Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger om Sorg

Her finder du spændende bøger om Sorg. Nedenfor er et flot udvalg af over 223 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (115)
  • (14)
  • (42)
  • (50)
  • (37)
  • (2)
  • (8)
  • (14)
  • (1)
Bogtype
  • (223)
  • (63)
  • (13)
Format
  • (126)
  • (62)
  • (39)
  • (30)
  • (27)
  • (13)
  • (1)
  • (1)
Sprog
  • (223)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
Serie
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Sorter efterSorter Populære
  • af Katrine Grünfeld
    145,95 - 212,95 kr.

    Findes der noget mere sølle end en midaldrende kvinde, der ikke kan beherske sig? Ja, en midaldrende kvinde, der kan beherske sig … En kvinde bryder op fra sin materielt velpolstrede tilværelse med mand og teenagebørn og flytter ind hos en veninde. Romanen følger hende det første skelsættende år efter skilsmissen. Hun vælger sin egen vej i krisen, i lysten til livet, hun vælger at følges med sin veninde, mor, nabo og datter, og sammen med dem, båret af dem, at smide hammen og vakle, løbe, flyve som en begyndelse til noget nyt. Værelse samlet af kvinder er en barsk og humoristisk, vild og frisættende sorg- og kriseroman, der udfordrer forestillingerne om den midaldrende kvinde.

  • af Josefine Klougart
    259,95 kr.

    New Forest er en roman om lys og skove, familier og myter, kærlighed og død Mødre, søstre og døtre I romanen møder vi en pige, en kvinde i 30'erne og en ældre dame. Pigen er på efterårsferie med sin familie og beslutter sig for at gå tur alene i plantagen bag huset. Den unge kvinde rejser rundt i Europa, alt imens hun kæmper for at gøre sig fri af et forhold der længe har gjort hende til en slags zombie, en levende død. Hen imod slutningen af bogen rejser hun til New Forest i Sydengland for at genfinde det område hvor hun var på ferie som barn, et sted der i hendes bevidsthed er blevet et mytologisk sted. Den ældre kvinde mister sin mand, og hun låser sig inde i huset med liget. Sådan lever de to videre sammen der i huset hvor tiden ligesom kroppen opløses, og han på den måde - for hende og for os - pludselig er levende igen og syg igen, og vi er igen tilbage i en tid hvor de var en familie; hvor pigerne drak saftevand i køkkenet, og hvor de skoldede høns ude bag huset. De tre generationer af kvinder bliver gennem bogen til en slags familie, eller de bliver hinandens fortid og fremtid, hinandens mødre og søstre og døtre. Bogen beskriver passagerne i livet, tærskelerfaringer, der hvor noget er mellem formerne. Der hvor et menneske både er levende og dødt, hvor en erindring både er sandhed og løgn. Romanen insisterer på at det er i denne urolige sitren mellem stabile tilstande at livet er. Således udnytter romanen også genrens muligheder for at bevæge sig mellem fortælleformer, i en lyrisk ramme at veksle mellem dagbogsfragmenter og prosa. Myterne Man siger at historien skrives af sejrherrerne. Familien såvel som samfundet er en kampplads. Der kæmpes for retten til at definere fortiden og vælge det sprog og den fortælling som individets, familiens, kollektivets og samfundets erindringer skal fastholdes og fortælles i. Man forsøger på forskellige måder at enes om én fortælling. Med tiden bliver disse fortællinger myter, og de fremstår måske endda sande for os. Men hvordan bryder man ud af disse myter. Hvordan holder man sig i bevægelse som menneske, med andre ord: hvordan bevarer vi evnen til at frigøre os fra myterne. New Forest undersøger og nuancerer nogle af disse fortællinger og strukturer. Bogen - og dens kvinder - insisterer på at det er i opbruddet med de eksisterende myter og i skabelsen af nye fortællinger med flere perspektiver samt i udviklingen af nye sprog at vi får adgang til ny erkendelse. New Forest er en roman om denne kamp. Det er i den forstand en frigørelsesroman. En roman om at forlade noget man elsker, og noget man er - for på den måde at redde sig ud af et brændende hus i tide. En insisteren på at ville leve i en større, mere kompleks verden. Naturen New Forest er samtidig en bog om naturen. En minutiøs beskrivelse af naturen omkring os og i os. Bogen er komponeret over døgnets bevægelse, mørke og lys og mørke igen. Den er en poetisk udgravning som når ned til andre lag i døgnet og i årstiderne - andre lag i erindringen end dem vi før har stirret os blinde på og indtil nu forstået os selv igennem. Ved at lade sansninger og tanker forbinde sig på nye måder fortælles der nye historier som vi kan finde os selv i for første gang. Den konkrete verden gennemtrænges af en indre, hemmelig virkelighed. Gennem den minutiøse og vedholdende beskrivelse af verdens og sindets mindste bevægelser opstår der en stille eksistentiel klang som løfter romanen til at være en stor fortælling om hvad det vil sige at være menneske.

  • - En ægte kærlighedshistore
    af Line Jensen
    151,95 kr.

    Line Jensen er tilbage med sin ærlige hverdagsstreg i sin bog nr. 2 ’Det store regnestykke’, hvor vi følger hende i kampen for at finde sin egen stemme. Børnelivet går videre efter endt barsel, manden er musiker og er ofte væk på turné og midt i det hele mister Lines teenagerdatter pludseligt sin far. Alt imens arbejder Line med at producere og udgive sin første bog. Lines første bog 'Hver dag starter det forfra' indbragte line Pingprisen 2018 for bedste debut, den er kommet i 4. oplag og fik en lang række gode anmeldelser. POLITIKEN: 'Når man har småbørn, bor man uanset adressen altid lidt i et kaotisk kolonihavehus' <3 <3 <3 <3 WEEKENDAVISEN: 'Det er så fin en bog (..) oprigtig, sårbar, selvironisk'.

  • af Ida Skytte Jakobsen, Godette Walmod & Mona Kjær Ditlevsen
    313,95 kr.

    Hvorfor gør hun ikke sin uddannelse færdig? Hvorfor stopper han ikke med at drikke? Hvorfor bliver han aggressiv og udadreagerende? Alle mennesker har en hverdagspsykologisk indsigt, som hjælper os til at forstå os selv og hinanden. Men i socialt arbejde er det vigtigt, at denne indsigt suppleres med teoretisk viden om psykologi, så det ikke er den enkelte socialarbejders egne erfaringer og holdninger, der bliver afgørende for vurderinger af og beslutninger om borgeren. Psykologi og socialt arbejde præsenterer psykologiske teorier og perspektiver, som socialarbejdere kan benytte i hverdagen til at forstå, udvikle og handle i socialt arbejde. Blandt emnerne er Socialisering Hjerneprocesser Tilknytning Motivation Læring Mentalisering Sorg og krise Relationer Mennesker og organisationer Selvets udvikling Kulturmøder

  • af Preben Kok
    115,95 kr.

    Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op. Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære. »Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.« - Marie Tetzlaff, Politiken »Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.« ****** - Sissel Jo-Gazan i Femina »Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´« - Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad »en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!« - Josua Christensen, Udfordringen »Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.« - Lektørudtalelse

  • af Puk Qvortrup
    88,95 - 174,94 kr.

    Ind i en stjerne er en autofiktiv roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live. "Fornem entré i romanforfatternes kreds. (...) Rørende, som kun levet liv kan være det. (...) Det fine ved bogen er, at det i den grad er lykkedes at omsætte erfaringen, det selvbiografiske, til romankunst." - Weekendavisen "Ualmindeligt stærk debutroman. Forfatteren formår at skrive med en klarhed og renhed, som går direkte i hjertet på læseren." - Nordjyske, 5 stjerner "Helstøbt og bevægende fortælling om smertefuld erkendelsesrejse. Troværdig og gribende." - Kristeligt Dagblad, 5 stjerner. "Overvældende. Noget af en bedrift. Modig og insisterende roman. Hård og smuk." - Jyllandsposten, 4 stjerner "En livsbekræftende roman. Fin i sin enkelhed og stærk i sin tematik." - Information "Vidunderligt velskrevet (...) En debutroman, der formår det umulige: At sætte ord på sorgen og på dét, der følger efter: mere liv." - Litteratursiden

  • af Mette Bording Nybo
    192,95 kr.

    I maj 2019 døde Thomas på 45 år af en knoglemarvskræft, der langsomt havde nedbrudt hans krop. Det tog tre år. Men kræften dræbte aldrig hans evne til at elske livet, udnytte sin krops potentiale og til altid at give kærligheden plads. Som Thomas skrev i sin tale til sin egen begravelse: "Jeg ønsker jer alle en dejlig dag – og et dejligt liv. Husk, at vi ikke gør livet op i de antal år, vi får i lotteriet, men i alle de ting, vi vælger at fylde det med." I månederne op til og i ugerne efter hans død skrev hans hustru Mette bogen Lev stærkt – dø smukt. Ved Thomas' død frygtede Mette at miste sit eget liv og ryge i en afgrund. Men virkeligheden var, at døden gav hende rå og levende kreative kræfter og en hidtil ukendt grundstyrke. Det er den energi, bogen er skrevet på. Det er en fortælling om et helt særligt menneskes sidste år på jorden. Om at gribe de særlige stunder med sine tre sønner. Om som familie at tage sorgen på forskud. Om at sørge og leve sammen som en helende proces. Det er en beretning om levet liv og døet død. Thomas var aktiv til det sidste i begge dele. Bogen handler om troen på det gode og på kærlighedens frisættende kraft. Og om hvordan man sammen kan tage styring over et liv i kaos, så man både før, under og efter døden kan finde mening og livslykke. Bogen viser, at man kan komme overens med det uafvendelige, mens den døende stadig er i verden.

  • - Om hjælp til sorgramte børn og unge
    af Atle Dyregrov & Mai-Britt Guldin
    217,49 kr.

    Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab. Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling. Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem. Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.

  • af Ida Marie Hede
    184,95 kr.

    Ida Marie Hedes Bedårende består af fire dele og handler om familien og det samfund, der omgiver den. Det handler om familiens fortid og fremtid. Om fødsel, småbørnsidyl og hverdagsliv. Om intimitet, hengivelser og misforståelser. Om sorg, nostalgi, opbrud og død. Om overlevelse, forfald og undergang. I første del møder vi B i familielivet med partneren Q og i symbiosen med datteren Æ. I anden del finder vi ud af, at de døde er animerede i Bs hjerne. I tredje del dør en far. I fjerde del er det endelig fredag. Vi ryger med B og Q ned under stuegulvet og vandrer gennem underverdenen. Bedårende er en vandring gennem et døderum, som også er et kærlighedsrum. Det er umuligt at sige, hvor døden begynder eller slutter, hvor livet begynder eller slutter. Billederne af døden er animerede og rumlige. Kærlighedsbillederne romantiske, slidte og autoerotiske. Det handler egentlig ikke om et endeligt. Bakterier bor som familier i vores kroppe, akkurat som vi bor i vores familier i en større omverden, vi ikke kender til fulde, men som vi oplever gennem billeder og fortællinger. Man kan trænge igennem alle kroppe, og alle kroppe trænger sig på. Man kan trænge igennem alle familier, og alle familier trænger sig på. Både barnet, liget og den elskede er bedårende. Når det gælder dem, vi elsker, har vi ingen fornemmelse for afstande. Om Ida Marie Hedes trilogi, En, To, Tre (Seancer, 2009, Det kemiske bryllup, 2013, og Inferno, 2014, samlet udgivelse 2016) skrev Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen: I Ida Marie Hedes psykedeliske og vitalistiske forfatterskab er mennesker ikke andet end “bunker af jord, eksplosioner af gas, fantastiske landskaber af ribben, råd, tarme og maddiker i royale lilla farver.” Med (gen) udgivelsen tegner der sig et billede af et utrolig konsistent og kompromisløst forfatterskab … I stedet for at henholde sig til plot og psykologisk dybde bevæger hun sig i krydsfeltet mellem litteratur og kunst, mellem tekst og performance, mellem æstetik og viden(skab). På engelsk taler man for tiden meget om art writing og theory-fiction, og det er til en vis grad også, hvad der er tale om her. Med Bedårende både fortsætter og bryder Ida Marie Hede sin undersøgelse af, hvad litteratur er og kan. Farens død giver fortællingen en anden alvor, ikke kun den del, hvor døden indtræffer – dødens skygge er over alt. Og fortællingen bliver mere netop fortælling, end hvad vi før har set.

  • - tilknytning og tab, selvtillid og sorg
    af Bowlby
    200,09 kr.

    At knytte og bryde nære bånd er det første af to bind bredt anlagte foredrag og artikler af den engelske psykoanalytiker og børnepsykiater John Bowlby (1907-90) - oversat fra engelsk efter The Making and Breaking of Affectional Bonds (1979) af Bjørn Nake; tidligere udkom En sikker base (1988, da. udg. 1994). De 7 foredrag og artikler fra 1956-76, som her baner vej for en nærmere præsentation af den såkaldte tilknytningsteori, samler sig om de tidlige erfaringer med tab og tilknytning, sorg og (selv)tillid, som Bowlby kortlagde gennem en lang række observationer og analyserede i lyset af etologiske erfaringer om menneskets biologisk grundede adfærd. At knytte og bryde nære bånd er ikke blot en afgørende opgave i den tidligste barndom, men et mønster med livslange udløbere, hvorfor Bowlbys tilknytningsteori af mange regnes for banebrydende.Omslag ved Hovedkvarteret.

  • - roman
    af Jonathan Safran Foer
    127,95 kr.

    Sidste efterårs store litterære stjerneskud. Anmelderne skrev bl.a.:"Grib denne roman. For her er omsider en fortælling der bevæger overrasker udfordrer og engagerer sin læser langt ud over det sædvanlige. Så langt at man slet ikke kan se det sædvanlige for bar stjerner i øjnene når sidste side er vendt. Foers anden roman når virtuose højder... Foer skriver guddommelig litteratur fra det krinkelkrogede New York" - Politiken "Der er bøger der er så godt skrevet at man uden videre overgiver sig uanset hvor utroværdige de indimellem må være. Sådan forholder det sig med Jonathan Safran Foers fabulerende og fantastiske roman." - Berlingske Tidende * * * * * * seks stjerner

  • - Kunsten at gøre en forskel og passe på sig selv
    af Lizl Rand
    206,95 kr.

    BLIV EN ENDNU BEDRE PÅRØRENDE Det er svært at stå alene og magtesløs på sidelinjen, når din kære er i dyb krise eller syg. Hvordan gør du det rigtige i den nye uvante rolle som pårørende, og hvor går du hen med din forvirring, tristhed, sorg, angst eller vrede? Denne bog er til dig. Du er nemlig ikke alene. Andre har gået den samme vej, haft de samme følelser og følt det samme voldsomme pres. Dem kan du møde og få hjælp fra her i bogen: Pårørende, der har lært noget vigtigt undervejs, syge, der fortæller, hvad der især har hjulpet dem, og professionelle, der arbejder tæt på kriseramte, syge og døende: Kapelmester Jan Glæsel, foredragsholder Michelle Hviid, karriererådgiver Agnethe Hviid, billedkunstner Per Hillo, forfatter Anna Grue, komiker Ane Høgsberg og overlæge i psykiatri Sebastian Swane, chefpsykolog Michael Danielsen, sognepræst Poul Joachim Stender, sygeplejespecialist Jesper Rasmussen, kultursociolog Emilia van Hauen, sygeplejerske Else Olesen samt læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen. Journalist og psykoterapeut LIZL RAND har i denne håndbog samlet deres allerbedste råd til dig. Det råd, der går igen hos dem, er: Husk, at der er rigtig meget, du selv kan gøre for at blive en endnu bedre pårørende.

  • af Mads Nygaard & Michael Graversen
    174,95 - 227,95 kr.

    Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

  • - Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft
    af Mads Christoffersen
    230,95 - 260,95 kr.

    Denne bog handler om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler – mand og mand imellem – om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i denne bog, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne. MÆND DER MISTER rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise. De er alle erhvervsaktive, har børn og har mistet deres ledsager til kræftsygdomme. De fortæller om, hvordan man håndterer de svære følelser, man normalt ikke taler åbent om som mand. Hvordan man takler at være familiens stærke overhoved og samtidig bange og skrøbelig. Bogens efterskrift giver ideer til, hvordan man kan komme videre, hvis man er fanget i sorgens mørke. MÆND DER MISTER henvender sig til mænd, der har mistet, og til familie, venner og andre, der er tæt på. Bogen kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise. Bogens overskud går til Suzanne Gieses Mindelegat.

  • af Tomas Sjödin
    184,95 kr.

    ”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar. Man ved aldrig, hvor teksten lander; man ved ikke, hvordan læserens liv ser ud, når teksten bliver læst. Netop dér udfordres jeg mest, netop dér finder jeg min opgave særligt betydningsfuld: At mødes i tilværelsens mørke, og hvis det er muligt: sætte ord på det svære og sammen tro på, at det vil lysne. Engang imellem tænker jeg, at det er håbet, der er min arbejdsgiver, og lyset, jeg er ansvarlig overfor.”Tomas Sjödin har en enestående evne til at sætte tankevækkende ord på de helt nære ting i livet. Teksterne i denne bog kredser især omkring, hvordan vi kan møde tilværelsen i håbet om, at vi er omgivet af gode kræfter, tanker og fællesskaber. Sjödin sætter fokus på, hvor meget vi mennesker betyder for hinanden, og at vi selv kan blive bærere af lys og håb og muligheder for andre.

  • af Ebbe Kløvedal
    217,49 kr.

    "Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren. Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var en dansk forfatter, der skrev og udgav værker inden for mange forskellige genrer. Han studerede historie ved Københavns Universitet og udgav blandt andet et stort biografisk værk om N.F.S. Grundtvig i 1979 og påbegyndte udgivelsen af en Danmarkshistorie i tre bind imellem årene 1981-1983. Ebbe Kløvedal Reich modtog blandt andet Boghandlernes gyldne laurbær i 1978, Dansk forfatterforenings jubilæumslegat i 1998 og Holberg-medaillen i 2003.

  • af Synne Garff
    151,95 kr.

    Hvordan får man mod på livet igen, når man har mistet et barn? Er blevet voldtaget eller tortureret? Har oplevet alvorlig sygdom? Eller måske selv har forfærdelige ting på samvittigheden? I bogen fører Synne Garff samtaler om tro, fortvivlelse og afmagt med forfulgte kristne, flygtninge, fængslede, aids-syge, børnesoldater, kirkeledere og traumeeksperter rundt om i Mellemøsten og Afrika. Da hun erfarer, hvordan metoden ”bibelsk sjælesorg” får traumatiserede mennesker til at genvinde livsmodet, begynder en personlig rejse for at forstå, hvad det er, de bibelske fortællinger kan, når de kombineres med psykologi og drøftes i grupper. Forfatter og præst Synne Garff er international chef i Bibelselskabet. Hun har i årevis rejst på kanten af krig, katastrofer, livstruende sygdom og religiøs fanatisme og har været vidne til megen lidelse. Læs hendes beretninger fra en verden, de færreste har adgang til.

  • - Postkortroman
    af Zenia Johnsen
    225,95 kr.

    "Eftertænksom og vedkommende ... en lille bog med stor fylde." Anne Birgitte Hundahl, litteratursiden.dk "Jeg kan ligeså godt sige det som det er: Det er utrolig godt skrevet." Lars Poulsen, bogrummet.dk Hjerneskælv er en roman bestående af postkort(e) tekster illustreret med farvefoto. Det er beretningen om et fald, et traumeforløb og en poetisk sejr. "Jeg var på vej i biografen, det var en onsdag sidst i juni, men jeg vågnede op i en MR-scanner,og igennem forvirring og angst og rumlende larm fra MR-scanneren så jeg lige op på en grøn smiley. MR-scannere er med i Smiley-ordningen? tænkte jeg. Lige dér vidste jeg, at det nok skulle gå." Zenia Johnsen er fhv. bibliotekar, lektør, anmelder, forlagskonsulent og medlem af Kulturministeriets priskomité. I dag forfatter til tre børnebøger. Hun romandebuterer med denne bog. Hjerneskælv er skrevet som postkort skrives; afsenderen forventer ikke svar og regner ikke med at blive, hvor der skrives fra. Hjerneskælv er en stille, sej og ualmindelig smuk og vedkommende bog.

  • - En bog om sorg
    af Mads Christensen & Mette Grymer
    175,95 kr.

    Størst af alt er en brugsbog for sørgende. Bogen fortæller om sorg og om hvad et menneske er. Den rummer tillige to kapitler med spørgsmål, som den sørgende selv kan tænke videre over og eventuelt nedfælde sine svar til. På den måde kan bogen personliggøres og blive til en bog, hvori man bevarer erindringen om det menneske, man har mistet. Bogen er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Mette Grymer er sognepræst i Nyborg, sorggruppeleder og uddannet i sjælesorg og gestaltterapi. Mads Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk, specialkonsulent for Rigsarkivet.

  • - om forældretab i barndommen
    af Elisabeth Arendt
    188,95 - 193,95 kr.

    Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle. I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie. Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.

  • - Evidens og metoder i praksis
    af Mai-Britt Guldin
    303,95 kr.

    I sorgterapi leder vi ikke efter en vej ud, men efter en vej ind. Ind til kontakten med sorgen. Det er i kontakten med sorgen, at helingen befinder sig. Sorgterapi skal ikke fjerne al sorg. Terapeuten skal snarere hjælpe mennesket til at møde sin sorg, så den bliver en livskraft. Den gode terapeut skal kunne følge den sørgendes smertefulde følelser og samtidig udfordre den sørgendes forståelse af dem. Denne bog sætter rammerne for en moderne sorgterapi med en gennemgang af, hvad sorg og sorgterapi er, samt konkrete evidensbaserede metoder til arbejdet med forskellige aspekter af sorgen: Tabet og relationen til den mistede Støtte fra andre Genoplevelse, undgåelse, skyld og eksponering Savn og længsel At bære sorgens smerte Minder og kærligt eftermæle Mål for det nye liv Sorg som læring Bogen tilbyder en overordnet struktur for terapeutiske forløb, men med mulighed for tilpasning og inspiration til læserens egne metoder og erfaringer.

  • af Anette Øgendal
    190,95 kr.

    Forfatterens skriver:I 2005 fik udbrændthed mig til at opsige min stilling på en stor fødeafdeling og rejse til Grønland for at arbejde i tre måneder. Langsomt tabte jeg mit hjerte til landet, naturen, kulturen og ikke mindst kvinderne med deres indstilling til fødsel, liv og død. Gang på gang vender jeg tilbage, for jeg kan ikke lade være. Bogen er beretninger herfra og byder på mangfoldige oplevelser med befolkningen, kollegerne, de fødende, naturen og længslen. Alle fortællinger er set gennem jordemoderens øjne, og læseren tages med ind i det allerhelligste kammer, fødestuen, som ellers er lukket land for de fleste, hvor der bydes på både glæde, sorg, blod og smerte. Bogen tager også læseren med ud under nordlyset, i fjeldet, over havet og i sneen i så sansemættede beskrivelser, at det føles som at være der selv. Pilluarit er grønlandsk og betyder tillykke. Uddrag af bogen Ved de sidste par veer bemærker jeg, at patienten reflektorisk spænder mavemusklerne, men hun siger stadig ikke noget. Jeg foreslår at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig, og da jeg fortæller, at hun er helt åben, ti centimeter, så hun nu kan føde sit barn, begynder hun at græde lige så stille. ”Hvorfor bliver du ked af det” spøger jeg forundret og omsorgsfuldt – inviterer til fortrolighed … Hun kigger blot tillidsfuldt på mig, vi kigger dybt i hinandens øjne, og hun siger dæmpet: ”Jeg føler mig så lykkelig!” Sikke et overskud, hvilken enestående oplevelse – også jeg føler mig lykkelig. Et kvarter senere har hun født, en stor pige med basunkinder og langt hår, 5040 gram. Ikke en lyd og ikke en bristning. Om forfatteren Anette Øgendal er født hjemme i en lille toværelses lejlighed i Kgs. Lyngby i 1953. Hun er uddannet pædagog og jordemoder og har 30 års erfaring fra jordemoderliv i Danmark, Norge og Grønland. Hun er mor til fire, farmor til syv og snart mormor til en.

  • af Milena Penkowa
    118,95 - 181,95 kr.

    Denne bog giver dig en helt ny og praktisk løsning, som du kan bruge, hver gang du rammes af en livskrise (f.eks. skilsmisse, fyring, trafikulykke, sygdom, tvangsauktion, sorg, chikane etc.), som sender dig ned i et sort hul. Det er en nytænkende selvhjælpsbog, der baserer sig på 10 sten – de 10 vise sten, som du skal bruge undervejs. Hver af de 10 sten repræsenterer noget uønsket (dele af krisen) og noget nyt (dele af løsningen). Grundlaget er viden om hjernen, og det hele er evidensbaseret, selvom det er en praktisk guide, alle kan læse uden forkundskaber til hjernen. Samtidigt er det fortællingen om forfatterens egne sorte huller, som hun hver gang har kæmpet sig ud af ved hjælp af de 10 vise sten. Uddrag af bogen Selvom jeg troede, jeg levede verdens bedste liv, mens jeg var professor på Københavns Universitet, så har jeg nu opdaget, at det kun var verdens næstbedste liv, for det allerbedste er det, jeg har nu. Men når vi er i det sorte hul, ser det hele som oftest bare sort og umuligt ud, og det er derfor svært for mange at tage hul på sin egen genopbygning. Skulle du forfalde til at sidde fast i det sorte hul, er du ikke den første, for vores hjerne er ikke en nem medspiller, når først stresshormonerne raser. Men du skal ud af hullet, for ellers bliver det dit livs værste tid, og du går glip af chancen for fornyelse og nye muligheder. Om forfatteren Milena Penkowa er ekspert i hjernevidenskab, sindet og sundhed. Hun har været professor på Københavns Universitet og bruger i dag al sin tid i virksomheden Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub. Hun bor sammen med Dr. Snubbi på Vesterbro i København.

  • af Roland Barthes
    191,95 kr.

    Den franske filosof Roland Barthes skrev en dagbog i årene efter sin mors død.

  • af Mia Skytte O'toole
    209,95 kr.

    Følelser fortæller os, at der er noget af konkret betydning på spil for os i et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og der,hvor vi er. I stort og småt. Følelser opstår i interaktion med omverdenen og tilbyder netop derfor information om både os selv og vores verden. På den måde indeholder vores følelser et væld af information og fungerer som et slags kompas, der peger på handlemuligheder. Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?

  • - – med brevene fra Franz Xaver Kappus
    af Rainer Maria Rilke
    135,95 kr.

    Rainer Maria Rilke (1875-1926), tysksproget digter og oversætter, født i Prag. Rilke-brevene, der både er visdomslitteratur og litterær poetik, er siden deres posthume udgivelse i 1929 blevet læst vidt og bredt, men brevvekslingen har ikke tidligere været udgivet i sin helhed. Her foreligger den fulde korrespondance mellem Rainer Maria Rilke og Franz Xaver Kappus for første gang på dansk. I oversættelse ved Karsten Sand Iversen.

  • af C.S. Lewis
    127,95 kr.

    Efter sin hustrus død skrev Lewis denne dagbog, som siden har givet trøst og indsigttil utallige mennesker. Anmelderrost titel med 5 stjerner i Berlingske og 4 stjerner i Kristeligt Dagblad.

  • af Helen Krag
    210,95 kr.

    Bogen består af fortællinger om møder med døden, skrevet af tolv psykoterapeuter med forskellig baggrund men med samme psykoterapeutiske uddannelse. Bogen handler om egne personlige erfaringer med døden, angsten og sorgen i dødens nærhed, og refleksioner over følelser forbundet med døden og dens væsen.

  • af John Banville
    188,95 kr.

    Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne. Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst. "... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, ***** "Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, ***** "... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet "I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

  • - en bog om at være mor til et dødt spædbarn
    af Susanne Østergaard
    259,95 kr.

    I "At miste et barn er en livsproces" fortæller 19 forskellige kvinder om deres personlige oplevelse af at være mor til et dødt spædbarn. Bogens ærinde er at give indblik i, hvilken betydning dette har 10, 20, 30 eller 40 år efter. De 19 kvinder fortæller hudløst ærligt om: Hvordan det påvirker parforholdet Familie og venners reaktioner Hvordan det føles at være mor til et dødt barn Forholdet til de levende børn Tanker om holdninger til livet og døden

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.