Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sexisme

Her finder du spændende bøger om Sexisme. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Brev til min datter
    af Rikke Viemose
    89,95 - 233,95 kr.

    "Nu taler jeg" handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?Med udgangspunkt i sine egne erfaringer gennem fem årtier - som fx studerende, praktikant, journalist, mor, hustru, skribent og selvstændig - beskriver Rikke Viemose (f. 1969), hvordan sexismen på subtile måder gennemsyrer vores kultur og dens blik på kvinder. Og hvordan oprør og modstand mod forskelsbehandling, nedvurdering og snærende kønsroller for den generation af kvinder, forfatteren selv tilhører, har været vanskeligt, ja næsten umuligt."Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige

  • - Det danske ligestillingspolitiske regime
    af Anette Borchorst & Drude Dahlerup
    398,95 kr.

    Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, ja ligestilling er ligefrem medtaget i den danske kanon. Der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling.Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer? Hvordan forklares eksisterende uligheder mellem kønnene, og hvilke ligestillingspolitiske instrumenter kan accepteres – om nogen overhovedet – på vej mod reel ligestilling mellem kønnene?Bogen giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske.Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.

  • af Bøje Aagaard Kristensen
    63,95 - 124,95 kr.

    Advokaten Daniel Danielsen, bliver tilkaldt af en mangeårig klient i advokatfirmaet:Dietrich Monrad ejer elektronik virksomheden SKIBODAN. Familiens tvillingesønner arbejder begge i virksomheden. Dietrich vil overdrage virksomheden til sønnerne og gå på pension. Hvem af tvillingerne skal styre virksomheden? Monrad beder Daniel Danielsen om assistance i forbindelse med generationsskiftet.Det bliver starten på et handlingsforløb med misundelse, svig, vold, løgn, bedrag, hævn, forfølgelse, mord, nærdød, klatring, kærlighed, opofrelse, tro, horoskoper, humor, sexisme, håb, savn, opklaring? Rivalisering mellem brødrene har ulmet. Indbyrdes konkurrence har altid været en del af deres hverdag. Har de begge rent mel i posen eller forsøger de at få fordele på den andens bekostning?En fræk aftale på et motel udvikler sig, så en ung pige kommer i livsfare og ender i koma. Den ene tvilling flygter og efterlyses af Interpol.Monrad beder Daniel om hjælp til at finde ham og til at rede trådene ud i virksomheden. Skibodans unge revisor Hallman, der har en tilgang til kvinder, som mange vil synes er både sexistisk og grænseoverskridende - også selvom handlingen foregår længe før "me-too". Han har sin egen plan for, hvem der skal styre Skibodan..Daniels ægtefælle, Ulla, har taget en uddannelse som fysioterapeut og glæder sig til at bruge den. Hun får uventet brug for alt hvad hun har lært og det kommer til at ændre hele familiens dagligdag dramatisk.I 2006 var to af Daniels venner, med hans hjælp, hovedårsagen til, at en kriminel gruppe ledet af "Ålen", blev optrevlet. Ålen selv omkom i forbindelse med et trafikuheld. Men af de andre i gruppen blev dømt og fængslet. I fængslet vest for Horsens sidder Ålens højre hånd, Bosse. Han arbejder hårdt på at blive resocialiseret. Men han ved, hvem han synes, bærer ansvaret for, at han kom i fængsel og at gruppen gik i opløsning. Han vil have hævn. Han venter bare på prøveløsladelse. Det bliver starten på et handlingsforløb med bedrag, forfølgelse, horoskoper, humor, hævn, håb, klatring, kærlighed, løgn, misundelse, mord, nærdød, opklaring? opofrelse, savn, sexisme, svig, vold og tro.

  • af Ditte Holm Bro
    118,95 - 189,95 kr.

    FLADLAND giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. FLADLAND skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.Romanen handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.FLADLAND er en tilstandsroman der undersøger overgangen fra barn til ungt menneske. Det er Sallys retningsløse og højspændte drama vi følger, hvor alting sker og ingenting vil ske, hendes tidligste erfaringer med begær, nydelse og afståelse.

  • af Laura Bates
    248,95 kr.

    Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

  • - Om kapitalisme og eksistentialisme. En hyldest til Mad Men-serien 15 år efter første afsnit
    af Juma Nellemann Kruse
    178,95 kr.

    "Lykken er ..." er en hyldest til Mad Men-serien, 15 år efter første afsnit blev vist. Hovedtemaerne er kapitalisme og eksistentialisme. Og identitet. Og hvad lykken er. Samtlige afsnit i alle sæsoner bliver kommenteret og perspektiveret. Samtidig er serien et tidsbillede, der med sin fortælling sætter de helt store temaer i livet på spil. Hvem er Don Draper egentlig? Hvad vil det sige at høre hjemme? Serien leger også med religiøse/kristne temaer, og har også et bud på, hvad der skaber vores verden, som vi ser, opfatter og forstår den.

  • af Torben Kragsbjerg
    41,95 - 103,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i et maleri, der indbyder til at gå tilbage i tiden i hukommelsen.

  • - Mod, magt & MeToo
    af Camilla Søe & Maria Gudme
    119,95 - 174,50 kr.

    Dannelsesbog om feminisme og magtBliv klogere på samtykke og samvær, fordomme, offerskam, magtrum og mediernes rolle, feminismebølger, stiletaktivisme og værdien af at stå skulder ved skulder. Denne bog er til dig, som godt kunne bruge en hjælpende hånd i den aktuelle debat om Metoo, magt og sexisme. Dig, som står på tærsklen til voksenlivet, uddannelse eller arbejdsmarkedet, eller dig, som er forælder til en, der gør. Den er til dig, der gerne vil tale med dine børn, venner eller kollegaer om køn, ligestilling og feminisme, eller dig, som måske mødte den nye Metoo-bølge med et skuldertræk og tænkte ”må man nu ikke flirte mere?” Med udgangspunkt i egne konkret erfaringer diskuterer Gudme og Søe det paradigme­skifte, vi står midt i, og de strukturelle forandringer, der kan give plads til, at vi kan tale højt om magt og sexisme derhjemme, i skolen og på arbejdspladsen. Og med et kærligt blik på de yngre generationer giver Gudme og Søe deres råd til, hvordan du og vi kan komme videre herfra og ind i fremtiden. Camilla Søe og Maria Gudme er to af initiativtagerne til #EnBlandtOs-bevægelsen. De skrev i september 2020 et debatindlæg bragt i Politiken om den sexisme og de krænkelser, der finder sted i dansk politik. 322 kvinder skrev under. I 2021 modtog EnBlandtOs Dansk Kvindesamfunds hæderspris, Mathildeprisen samt Nina Bang-Prisen. Begge forfattere er desuden udvalgt som en af årets kvinder 2021 af Femina og nomineret til Årets håb. CAMILLA SØE (f. 1990) er debattør og konsulent og har været medlem af Venstre siden 2013. Hun er uddannet i international virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School og bor i København. MARIA GUDME (f. 1989) er dansk regionsrådspolitiker for Socialdemokratiet og konsulent. Hun har været aktiv i partiet siden 2009 og er netop blevet valgt ind i Regionsrådet i Regions Hovedstaden for anden gang.

  • af Ditte Darko
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad gør du, hvis du – eller en du kender – bliver krænket seksuelt? Hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen? Og hvordan håndterer og forebygger arbejdsgivere seksuel chikane blandt deres medarbejdere og ledere? Seksuel chikane og krænkelser forekommer ofte i ulige magtrelationer, hvor den ene part har mere magt end den anden til at åbne og lukke de ”rigtige” døre i arbejdslivet eller i uddannelsen. Det har i de seneste særligt metoo-bevægelsen sat fokus på.Formålet med denne bog er at give læseren viden om og værktøjer til at håndtere og forebygge seksuel chikane og krænkelser i arbejdslivet. Den giver indblik i de psykologiske mekanismer, der ligger bag krænkelser og chikane – både offline og online – og forklarer, hvorfor de opstår og nogle gange bliver en del af arbejdskulturen. Mange ledere og organisationer er ikke klar over, hvor langt deres ansvar rent faktisk går. Bogen behandler derfor også de arbejdsmiljømæssige og juridiske aspekter og konsekvenser af seksuel chikane og krænkelser og beskriver lovgivningen på området. Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO kan læses af både fagfolk og personer, der har haft seksuel chikane og krænkelser tæt inde på livet. Den er særlig anvendelig for ledere, undervisere, HR-afdelinger, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre, der har brug for at kunne håndtere og forebygge sager om seksuel chikane og krænkelser. Om forfatteren:Ditte Darko er psykolog, cand.psych., fra Københavns Universitet. Tidligere underviser og eksaminator ved Institut for Psykologi, KU. Ditte Darko arbejder med psykisk arbejdsmiljø og trivsel i virksomheder og organisationer, og har især beskæftiget sig med håndtering og forebyggelse af krænkelser i den danske film- og scenekunstbranche. Hun har erfaring med professionel udvikling af ledere og medarbejdere, holder oplæg og underviser i en lang række emner relateret til psykisk arbejdsmiljø og trivsel, herunder kollegastøtteprogrammer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.