Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.
Gulerødder er noget af det sundeste, vi overhovedet kan spise. Alle køber dem, alle har dem i køleskabet, men vi bruger dem typisk kun til de samme tre-fire forskellige retter. Carrotstick-pigerne tager os med på en rejse ind i gulerodens verden og præsenterer 40 lækre opskrifter, hvor gulerødder er hovedingrediensen. De viser, hvordan man kan frembringe forskellige smage og teksturer, og giver inspiration til, hvordan man kan bruge endnu flere af de sunde gulerødder i madlavningen. Der er opskrifter som overrasker, tilfredsstiller, gør dig nysgerrig, mæt og sund. Ud over aftensmad indeholder bogen opskrifter på frokost, desserter, mellemmåltider og snacks – ja, selv en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk. Læseren får desuden et indblik i gulerodens historie, som er en af de finurlige af slagsen. Til de sundheds-interesserede er der et helt afsnit dedikeret til næringsindholdet, da guleroden jo kan mere end bare at knase og smage godt. Dertil kommer tips og ideer til, hvordan man kan skære og tilberede guleroden for at opnå forskellige syns- og smagsindtryk. Kort sagt en bog sprængfyldt med inspiration og et helt nyt syn på de skønne rødder. Om forfatterne Carrotstick.dk er et af Danmarks største sundhedssites og drives af indehaver og redaktør Marie Klee. Carrotstick-pigerne er en gruppe mad- og sundhedspassionerede nørder, der alle er uddannet i ernæring og sundhed. Carrotstick-pigerne deler ud af deres viden på Carrotstick.dk og afholder desuden foredrag og tilbyder kostvejledning i deres lokaler på Østerbro i København.
Hvordan kan man med god samvittighed snige en svimlende lækker kage ind i programmet på en helt almindelig onsdag? Hvordan fejrer man højtider, ferier og weekender med søde sager i sundere varianter? Hvordan giver man børnefesten eller børnefødselsdagen et sundere, sukkerfrit twist, der stadig efterlader børnene med følelsen af at være blevet forkælet på alle smagsløg og sanser, og hvad fylder man i slikskålen fredag aften af sundere alternativer til den sædvanlige kemiske farveladeslik? Disse spørgsmål satte den afholdte bestsellerforfatter Sif Orellana og hendes yngste søn, Noah på 12 år, sig for at komme op med nogle rigtig gode bud på. Noah har i høj grad været fakkelbæreren i 'Sunde slikmunde' og Sif har været den, der har sørget for, at potentialet i hans idéer blev forløst optimalt. I bogen folder de deres bedste forslag til søde, sundere lækkerier ud. Udvalget er stort, og de har sammen sørget for at pakke deres “slikbutik” med søde sager af alskens slags, både til dem, der ønsker glutenfri lækkerier, mælkefri fristelser, æggefri mundhapser, vitaminholdige lækkerbiskner og ja, kolorielette godbidder. Så velkommen til Sifs og Noahs søde univers med frit valg på alle hylder af indslag skabt helt uden tilsætningsstoffer, hvidt sukker, forarbejdede fødevarer og e-numre.Sifs seneste bog, Slyngler & stanglakrids, blev sidste år udråbt til nr. 2 i kåringen af "Verdens bedste" i kategorien "Bedste familiekogebog" af verdens største kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards.
De fleste kender yoga som effektive fysiske øvelser, der udføres på en måtte, og som giver en stærk og veltrænet krop. Men yoga er meget mere end det. Der er forskellige yogaformer, og yoga påvirker langt mere end bare kroppen. Yoga bygger på en oldgammel livsfilosofi, og den visdom kan vi tage med både i vores yogapraksis og i resten af tilværelsen. Der er så meget mere at hente i denne populære motionsform end bare øvelser på en måtte. Bogen giver en indføring i forskellige yogaformer, så læseren bliver i stand til at finde netop den stilart, der passer til hans eller hendes liv lige nu. Bogen viser og forklarer typiske programmer for iyengar-yoga, ashtanga-yoga og yin-yoga og giver redskaber til, hvordan man kan få mere ud af sin yogapraksis. Der introduceres desuden metoder til meditation og vejrtrækningsøvelser, som man kan gå i gang med med det samme. Den erfarne yogaudøver kan få udfordringer, indsigt og filosofiske tankeeksperimenter. Begynderen kan starte her med et overblik over yogastilarterne, en introduktion til stillingerne og den mest passende praksis – og forhåbentlig få appetit på mere. Yoga med omtanke viser et yogaliv i pagt med naturen, med familiens rytme og med årstidernes skiften. Den giver muligheden for en yogapraksis, der ikke kun er til gavn for dig selv med en langt stærkere og mere velfungerende krop, men også giver dig medfølelse og menneskelighed. Det er yoga med omtanke. Det er en venlig væren i verden. Om forfatteren Kristine Skytte Glue fortæller i bogen om sit møde med yoga og sin rejse gennem forskellige yogastilarter, forskellige lande og forskellige livsfaser. En rejse, der foreløbig er endt på den lille ø Ærø. Her driver hun en yogaskole, skriver, bader i havet året rundt, dyrker jorden og passer de mange menneskelige relationer i lokalsamfundet.
Vi lever i et samfund, hvor stress er en folkesygdom, og hvor det at have travlt, arbejde hårdt og være i konstant aktivitet skal løse alt for os. Hvile – vejen til et liv uden stress er en personlig og mangefacetteret bog om ikke at gøre noget på bedst mulig måde.Det er nemlig dokumenteret, at hvis vi kan lægge al vores stress og jag bag os, så bliver græsset grønnere, vinen smager bedre og orgasmerne bliver længere. Vi bliver også mere generøse, mere produktive og mere intelligente, når vi er udhvilede, så er der er vel ikke nogen tvivl om, at hvile betaler sig.Så hvorfor er vi ikke i stand til at stoppe op og tage den med ro? Siw Aduvill tager os med på en rejse gennem hjerneforskning og flydetanke, hverdagsliv og flygtningelejre, yoga, sex og vinsmagning i denne underholdende, lærerige og kloge bog om det enkleste og vanskeligste af alt: at gøre ingenting.
"Du er heldig, at du har paryk, mormor" er en dagbog over et kræftforløb, der skildrer autentisk og ærligt, hvor hårdt det er og samtidig de mange glæder der er indimellem, hvor man forandrer sig, ser anderledes på livet og bliver taknemmelig over, at få lov til at være til. Endvidere at nå dertil, at man måske ikke ville have været det foruden.
Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.
Hvad sker der efter et mirakelkursus på en græsk ø? Hvordan kan en pakistansk lufthavnsmedarbejder lære en at bede om hjælp, og kan man tale med sin mad?Forfatteren giver sin beretning om at tackle svære livsvilkår, når kroppen bliver udfordret af en uforudsigelig og katastrofal, kronisk sygdom.En sclerosediagnose gav anledning til at tænke livet anderledes og indføre nye rutiner.Hjertets forvandling – tårernes vækkeur tager dig med på en rejse af små fortællinger ud fra et holistisk livssyn. Indre stemmer i kroppen taler og gør sammen med tårerne opmærksom på, at der er ubalance i kroppen. Livet bliver aldrig det samme igen og med en smule humor krydret med hårdt arbejde, kan meget forandre sig.Bogen giver dig inspiration til, hvordan du som et aktivt, nysgerrigt og engageret menneske kan påvirke din egen livskvalitet. Efter år uden balance og kræfter har forfatteren igen fundet cyklen frem.ForfatterenAnne Brigitta Holde er født i 1961. Hun er uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitetscenter (AUC) i 1987. Hun har arbejdet i forskellige kommunale institutioner med udsatte børn og familier og har i mange år arbejdet som familiekonsulent. Hjertets forvandling – tårernes vækkeur er hendes første bog.
Hårde bokseslag i ansigtet, vandring gennem fossende floder og muskelkramper i benene efter 42 kilometers maratonløb. Mange mennesker er drevet af en lyst til at udfordre sig selv, og idræt giver mulighed for at overskride kropslige og mentale grænser på en måde, som kan føre til større velvære og livsmening. I Lidenskab og livskvalitet gennem idræt fortæller idrætsforskere og udøvere, hvordan forskellige idrætsgrene trods krav om store anstrengelser kan gøre en positiv forskel i menneskers liv. Vi går på banen med eksmisbrugerne, der finder et frirum i fodbolden med ligesindede. Vi løfter vægte i motionscentret, hvor unge mænd bygger deres kroppe og selvtillid op. Og vi cykler op ad bjerget med den midaldrende motionsrytter i lycra. Forfatterne undersøger idrætsudøvernes motivation, øjeblikkenes intensitet og idrættens socialiserende og identitetsdannende potentiale for den enkelte og for fællesskaber – i en tid, hvor vi konstant presser os selv i en foranderlig jagt på livskvalitet. Højere, dybere, bedre.
Folkesundhed – bag om intentioner og strategier stiller skarpt på de eksisterende sundhedsforståelser i Danmark samt de rammer, tiltag og inventioner, som aktuelt udspiller sig med sigte på at styrke folkesundheden. Bogens hovedsigte er danne at grundlag for og inspiration til nuancerede og kritiske refleksioner over de aktuelle folkesundhedspraksisser og -strategier. Bogen belyser bl.a. medicinske, sundhedspolitiske, sociologiske, juridiske og miljømæssige perspektiver og initiativer, som har betydning for befolkningens sundhed. Bogen fremstår i to dele: ”De politiske strategier og samfundsmæssige strukturer for befolkningens sundhed” og ”Sundhedsforståelser og selvteknologier – borgernes møde med den biomedicinske rationalitet”. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specialiseret sig og/eller forsker i folkesundhed ud fra forskellige fagligheder, og bogen bidrager hermed også med at præsentere mange forskellige forskningstraditioner og -metoder Bogen henvender sig primært til studerende på sundhedsprofessionsbacheloruddannelserne, men den er lige så relevant for bachelor-, kandidat- og masterstuderende inden for sundhedssociologi, folkesundhed, medicin og andre relaterede studier.
”Lær at spise mindre” er skrevet for de mennesker, der ikke har travlt med at tabe sig. De har heller intet ønske om at leve resten af deres liv efter slankeopskrifter eller uden lækkerier. Til gengæld vil de gerne ændre på en mindre, overskuelig del af deres spise- og drikkevaner samt deres daglige kalorieforbrænding. ”Lær at spise mindre” er med andre ord den ideelle bog for de mennesker, der gerne vil tabe sig 5 til 15 kilo – på en nem måde.
Populær opslagsbog med allround fysisk testning med nemme fitness tests, der kan udføres i et fitnesscenter, i en gymnastiksal, sportshal eller i hjemmet. De fleste tests og selvtests kan udføres med kroppen alene eller få, små, billige redskaber. Der forudsættes ikke adgang til specialudstyr. Tre komplette testprogrammer, testskemaer, profilskemaer og over 40 fitnesstests samt Fitnessbarometer og Fitness Profil til motivation af fysisk inaktive og fysisk aktive. For personlige trænere, fitness instruktører, fysioterapeuter, idrætsstuderende, idrætsundervisere og supermotionister. Gennemillustreret. 144 sider.
”Nu må vi finde en anden måde at være familie på”, sagde Cozmo, da portøren havde kørt hans lillebrors 7-årige krop væk, og han stod alene tilbage på parkeringspladsen foran Rigshospitalet.Få dage senere viste han hvordan, da han tegnede og skrev denne bog til sin anden lillebror på 2. Bogen er ikke særlig lang – men den har et opmuntrende budskab til efterladte, der ikke har lyst til at holde op med at have et forhold til deres elskede, bare fordi vedkommende ikke længere går på Jorden.Cozmos forældre fandt i hvert fald trøst og vejledning i bogen, og oplever det samme hos andre, der har mistet en af deres kæreste.
En skole i bevægelse er en skole, der både har mod til at kigge indad og udad. En skole, der både tør flytte sig og stå fast.Med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed gør denne bog os klogere på, hvad der skal til for at skabe sådan en skole. Bogen tager fat i vigtige spørgsmål som, hvordan man skaber et trygt og positivt læringsmiljø, og hvordan man sikrer en god og motiverende undervisningspraksis.Centrale temaer er:Varieret og målstyret undervisningDeltagelseInklusion og eksklusionUnderstøttende undervisningÅben skoleTværfagligt samarbejdeSelvhjulpenhedBevægelseSkolemadAlle temaerne behandles på en praksisnær og praksisrelevant måde. Bogen er derfor oplagt som grundbog på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik. Den er desuden relevant i forhold til de praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer, folkeskolen står over for efter skolereformen.
Quick Meals programmet henvender sig til alle, der har et ønske om at leve sundt eller tabe sig, men svært ved at leve op til egne ambitioner i en travl hverdag med stort arbejdspres og mange aktiviteter. Bogen præsenterer et program, hvor man kombinerer almindelig kost med måltidserstatningsprodukter, Quick Meals. Der præsenteres en fleksibel løsning, som gør det nemt at træffe sunde, hurtige og kalorielette valg i hverdagen. Bogen indeholder mere end 80 lækre opskrifter på morgenmad, frokost, middag, suppe, salat, snacks, desserter og Quick Meals, som kan inspirere dig til en sundere og slankere livsstil. Alle opskrifter indeholder information om næringsindhold, så du nemt kan sammensætte dine måltider korrekt, og ved hvor mange kalorier du indtager.
Peter Carls Simos har arbejdet i kostsektoren i mange år og har oplevet de inhumane strategier fra bestemte producenter. Han ved, at bag ved "mirakelkurene", er det eneste mål for dem at blive rige hurtigst muligt. Da mange af de tilbudte madadditiver aldrig rigtigt er blevet tjekket, kan producenter blande "dårlige stoffer" sammen og give det er sejt navn, og derefter betale en ukendte læge eller professor til at smile til kameraet og sælge produktet. Lige nu er en ny slankekursbølge på vej: "Grøn kaffebønneekstrakt" er den nyeste mirakelkur mod fedme, til et godt helbred, og til at optimere din metabolisme. Simons ved: Fremgangsmåden er ikke en dårlig ide, men der er en meget billigere variant, der fungerer ligeså godt, og netop af den grund er det ikke blevet videregivet af producenterne eller deres læger – det vil koste dem indtægter. Det er derfor, at Simons fortæller dig sandheden i denne bog.
SB Metoden er ikke en "kur" men en livsstilsændring. Med SB Metoden siger man farvel til gamle mønstre og vaner, og lever efter en ny livsstil, hvor belønningen er varigt vægttab og en sund og stærk krop. Forskellen på SB Metoden og en slankekur er, at en slankekur er en "kur" man er på i en tidsbegrænset periode. Når slankekuren er slut, vender de fleste tilbage til gamle mønstre og vaner,hvorefter de tabte kilo sniger sig på igen. Slankekure prikker til den evindelige dårlige samvittighed, som altid minder én om, at man BURDE og SKULLE leve mere sundt. Med SB Metoden bliver du den dårlige samvittighed kvit, og erstatter den med fantastiske resultater, som gør dig glad i låget. En af fordelene ved at leve efter SB Metoden er, at du IKKE behøver forsage ting. Faktisk må du gerne spise "alt", dog med omtanke. Det som tæller er, at dagligdagen er i balance. Læs "SB Metoden", og dit liv vil ændre sig for altid!
I Flexitarens Kogebog viser Eleonora von Essen hvordan hun laver grønnere måltider. Grønsagerne får lov at spille hovedrollen, og kødet får en mindre birolle. Det gælder både i hverdagsmiddagen med børn og festaftenerne med gode venner. Bogen indeholder alt fra let forståelige opskrifter til børn og skeptikere til enkle favoritter og treretters middage. Forfatteren er opskriftskreatør og mad-stylist. Superavancerede teknikker og lange ensomme timer i køkkeneet er ikke hendes stil. Det bedste er sjov mad, som man på rimelig tid kan lave sammen med venner og familie. Hun har det svært med løftede pegefingre, og mener at alle må forsøge at finde sin egen vej til at mindske kødforbruget for at sikre en mere holdbar udvikling.
Det er videnskabeligt bevist, at hjernen kan udvikle nye celler og nye forbindelser hele livet - under de rette betingelser. Du kan løbende udvikle dine kognitive evner, som omfatter hukommelsesfunktioner, problemløsning, reaktionsevne, overblik og samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel. Stress management indgår som et vigtigt element, idet stress skader hukommelsen.Forskning har dokumenteret, at vi med alderen bliver bedre til at træffe komplekse beslutninger, men arbejdshukommelsen og sanseapparatet trænger til et eftersyn. BrainFitness© er din komplette løsning. Denne grundbog sætter hjernearbejdet ind i en overskuelig forståelsesramme. Og desuden tilbydes en fire timers workshop, hvor du gennem praktiske øvelser lærer, hvordan du kan fortsætte med at holde dig skarp. Med mulighed for at få support via internettet efter workshoppen.De fleste workshops gennemføres i København, men der gennemføres også undervisning andre steder i landet og internt i virksomheder, offentlige og private. Du kan læse mere om BrainFitness© på vores hjemmeside www.brainfitness.dk. Køb Bogen og få prisen refunderet, når du tilmelder dig en af vore Workshops: BrainFitness© for skarpe medarbejdere; BrainFitness© for skarpe forældre; BrainFitness© for babyboomerne.
I bogen giver ernæringsekspert Laura Lamont dig en ny tilgang til low-carb kuren, som giver øget velvære og sikrer et vægttab. Hendes succesfulde plan i kombination med 75 lækre opskrifter dækker enhver begivenhed, giver et vægttab på op til et kilo om ugen - og du kan holde vægtabet.Bogen giver dig et indblik i, hvordan du kan få en sund kostsammensætning - doseret i de rette mængder af kulhydrater, proteiner og "gode" fedtstoffer (i fødevarer som avocado, laks og hørfrø), som kan medføre et sundt, langvarigt vægttab. Laura opdagede, at hvis man inkluderer rette mængder proteiner og sunde fedtstoffer i hvert måltid, hjælper det til at øge stofskiftet og stabilisere blodsukkerniveauet, hvilket så resulterer i et effektivt vægttab. Bogen giver dig råd og vejledning samt praktiske diagrammer, der hjælper dig med at identificere, hvilke fødevarer du skal spise, ligesom bogen indeholder konkrete måltidsplaner. Der er mere end 75 lækre opskrifter til morgenmad, frokoster, middage - og endda desserter! Og hver opskrift kommer med en ernæringsanalyse.Den nye lavcarb-diæt er succesfuldt testet og udnytter den nyeste videnskabelige forskning. Det er 21. århundredes måde at spise godt, tabe sig og føle sig sundere end nogensinde.
En ny grundbog til pædagoguddannelsens linjefag: Sundhed, krop og bevægelse. Bogen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, og den er dermed direkte målrettet faget og dets forskellige elementer og mål.Det er positive ord: sundhed – krop – bevægelse; det giver associationer til livsglæde, kreativitet, vilje og handlinger. I hvert fald, når de fungerer for os – når vi er tilfredse med vores krop, og når vi kan bevægelsen og nyder at være i den. Det kan desværre også være negativt ladede ord. Kroppen kan være en fjende – som f.eks. for den anoreksiramte, for den overvægtige og for cutteren. Eller kroppen kan være en begrænsning, som for den spastisk lammede.Den sunde krop i bevægelse kommer rundt om alle disse aspekter ud fra de centrale begreber: sundhedsfremme, mestringsevne, forebyggelse og livskvalitet.De enkelte kapitler handler om kulturelle perspektiver på sundhed; sundhedspædagogik, handlekompetence og pædagogens rolle; social sundhed og netværks betydning for sundheden; fysisk læring og viden; ulykker på de pædagogiske praksisområder; hygiejne; kost og dens indtagelse og seksualitet.Forfatterne er: Ina Munch, Bo Birk Nielsen, Bjarne Bruun Jensen, Peter Larsen, Jørn Martin Steenhold, Mette Hesselholt, Vibeke Stage, Grit Niklasson og Birgit Dagmar Johansen.
Du har sikkert en fornemmelse af, hvad der skal til for at leve sundt og opnå et langt og godt liv. Men er du også klar over, hvad der har den største effekt på din livssundhed? Er det kosten, vinterbadning, moderate mængder af alkohol, faste, søvn, vægt, motion, mental sundhed, rygestop eller sociale relationer?De fleste af os vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest! Derfor giver denne bog dig svaret på, hvor der er mest value for money – altså hvad der giver den største effekt på din sundhed med mindst mulig indsats. Baseret på flere hundrede videnskabelige artikler konkluderer forfatteren, at motion, næst efter rygestop, er den enkeltfaktor, hvor du får mest for pengene. I de fleste tilfælde er motion vigtigere end, hvad der står på badevægten, og hvor meget du spiser!Bogen udstyrer dig med helt konkrete råd og anvisninger til, hvor meget motion du skal dyrke, hvordan og hvor hyppigt. Med ugeskemaet i bogen kan du holde styr på, hvornår du kan læne dig tilbage og sige: ”Det var nok for denne uge.”Hvis du ikke har været den store motionist indtil nu, så er det vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at starte. Det er ikke farligt at dyrke motion – endog hård motion – heller ikke selvom man ikke er helt ung mere. Så er du klar til en stor forandring i dit liv? Hvis du følger bogens anvisninger, har du i hvert fald gjort, hvad du kan, for at leve godt og længe.Om forfatterenBo Falck Hansen, 64 år, er uddannet fra Københavns Universitet med en ph.d. i muskelbiologi. Han har over 30 års erfaring som forsker hos Novo Nordisk, hvor han har dedikeret sin karriere til at forstå musklernes og kroppens aldringsprocesser. Bo har dybdegående undersøgt, hvordan man kan bremse eller endda vende aldersrelaterede forandringer. I sin fritid er Bo træner for nogle af landets bedste atleter og en ivrig cykelmotionist. Han er kendt for at formidle komplekse forskningsresultater på en enkel og letforståelig måde, altid med et glimt i øjet. Bo mener, at fysisk inaktivitet er en større sundhedskrise end overvægt og argumenterer for, at det er vigtigere at få nok motion end at fokusere på vægten. Et af hans vigtigste budskaber er, at det aldrig er for sent at starte med at være aktiv, og at det vigtigste skridt er det væk fra sofaen.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ "Deftly weighs the potential dilemmas and positive outcomes of incorporating technology in the healthcare system." – Altinget⭐️⭐️⭐️⭐️ "A very topical book that grapples with the obstacles faced by general practitioners." – Ugeskrift for læger"This provocative and inspiring book should be required reading for anyone in the healthcare system." – Practicus"Highly readable. A positive voice in the debate about the Danish healthcare system." – Pio.dkThe Danes are good at getting old – high five – but that also means an increased pressure on the Danish healthcare system. That's why we need to harness the rapid evolution of technology. What if we asked future patients to examine their urine for bacteria, swab their own throat for strep, or measure both blood pressure and heart rhythm? Would that be bad medical treatment? No, quite the opposite. However, we must preserve the free and equal access to care and treatment that Denmark is famous for.In A doctor's bag for tomorrow, the two doctors Andreas Pihl and Michael Hejmadi provide an entertaining glimpse into their fictional colleague Louise Hansen's everyday life as a general practitioner.
Vi lever i et teknologisk højhastighedssamfund med mindre tid til langsommelighed, fordybelse, kreativitet og væren. Bogen handler om at finde modet og lysten til at stoppe op med mulighed for at finde meningen med livet i en tid med klimakrise, biodiversitetskrise og mental sundhedskrise, som skaberangst og frygt. Gå dig fri er en bog om det at gå og komme i en bekymringsfri tilstand. Det sker på Tillidsvejen, den danske camino fra Klitmøller til København, i form af personlige fortællinger, poesi og musik. På kreativ vis løfter bogen sig op i et højere samfundsperspektiv og gør sig tanker om, hvad naturen, poesien og vandring kan hjælpe os med for at skabe håb for vores fremtidige generationer med stress, depression og mistrivsel. I 2015 gik Jakob Spange den spanske Camino og blev så begejstret for oplevelsen ,at han tænkte: ”Når der findes en spansk Camino, så kan der vel også findes en dansk”.Uddrag af bogen"Hvad styrer vores verden? Hvorfor er der så meget griskhed, krig og sværten?Skylden sendes videre – ingen vil være den.Og så gik der tid med det, imens CO2-udslippet stiger, og 1.000 arter forsvinder.Færre kommer ud og får røde kinder. Her er der ingen vinder.””Jeg bliver så varm i hjertet, når jeg tænker på alle de mennesker, jeg har mødt på min vej. Musik rører mennesker. Den åbner op, og jeg håber, det giver lyst til at handle, for det er der behov for. En genstart af forståelsen og vigtigheden af musikkens positive påvirkning for mennesker i forhold til mental sundhed og reduktion af stress. Vi har ingen tid at spilde, da vores klima er ude af balance. Klimaet inden i os selv og mellem mennesker går hånd i hånd med FN’s Verdensmål.”Om forfatterenJakob Spange er en dansk kunstner, læreruddannet, uddannelsesvejleder og psykoterapeut. Han bruger naturen, musikken, poesien og personlige historier til at inspirere andre til at komme ud i naturen. Efter en række tab fandt han trøst i naturen og poesien, som gav ham fornyet livskraft.I 2015 gik han den spanske Camino og har siden arbejdet på at skabe Tillidsvejen; en dansk camino fra Klitmøller til København. Stifter af Tillidsvejen.dk. Ejer af Frygtfrizone.dk og Tillidsterapi.
De fleste danskere mener, at ansvaret for at forebygge og behandle overvægt ligger hos den enkelte. Mange mener også, at personer med overvægt er dovne og mangler viljestyrke. Måske kæmper du selv med vægten og føler, at du burde gøre mere for at tabe dig. Men er det virkelig så simpelt ifølge forskningen? Er man selv ”skyld” i sin vægt?En ulige kamp gør én gang for alle op med myterne om overvægt og vægttab. Bogen forklarer både, hvorfor vægten stiger, hvad der sker i kroppen, når man prøver at tabe sig, og hvorfor man ikke bare “kan spise mindre”.Du får bl.a. svar på spørgsmål som:• Hvorfor udvikler nogle overvægt, mens andre ikke gør?• Kan overvægt skyldes inaktivitet eller overgangsalder?• Hvorfor virker slankekure ikke?• Hvorfor er det så svært at holde et vægttab?• Hvorfor øger overvægt risikoen for sygdom?• Bliver man sundere af at tabe sig?• Hvad kan man gøre for at opnå et varigt vægttab?Denne bog lægger op til et paradigmeskift i forståelsen og behandlingen af overvægt. Maria Felding har skrevet en ekstremt vigtig bog. Jeg anbefaler på det kraftigste, at alle, der kæmper med vægttab, læser den.Chris MacDonald, cand.scient. i humanfysiologiDenne bog har fundamentalt ændret mit syn på vægttab og har bidraget til, at jeg ikke blot er blevet bedre til at behandle mine patienter med overvægt, men også bedre i stand til at møde dem med større empati og forståelse for den kamp, de kæmper.Tobias Schmidt Hansen, lægeOm forfatterMaria Felding er uddannet klinisk diætist med en kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Siden 2014 har hun arbejdet som privatpraktiserende klinisk diætist, og derudover er hun konsulent, foredragsholder og skribent for bl.a. Lægemagasinet. Hun er medforfatter til “Den plantebaserede kost” (2016) og forfatter til “Alt om vegansk ernæring til grønne spirer” (2019) samt “En ulige kamp” (2024).E-bogen er lavet i fixed format
Faste har på det sidste igen fået vind i sejlene i forhold til det sunde liv, der udsætter aldring og vedligeholder krop og psyke. Der er tale om en tusindår gammel tradition, der altid har fulgt menneskeheden og gjort den godt: Nogle gange har det været knaphed på mad, andre gange ønsket om åndelig renhed og atter andre gange et forsøg på at trække sig væk fra den ydre verden. I dag er faste en stor mulighed for at træde ud af accelerations- og perfekthedssamfundet og finde et åndehul, hvor vi som mennesker kan fordybe os i at finde os selv og komme væk fra det opmærksomhedstyveri, der kan virke stressende og forvirrende.Denne bog forbinder to af tidens mest presserende indgange til at være menneske i en kompleks og risikofyldt verden: sundhed og mening i tilværelsen. Udgangspunktet er maden, som vi i fasten siger fra og kombinerer med en åndelig livslyst.Uddrag af bogenDenne bog ser det som en vigtig opgave at tænke kropslighed, sundhed, personlig udvikling og åndelighed ind i et samlet syn på vores muligheder for at leve et godt liv. Renlighed, genbrug og affaldssortering er plusord i vores moderne samfund. Vi holder rent i vore hjem, måske med en robotstøvsuger, der snurrer rundt blandt møblerne i timevis. Vi genbruger heldigvis mere og mere, blandt andet tøj, møbler og brugsgenstande og vi affaldssorterer i mange fraktioner, så affaldscontainere ”pryder” de steder, vi bor. Men hvem tænker på at holde vores krop og psyke rent? Hvem tænker på, at vi skal samle affaldet i kroppen sammen og genbruge det til noget nyt?Om forfatterenMogens Godballe har fastet periodevis i 30 år og har derigennem fået en personlig oplevelse af fastens muligheder i forhold til et lykkeligt liv. Derudover har han virket inden for højskolen med fokus på det grundtvigske, hvor åndelig livslyst og kærlighed til livet er vigtige ledetråde. I denne bog kombinerer han de to verdener.
Filosofien og teorien bag yoga og ayurveda. Psykologi og fysiologi forklarer hvordan og hvorfor det virker.Men hvordan kan vi anvende det hele til at øge trivslen, modstandsdygtigheden og livsglæden? Det får du viden om og redskaber til!Bogen indeholder vestlig viden om: energi, vores natur, nervesystemet, hormonsystemet, immunsystemet, åndedrættet og ikke mindst samspillet mellem det hele. Smertens funktion, både den fysiske smerte og den psykiske smerte. Teori fra psykologien beskriver hvordan vores personlighed og trivsel kan påvirkes, herunder bla. smerteoplevelsen og hvordan krop og sind kan reagere når vi er udsat for gentagne eller længerevarende belastninger eller traumer. Oplevelser der kan have udløst stress, udbrændthed, PTSD eller kompleks PTSD. Østlig viden fra yoga og ayurveda forklarer energi, undfangelse og vores natur samt tankers og følelsers indvirken på vores fysiske og psykiske helbred.Materiale der medfølger:- Bagerst i bogen: Livsstilsråd, kostråd, yogaøvelser og æteriske olier, der er sunde for de forskellige kropstyper, samt en konstitutionstypetest til at bestemme din kropstype- 4 lydfiler med indtalte øvelser der kultiverer øget trivsel
Denne bog handler om at give kroppen en pause for mad og fordøjelsen en smule ro. Forskning tyder nemlig på, at der kan være mange fordele ved at faste, og at faste kan være med til at sætte gang i et vægttab og generelt giver et sundere og længere liv. Birgitte Nymann har arbejdet med sundhed i mange år, og hun har oplevet, hvordan faste har haft en positiv påvirkning på både vægttab, fordøjelse, blodtryk, blodsukker og energiniveau, men hun ved også, hvor meget ubehag, det kan skabe, når man ikke spiser. Ifølge Nymann kan man sammenligne faste med træning. Lægger man for hårdt ud, giver det ikke nødvendig vis det bedste resultat. Og ligesom det er vigtigt at træne sig op til et løb, er det vigtigt at vænne kroppen til at faste. Derfor fortæller hun i denne bog, hvordan man kommer godt i gang, så man får de gode og gavnlige virkninger af faste.
Hvad gør du, når et nært familiemedlem rammes af demens? Romanen skildrer, med alvor og med stor humor, overgangen fra den trygge pensionisttilværelse til livet med en demensramt ægtefælle. Det er en både hjertevarm og hjerteskærende beretning om det at blive ældre, om dårlig samvittighed og om mødet med det danske social- og sundhedsvæsen."Gennem 40 år har Hille og Johan skabt et fælles liv, en fælles virkelighed. I medgang, i modgang, med børneopdragelse, med hverdag, med venner, med tillid og med sammenhold. Men på et tidspunkt begynder den fælles virkelighed at slå revner. Johan begynder at gå tabt. Hille forstår ikke, hvad der sker med hendes mand. Johan forstår det overhovedet ikke."
Hvorfor skal jeg absolut spise grøntsager, når der findes så meget lækker mad? Hvorfor kan jeg ikke bare få pizza i stedet for? Ved du hvad? Det er sundt at spise noget nyt!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.