VM 1986 i Mexico. Søren Lerbys begivenhedsrige liv udfoldes nu for første gang fra barndomsårene i Valby og Taastrup gennem en udlandskarriere med hele 17 trofæer samt det efterfølgende liv som selvstændig agent i firmaet Essel Sport op til salget i 2022. Lerby fortæller i Dirigenten bl.a. om den tidlige start i Ajax Amsterdam, om et halsgreb på en Real Madrid-træner, om tiden på landsholdet og om det nære forhold til de magtfulde Hoeness-brødre fra Bayern München, til Johan Cruyff i Ajax og til sine børn og familie. Bogen er blevet til efter mange samtaler med Søren Lerby samt interviews med familie, venner og profiler fra fodboldens verden som Uli Hoeness, Dieter Hoeness, Marco van Basten, Frank Rijkaard, Michael Laudrup, Ronald Koeman, Preben Elkjær, Jesper Olsen, Hans van Breukelen, Klaus Augenthaler, Karl-Heinz Rummenigge og mange flere.
Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og storsælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivelse – kan man blive sig selv uden den?
I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så. Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.
David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang meldte tre personer sig på banen, og i bind II blander endnu flere sig i forsøget på at indkredse, hvem David egentlig er. Efterhånden som historierne folder sig ud, står det klart, at flere af dem er indbyrdes modstridende. Ved at nærme sig et menneske gennem fortællingerne om det, udforsker Carl Frode Tiller, hvordan miljøet påvirker mennesket, og at livet ikke kun formes af vores eget selvbillede, men også af, hvordan andre ser os."Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.
En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.
Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.
Mødrenes gade foregår i midten af 1960’erne, og romanen har det hele: kærlighed, hemmeligheder, drama og en overraskende slutning. Hver aften sidder forældreløse Marin i billetlugen i biografen i Reykjavik og tegner og lader tankerne flyve. Efter afsluttet studentereksamen er hun usikker på, hvad der venter hende, og hvordan hun kunne tænke sig at leve. Jagten på et sted at bo bringer hende fra hus til hus, fra statelige huse til knap så prangende husholdninger, hvor hun lærer den ene hjemmegående husmor efter den anden at kende. Alle har de historier og drømme om at forfølge deres egne ideer i et stærkt kønsopdelt samfund. På overfladen er det mændene, der bestemmer, men hjemme i gaden er det kvinderne, der regerer – i en verden med børn, vasketøj og sladder, med usagte ord og hemmeligheder, men også med venskab og kærlighed eller manglen på samme. Mødrenes gade er en medrivende roman om en ung kvindes kamp for at finde sin plads i en verden, hvor de fleste mødre ender med at blive husmor. I en verden, hvor det næsten altid er kvinderne, der må lide de største afsavn. Kristín Marja Baldursdóttir er kendt for sine kraftfulde og gribende romaner, hvor meget står mellem linjerne. Med bidende humor og dyb indsigt skaber hun uforglemmelige karakterer og skæbnefortællinger til glæde for sine mange læsere i hele verden.
Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.
Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne. I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner. Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken. Pressen skriver: »Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.« ***** – Kristeligt Dagblad »Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.« – Information »Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.« **** – Berlingske »Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.« **** – Jyllands-Posten »Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.« **** – Altinget (Per Stig Møller)
Morten Sabroe er taget til Thailand for at skrive. Med sig har han en røvfuld piller, to hævede ben, et hjerte, der kører på halv kraft og en sort notesbog. Næsten tyve år er der gået, siden han på skrift slog sine forældre ihjel på ny efter deres død. Tyve år, hvor drengen fra sit skjul i forfatterens indre har raset over de svigt, han er blevet udsat for. Men drengen er ved at finde vej ud af mørket og ind i Mortens sorte notesbog. En historie presser sig på, båret af angst for at begå samme fejltagelse, som han hele sit liv har bebrejdet sin mor: at slå hånden af den der står ham allernærmest.
Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel. Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien. "Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt." Weekendavisen (anmeldelse af den svenske udgave) ”ROMANEN - og hele trilogien samlet set - er ikke bare en stor beretning om de enorme forandringer, der skete i livsformen fra 1930' erne til 1960' erne. Den er også et gennemlyst portræt af en kvinde, som vi kommer helt ind under huden på… et fremragende værk ud af sit stof. Trilogien er fuldstændig kongenialt oversat af Anne Marie Bjerg.” 5 hjerter, Politiken "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse, og det vil den være for rigtigt mange slags læsere. Prøv selv!" 5 ud af 5 stjerner, Drustrups bogblog.dk "Efter ’Et barn at føde’ og ’At sørge for sine’ sætter romanen et punktum, der rammer hjertekulen og føles vedkommende." Søndag, 6 af 6 S’er "Det er klasselitteratur. Vi når helt, helt ned i detaljen, og man bliver rørt og berørt." Bogsyn.dk "Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie." Litteratursiden.dk "Det er en vigtig trilogi, som sætter fokus på kvindernes historie. LIV FOR EN HVER PRIS fortæller os slutningen på Maj's historie på en unik måde, og det er en bog med en fortælling, der både gør at du bliver rørt og berørt af at læse videre på Maj's skæbne." Livetidukkehuset.dk "Det har været en udsøgt fornøjelse og en stor læseoplevelse at følge med i Majs liv." Bogblogger.dk
Stormen i 99 handler om mennesker på InWears lager på Amager. Om tøjplukkeren Anton, der bliver kæreste med Nanna fra returafdelingen, men ikke vil være ved det. Om kantinens bundliderlige kok, der fantaserer om sin filippinske køkkenmedhjælper. Om finnen, der kun har duften af honningmadder tilbage af Finland. Om ukraineren med mareridt. Om obsternasige lagerarbejdere og pressede mellemledere, om kiksede fester, rockergæld, joints og steroider, om liderlighed, vold og kærlighed. En roman om Danmark op til den store skæbnesvangre decemberstorm i 1999.
Ti magiske fortællinger om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige.Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd.Vi ser det sne over guldalderens København i "Kirurgens vindue" og går ind i en anden tid i "Den trettende måned", hvor alting kan ske uden nogensinde at have fundet sted. Tiggeren får sit højeste ønske opfyldt og taget fra sig igen i det øjeblik, hvor mønten bliver stjålet i "Ønskebrønden" – og "Misteltenen" lader misteltener springe ud på alle byens træer i det kys, som den hjemløse aldrig fik."Århundredmiddagen" fortæller om den aldrende, surrealistiske kunstner Leonora Carrington, der bliver forført af en forelsket, ung mand fra auktionshuset Sotheby's med en middag, hvor alle retter og vine er over hundrede år gamle – og ophæver deres alder i kærlighed. "Den forstenede syndflod" tager os tilbage i en ekspedition til bibelsk tid og bjerget Ararat, hvor arken stødte på grund – og vi finder vores egen, begravede barndom."Den flyvende tøffel" fortæller romaernes historie fra en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien. Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.
"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, WeekendavisenDen danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.
En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Longlisted for the 2004 Man Booker PrizeShortlisted for the 2004 Orange PrizeA haunting tale of an Africa and an adolescence undergoing tremendous changes by a talented young Nigerian writer.The limits of fifteen-year-old Kambili's world are defined by the high walls of her family estate and the dictates of her repressive and fanatically religious father. Her life is regulated by schedules: prayer, sleep, study, and more prayer.When Nigeria begins to fall apart during a military coup, Kambili's father, involved mysteriously in the political crisis, sends Kambili and her brother away to live with their aunt. In this house, full of energy and laughter, she discovers life and love - and a terrible, bruising secret deep within her family.Centring on the promise of freedom and the pain and exhilaration of adolescence, Purple Hibiscus is the extraordinary debut of a remarkable new talent.
Med dette fjerde bind i den britiske historiker Ian Kershaws bud på en samlet historie om Europa i det 20. århundrede er vi nået frem til oliekrisen i 1973. Herfra bevæger fremstillingen sig op til vor tid og beskriver undervejs en række skelsættende begivenheder i nyere europæisk historie. Der var slående succeser efter de fleste målestokke – sovjetblokken gik i opløsning, diktaturer forsvandt, og Tyskland blev genforenet. Men de indbyrdes forbundne kriser fra 2008 og frem var en meget klar advarsel til europæerne om, at der ikke var nogen garanti for fortsat fred og stabilitet. I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.
Noveller. "Tiden har mange registratorer, men ingen med meget større viden om dens falske dæmoni." - Klaus Rifbjerg, Politiken.
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
Mona vil være helt perfekt. Som en Barbiedukke. Som hende Lulu på gratis-postkortene på caféerne. Som pigerne i tv-reklamer. Mona sparer sammen så plastikkirurger, tandlæger og andre eksperter kan gøre deres. Dernæst vil hun finde den perfekte kærste og få det perfekte liv. Og hin skyer intet middel, heller ikke da hun i sidste øjeblik møder en forhindring, som kun vil gå væk, hvis man rydder den af vejen. Mette Thomsen debuterede i 1994 med romanen AF EN SUPERHELTS BEKENDELSER (fås i denne serie) og har senest udgivet HAJFYLDTE FARVANDE."Bogen kunne lige så godt være skrevet i dag, den er stadig højaktuel. Jagten på "det perfekte" er ikke blevet mindre - tværtimod!" - Litteratursiden
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.
David har mistet hukommelsen. I første bind skrev hans venner breve til ham i håb om at hjælpe hans hukommelse på vej. Andet bind udvidede persongalleriet og gjorde billedet af David endnu mere komplekst og endnu mere mystisk – for hvilke af de modstridende historier var egentlig sande? I tredje bind skal Marius giftes med Julie, men sætter alt på spil, da han skriver et brev til David, hvor hanafslører noget, der får store konsekvenser for dem begge. Davids ekskæreste Susanne føler sig svigtet af ham, og hendes breve er både et opgør med ham og med hendes egen fortid. Og i denne roman møder vi endelig også David selv, da han besøger sin psykiater.Indkredsning-trilogien er et hovedværk både i Carl Frode Tillers forfatterskab og i norsk litteratur.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.