Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der findes ikke et måltid, der er mere genialt end en hotdog. Et måltid bestående af en pølse i et brød, toppet op med forskelligt tilbehør, som kan holdes i én hånd og med god balance spises stående på ét ben, siddende, gående eller løbende – det er da smart! Hotdog er desuden en af de få spiser, der er elsket i alle aldre. Hotdogbogen viser med inspiration fra hele verden, hvordan man selv kan bygge spændende hotdogs med smagfulde toppings. Bogen har 40 gode forslag: lige fra den klassiske hotdog med det hele, den mexi-canske med guacamole, toppet med ristede græshopper, den australske med terøget pølse og papaja-remoulade til den anderledes amerikanske, grillede gulerodsdog med mangorelish. Dertil kommer over 100 opskrifter på overraskende tilbehør, brød og pølser (også hjemmelavede) med mange smagskombinationer, også til vegetaren. Der er fx rabarberketchup, avocadoremoulade, figensennep, stikkelsbærrelish, persillepesto, chilisalsa, limeagurkesalat og rødbedehummus. Det sprøde er med som rosmarinløg, friteret persillerod, crispy grønkål, østerscrackers og parmesanflager. Og det hele serveres i fx speltbrød, boghvedepandekager, glutenfrit brød, dampede boller eller blot i et salatblad. Verdens bedste hotdogs giver kort sagt uanede muligheder for at rykke hotdogs ind på middagsbordet – til både hverdag og fest. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og underviser i madkundskab i folkeskolen og på aftenskoler. Er tilknyttet kogeskolen Bisquitfabrikken og har lavet kurser landet over med sit “Hotdog-cirkus”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og står bag flere populære og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Pølsebogen, Rent vegetarisk, Gå hjem og wok, Lev stærkt, Eksotisk mad, Mad med krudt i, Kom i kog og Kogebog for grønne kødspisere.
En burger er et genialt koncept: Et helt måltid, hvor alle smage, teksturer, dufte og farver, ja, alt, hvad der udgør en burger, er samlet på et meget lille areal mellem den varme under- og overbolle. Der er en grund til, at burgere spises overalt i verden. I de senere år er fastfood kommet ud af skammekrogen – det skyldes måske, at så mange cafeer og restauranter har taget burgeren til sig og eksperimenterer på alle fronter med gode råvarer og interessante sammensætninger. Men hvorfor ikke lave burgeren selv fra bunden sammen med familie og venner? Inspirationen til denne bog er hentet fra mange steder i verden, og som den vil vise, behøver en burger ikke altid at være med kød. Faktisk er der stor vægt på grønne burgere, som nok kan overraske de fleste. Der gives forslag til både vegetar-, insekt-, fiske-, skaldyr- og kødburgere – alle krydret med fantasifuldt og spændende fyld og tilbehør, som er lige til at gå til og let at lave. I alt 60 opskrifter på burgere og 125 opskrifter på fyld og tilbehør. Eksempler fra bogen er: Rødbedeburger med peberrodscreme, hyldeblomstsyltede rødløg og feta Linseburger med trøffelmayo, sød kartoffel og rugbrødscroutoner Flækærteburger med kirsebærketchup, blåskimmelost og rabarberchutney Strudseburger med peberfrugtrelish, pistaciesmør og friteret lotusrod Torskeburger med grønkålspesto og agurkesalat Kammuslingesliders med passionsfrugtcreme og mangosalsa Pulled pork-burger med Kentucky whisky-mayo, spicy okrapickles og cajunstegte røgede østers Og naturligvis den klassiske oksekødsburger med chilimayo, tomatketchup, syltet agurk og bacon Bogen guider dig igennem en burgers DNA og har et smagsskema med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bitter og umami, som kan være en hjælp til at give burgeren det særlige, som løfter smagen op, hvor man kan høre englene synge. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og laver kurser landet over med sit ”Hotdog Cirkus”. Han er madskribent og forfatter til flere populære og fantasifulde koge- og bagebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Verdens bedste hotdogs, Pølsebogen, Lev stærkt, Bagebog med krummer i, Rent vegetarisk, Mad med krudt i, Gå hjem og wok og Kogebog for grønne kødspisere.
Kurt og Mikkel kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem.Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade.Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund.En hund, som kan tale.En hund, som kan sladre om dem.“Jagten på den talende hund” er en hylende sjov for 9 - 12 år, som højtlæsning fra 6 år. Bogen er skrevet af Morten Dürr og Bo Skjoldborg.Anmeldelser:"Hæsblæsende og sjov krimi for især drenge mellem 9 og 12 år. (…) Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut. (…) Bogen er en nutidig børnekrimi, som er på niveau med klassikeren Casanova af Bjarne Reuter." Maria Sjøblom, Lektørudtalelse DBC
Rebslagermesteren Mickey Mouse lever i en verden af flyvende øer, hvor han sørger for, at de forbliver forbundet. Hans Kongelige Højhed, Sorte Slyngel, hidkalder Mickey, så han kan hjælpe Sorte Slyngel med at skrabe endnu mere land til sig. Mickey tilslutter sig nødtvungent Sortepers oprørsstyrker godt hjulpet på vej af rebellen Minnie Mouse, der jagter den sagnomspundne gamle verden – og deres forsvundne ven, Fedtmule. Men eksisterer den gamle verden? Eller er det blot en myte … Denis-Pierre Filippi og Silvio Camboni, der gav os “Mickey og det forsvundne ocean”, har lavet endnu et episk Disney-eventyr.
Joel Adler, tidligere operatør i Sveriges hemmeligste specialenhed, lever et ensomt og omflakkende liv efter en ødelæggende mission i Somalia. Årene som elitesoldat, hvor krig har været hans arbejdsplads, har opbygget hans stærke psyke og imponerende fysik. Efter et tilfældigt møde vågner Joel op på et hotelværelse med den smukke Tess myrdet ved siden af sig i sengen. Inden Joel når at gøre noget ved situationen, ringer telefonen, mens politiet banker på døren. Stemmen i telefonen giver ham et ultimatum - at blive straffet for mordet eller at følge instruktionerne og blive en marionet. Joel træffer en hurtig beslutning. En beslutning, han for evigt vil fortryde.Da Joel indser, hvem der står bag, og hvad deres mål er, har han intet andet valg end at tage loven i egne hænder. Han er den eneste, der kan stoppe en hastigt nærmende katastrofe.Den sidste marionet er en intens spændingsroman, der udspiller sig i hjertet af Stockholm, hvor intet er, som det ser ud.Andreas Ek har arbejdet som politimand i 16 år, og hans omfattende viden og erfaring deler han gerne ud af i sine bøger. Hans spændingsromaner er blevet rost af både læsere og anmeldere.
Oplev Kære Fremmede. En vidunderlig rejse ind i det ukendte. Denne unikke blanding af skønlitteratur og psykologisk thriller byder på dybde, humor og uforudsigelige drejninger. Mød en fremmed, der vender op og ned på dit liv, og følg med, når grænserne mellem virkelighed og illusion opløses. Er du klar til at opdage, hvem der virkelig står ved og om den fremmede ved din side, er en gåde du aldrig kan løse.
Fru Kuks røde, vilde hår strittede opad.”Jeg skal møde Jordbærkongen i dag, og det bliver et kæmpe verdensslag!“”Nu gider jeg ikke høre mere på din eventyrsnak!“ Hr. Skygges øjne lynede i mørket under hatten. ”Rosenknop! Du kommer hjem, når dit arbejde er gjort her i dette kukkede hus!“Nabopigen Rosenknop elsker at være hos fru Kuk og katten Futtelur, især når hendes far, hr. Skygge, vil have ro derhjemme.I fru Kuks hus kan alt nemlig ske. Rosenknop og Futtelur rejser ind i fru Kuks grønne sofa, hvor der gemmer sig en eventyrlig verden. De skal hjælpe fru Kuk med at redde jordbærrene, som er vigtige for folks lykke.Fru Kuk er et skørt, farverigt og spændende eventyr med hjertet på rette sted.
En eventyrlig spændende historie om kejsersønnen Kassian, der bliver tvunget til at flygte hjemmefra, fordi hans far, kejser Vladimir, vil ofre ham for at blive verdensherre. Kassian allierer sig med kong Volodymyr af De Leende Søers Land, dennes børn samt tre åndevæsener og tager kampen op mod sin onde far. Krigen bliver virkelighed, flygtningene vælter ind i landet, og der bliver tænkt dybt over, hvornår det er acceptabelt at slå ihjel! Alle må stå sammen og bidrage for ikke at blive splittet og ende i slaveri. Det ender med et stort slag i Butjanien, hvor Kassian kommer til at spille en afgørende rolle, som bliver helt anderledes, end han havde drømt om.Stærke kræfter er på spil, og mystik og magi får større indflydelse, end nogen kunne have forestillet sig …
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.