Inspirerende biografier

112 for knuste hjerter fører dig igennem kærestesorgens fire faser: chok, sorg, bearbejdning og styrke. Ved hjælp af Pelle Peter og Maria Jencels personlige fortællinger samt gode råd, der bygger på deres erfaringer og forskning om, hvad der sker i kroppen og sindet, guider bogen dig gennem de svære følelser og ud på den anden side, hvor alt bliver godt igen. Måske endda bedre end før kærestesorgen. Bogen rummer både akut hjælp til den chokramte og hjælp til den, der vil lære og blive stærkere af sit brud og finde en ny vej i livet.Pelle Peter & Maria Jencel er begge radioværter. De er også gift. Inden de mødte hinanden, var de begge ramt af dyb kærestesorg. Parret har skrevet den bog, de begge savnede, da de fik deres hjerter knust. Bogen er illustreret af K. Luna Zuniga

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.

På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.

I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet. Med forfatterens egne ord:Dette er en selv(hjælps)biografi. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man ikke skal gøre, og hvad man skal prøve at undgå at rode sig ud i inden for parforhold, familie, økonomi, selvbedrag, sex og kroppen generelt.Og jeg ved, hvad jeg taler om. I snart 58 år har jeg nemlig bedrevet en del grundforskning – det vil sige, jeg har stået lige i bulls eye, når folk tæt på mig har begået fejl. Og jeg har selv begået et Atlanterhav af fejl. Både fuld og ædru. Både glad og trist. Både gift og skilt. Både tyk og tynd. Både med og uden tøj.Jeg er gået ind i mange døre, og hver gang jeg er kommet til en uoverstigelig mur, har jeg taget tilløb og braget panden ind i den, i stedet for at benytte den lille grønne, ulåste låge nede i venstre hjørne, men den havde jeg ikke set. Så nu har jeg dels en bule i panden, dels opsamlet en masse brugbart materiale om livet og sorteretdet i bunker og skrevet det ned. Jeg tænker nemlig, at det vil være synd, hvis det går til spilde, for måske er der noget af det, du kan bruge. Og ellers beklager jeg. Sæt dig, det bli’r langt.Kærligst, Hella

Den Danske Sang har i de senere år oplevet en sand renæssance, og coronakrisen har for alvor fået danskerne til at synge med - selv på landsdækkende tv. Sangene har en helt særlig evne til at samle os og skabe glæde i en ellers trist og udfordrende tid. De bygger på en fælles kulturarv samtidig med, at de er konstant forandring. En af dem, der for alvor har fået Danmark til at synge med, er komponist og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber. Phillip Faber har en enorm viden om, indsigt i og ikke mindst kærlighed til den danske sangskat, som han i bogen deler ud af. Han ved alt om sanghistorie, tekster, melodier, og hvad hemmeligheden er bag en velskrevet sang. Hans talent for at komponere har senest udmøntet sig i sangen “Og Gud Sang”, der har fået den ære, at være blandt de udvalgte sange i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Når man læser bogen kan man virkelig mærke, at det er et emne, der ligger Phillip Fabers hjerte nær, og glæden ved den danske sangskat smitter af på læseren. I bogen søger han også at undersøge, hvad det er, der gør netop den danske sang så særlig, og hvorfor den betyder så meget for os. Hvis du får lyst til at bryde ud i sang, når du læser bogen, indeholder bogen tekst og melodi på nogle af de mest elskede sange, så du nemt kan synge med. Rigtig god fornøjelse med at synge Den Danske Sang. 

Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år sidenbesluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark. Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan derske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen,som bliver ved med at være vred?

I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.

I slutningen af 1800-tallet svømmede Hans Alfred Langkilde i land i Samoa, giftede sig med en høvdingedatter og grundlagde en stor familieklan. Nu, 150 år efter, følger journalist Johannes Langkilde sporet efter sin forfader til den anden side af Jorden. Min fætter er høvding i Samoa er en opløftende og personlig beretning om et uventet eventyr – om udlængsel, kærlighed og stærke familiebånd.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer. Det udkommer på hendes 80-års fødselsdag, den 19. maj 2021.Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet.Balladen startede allerede under konstitueringen, da det gik op for den nye overborgmester, at både styreform og disciplin var ganske anderledes på Københavns Rådhus end på Christiansborg. Det kom til at betyde, at de fleste af hendes visioner for hovedstaden – omkring billige boliger, sikrere og mere klimavenlig trafik og bedre integration – gik op i ævl og kævl med de andre partier og ikke mindst hendes eget. Selvfølgelig var der sejre undervejs, som f.eks. gennemførelsen af klimakonferencen C40, hvor Ritt kunne trække på sit netværk fra tiden som EU’s miljøkom- missær, men de hårde kampe sled på kræfterne.Sidste bind af erindringerne handler ikke mindst også om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens formandskab og – helt aktuelt – om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Og så handler det om det, der ligger Ritt allermest nær, og som har holdt hendes motivation, drivkraft, mod og humør oppe gennem et langt politisk livs med- og modgang: alle de mennesker, der har været i hendes liv – bekendte, venner og veninder, der på hver deres måde har inspireret undervejs.