Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner.
Bogen er en samling historier med jordskælvet i Kobe i 1995 som grundtema. Men det er ikke katastrofehistorier - meget langt fra. De seks fint skårne fortællinger foregår alle sammen på samme tid - omkring en måned efter det voldsomme skælv - men de udspiller sig vidt forskellige steder, og de handler om vidt forskellige mennesker. Det er mennesker, hvis hverdag tilsyneladende ikke er blevet berørt, men inden i dem er der opstået sprækker og revner. Deres liv har fået en ny alvor, og der er kommet en særlig uro over dem, som fører dem fremmede og helt uventede steder hen.
Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger."Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." - Elsa Gress"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." - Virginia Woolf"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." - Per Krogh Hansen, Berlingske
’’Hvor vover I!’’ Åmandens hvide krop springer op ad vandet. Raseriet koger i hans blik. Kirse ligger stadig gispende på jorden. Jeg forsøger at vride de sorte orme af hende, men for hver orm, jeg river af, griber to nye fat i hende. ’’Hvor vover I at stjæle min kone!’’ Åmandens råb runger gennem træerne. ”Og hvor vover du at prøve at flygte ...’’ Han bøjer sig ind over Kirse. Ormene giver en hvæsende lyd fra sig, mens de strammer grebet om hendes hals. Kirse hiver efter vejret. Hendes ansigt bliver mere og mere blegt. ’’Stop det der!’’ råber jeg. ’’Du dræber hende!’’Birke og Rosa er rejst tilbage til Tørveby for at befri deres søster, Kirse, men Åmanden giver hende ikke fra sig uden kamp. Hjemme venter også Malte, og snart står Birke over for sit livs sværeste valg: Vil hun fortælle Malte sandheden eller miste ham for altid?"Skyggehævn" er tredje og sidste bind i trilogien "Elverskud".
Vulpes er død og har videregivet Jordens hjerte til Dargo, som nu måske skal være en del af rådet, men en stor fare lurer lige bag dem. Krigen er ikke slut, kun lige begyndt. Hekala og Zecons plan fortsætter, og Maria og hendes venner er som altid midt i det hele, klar til at hjælpe. Marias fremtid har aldrig været mere vigtig, og de valg, hun skal tage nu, kan ændre alt i den magiske verden, vores egen og andres. Maria, hendes venner, familien og rådets eventyr forsætter. Manges skæbne blive opdaget, som giver flere spørgsmål end svar. Kan rådet nå at samle sig, kan de gøre en forskel, eller er det for sent? Vil dæmonerne gå i krig i Pangea? Vil magiske væsner komme til menneskenes verden? Og vil Maria endelig opdage den hemmelighed, visse elever på Manatecus-skolen bærer på? En hemmelighed, som kan ændre alle verdeners skæbne! Uddrag af bogen ”Jeg ved ikke, om jeg når at få morgenmad, inden jeg skal videre, men hvis jeg kan ønske noget, så gerne AB negativ, helst japansk, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil nul eller B afrikansk også kunne bruges,” sagde Falus roligt og smilte over til dem. ”Du får det, vi har, og der er kun mad en gang til dig, og det er først i aften. Så begynd at vænne dig til tanken om at være sulten,” sagde vagten provokerende.”Jamen Havasi, vil du ikke sige noget til mit forsvar? Som medlem af rådet bør du stoppe folk fra at mishandle jeres fanger. Bare tænk på, hvor godt vi behandlede dig,” sagde Falus. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Motto: Hvis du tror, du ikke kan noget, fordi du er ordblind, så er ordblindhed ikke problemet. Følg dine drømme, og vis verden og dig selv, at du kan alt! Stjernernes skæbne er hendes sjette bog i samme serie
Det fælles bedste handler om Tyskland før, under og efter krigen; om grænselandet, søsterskab og kolossale planter. Vi følger søskendeparret Lora og Mannis meget forskellige livsbaner, efter de hver især forlader gården i Nübbel. Her har silkemarkerne og gunneraen dannet en mytisk ramme om deres barndoms lege, ritualer og rivaliseringer. Mens storesøster Lora stabler et familieliv på benene i Rødding, driver Manni rundt i Hamborg. Her møder vi den meningssøgende Judith, der er blevet forladt af sin mentor gudfar og nu leder efter et nyt projekt. Sammen rejser de til Berlin. Tyskland i årene 1932-69 er bagtæppet for Det fælles bedste. En roman om tre kvinders skæbner og hvordan de fletter sig ind og ud af hinanden i eftersøgningen af et muligt fællesskab.
Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.
Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen.Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.Om forfatteren:Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.
En trold bor i skoven. Hendes skæbne er bundet til jorden, og når menneskene fra byen gør naturen fortræd, må trolden straffe dem. Langt derfra sidder en magtsyg konge. På hans befaling slagter menneskene dyrene og fælder træerne. I takt med at de udpiner jorden, bliver troldens hverv tungere: Hun må slå dem alle sammen ihjel, hvad enten hun vil det eller ej.I byen er menneskenes liv præget af rædsel. De frygter kongen, der tvinger dem til at arbejde, og de frygter troldens straf, når de følger kongens befaling. Efterhånden som ressourcerne forsvinder, bliver menneskenes handlinger mere og mere desperate i forsøget på at få livet til at hænge sammen. ”Trold” er en moderne naturhistorie, der med træk fra eventyr og myter skaber sin helt egen stemning og logik.Om forfatteren:Rasmus Daugbjerg (f. 1993) er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö og Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2021 med romanen ”Rygtet”, som blev shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris.
For de fleste mennesker i dag er deres skæbne et stort mysterium. Hvorfor bliver de udsat for gode eller dårlige hændelser, ulykker eller sygdomme? Er der noget, de kan gøre ved det? Hvad skaber vores skæbne? Kan vi ændre vores skæbne? Er det overhovedet muligt at vide, hvad der venter os? Ja det er! Vores skæbne styres af love, og når vi først får indsigt i disse love, kan vi begynde at så, hvad vi gerne vil høste. For det er sådan karmaloven virker: vi høster, som vi sår - i dette liv eller i et senere liv. Vi ved alle, at hvis vi sår gulerødder, så er det gulerødder, vi kommer til at høste. Men de fleste mennesker er ikke klar over, at dette også gælder for deres ikke-fysiske manifestationer. Når vi sår vrede, høster vi det, når vi sår had, høster vi det, når vi sår kærlighed, høster vi det. Denne bog fører dig igennem skæbnes labyrint, og den afslører, hvordan du kan skabe en lys og behagelig skæbne. Den vil vise dig, at du kan ændre din skæbne. Det vil også vise dig, hvordan du kan afværge en mørk skæbne, som du ubevidst har sået i et tidligere liv. Kort sagt: når du har læst denne bog, har du værktøjet til at mestre din skæbne. Din skæbne er i dine egne hænder. Din karma er i dine egne hænder. Når du mestrer din skæbne, kan du skabe tilfredshed, glæde og lykke.
Der er altid en pris er anden del af fortællingen om de fem familier, hvis skæbner knyttes uløseligt sammen af tilfældigheder, rigtige og forkerte beslutninger, grådighed, had, hævn og begær. Men også af trofasthed, omsorg, kærlighed og venskab. Familierne Laczkovich, Villadsen, Christensen, Bredahl og Stroheim knyttes mere og mere sammen i et edderkoppelignende spind, efterhånden som 1800-tallet slutter, og 1900-tallet begynder. Bogen er fyldt med virkelige og fiktive personligheder. Uddrag af bogen Årets første efterårsstorm piskede ind over Sønderstrand og sendte skumsprøjt ind over klitterne og langt ind i byens gader. Strandfoged Jens Villadsen var kravlet op på ladet af sin vogn og kneb øjnene sammen for bedre at kunne se, hvad der foregik ude på havet, og det han så, huede ham ikke. Den tremastede dybtliggende skonnert havde vinden ind agter og stævnede direkte ind mod kysten og et uundgåeligt forlis. Med mindre skibets kaptajn eller styrmand fik lagt kursen om mod nord inden for de næste ti minutter, ville det bore sig ind i og sidde uhjælpeligt fast på tredje revle. Det var helt ufatteligt, at dem på broen ikke havde set lyset fra det grå fyrtårn. Man må hellere se at få slået alarm, for det her ser ikke godt ud, tænkte Jens og skulle til at kravle over på bukken, da han fik øje på en mørk skikkelse, der kom gående langs vandkanten nordfra. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) debuterede i foråret 2020 med første del af slægtsromantrilogien Højt synger Nattens Dronning, som Nordjyske Stiftstidendes anmelder gav 5 ud af 6 stjerner. Finn Hviid Bredahl har rødder i den nordjyske teaterbranche, hvor han i mange år var en fast del af Aalborg teaters skuespillerensemble. I 1988 forlod han teaterverden og arbejde i ti år, dels som tekstforfatter, dels som radio- og tv-producer på et af Aalborgs største reklamebureauer. Senere som informationschef i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I 2003 vendte han for alvor tilbage til teaterverden, da han fik ideen til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterleder, skuespiller og dramatiker i samarbejde med teatrets kunstneriske leder, Susanne Sangill. I 2014 måtte han forlade teatret på grund af et tiltagende synshandicap. Herefter gav han sig i kast med at skrive sin omfattende slægtsroman.
Lone er på ferie i Grækenland med sin mor og sidder i kørestol efter en trafikulykke. Hun møder en mand, som slet ikke er hendes type, og alligevel forelsker hun sig voldsomt i Bjørn. De to indleder et forhold og det viser sig, at Bjørn har simple psykologiske værktøjer til at hjælpe Lone og hendes venner videre i livet ...
Quadrille er en fortælling om fire kvindeskæbner hver med sin historie. Vi møder Lisa, der kommer fra et velstående hjem og på overfladen er ukompliceret. Klara har også en sikker baggrund, men er dog ikke så begunstiget. Eva er den følsomme, usikre og søgende med mindre overskud. Anna kommer fra en socialt belastet familie med en alkoholiseret mor, men hun følger godt med de andre og forsøger at bryde sin sociale arv. De fire piger møder hinanden ved skolestart, og deres skæbner flettes ind i hinanden. Vi oplever deres unikke fællesskab, men også deres vanskeligheder. Vi hører om deres pigeliv og om deres første forelskelser. Og ser det hele i sammenhæng med deres forskellige personligheder og sociale muligheder. At pigerne alligevel holder sammen, tegner et alment menneskeligt perspektiv, der er større end den enkeltes skæbne. Historien foregår i 1950’erne og frem, og der er meget genkendeligt fra tiden til i dag.
De rejser til fortiden for at redde fremtiden. For at rette op på et menneskeskabt paradoks, der truer med at ændre menneskehedens skæbne for altid, må rangerne trodse Roms legioner på højden af deres magt. Deres mission er at redde én mand fra slaveri for at sætte verden fri. Et eventyr, der strækker sig over to årtusinder, fører dem fra kejsertiden over belejringen af en by på vej mod total krig og til en mareridtsverden, der kunne blive virkelighed, hvor civilisationen er reduceret til en myretue. Det hele er op til de fem, da de påtager sig opgaven som hævnengle.
Christian kommer fra en belastet familie, præget af druk og vold. Han flygter som teenager og bliver sulten og afkræftet fundet af Konrad, som tager ham med til sit hjem ved Esbjerg. Han sørger også for, at Christians mor kommer ud af sit rædselsfulde ægteskab. Konrad og hans familie får rettet op på Christian, som får hyre på et fragtskib. Sejladsen til Malaysia giver Christian mange oplevelser – og turen bliver indledning til hans videre skæbne, på godt og ondt, i Malaysia og Danmark.
"Universets centrum" er en roman om kærlighed og nærvær, men også om at undslippe livets evindelige mobilsuppe og digitale forventninger og finde tilbage til sig selv.I "Universets centrum" begiver to mennesker sig ud i det ukendte for at finde nye veje i tilværelsen. Bill er lige kommet hjem fra en dramatisk ekspedition til ødemarken, da hans kone forlader ham. Han beslutter sig for at søge tilflugt på en tyndt befolket ø, hvor han kom som barn, og hvor hans ven nu ligger for døden.Et andet sted på den samme ø sidder Barbara, der også er i livskrise på grund af et kuldsejlet forhold, en forlist lægepraksis og ubearbejdede barndomstraumer. Begge forsøger de at finde fodfæste og gøre sig fri af fortiden, og uundgåeligt krydser deres veje hinanden. Hvad ingen af dem ved, er, at de indgår i et større kredsløb uden for tid og rum, hvor blandt andet et flystyrt, en forunderlig hest og en brækket fod spiller en afgørende rolle.
Heksene dansede til ære for gudinderne. Egan vrængede med overlæben og rullede øjne af festlighederne, taksigelserne og hyldesten til de forbandede kællinger. De fortjente intet af det.Bragimark er reddet fra undergang, men med Egan Blåhjerte på fri fod, er Freya overbevist om, at den skæbne, som gudinderne forsøgte at forhindre, endnu truer. Frustreret over, at omgivelserne ikke ser samme farer, sætter Freya sig for at afsløre Egans sande natur.Hidtil ukendte marlingeevner rammer almindelige bragier, og mens Merian kæmper med uforklarlige minder, føler hun sig sært draget mod blåhjertesværdene, hvis magiske egenskaber hun begynder at tro på.Leander har svært ved at forlige sig med det tvangsægteskab, kongen har planlagt for ham, og da han stifter bekendtskab med gudindernes ældgamle fjende, Blåhjerterne, går det op for ham, at han blot er en af brikkerne i Blåhjerternes længe ventede hævn.
Alle og enhver ved, at den gamle Fergusongård er hjemsøgt – alle undtagen Katies forældre. Da familien Skæbnetro køber den uhyggelige gård for at lave den om til en kombination af selskabslokaler og hjem, er Katie forfærdet. Kun hendes fætre Grady og Mack er modige nok til at trodse rygterne, spøgelserne og sågar det tredje trin på verandaen for at besøge sit nye uhyggelige hjem.Da de tre gør en overraskende opdagelse på det gamle høloft, indser de, at gården har en hemmelighed. En stor hemmelighed. De beslutter sig for at afsløre sandheden, men oddsene er ikke gode. Det hjælper ikke, at deres gnavne nabo, Grimscroft, selv har en dyster grund til, at han selv gerne vil afsløre mysteriet. Og hvad der er værre: Hans sleske charme har gjort, at Katies forældre har givet ham ubegrænset adgang til hele gården. Kom og vær med i Katie, Grady og Macks kamp for at overvinde Grimscroft og en gang for alle afsløre sandheden om den mystiske Fergusongård.
Tiden før døden er fortællingen om en dansk politimand, en engelsk bombenavigatør, en 12-årig tysk pige og en tysk og russisk soldat, som bindes sammen af 2. Verdenskrigs uforudsigelige væsen. Alle kæmper de en brav kamp for at komme levende igennem krigen, men i sidste ende er det tilfældigheder, som bestemmer deres skæbne. Jesper Bugge Kold er en dansk forfatter, journalist og bibliotekar. Han debuterede i 2014 med den anmelderroste historiske roman Vintermænd og har sidenhen udgivet værkerne Land i datid og Krigsturisten.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
I det Herrens år 1168 drog kong Valdemar den Store og hans to fosterbrødre, biskop Absalon og ridder Esbern, afsted på korstog i Østersøen. Fjenden var de hedenske sørøvere, de såkaldte vendere, som holdt til på øen Rügen. I denne bog inviteres du med på dette Danmarkshistoriens største korstog. Du er med hele vejen – fra kampe med invaderende vendere på de danske kyster og til det store, afgørende slag foran vendernes fæstning. Eller rettere: Du er kun med hele vejen, hvis du overlever! I løbet af historien vil du nemlig blive bedt om at træffe en række afgørende valg, og af og til er du nødt til at slås for livet. Du er selv hovedpersonen, og valgene, du træffer i løbet af historien, er med til at afgøre din skæbne. Men sommetider er det kun dit held, der bestemmer forskellen på liv og død. Uddrag af bogenDu svinger dit våben i et forsøg på at ramme din modstander på siden af hovedet. Han springer tilbage og undgår akkurat dit angreb, men mister i det samme fodfæstet. Et kort øjeblik vakler han og sænker sit skjold for at genvinde balancen. Du opfatter straks hans svaghed og svinger øksen igen - denne gang med succes. Krigeren tumler omkuld i mørket, bevidstløs eller død efter dit slag. Du når ikke at tænke nærmere over, at du måske lige har dræbt et andet menneske for første gang, for nu hører du råbene fra de andre krigere ... Om forfatteren Jacob Munkholm Jensen (f. 1974) er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 2011. Siden har han skrevet en række titler i forskellige genrer. Fælles for dem alle er interessen for den historisk korrekte detalje, som sandsynliggør og underbygger historiernes troværdighed. Konceptet med denne bogserie er tænkt som en anderledes og inddragende form for historiefortælling, hvor læseren tages med tilbage i tiden og involveres i nogle af de mere voldsomme episoder i Danmarkshistorien. Målgruppen er de ca. 10-15-årige drenge og piger, som interesserer sig for spænding med et historisk tvist. Men voksne kan også læse med og blive klogere.
På øen Jorma lever guderne og menneskene hver for sig. Dog har guderne i århundreder hjulpet menneskene. Men en skæbnesvanger nat, da gudernes rige, Tixratasia, angribes, må de to unge guder, Valiefic og Miendria, søge tilflugt i en af menneskenes landsbyer. Det lægger kimen til denne historie. Ingen kan spå en tulipan der er blåMen ikke desto mindre den alt ka formåMed troen på dig selv ka du ik gå i ståSigt mod himlen og du alt vil opnåDet er ikke altid så ligetil at finde troen på eller acceptere sig selv. I hvert fald ikke, hvis man spørger Mari. Hun har hele sit liv kæmpet med en indre rastløshed og følelsen af at være anderledes. Hun keder sig i sit arbejde på borgen sammen med Valiendrias andre kvinder og er misundelig på de unge mænd, der træner til at blive krigere. Da hun fylder 25 år, melder hun sig til de årlige tests, som vil vise om hun har, hvad der skal til for at blive kriger. Ingen kvinde har før meldt sig, men Mari trodser normen. Hun vil gerne være rigets beskytter. Men knap er testene i gang, før ukendte kræfter spiller ind. Snart trues hele rigets overlevelse.
Der findes følelser, der er så tunge og svære at håndtere, at det eneste, man reelt kan gøre, er at slippe grebet om dem og dreje opmærksomheden væk, alt mens disse mastodonter synker til bunden af sanseapparatet og skjuler sig. I Ravnetanker dykkes der efter disse følelser og Lasse Løager blotlægger sorgens nerve, mens man som læser inviteres med ind i bedrøvelsens materie. Lasse Løager beskrev i sin debutroman, Skyggefald, hvordan en opvækst i dysfunktionelle rammer skaber mønstre, strategier og uhensigtsmæssig adfærd. I Ravnetanker spørger han, hvordan det kan være, at der er børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Han fortæller, hvordan disse børn, igen og igen, drukner, mens de forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land. Ravnetanker beskriver hvordan kærligheden udvikler sig, når den af nød er gemt væk og hvordan den kommer stigende op nedefra og forandrer alt hvad den rører ved. Sorg er kærlighedens skyggeside og den repræsenterer en følelse, der ikke forsvinder, blot fordi man vender blikket bort. Hvad sker der, når man ser sorgen i øjnene? Og hvor går man hen, når virkeligheden slår revner og hvor placerer man sig, når sorgen letter grebet? Lasse Løager skriver og fortæller, så man mærker hvad det vil sige at stå på kanten af det hele og føle sig magtesløs, men også hvordan kærligheden spirer og blomstrer, selv under de mest vanskelige betingelser.
Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte. Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater. Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.
”Inde i husene” er en bog, der bliver ved med at folde sig ud – længe efter at man har læst den. I rækkehusene på Violvej i Thisted bor Lotte, Mike, Ivan, Susanne og de andre. Tilsyneladende almindelige mennesker, og så alligevel ikke. For Grit Niklasson dykker ind bag facaden og hiver folks hemmeligheder frem i lyset. Intet er, som det ser ud til. De sorte sider fortrænger idyllen, og der foregår mere bag de lukkede døre, end man umiddelbart skulle tro.
Hvis en statue var bevidst, hvad ville den så tænke? I Marmorhud og bronzehoveder – fortællinger om statuer bringes skulpturer af sten og metal til live og agerer i verden. Den Lille Havfrue slår med halen, en ung bokser drages af David, en ensom dreng får nogen at tale med. Stivnede scener udspiller sig, og i nattens ly rører de tilsyneladende livløse på sig. Går du ene forbi en statue i mørket, er du så sikker på, at du er alene? Bag de ellers så ubevægelige ansigtstræk og fastlåste bevægelser gemmer der sig noget. Noget, der sætter sig i bevægelse. Marmorhud og bronzehoveder er en novellesamling, der giver liv til en række statuer. Med hvert sit perspektiv og hver sin logik udforsker hver novelle et fragment af en statues eksistens. Uhyggelige skæbner, myter og menneskelige interaktioner mødes i en stribe sælsomme fortællinger, hvor statuernes og menneskernes verden kolliderer.Uddrag af bogen ”Når natteravnene er der, rører drengen sig ikke, og selv hvis han kunne, ville han ikke turde. De er højtråbende, larmende, hensynsløse og nogle gange aggressive. Drengen bliver bange, selvom han ved, at de ikke kan gøre ham andet end netop bange. Når de hælder deres væsker ud over ham, bliver de skyllet af igen. Når de sætter deres aflagte dåser foran ham, bliver de fjernet igen. Når de klapper ham på skulderne, så hans krop klinger, gør det ondt i deres hænder og ikke på ham. De kan ikke tage hans kranium fra ham.” Om forfatteren Marie Louise Pedersen er uddannet på Aarhus Universitet. Hun startede sidenhen ud som forfatter under et sygdomsforløb – at skrive blev et fast holdepunkt, en livline, der endte med udgivelse i en novelleantologi. Herefter har hun ikke sluppet tasterne og debuterede i eget navn med novellesamlingen Gopler og andre fortællinger.
Soroosh var ti år gammel, en lille dreng, der lignede en 7-årig. Han var meget mager, og du ville let kunne tælle hans ribben. Han var lav af sin alder, sky og stille. Typisk for ham fastholdt han oplevelser ved at se, lytte og tænke. At tale var ikke noget, han gik op i. Han sov oven på nogle stykker pap på det fugtige og støvede gulv. Hans far ville ikke vende tilbage, bare fordi han stod og ventede ved havnen og blev ved med at være hjemløs for evigt. Hans mor sagde: ”Min kære Soroosh, du er manden i vores familie, og desværre må du tidligt i gang med din opgave i livet. Din far havde ikke planlagt livet for dig på den måde, men det ser ud til, at skæbnen har.”Uddrag af bogen Jeg vidste, at jeg ikke sov. Jeg vidste godt, at jeg var vågen. Men jeg turde ikke åbne mine øjne. Nogle gange er det svært at stå ansigt til ansigt med verden omkring en. Solen forsøgte også at vågne. Jeg kunne mærke dens lys bag mine øjenlåg. Den forsøgte at banke på ved at sige: ”Vågn op, Soroosh, i dag er måske en anderledes dag.” Så begyndte solen at sprede sin varme. Jeg kneb mine øjne sammen og kunne mærke, hvordan den kildede mig og forsøgte at få et smil frem på mit ansigt, og overtalte mig til at åbne mine øjne. Godt, så jeg kunne ikke diskutere med hende mere og åbnede langsomt mine øjne. Det var så barskt at vågne op i min situation, men i det mindste var det godt at se min mor og to brødre ligge ved min side. Om forfatteren Laleh Chini er født 1968 i Shiraz, Iran. Efter sin fars død begyndte hun som 16-årig et nyt liv i USA, men flyttede senere til Toronto, Canada, hvor hun stadig bor. I 2021 vandt hun Canada Book Award for ungdomsromanen Soroosh.
En skæbnesvanger fortælling om at blive væk for sig selv og få muligheden for at finde hjem igen – hvis man er klar. Om at vores valg kan række langt frem i tiden, og vores nuværende udfordringer og oplevelser have tråde langt tilbage i en fjern fortid, som vi ikke anede eksisterede. Om at alt til syvende og sidst er bundet sammen på de mest finurlige måder. Tre dramatiske historier og tidsbilleder snor sig om hinanden og væves langsomt med usynlig hånd sammen frem til en overraskende sammenhæng.Om livet, som det er, og det vi som mennesker kan kontrollere og ikke kontrollere. Om skæbnens tildragelser og om selv at være med til at ændre sin fremtidige skæbne. Om det, der gør livet værd at leve: Kærligheden, som har så mange flere afskygninger og facetter, end vi på nogen måde kan forestille os. Gennem et dramatisk og spændingsfyldt dyk i tiden kredser forfatteren om selve essensen af det at være menneske. For hvem er vi egentligt?
Sommerfugl er en samling af 42 socialrealistiske og dramatiske noveller, hvis formål er at få læseren til at erkende det autoritære samfunds barske realiteter i stedet for blot at lade sig lulle ind i en Hollywoodverden, hvor alting altid ender godt med det formål at bevare status quo. Virkeligheden er nemlig ofte den, at mange stakkels skæbner lider, alt imens skumle finansgangstere og fabriksfyrster i erhvervslivet sammen med de gråtonede statsmajestæter i Folketinget smovser og tager folket ved næsen. I noveller som eksempelvis ’Kvindemorder’, ’Hjemløs’, ’Arbejder’, ’Ludoman’, ’Ensom’, ’Luder’, ’Perker’, ’Homosvin’, ’Nasser’, ’Psykopat’ og ’Alkoholikeren’ får man et dybtfølt indblik i verdens lidelser, der skal tjene til at få læseren op af stolen. I slutningen af bogen kommer forfatterne med hvert deres bud på, hvad der kan gøres for at skabe en bedre og mere retfærdig verden, tillige med en beskrivelse af, hvordan man når dette mål. Uddrag af bogen Det blev juleaften, og det eneste, han kunne tænke på, var, at alle andre hyggede sig med deres familie. Det gjorde, at han fik selvmordstanker, men han gjorde dog ikke alvor af det. Han lå i sengen om aftenen og følte kun ensomhed og tomhed. Hvad skulle han mon lave i morgen udover at være ensom og forladt? Ingenting. For han havde jo intet at tage sig til, da han jo lige netop var alene i mørket. Om forfatteren Mikkel Hauge (f. 1983) er en tidligere hårdtarbejdende håndværker, salgsassistent og kok med en masse livserfaring. Nu grandmaster og kunstner. Har oplevet mange steder i verden og har et syn på andre samfund og kulturer. Kæmper for miljø, mennesker og dyr skal have det godt. Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi.
Barndom på brosten er et tidsbillede fra mellemkrigsårene, oplevet i latinerkvarteret omkring Regensen, Frue Kirke og Kultorvet i København, men beskrivelserne rækker meget længere ud i landet.Det var en fattig tid med megen sparsommelighed, men også med stor vilje til at klare sig selv. Der er både stille skæbner og skæve eksistenser, småhandlende og det pæne borgerskab.Hvad talte man om, hvordan morede man sig, hvordan var arbejdet og eksistensvilkårene? Alt det og meget mere tegnes med et glimt i øjet, men også med alvor. Læs om tiden for snart hundrede år siden, og se, hvordan vore aner klarede de vanskelige år. Uddrag af bogenNetop i de år så vi noget helt nyt. Vi kom ikke så meget i biografen som i teateret, men vi måtte dog ind i det nye Palladium på Vesterbro, for dér var der kommet noget helt utroligt.Inden filmen begyndte, hørte vi den dejligste musik, og op ad gulvet drejede kinoorgelet med musikeren. Det var nyt og spændende, og det lød vældig godt.På Hovedbanegården var der sandelig også noget nyt, for i 1935 åbnede Kino ”Den vide verden”. Det var en service for de rejsende, der måtte have en længere ventetid, så kunne de løse en ret billig billet og sætte sig ind på en tilfældig plads i biografen for at se, hvad vi i dag vel nærmest vil kalde en ugeavis. Det var nyheder fra ind- og udland, og optagelserne kørte en time, så begyndte de forfra. Slutningen var altid en tegnefilm. Det var nok den biograf, jeg kom mest i, billetterne var billige, og mor holdt af at blive opdateret om, hvad der skete, og det gjorde far også. Om forfatterenBirthe Gyldion Kristensen har gennem hele livet har haft et skrivegen samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.