Bøger om Slægtsromaner

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

Den tyveårige ukrainer Alexander Perkhov bliver bestilt til at være oversætter og guide for en ung amerikaner ved navn Jonathan Safran Foer. Foer er kommet til Lvov med et gammelt fotografi i hånden for at søge efter byen Trachimbrod og den kvinde som reddede hans morfar fra nazisterne. I et vrag af en bil og med Alex´ halvblinde farfar som chauffør og dennes overerotiske hund Sammy Davis Junior Junior rejser de rundt i øde øststatslandskaber på sporet af den tabte tid. Rejsen beskrives af Alex på et gebrokkent engelsk som han har lært sig ved hjælp af en håbløst forældet synonymordbog. Parallelt hører vi Jonathans beretning om Trachimbrod en bykrønike som begynder i 1791 hvor byen får sit navn og ender i 1941 da nazisterne tilintetgør alt og alle. Disse to spor flettes til sidst sammen i et krydspunkt som får afgørende betydning for dem alle tre.

Georgien, i slutningen af 1980'erne: I en baggård i Tbilisis gamle bydel Sololaki lærer fire teenagepiger hinanden at kende. Blandt fugtige vægge og tilgroede træbalkoner begynder et livslangt venskab mellem den frihedshungrende Dina, den kloge enspænder Ira, smukke Nene, niece til en af byens mest magtfulde kriminelle og Keto, historiens eftertænksomme fortæller.Stor kærlighed til nogen, man ikke kan få og stærkt begær, der ikke kan indfries, forældre, der mangler, og brødre, der pjækker fra skolen, konstante strømafbrydelser og vold, der blusser op i gaderne, et land, der går i opløsning i en borgerkrig – alt dette formår deres venskab at stå imod. Lige indtil et utilgiveligt forræderi og et tragisk dødsfald splitter dem ad. Bruxelles, i 2019: Veninderne mødes igen i anledning af en stor fotoudstilling til ære for den afdøde Dina. Billederne, der viser Dinas liv og historien om deres land, tvinger de nu voksne kvinder til at se tilbage på deres egen fortid – og overveje, om det er muligt at tilgive.Om forfatteren:Nino Haratischwili (f. 1983) er født i Tbilisi, Georgien, hvor hun gik på en tysk skole. I dag bor hun i Berlin med sin familie og skriver på tysk. Hun er egentlig dramatiker og instruktør, og endda en prisbelønnet en af slagsen, men høster også stor ros og priser for sine romaner, senest med ”Det ottende liv”, der blev en stor international bestseller og var nomineret til The International Man Booker Prize.

'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter

'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Søren Sværke (1929), I fædrenes spor (1931) og Slægtens arv (1934).

Med Konkyliesamlerne er den store engelske familieroman genfødt, skrev aviserne begejstret, da romanen udkom i England. Og siden har bogen gået sin sejrsgang over det meste af verden med over 5 millioner solgte eksemplarer.Konkyliesamlerne er historien om familien Keeling i tre generationer. Penelope Keeling nærmer sig afslutningen på sit liv og ser i glimt tilbage på det persongalleri, der har befolket hendes verden i mere end tres år. Hendes liv har ganske vist ikke været mere bevæget end så mange andres, der levede under og efter 2. Verdenskrig, men det særlige ved Penelope var hendes evne til at samle kærlighed og venner om sig. Det var den egenskab, der førte hende frelst igennem sorger og besværligheder, og som også nu giver hende kræfter til at tage opgøret med to af sine børn og selv tage en beslutning om, hvad der skal ske med Konkyliesamlerne – det billede, hendes far malede og forærede hende, og som er bindeleddet mellem fortid og nutid.Pressen skrev:"Romanen er velskrevet og underholdende, de gode personer er hyggelige bekendtskaber, og de tre kærlighedshistorier er smukke."- Fyens Stiftstidende

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie. Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Tro i liv og død (1941) og Den sidste Sværke (1941).

Spillemand og stenhugger Anton Syrén lever ved den isolerede, men naturskønne Iddefjord i Norge. Vi befinder os i 1880’erne, og her tager Toril Brekkes velkomponerede slægtskrønike "Granit" sin begyndelse. Anton og hans familie lever under fattige kår, men det betyder ikke, at man ikke kan have et rigt liv. Og Anton elsker sine kvinder, så han får mange efterkommere. Gennem tre generationer følger vi stenhuggerens slægt, og livshistorierne spreder sig ud over hele kloden, mens tyngdepunkterne ligger i Iddefjorden og i Bruxelles.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed.Amber Alton besøger hver sommer med sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall, når de skal have en pause fra det travle byliv i London. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Med ét må Amber indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed - og en ny katastrofe - truer. Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Eve Chase har arbejdet som journalist. Hun er gift, har tre børn og bor i Oxford, England. 'Tilbage til Black Rabbit Hall' er hendes debutroman.

Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.

Inger tilhører en af Danmarks gamle bondeslægter, Priergårdsslægten. I generationer har Prier-kvinderne levet et liv tilpasset slægtens krav.Inger bryder imidlertid med mønstret. Hun plages af udlængsel og bryder op fra hjemstavnen, Falster, og tager til Amerika, hvor hun slutter sig til dansk-amerikanernes kreds.Efter en række hektiske år vender Inger Prier atter hjem, til Falster og Danmark - og med mod og styrke til nu at leve livet efter sin egen natur.Inger Prier udkom første gang i 1923-24.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalist, var hun også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

Vi følger tre generationer i Priergårdsslægten, der er bosat på det nordlige Falster. Rodfæstede i jord og hjemstavn og samtidig fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de i pagt med både slægtens og fornuftens love.Bogen udkom første gang i 1922-23 og var stærkt medvirkende til, at Helene Strange kom til at fremstå som en af mellemkrigstidens store folkelige forfattere.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalistisk, var hun altså også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels ... Efter Niels´ død overtager sønnen Hans ansvaret for slægten, og han fører den gennem gode tider frem mod grundlovgivningen og treårskrigen. Hans splittes mellem to kvinder - den humørsyge Maren og den kønne, energiske Kirsten.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Rodbundne (1936), Under familieloven (1938) og Ad pligtens veje (1939).